I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem. Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2849Visninger
AA

18. Rainy season

Med humpende skridt bevægede jeg mig længere ind i skolen, jeg  fulgte bare musikken. Snart nåede jeg til et kæmpe rum med en masse forskellige streger , og stiplede linjer på gulvet ... var jeg i gymnastiskhallen? Folk havde pænt tøj på, og musikken var en tan for høj til min smag, så noget kunne tyde på, at jeg var ved selve festen. 

"Hey, er du okay?" en flot fyr med lysebrunt hår tog fat i min arm.

"Ja, helt fint," en tåre løb ned af min kind, og han trak mig ind i et kejet kram. Hvad skete der lige for det? Fyren kendte mig ikke, og han var på Katies alder, eller derunder? Var alkohol tilladt til disse fester? 

"Kan du sige mig hvor Katie Larsen er?" fik jeg formuleret, da jeg trak mig ud af hans favn.

"Lar-hvad?" Spurgte han og begyndte at grine. 

"Lige meget," mumlede jeg og kantede mig forbi ham. Jeg skulle nok finde hende, med eller uden hjælp.

Som jeg bevægede mig længere ind mellem de dansenede mennesker, begyndte Harry at dukke op på min nethinde. Hvorfor elskede han mig ikke? Var det fordi jeg ikke ville fortælle Louis om det? Men nu var det da fremme? Hvorfor være sammen med en man ikke elsker?

"Katie?" Kaldte jeg, men ingen så ud til at høre mig. 

"Se dig for!!" Råbte en pige af mig, og jeg fik et hårdt puf i ryggen. Åh, det her mindede mig alt for meget om mine folkeskoledage, jeg var den anonyme der var så klodet, at jeg altid kom galt af sted. Specielt til fester som denne. 

"Skrid ad helvede til," hvæsede jeg, og hun vendte sig om og gav mig: "the killer look." Jeg vendte bare øjne af hende, og forsvandt videre ind i mængden. 

Hvor var Katie?

Jeg havde nu gennemsøgt hele salen, og hun var ikke nogen stede at se. Typisk! Når man manglede en til at trøste en, så var de der ikke.

Tårene pressede sig på, Harry havde været mig utro, eller, var at kysse, at være utro? For at være ærlig, så vidste jeg ikke hvor grænsen gik, men jeg vidste bare, at jeg var såret. 

Opgivende, trak mine ben mig ind mod omklædningsrummene, udvidende om, at er muligvis var låst derind til. Det fik jeg hurtigt konstateret, at det var der heldigvis ikke.

Der var mørkt herinde, og det passede mig helt fint, jeg havde brug for at lukke øjnene lidt. 

Det var også dejligt med lidt fred, fred for alt den larm, for alle de mennesker der festede, både til den her fest og den jeg var skredet fra. 

Jeg lod mig dumpe ned på en af bænkene, og lænede mit hoved mod væggen, forberedt på tårene. Men en lyd fik mig til at stoppe, en smaskende, stønnende, intens lyd, fik mig til at spærre øjnene op.

Forsigtigt rejste jeg mig op, og stod i et dilemma om jeg skulle skynde mig ud herfra, eller om jeg skulle undersøge hvem det var. Hvad det var.

Jeg havde altid været den nysgerrige type, så jeg listede mig langsomt hen til brusekabinen hvor jeg havde hørt lydene. Lige så let og spion-agtigt, stak jeg hovedet derind, og udstødte et højt gisp.

"Katie! Hvad fanden har du gang i?!" Hvad fanden lavede hun? Nej, hvad fanden lavede han? Hvad tror Zayn lige han lavede med tungen nede i halsen på min lillesøster? Han var for god sake hendes lærer!

"Mrs. Larsen, det er ikke som du tror," begyndte han, men jeg skar ham af.

"Du er hendes lærer! Hvad forgår der? Det er ulovligt!" Alt slog bare lige klik for mig lige nu, og jeg var tæt på grådens rand. Hvad lavede de One Direction medlemmer i mit liv? 

"Ally, Ally hør ... jeg kan forkla... hvad laver du egentlig her?" Spurgte hun, men jeg rystede bare på hovedet: "Det kan gøre lige meget hvad jeg laver her, men hvad laver i her, sammen?" Spurgte jeg vantro.

Katie slog over i dansk: "Fordi jeg elsker ham!" Hun kiggede over på Zayn og tog hans hånd.

