I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2946Visninger
AA

14. Ellers låser den ikke

Jeg blev udskrevet et par dage efter, og vi kunne atter optage vores tur på resten af 1D medlemmerne.

Det var en lettelse for mig, at se Liam havde det godt, jeg havde ikke troet at det ville betyde så meget, men det gjorde det altså. 

Nu manglede jeg bare ... hm ... jeg fandt sedlen frem, navnene var smuttet ud af hovedet på mig. Zayn og Niall manglede, men Niall boede i Irland, så det blev Zayn først. "Louis, vi skal til Bradford." Han nikkede, og drejede fra ved næste af kørsel. Bradford here we come!

 

Det var efterhånden ved at blive mørkt, og vi blev enige om, at det nok var en god ide at holde ind for natten. Vi var ikke langt fra Bradford, men vi valgte at overnatte i byen her, navnet fik jeg ikke fat i, men det så billigt ud her på motellet. 

"Nå, hvem går så på værelse med hvem?" Spurgte Katie, og jeg fangede Harrys blik, og han blinkede til mig.

"Ally, skal vi?" Jeg vendte mig chokeret mod Louis, men skyndte at sætte et stort smil på inden han stillede spørgsmål til min chokerethed.

Jeg kunne da ikke sige nej til ham, men på den anden side, så var det forkert overfor Harry. Men så alligevel holdt jeg også stadig af Louis, så jeg kunne ikke bare sige nej ... Jeg kiggede bedende over på Katie, men der var ikke nogen hjælp at hente.

"Jep, lad os det." Jeg kiggede undskyldende på Harry, men has blik var som forstenet. Lort også ...

Efter at have trukket i nattøj og børstet tænder, råbte jeg til Louis, som var i bad, at jeg smuttede ind og sagde godnat til de andre.

"Har i allerede lagt Jer til at sove?" Spurgte jeg Katie, da jeg opdagede døren ikke var låst, og gik ind i værelset.

En natlampe blev tændt, og min kære søster kom til syne. "Sådan næsten, Harry er bare lige i bad ..." døren til badeværelset blev åbnet, og en Harry med bar mave kom ud med kun et håndklæde om underlivet.

Well hello there ...

"Du savler ..." fortalte Katie mig på dansk, og jeg slog med det samme blikket væk fra ham, og over på væggen.

"Hvad laver du her?" Kom det koldt fra ham.

"Jeg kom bare for at sige godnat." - "Jamen så godnat." Han gik hen til sin taske, tog noget undertøj på, smed håndklædet, og gik hen og lagde sig i sengen ved siden af Katie.

Av.

"Harry ..." - "Godnat Ally," sagde han tvært, og vendte ryggen mod mig.

"Katie?" Klynkede jeg nærmest. -"Sov godt søde, vi ses i morgen." Hun sendte mig et trist blik, lagde sig derefter ned, og slukkede for lyset.

"Ally," sagde Harry, og jeg vendte mig straks om. Nu ville han indse, at være sur på mig, var dumt, og han ville rejse sig op, tage mig i sine arme og sige at det var okay.

"Husk at løfte op i håndtaget og smæk døren i, ellers låser den ikke," sagde han, og efterlod mig med følelsen af at have fået et slag i maven. 

"Åh, ja, selvfølgelig." Han var virkelig sur på mig, men jeg havde ingen andre end mig selv at bebredje. 

 

Louis havde allerede fundet sin del af sengen, da jeg kom ind på vores værelse igen. 

"Hvorfor så nedtrykt?" Spurgte han, og strøg en af mine hårlokker bag øret. "Ikke så meget, jeg er bare så fortvivlet."

"Så er der jo også noget i vejen," jeg kiggede med et skævt smil op på ham. "Jov, det er der vel." Han nikkede forstående: "Du siger bare til hvis du vil snakke om det." Louis kravlede ned under sin dyne, og gav sig til at betragte mig, mens jeg fulgte hans eksempel.

"Må jeg slukke lyset?" Spurgte han, og jeg nikkede. Alt inde i mig var ved at flyde over, jeg var fyldt til randen, og hvis lyset ikke snart blev slukket, ville Louis være vidne til det. Ikke tale om. Jeg lukkede mine øjne hårdt i, og bad til, at han ikke så den tåre der undslap mine øjne.

