I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2858Visninger
AA

4. Like my cousin

Jeg burde i princippet være glad. Overlykkelig, One Direction var bogstaveligt ude af folks liv.

Men alligevel havde jeg det bare dårligt omkring det.

De havde jo mistet en stor del af deres liv ... som de aldrig havde oplevet, så de vidste det faktisk ikke selv.

Mit hoved gjorde ondt. Jeg nev mig i armen, men desværre var det ingen drøm.

Harry var nu et stykke fra mig, men jeg kunne ikke bare lade ham gå. Så nu måtte jeg bruge min viden om 1D.

"Harry! Vent!" Jeg løb op til ham, og han trådte forskrækket et skridt tilbage.

"Hvad vil du! Det her er altså ret creepy!" Jeg forstod ham godt. Sådan da.

"Undskyld ... det er altså bare fordi jeg havde den her syret drøm i nat, o..."

"Jeg gider altså ikke at høre om din drøm, jeg kender dig ikke!" Tænk for satan Ally!

En ide kom til mig.

"Jeg kender din søster! Emma," fortalte jeg.

"Gemma, min søster hedder Gemma." Ups ...

"Emma, Gemma, who cares! Min pointe er, at jeg kender hende, og derved kender jeg dig."

Han stirrede mærkeligt på mig.

"Og det skulle du løbe op til mig og fortælle, fordi?" Jeg rullede med øjnene.

"Fordi kære Styles, du virkede så skræmt, at jeg tænkte jeg måtte give dig en forklaring." Men han fortstod vist ikke helt.

"Hvad har det så med din drøm at gøre?" Jeg sukkede. "Det ville du vide hvis du ikke havde afbrudt mig!" Beklagede jeg mig. Han gjorde tegn til mig om at fortælle. Hvilket jeg så gjorde.

"I nat drømte jeg, at du var blevet kendt, i et bandet kaldt One Direction, ret latterligt navn. Anyway, da jeg så dig, forvirrede det mig, for jeg havde jo drømt at du var kendt." Okay, lidt noget lort at fyrre af, men den var det eneste jeg kunne komme i tanke om at sige.

 

Der gik lidt tid inden han svarede mig.

"Så hvor kender du min søster fra?" Se det Harry, var et rigtig godt spørgsmål ...


"Jeg øhh... har arbejdet med hende gennem vores skoler, det er noget tid siden," først sekundet efter gik det op for mig hvad jeg havde sagt.

"Men hvordan ved du jeg var hendes lillebror?" Jeg virkede jo som en complet stalker, som om jeg var forelsket i ham eller noget. Hvilket jeg altså ikke var!

"Facebook," reddet lige på målstregen! Nu havde han bare at have facebook ...

"Nåå! Jamen, hvad er dit navn? Jeg kan slet ikke huske at du har ansøgt mig, eller at jeg har ansøgt dig" han så lidt mere afslappet ud. Phyy ..

"Ser du, jeg slettede min facebook fornylig, jeg blev hacket, men jeg hedder Ally Larsen." Jeg ved det. Ally Larsen, det lyder ret dumt, måske lidt plat. Ja, jeg synes  i hver fald bare ikke det passer sammen. Mine forældre måtte have villet give mig et lidt internationalt navn, men man skulle stadig kunne se jeg var dansk. Jeg takker jer! Not.

"Larsen?" Sagde han og udtalte det ret så skægt. Jeg nikkede, "jeg er dansk, du ved fra Danmark." Han tænkte sig kort om, inden det gik op for ham, hvad og hvor Danmark lå. "Du har mange fans ... øh ... du har mange fantastisk muligheder der! Du skulle tage derhen en gang." Nu var vi tilbage til hvor han kiggede forvirret og en smule skræmt på mig igen.

"Anyway, du er med på hvor jeg kender dig fra, ikke?" Han nikkede, hvilket jeg tog som et ja.

Hvad skulle jeg ellers tage det som? Et nej? Omg, lad os bare gå videre med handlingen ...


"Så du er ude med ansøgninger?" Spurgte jeg efter lidt pinlig tavshed.

"Ja, men jeg tvivler på, at jeg får jobbet," I don't understand.

"Hvorfor skulle du ikke kunne få det?" Jeg lænede hovedet lidt på skrå.

"Altså, jeg kan godt kvaje mig ..." han kløede sig genert i sit hår. Nå så det var hans berømte krøller! De så virkelig dejlige ud, man får helt lyst til at røre dem ...