"Åh Kalla, du forstår ikke hvor meget kærlighed kan røvende en ..." sagde jeg og satte mig hen på en bænk.

De fulgte efter mig, og satte sig på bænken overfor.

"Har du tænkt dig at melde det?" Spurgte Zayn nervøst, og jeg brød ud i en højlydt latter. 

"Mig? Ha! Nej bare rolig knægt, jeg melder Jer ikke, ikke min egen søster, eller hendes loverboy." Katie sendte mig et uroligt blik, og satte sig med det samme over til mig. 

"Er du okay?" Hendes ord fik mig til at bryde ud i en trængende hulken, og jeg lod mit ansigt begrave i hendes skulder. 

"Han har været mig utro," fik jeg fremstammet, og nu mærkede jeg hendes arme om mig.

"Hvorfor har han dog været dig utro? Den lede bastard!" Udbrød hun ,og hvis ikke jeg have været så påvirket af både følelser og alkohol, så havde jeg grinet. Katie havde de sjoveste udtryk.

"Hvad er der sket?" Spurgte Zayn, og jeg kiggede op på ham.

"Min kæreste har kysset med en anden, og det var alt sammen så nyt, og nu er det bare ... væk." I morgen ville jeg nok hade mig selv for at lade ham se mig sådan her, men what the hell, hvis vi skulle til at være i familie, så kunne han alligevel godt se mine grimme sider.

"Av," mumlede han, og jeg nikkede. 

Jeg vendte mig mod min søster. "Jeg vil bare gerne have mit gamle liv tilbage, jeg vil bare gerne tilbage," snøftede jeg. For at være ærlig, så ville jeg bare spole tilbage i tiden og trække mit ønske tilbage, mit lorte ønske så One Direction kunne komme tilbage i deres møgband, og jeg kunne være fri for al det her drama. 

 

*

 

Katie fik mig hjem, tror jeg nok. Eller så var det Zayn, eller måske en hel tredje? Jeg ved i hvert fald, at jeg endte i min seng på en eller anden måde. 

Jeg rejste mig op, og mærkede straks tømmermændende tage til! 

"Det er søndag forhelvede! Kan man ikke få lidt fred!" Brokkede jeg og satte mig hurtigt ned igen. En dæmpet latter lød, og jeg lod mit blik glide hen på personen i døren. Louis.

"Ally søde, det er altså lørdag," oplyste han mig om, og kom hen og satte sig ned ved siden af mig. 

"Ja, det er det vel," brummede jeg og han lo.

Derefter blev han seriøs. "Ally, hvad tænkte du på igår? Du kunne være blevet overfaldt, voldtaget!" Jeg rystede smilende på hovedet, fandt det umuligt at tage ham seriøs.

"Hør, hvis din kæreste var dig utro, ville du så ikke også tage den første udgang?" Han løftede det ene bryn.

"Var Harry dig utro?" Vidste han det ikke? Havde Harry ikke sagt noget?

"Ja, jeg tog ham i at kysse med en anden, jeg kan ikke fatte, at han ikke har sagt noget," hvorfor havde han ikke bare sagt det?

"Jamen, jamen ... han sagde til mig, at du tog hjem fordi du havde det dårligt." Ej, come on!

"Ja, jeg havde det dårligt over at have set ham med en anden!" Udbrød jeg i raseri, men fik dog hurtigt samlet mig selv. 

"Hvorfor gjorde han det mod mig?" Et hulk slap over mine læber, og jeg begravede mit ansigt i mine hænder.

Louis trak mig ind til sig, og begyndte langsomt at nusse mig på ryggen. "Jeg ville ønske jeg vidste det."

"Måske du selv skulle tage at spørge ham?" Forslog han, og jeg trak mig fri fra hans favn.

"Jeg ender bare med at rive hovedet af ham," sagde jeg og Louis brød ud i latter.

"Åh Ally, jeg skal nok dække over dig hvis det sker, men det vil være det bedste at snakke med ham om det. Jeg ved godt det er ulogisk for dig lige nu, men det kunne jo være han havde en god forklaring på det?" Sagde han, men jeg rystede på hovedet.

"Det kan kun være en dårlig undskyldning, Lou, kun en elendig en." Han nikkede, og sendte mig et omsorgsfuld smil. "Hvis du siger det." 

Jeg ville have hørt ham om hans aften, om hvordan det var gået med Eleanor, men jeg var alt for såret, alt for glemt til at kunne tage mig sammen, til at spørge ham. Sikke en elendig veninde.

