I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2907Visninger
AA

5. I et andet liv

Jeg havde efterhånden arbejdet der i lidt tid nu, så jeg besluttede mig for, at i pausen ville jeg anbefale Harry til my boss.

Hun fandt hans papir, som desværre var gemt godt væk. Hun læste den igennem og kiggede op på mig, "jeg ved ikke ..." come on! Hvis du bare vidste hvor meget du ville fortryde det, hvis du vidste hvem han var  i virkeligheden ... eller i hvert fald i et andet liv. Jeg vænnede mig aldrig rigtig til det, i mine øjne var han stadig kendt.

"Jeg lover at det bliver godt, du vil ikke fortryde det," fortalte jeg, og hun sukkede. "Okay, vi mangler alligevel en, nu når du insistere." jeg lyste op i et smil, "fantastisk, det vil han blive glad for at høre."

"Men nu regner jeg med, at der bliver arbejdet seriøst ... i har vel ikke et form for forhold?" Spurgte hun lidt forsigtigt. Harry og jeg, et forhold? Dagens joke.

1. Jeg kendte ham ikke rigtig.

2. Det jeg vidste om ham fra hvad jeg havde set på nettet, og hørt diverse piger (i et andet liv) snakke om, var jeg ikke videre begejstret over.

"Nej, jeg ved bare, at han er kvalificeret til jobbet," sagde jeg, og satte et falsk smil op. Hun nikkede, og jeg gik op for at få min frokost.

 

Efter arbejdet mødtes jeg med Katie på en café.

"Nå, har det været en god dag?" Spurgte jeg, og nippede til min latte. Hun nikkede og fandt en seddel frem fra tasken.

Det var en invitation til elevernes nærmeste familie om, at komme hen på skolen en aften og se et stykke. "Vil du komme?" Spurgte hun forsigtigt, som om hun ventede et afslag.

Så var det jeg kom i tanke om, at hun jo aldrig havde kunne tage hendes rigtige familie med derhen. Ikke engang vores forældre havde besøgt hende i de to år hun havde gået her.

"Selvfølgelig vil jeg det! Der er da ikke noget jeg hellere vil," jeg trak hende ind i et kram. "Men så har du også bare at skaffe mig de bedste pladser!" Hun lo,  "selvfølgelig, skal ske!"

 

___

 

Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at tage på arbejde den dag, jeg var alt for udmattet. Katie havde sovet ved mig, da de havde en fridag fra skolen. Så hun lå stadig og sov hjemme i min seng.

"Morgen'" Hilste jeg søvnigt til nogle af de andre medarbejdere. Jeg var faktisk faldt godt i snak med en pige ved navn Dina som stod i kiosken og solgte slik lige ved siden af.

Hun havde desværre ingen vagter i dag ...

"Ally? Er det dig?" Jeg vendte mig spændt om, og mødte Harrys blik.

"Ja, sidst jeg så efter," smilede jeg, men han kiggede bare forvirret på mig. Jeg sukkede, "never mind, det er mig."

"Arbejdede du her? Hvorfor sagde du ikke noget?" Han kom helt hen til mig, og det begyndte at kilde i maven.

Hvad? Ej, tag dig sammen Ally! Nu er du for videre kommende.

Okay! Det begyndte ikke at kilde i maven på mig så ...

"Fordi jeg først blev ansat dagen efter, jeg havde også søgt stilling her." Forklarede jeg.

"Hvorfor sagde du ikke det?" Jeg trak på skulderne, "men hey! Du fik jobbet!" Jublede jeg, og han smilede genert, "jae, det gjorde jeg, der kan man se."

Efter kort tavshed, sagde han så: "Jeg gætter på, at du også arbejder i bageren, altså ved kiosken," og jeg kiggede ned af mig selv, mit dejlige arbejdes tøj! Ikke lige frem det mest sexede ...

Jeg nikkede og kiggede på mit ur.

"Nå, men lad os komm i gang Styles, vores vagt starter ... om 15 sekunder."

 

***

 

Det var skideskægt at arbejde med Harry! Hvem skulle have troet, at jeg ville komme så godt ud af det med ham? Han havde faktisk været den jeg mindst brød mig om fra bandet, eller okay, det var faktisk ham med lidt mørkere hud ... ikke noget racistisk! Jeg havde faktisk engang dated en mørk fyr.

Anyway!

Zay, eller sådan noget hed han, og han havde altid virket lidt arrogant i mine øjne. Men siden jeg havde taget så grueligt fejl af Harry, så havde jeg måske også af Zay? Eller hvad han nu hed.

Faktisk var noget af det mest mærkelige ved at arbejde med Harry, at når han betjente folk, kunne ingen genkende ham. Jeg mener, over halvdelen måtte være, have været, fans, i et andet liv ...

I et andet liv ... I et andet liv var han verdens berømt popstjerne der dagligt knuste 1000 af pige hjerter over hele verden. Syret! Men alligevel kunne jeg bedre lide det her liv, den her version, det var nu lidt selvisk, men det havde jeg altså også lov til at være engang i mellem!

