I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2904Visninger
AA

3. Life is full of surprises

Jeg vågnede med en god fornemmelse i maven. Det her skulle nok blive en fantastisk dag! Men dog syntes jeg ikke at have lagt mig ned i min seng ...

Nå, anyway.

Igen var jeg alene hjemme om morgnen, så jeg tillod mig selv at sætte høj musik på, og gå at synge med.

Da alt var klar og jeg var pakket ... øh ... da jeg var klar og alt var pakket, tog jeg overtøj på, og smuttede ud af døren.

Skolen var utrolig og ufattelig afslappende, men det var jo normalt? Hvad var der galt med mig? Se det, var et godt spørgsmål, og jeg fandt nok aldrig ud af det.

"Hva så Allyyyyy!" Max kom hen og tog mig om skulderen.

Max plejede aldrig at komme hen og tage mig om skulderen ... Eller gjorde han? Det kunne jeg af en eller anden grund ikke huske.

"Hej Max, køre det?" Spurgte jeg og sendte ham et smil. Han nikkede, "100% Vi har desuden tidligt fri i dag, Jonny er syg." Jeg nikkede og han gik over nogen han lige havde fået øje på.

Bare lige så I ved det, så er Jonny vores engelsk lærer.

I klassen blev jeg mødt af en masse pige latter, og de vinkede mig straks over da de så mig. "Hej," hilste jeg og satte mig så jeg kunne være med i snakken.

Hvorfor havde eg følelsen af, at det her var underligt? Plejede pigerne i klassen overhovedet at være så sociale med hinanden? 

Anyway, det var i hvert fald dejligt.

 

***

 

Det her dag havde været den bedste dag i lang tid, som om et tom rum var blevet fyldt ud. Eller okay, noget i den retning. Måske var det fordi solen skinnede? For det gjorde den ikke engang ...

Så da jeg trådte ind af døren var jeg drivvåd. I morges havde det ellers været så godt vejr! Nå ja, det var vel bare typisk.

Med mobilen i hånden, tjekkede jeg min Twitter, Facebook og Tumblr. Der var ikke sket så forfærdelig meget, bare en masse piger der skrev om Justin Bieber, han var åbenbart kommet ud med et nyt album. Vældig interessent ... not.

Men alligevel var det som der manglede noget ...

 

Det gav ingen mening, hvad skulle der dog mangle? Jeg skruede højt op for musikken, mine forældre havde heldigvis ikke fået fri endnu og min lillesøster gik på drama skole i England, så hende så jeg ikke ret meget til.

Jeg skrålede med til en Kelly Clarkson sang, hun var fandme god! Hendes sange kom bare oppe i sådan nogle høje toner, og det lød bestemt ikke godt når jeg skulle ramme dem. Trolololo, jeg var i et alt for godt humør lige nu.

Så jeg bestemte mig for at trække i løbetøjet, og løbe en tur. Det var vidst den bedste måde at komme ud med al den energi på.

 

Det var dejligt vejr, og jeg var heldigvis ikke så overgejlet som tidligere.

Jeg var løbet ind i skoven der ikke lå så forfærdelig langt fra mig, løbet rundt derinde og så tilbage igen. 

 

***

 

Da jeg kom ud af badet, fik tørret mig, kom i tøjet og alt det der, gik jeg ud for at spise. Mine forældre sad der allerede, og smilede da jeg kom ud og satte mig.

"Ally, vi har et tilbud til dig," det lød som om de ville sælge noget til mig ... "Jae ...?" Spurgte jeg, og de kiggede på hinanden, inden min mor vendte sig mod mig. "Vi ville høre om du vil over at besøge din søster i sommerferien, hun savner dig rigtig meget. Desuden tror vi at du har godt af at komme lidt væk herfra." Hm ... Det var da ikke helt dårligt. "Har Katie også fri?" Katie er min lillesøster, by the way.

De rystede på hovedet, "hun har kun fire ugers ferie, så du må undvære hende i de første par uger," jeg nikkede, men jeg undrede mig stadig over noget.