 

God tid, jeg havde taget mig al den tid jeg havde behøvet, og mere til, inden jeg bevægede mig ud fra værelset af. Ude i køkkenet sad Katie og Louis, jeg spejlede automatisk efter Harry, og fik konstateret, at han ikke var i nærheden.

Som jeg satte mig ned, kunne jeg godt fornemme på atmosfæren, at der var noget  i gære. 

Mit blik mødte Katies, og hun sendte mig et bedende blik, et blik om at holde munden lukket overfor Louis, omkring hvad der var sket igår mellem hende og Zayn.

En bølge af skyldfølelse skyllede indover mig, ikke nok med at jeg var en elendig veninde, så havde jeg også været total urimelig over for Katie. Hvis det ikke var for mig, så var hun ikke i den her lorte situation med en kærligheds affære  til hendes lærer!

"Godmorgen," hilste jeg, og hun mumlede et tilbage.

"Ja, Ally, morgen og morgen, det er nu ved at være frokost tid," smålo Louis, og jeg kom helt til at trække på smilebåndet.

"Nå ja, jeg skulle vel sove den høje promille ud," forklarede jeg mig, og anede et smil os Katie. 

"Hvor er ...?" Spurgte jeg dem ledende om, og stemningen blev med det samme trykket. 

"Han sover stadig," mumlede Louis, og tog endnu en bid af hans mad. 

"Ikke længere," informerede en stemme bag mig, os om. 

"Godformiddag, Harry," hilste Louis, men jeg skulle ikke nyde noget af, at snakke til ham. Det var jeg slet ikke klar til.

"Katie," nikkede Harry til hilsen til hende, og hun nikkede høfligt tilbage.

"Og godmorgen til dig også, babe," sagde Harry, og kort efter mærkede jeg noget fugtigt og blødt mod min hud.

Hvad fanden havde han gang i?! 

Med en hurtig bevægelse skubbede jeg stolen tilbage, drejede mig 180 grader, og sendte min håndfalde gennem luften, og direkte på hans kind. 

"Jamen, også godmorgen til dig, babe" raste jeg, som jeg banede mig vej fra køkkenet af, og ind på Katies og mit værelse igen. 

Hvordan kunne han tillade sig at gøre det? Hvordan kunne han tro, at det var i orden at kysse mig på kinden efter, at have kysset med en anden i går? Jeg fattede ham ikke.

Jeg havde begravet mit ansigt i puden, som der lød en let banken på døren.

"Ally?" Spurgte han forsigtigt, som han åbnede døren, og trådte indenfor. 

"Skrid!" Hvæsede jeg, som jeg løftede mit hoved fra puden, og lod ham se mit allerede forgrædet ansigt.

"Hør her, det var ikke min mening .. jeg ville aldrig ..." begyndte Harry.

"Nej, selvfølgelige ville du ikke det! Men ved du hvad Harry? Det gjorde du alligevel! Din ... din nar! Jeg hader dig," jeg ville også have råbt det sidste, men det kom ud i en mere hulkende lyd, og jeg fik ondt af mig selv. Jeg fortjente bedre end det her, jeg fortjente ikke en der kunne kysse en pige den ene aften, og så en anden, den anden dag. 

"Ally, sig ikke det," bedte han, og jeg ville have kommet med en spydig kommentar, hvis det ikke var fordi han cuttede mig af.

 "Det kys betød ikke noget, jeg var langt væk, og hu..."

"og hun var en køn lille sag? Kunne din liderlighed ikke holdes tilbage mere?" Der kom den så, kommentaren.

"Nej, hør på mig, jeg kyssede hende kun fordi ... okay, jeg ved ikke hvorfor jeg kyssede hende! Men det betød ikke noget," forsikrede han mig om, men hvordan kunne jeg tro ham?

"Okay så, så betød det ikke noget," sagde jeg, selvom jeg ikke troede ham.

Han så overraket ud, men fik dog hurtigt sat et smil på hans kønne læber.

"Tak, Ally, du er den bedste," han lænede sig frem for at møde mine læber, men jeg stoppede ham. 

"Men det betyder ikke, at vi to ikke er færdige med hinanden." Jeg rejste mig op, velvidne at jeg var for god til en der kyssede udenom.

"Jamen ... betyder det at?" Spurgte han måbende, og jeg nikkede.

"Jeps Styles, jeg slår op." 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...