I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2868Visninger
AA

16. Fight

Næste morgen kørte jeg Katie til skole, og på vejen tilbage havde jeg en tom fornemmelse i maven. Hvad fanden skulle jeg egentlig give mig til? 

Da jeg kom tilbage til drengene, havde Harry et glimrende forslag. 

”Vi er blevet inviteret til fest,” fortalte han og blinkede til mig. Jeg kiggede uforstående på ham, og han skævede diskret over til Louis. Åh! Den fest hvor hende Eleanor pigen også skulle komme! 

”Fedt, fedt, det bliver måske også dejligt at komme lidt væk fra den her roadtrip,” begge drenge gjorde sig enige. 

Der lagde sig en tavshed over os, og jeg besluttede mig for at går over til det lille mini køleskab der var i lejligheden. Ja, vi var flyttet over til sådan en mini lejligheds ting. Begge drenge havde undret sig over, at jeg havde haft råd til det, men hvis det kendte til beløbet på min konto, ville de nok ikke undre sig mere. Jeg brugte aldrig rigtig penge, og mine forældre havde styr på økonomien.  

”Så hvor lang tid regner du egentlig med at vi skal blive her?” Lød det fra Louis som sad og trillede et æble mellem sine hænder. ”Til vi, ja, til jeg har fået ordnet noget, det er meget vigtigt,” pointerede jeg med de sidste ord og han trak på skulderne.

”Jaja.” sagde han og kiggede smilende op på mig.

 

*  

 

Da klokken blev, tid-til-at-hente-Katie, skyndte jeg mig at køre over mod skolen af.

Måske jeg bare skulle gå ind og kidnappe Zayn, og så afhøre ham om sit liv? 

Nej, det vil nok føre til for meget bøvl. Desuden, så er han nok en del stærkere end jeg, men med Katies hjælp? 

Nej! Hvorfor overvejede jeg det overhovedet?

Som jeg sad ude i bilen og ventede på hende, blev døren åbnet, og Zayn kom gående ud med en grinende Katie.

Yes!

”Hej Kalla,” sagde jeg da hun satte sig ind i bilen.   

”Halløj,” hun lænede sig tilfreds tilbage i sædet, og lod sit blik glide ud på Zayn som satte sig ind i sin egen bil.

”Skal vi køre efter ham?” Spurgte jeg og kiggede mistænksom på Zayns bil som pakkede ud. 

”Hvad? Nej! Aldrig, det vil simpelthen være for pinligt!” Udbrød hun og kiggede bedene på mig.

”Du skal alligevel aldrig se ham igen?” Sagde jeg undrende, og sukkede da han forsvandt ud på vejen.

”Alligevel.” 

Jeg brummede noget jeg ikke selv vidste hvad betød, startede bilen og satte kursen hjemad til Harry og Louis.  

 

Imens …  

 

Harrys synsvinkel:   

Som hun forsvandt ud af døren, gik jeg hen for at smide mig i sofaen og tjekke hvad der var sket siden sidst på min mobil.

Her på det seneste havde jeg haft det mærkeligt, jeg havde haft den her følelse, følelsen af at mangle noget. Men hvad kunne jeg mangle? Jeg havde en sød kæreste, en dejlig familie, venner og et arbejde jeg godt kunne lide. Hvad manglede jeg? Louis kom ind og satte sig i stolen ved siden af mig.

”Harry?”

”Hm?”

”Tror du måske, at vi nogensinde har mødtes før?” Spurgte han og jeg kiggede undrende på ham. ”Det tror jeg ikke.”

Alligevel var der noget … et eller andet der sagde mig, at det havde vi.  Louis kiggede undersøgende på mig, og jeg blev urolig. Kendte vi hinanden?

”Du elsker katte!” Udbrød han så og sprang op fra stolen.

Hvor helvede vidste han det fra?!

”Hvem har fortalt dig det?” Spurgte jeg men det var jo heller ikke helt usandsynligt, at han vidste det, måske havde han set det på min facebook? Hvis han ellers havde været inde på den.

”Ingen, jeg … jeg vidste det bare …” …

”ved du mere om mig?” Ville jeg vide, og det næste sekund spærrede han øjnene chokeret op.

”h… har du fire nippels?” 

”Hvad?!” Spurgte jeg vantro og var ved at tabe underkæben.

Den info om mig, vidste ingen andre end mine nærmeste! 

”Det her er meget akavet …” sagde jeg og greb ud efter tæppet ved siden af mig, og brugte det til at dække mig med. 

”Hør her makker, jeg aner altså ikke hvor jeg ved det fra,” forsvarede Louis sig, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Desperat efter at få mig til at tro ham, prøvede han at spørge, om jeg vidste noget om ham.

Jeg kiggede længe på ham. Og så endnu længere. Men intet …

”Nej, og nu inden det her bliver for meget for mig, så vil jeg gå ud og finde noget mad.” Jeg rejste mig og næsten løb ud i køkkenet.

Jeg rodede lidt i køleskabet, men vi havde ikke rigtig noget, ikke andet end …

”Louis!” Jeg skyndte mig ud af køkkenet med posen i hånden, og ind i stuen hvor jeg kastede den i skødet på ham.

”Du elsker gulerødder! Spørg mig ikke hvorfra jeg ved det, men det gør jeg bare.” Vi kiggede begge to chokeret på hinanden, og inden af os kunne rigtig finde ud af at åbne munden, og sige noget.

”Det her er utrolig bizart,” brød Louis tavsheden efter lidt og jeg nikkede. ”Hvad betyder det? Har det noget med Ally at gøre, måske?”

Endnu engang vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare på hans spørgsmål, så jeg trak bare på skulderne.  ”Louis, du virker som en flink fyr og af en eller anden grund tænker jeg, at du burde vide at Ally og jeg … vi er kærester.”

Hvorfor jeg lige sagde det til ham, havde jeg ingen anelse om.

Han kiggede forvirret på mig, ”nej? Hvad?”

Hm, måske ikke det bedste beslutning jeg havde taget …  

 

Allys synsvinkel:  

Da vi trådte ind af døren, var der en underlig tavshed, en meget, meget underlig tavshed. Inde i stuen lå der gulerødder rundt omkring, og et par billeder af nogle katte lå også og flød.

Hvad fanden? 

”Alla, hvad har I haft gang i?” jeg trak på skulderne.

”Jeg har ikke været med til det her, det er sket mens jeg har været henne for at hente dig.” 

Hvor var Harry og Louis?

”Gad vide hvad der er sket,” sagde Katie og jeg undrede mig virkelig også.

Den ene af kattene kunne jeg genkende som Harrys egne, men hvad de andre og alle gulerødderne lavede her, var mig et stort spørgsmål.      

"Hvor er de henne?" Spurgte Kalla undrende, og jeg tænkte, at de måske var et sted længere nede i den ellers lille lejlighed.

Som vi gik længere ned, voksede min forvirring mere og mere, hvad havde de haft gang i?

"Harry? Louis?" Forsigtigt åbnede jeg døren ind til drengenes værelse, og opdagede til min store lettelse, at de begge lov og sov. Dog lå de sammenflettet, og det så altså alt for kært ud! Men hey ... hvorfor lå Harry med en halv spist gulerod i hånden?

Noget sagde mig, at der lå en meget sjov og ... besynderlig historie bag det her.

 

__________________________________________________________________________

 

Hej, undskyld for et lidt kedeligt kapitel, men er gået lidt i stå og tænkte, at det var bedre at stoppe nu og få det her ud, end at gå og vente til jeg får skrevet noget mere :)

Tak fordi I læser med! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...