Harry rømmede dig. Ej hvor pinligt! Jeg faldt i staver og gloede på hans hår. Awkward moment.

"Undskyld, men min fætter har noget hår helt magen til," jeg var ved at blive bedre og bedre til det med at lyve.

Han lo og flippede det, og så rettede han lidt på det.

The way that you flip your hair get me overwhelmd ...

Nej! Jeg citerede bare ikke en af deres møg sange! Lort, lort, lort, det var aldrig sket for mig før. Okay, det var så heller ikke lige hverdagsagtigt at møde Harry Styles. Måske i det her liv hvor han ikke var kendt? Who cares?

"Jeg håber du får jobbet Styles," sagde jeg og smilede opmuntrende til ham, og han smilte tilbage.

Okay Ally, nu skal det ikke blive for sukkersødt!

"Tak, men nu skal jeg ud til andre steder og ansøge også, men det var godt at møde dig, hav det godt Ally ...?" jeg kom helt til at grine.

"Larsen, Ally Larsen," fortalte jeg.

Han begyndte langsomt at gå, "selvfølgelig, det vidste jeg godt!"

 

***

 

"Hvem var det?" Spurgte Katie, som åbenbart havde set det hele, ikke hørt, men set. Heldigvis.

"Nå, bare en gammel ven," løj jeg, jeg gad godt vide hvornår jeg kunne begynde at fortælle sandheden.

"Han så da sød ud!" Hun slog mig på armen, og jeg rullede opgivende med øjnene.

"Not my type, men hvis nogen spørger, så har vores fætter også sådan noget hår som han har," hun så uforstående på mig.

"Ja altså, jeg kom til at glo åbenlyst på hans hår, og så skulle jeg jo ligesom have en undskyldning ..." Katie flækkede af grin og slog mig let på ryggen.

"Gud, hvor er det godt at være sammen med dig igen søs."

 

På vejen ud fra butikken, gik jeg hen til stedet hvor Harry havde afleveret sin ansøgning. "Undskyld mig, men kan jeg søge en stilling her? Altså, bare et sommerjob" Jeg kiggede på nogle papir som lå stablet pænt lige nedenfor. Hey! Den ene var Harrys ansøgning, og han havde ansøgt om at stå i bageren, hm ... "en stilling hos bageren, du ved, til at sælge," tilføjede jeg, og damen bag disken nikkede.

Nu håbede jeg bare de manglede to til den stilling ...

 

Senere samme dag ringede dem til butikken faktisk til mig. De sagde, at de godt kunne en frisk ung pige som mig i sommeren. Feeedt! Jeg kunne allerede starte imorgen, awesome!

Jeg vidste faktisk ikke engang hvorfor jeg havde søgt det job, eller bare et job generelt. Eller jo, jeg havde jo en grund til at jeg havde søgt det. Men det med penge, altså ikke for at lyde overklasses agtig eller noget, men vi var ikke fattige på nogen måde. Tværtimod. Nå, det blev da godt at have noget at lave!

 

***

 

Hvorfor havde jeg også ansøgt et job! Jeg orkede ikke at stå op af min seng, den var så dejlig blød ...

Tre timer senre stod jeg og solgte kager og brød. Nice! Nej, faktisk ikke. Men jeg havde faktisk haft en pointe med det her job.

Jeg tror ikke jeg nogensinde har haft så mange penge i hånden på en dag, og så meget brød og kager for den sags skyld.

Så da jeg kom hjem til hotellet, tog jeg et laaangt, varmt bad, og hoppede derefter i nattøj. Dejlig afslappende. Derefter loggede jeg ind på min computer og tjekkede hvad der var sket.

Det var faktisk helt dejligt ikke, at blive spamet med One Direction ting. Nå, anyway.

Jeg tjekkede min facebook og fandt ud af, at Harry havde ansøgt mig. Vildt nok. Hey! Han var på nu, så kunne jeg da lige skrive til ham. Ej, ikke allereede, det virkede bare skummelt.

Noget slog mig, og jeg loggede ind på min Twitter. Haha! Han havde kun 110 followers, hvad med de andre drenge fra bandet? Det var ikke ret meget anderledes ... men jeg followede dem alle sammen, bare for sjov.

Sammen sekund opdaterede Harry sin Twitter:

#Awesome! 111 followers, now I'll make a wish!

Oh oh Styles, be careful with what you wish ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...