"Hvad med Jer? Skal I ikke også med?" Igen rystede de på hovedet. "Vi skal til Japan de første fire uger," jeg nikkede sammenbidt, de var altid på forretningsrejse. De var næsten aldrig hjemme. Måske også derfor de havde syntes det var så godt at Katie ville på drama skole i England, så hun ikke skulle lide så meget under det.

Mig var de lidt ligeglad med, de vidste at jeg var ligeglad med, at de ikke var hjemme. Eller det troede de i hver fald, jeg hadede når de var ude at rejse, men jeg kunne ligesom ikke rigtig gøre noget ved det.

Katie var to år yngre end mig, men alligevel så moden, hvilket jeg syntes var fedt, så kunne hun virke som en veninde for mig. Ikke at hun ikke ville have gjort det hvis hun ikke var så moden, nej, så havde det bare været på en anden måde.

 

"Jo, jeg vil gerne af sted," jeg gad ikke rigtig kommenter på deres Japan tur.

Vi spiste mest i stilhed, ellers snakkede mine forældre arbejde, hvilket jeg syntes var et enormt kedeligt emne. Så da jeg var færdig skyndte jeg mig, at smutte ind på mit værelse.

I morgen var sidste dag i skolen inden sommerferien, og jeg havde alligevel ingen planer, så hvorfor ikke flytte til England i seks uger?

 

***

 

Hello England! Hello sunshine, hello sister! Okay, det regnede ind i mellem og jeg havde ikke hilst på min søster endnu. Anyway.

Hotellet jeg skulle bo på lå tæt ved hendes skole, så når hun havde fri, om cirka en time, ville hun komme herover.

Det var ikke første gang jeg var i England, jeg havde både været på klassetur, veninde tur og besøgt min lillesøster herover. Alle gange i London, men jeg kunne nu også godt tænke mig at se andet end bare London.

 

"Ally!" Hun sprang ind i armene på mig, og jeg krammede hende. Gud hvor havde jeg savnet hende. "Katie," tårerne pressede på, det var så fantastisk at se hende igen.

 

"Hvor lang tid bliver du?" Spurgte jeg da vi sad i køkkenet og drak varm kakao. Katie boede på drama skolen. "Jeg kan godt blive og spise, det har jeg fået lov til," jeg smilede stort. "Dejligt! Så skal vi bare lige ned at handle!"

 

Her var stort ... men okay, vi var også i London. "Kan du ikke lige begynde at find det, jeg skal vist lige låne wc'et." Hun nikkede, og jeg satte kursen over mod toiletterne.

 

Ahh ... Det lettede, men nu skulle jeg da også finde Katie.

På vejen ind i madvare afdelingen stødte jeg ind i en, og papirerne han havde i hånden flød nu rundt på gulvet. "Undskyld! Jeg så dig slet ikke," jeg begyndte at samle papirerne op, det var det mindste jeg kunne gøre. 

"Det er okay," jeg rakte ham papirerne og kiggede så på ham.

Det var som om at få et spark i maven, som at få en kold spand vand i hovedet. Det var Harry Styles fra One Direction.

"Harry Styles?" Mumlede jeg chokeret. Hvad lavede han her? Var han ikke på tour eller sådan noget? Jeg kiggede på papirerne jeg lige havde rakt ham. Ansøgninger, hvad lavede han med ansøgninger?

"Ja, hvor kender du mit navn fra?" Hvem kendte ikke hans navn? "Fra One Direction, dit band," sagde jeg åbenlyst. Men han kiggede bare forvirret på mig, "det eneste band jeg har været i er White Eskimo." Hvad snakkede han om? 

"Nej, du er med i One Direction, det verdens berømte boyband alle fabler om," han trådte et skridt væk fra mig. "Okay, jeg ved virkelig ikke hvem du er, og jeg er ikke med i noget One Direction. Undskyld mig, men jeg har travlt," hvad! Hvorfor?

Så slog det mig. Mit ønske, One Direction eksisterede ikke.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...