"Hey, Styles," jeg gik hen til ham da der ikke var flere kunder. Han rettede sin opmærksomhed mod mig. "Hva' så Larsen," han udtalte det stadig sjovt. 

"Please, kald mig noget andet," han lo, "har du noget mellemnavn?" Det havde jeg faktisk, men det fik han ikke at vide!

"Noget endnu mere dansk end Larsen," han nikkede, "så må jeg vist nøjes med Al, det lyder nu også meget fikst," jeg løftede det ene bryn. "Ja ja, whatever. Men jeg kom faktisk over for at spørge dig, om du ikke kunne tage min vagt i morgen aften, jeg skal til noget på min søsters skole."

Endnu engang nikkede han, "selvfølgelig, jeg har alligevel ikke så meget at lave." Jeg var lige ved at måbe, det var bare så mærkeligt at høre. Normalt ville han jo have gang med tourne, interviews, signings, eller et album!

"Al, er du okay?" Gud! Hvorfor skete sådan noget altid for mig? Ja, jeg havde det nogen gange med at falde i staver mens jeg var i mine egne tanker.

"Ja, selvfølgelig, jeg kom bare lige til at tænke på noget. Men mange tak Styles, du er min helt," jeg gav ham et kram som tak.

 

___

 

Jeg vidste godt, at den var svær at få over trinnet, altså den ting med en masse brød og kager på, som man bruger når der skal fyldes op på hylderne. Men at Harry fik den væltet ned på gulvet så alle brødene og kagerne røg ud, havde jeg ikke lige forudset.

Nu gjaldt det bare om, at få det hele op inden nogen som kunne sladre til chefen, så det. Eller at chefen selv så det ... Heldigvis var der ingen kunder i øjeblikket, jeg takker dig Gud for timingen!

"Harry!" Jeg gik hen og rejste stativet op. "Sikke noget rod," han kiggede trist på mig, "det var altså ikke med vilje!" Jeg rystede på hovedet, "nej, det ved jeg da godt. Lad os nu få det her ryddet op!"

"Ally! Harry!" Hviskede Dina fra hendes kiosk, og nikkede med hovedet mod kontoret hvor the boss lige var kommet ud af.

Både Harry og jeg gjorde store øjne, og jeg måtte indrømme, at jeg gik lidt  i panik.

Heldigvis skyndte Dina sig hen til hende, og afledte hendes opmærksomhed, så vi kunne nå at få ryddet op.

 

"Fuck hvor er du dejlig Dina," sagde jeg og krammede hende, da hun kom tilbage. Harry lagde også armene om hende, "du er den bedste, og kan jeg for resten ikke lige snakke med dig efter arbejde?" Uhh... der var nok en der var lidt varm på dagens heltinde.

"Noget jeg ikke kan klare at høre?" Spurgte jeg flabet, og han rullede med øjnene. "Det er alt for frækt til dine små sarte ører," jeg vrængede af ham, men på en venlig måde. "Som om, Styles."

Gad vide hvad de skulle snakke om, som jeg ikke måtte få af vide? Jeg følte mig lidt udenfor ... men på den anden side, så behøvede jeg jo ikke få alt af vide.

 

***

 

Jeg følte mig rundtosset, der var jo mennesker over det hele! De virkede alle så, ja, forældre agtige, at jeg ikke håbede Katie var ked af, kun at have mig med.

Min forvirrethed blev ikke mindre, da en dame kom hen og spurgte hvad jeg skulle se her.

"Ehm ... jeg er kommet for at se et stykke med min søster, Katie Larsen," damen tjekkede sin liste, og fortalte mig vejen derind. 

 

Så to timer senere fandt jeg mig selv det samme sted. Jeg havde selvfølgelig været inde og set stykket, så forvirret var jeg altså heller ikke!

Katie havde spillet utroligt godt! Det mindede mig om min tid i rampelyset. Det var til en skoleoptræden i 6. klasse, jeg spillede et træ ...

Men jeg var virkelig stolt af Katie, hvilket jeg også fortalte hende da hun kom hen til mig. Hun havde haft en ok stor rolle.

"Jeg ville ønske mor og far kunne have set det," fortalte hun, og jeg nikkede, det ville jeg også ønske. "De ville være mindst lige så stolte," nu nikkede hun. "Men det sker aldrig, det er jeg godt klar over." Jeg vidste ikke hvad der gjorde mest ondt, at hun lød så bedrøvet, eller det fact, at det hun havde sagt var sandt.

"Nå, men nu skal jeg præsentere dig for mine lærer, og specielt min ynglings lærer!" Hun hev mig gennem en masse mennesker, indtil vi stod på den anden side af hvor vi stod før.

"Katie! Godt gået, du var super sej derinde!" En stemme bagfra lød, og Katie lyste glad op. "Ally, det er ham min ynglings lærer ..." hviskede hun. Jeg vendte mig om mod ham, og fik store øjne samtidig med, at Katie afsluttede sin sætning. "... Louis Tomlinson." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...