I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2869Visninger
AA

27. Epilog

De sene sommernætter havde været noget så fantastiske, især når jeg tilbragte dem med Katie. I stedet for det road trip for at finde de ikke eksisterende One Direction medlemmer, havde vi åbenbart været til en eller anden Olly Murs koncert, som jeg så ingen erindring havde af. 

Anyway. 

One Direction var som de altid ... sådan da, havde været og de var simpelthen over alt, igen. Men af en eller anden grund gjorde det mig ikke noget. 

"Kom nu Ally, vi skulle nødigt komme for sent!" råbte Katie til mig og jeg slukkede for vandet i bruseren. I aften skulle vi til Coldplay koncert, som jeg åbenbart havde bestilt biletter til for lang tid siden, men det sagde jo meget.

 

 *

 

Fire timer senere var koncerten i fuld gang og den eneste sang som jeg rigtig kunne, Fix you, blev spillet. 

Katie var halt oppe at køre og havde sunget med på alle sange, hvilket jeg fandt ret sødt. Vi havde faktisk fået nogle okay pladser, vi sad ned lidt ude i siden, men vi havde perfekt udsyn til scenen. 

"Omg Ally, se hvem der sidder derhenne!" udbrød Katie og jeg drejede hovedet for at se hvor hun pegede hen. 

Åh Gud. 

Tre pladser ved siden af mig, inklusiv et tomt sæde, sad Niall Horan! Denne gang havde han sit lyse hår og med et stort smil på læberne mens han sang med på sangen. Jeg havde lyst til at råbe til ham at jeg gjorde det, jeg fik ham tilbage, også selvom han ikke ville kunne høre mig. Ved siden af sad Louis og jeg spærrede øjnene op. Ved siden af ham sad Eleanor! En hysterisk fnisen trængte sig på, og jeg endte med at smile over hele femøren. Alt var okay igen.

"Undskyld mig, må jeg komme forbi?" jeg drejede hovedet igen og så direkte op på et velkendt ansigt med en cola i hånden. 

"Omg!" udbrød Katie og kiggede overrasket op på Harry, Harry Styles. 

"Harry," mumlede jeg og han smilede. 

"Kan jeg komme forbi, jeg sidder lige derhenne, I kan få autografer efter koncerten," sagde han venligt og kiggede hen på Katie. 

Jeg nikkede stumt og flyttede mine ben så han kunne komme forbi. Da han passerede mig mærkede jeg et sus i maven, det her var for godt til at være sandt ...

"Harry!" råbte jeg og heldigvis hørte han mig og vendte sig om. 

Alle mine ord, alt det jeg ville sige havde brændt sig fast på min tunge og jeg bed mig frustreret i underlæben. Sig nu noget!

"Undskyld," var det eneste der kom ud, et enkelt lille ord var det eneste jeg havde at sige, det eneste jeg behøvede at sige. Det eneste jeg aldrig fik sagt ordenligt til ham.

Først kiggede han forvirret på mig, men så var det som om noget gav et ryk i ham og han stirrede vantro på mig. 

"Ally?" spurgte han og denne gang måtte jeg spærre mine øjne op. 

"J ..." jeg kunne slet ikke få min tunge på gled, jeg overhovedet ikke tro mine egne øre og øjne. 

Han kunne huske mig!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...