"Ally, er du okay?" Øv, han havde lagt mærke til den. Langsomt lod jeg mine øjne glide op, og blev mødt af en bekymret Louis.

Min hovedrysten fik ham til at trække mig ind til ham. Den måde han aede mig på ryggen, havde en beroligende effekt på mig. Jeg lod flere af tårne komme ud, og til sidst væltede de alle ud, og Louis overkrop blev fyldt med det.

Jeg pressede mig tættere ind til ham, og overvejede et kort øjeblik, at trække mig ud, og fortælle hvad der var galt.

Men jeg blev afbrudt i det, da døren gik op, og vedkommende i døren var Harry Styles. "Hør her Al..." 

"Ally ..." mumlede han, og rystede på hovedet, som om han ikke ville tro på det han så. Et indre had dukkede op i mig. Hvordan kunne han tillade sig at tro at vi havde gang i noget, når han kunne se tårne i mine øjne, og sorgen i mit blik?

"Husk at løfte op i håndtaget og smæk døren i, ellers låser den ikke.Godnat Harry." Med mine kolde ord, vendte jeg mig om, dog ikke op af Louis, og lukkede mine øjne. Så kunne han se hvor smertefuldt det var at blive afvist på den måde. 

"Hvad gik det ud på?" Spurgte Louis da Harry havde smækket døren arrigt i, og forsvundet. - "Ikke så meget, bare en intern intrige mellem os." Han nikkede, og sendte mig så et stort smil. "Sov godt Ally," - "sov godt Boo bear." Han rynkede brynene, men smilet på hans læber var der stadig. "Boo bear?" Spurgte han undrende.

Gud, stor fejl Ally, stor fejl. "Øh ja, det passer så godt til dig," prøvede jeg at redde den. "Right," sagde han, og lagde sig til at sove. Så var der mig som ikke kunne sove. Jeg overvejede kort og gå ned og se om de havde en lobby, og sætte mig der, og håbe at støde på Harry dernede.

Men jeg ville skuffe mig selv, for jeg var nok den sidste han havde lyst til at se lige nu.

 

___

 

Den næste morgen i bilen var virkelig akavet. Jeg valgte at holde min mund, hvilket alle de andre også gjorde. Det gjorde ondt indeni, både at jeg udsatte Katie og Louis for det her, og at Harry og jeg var sure på hinanden. Jeg holdt af ham, det gjorde jeg virkelig, og han ville allerede gå et skridt videre med mig.

Alligevel var der noget i mig der skreg efter Louis. Hvor plat det end lyder, så kunne jeg ikke benægte det, jo altså, kun overfor Harry. Hvordan kunne jeg få valgt hvad jeg ville? Hvem jeg ville jeg være sammen med? Selvfølgelig vidste jeg, at jeg ville være sammen med Harry, men hvad gjorde jeg så med Louis, han var trods alt stadig min ven og Katies lære. 

Så var det at jeg fik en strålende ide. Efter vi havde været i Bradford, skulle vi lægge visit til en anden by inden vi tog videre til Irland. Men nok om det, nu var vi kørt ind i Bradford og skulle finde Zayn. 

"Vi holder lige ind her, jeg skal have købt noget at tygge i." Jeg holdt bilen ind på en parkeringsplads hos en lille købmand, og steg ud af den. Dog nåede jeg lige at høre Harrys spydige kommentar: "Som om du ikke har nok af det .." Jeg åbnede døren til den side hvor han sad. "Harry, du kommer med."

"Hvorfor?" Spurgte han flabet, men jeg tog mig ikke af ham. "Nu, Harry." Han holdt hænderne oppe i luften og så misbilligende på mig: "Fint, fint! Jeg kommer," vrissede han, og klipsede selen af.

Da vi gik inde i butikken i total stilhed, kunne jeg ikke dy mig længere, og trak ham væk fra Louis og Katies synsvinkel fra bilen af, og op af en væg.

"Ally, jeg gider ikke det her." - "Som om jeg gør, men jeg syntes du opfør dig latterligt, og den attitude du kom med igår, den var bare ikke acceptable!" Harry kiggede vantro på mig.

"Min attitude? Det er da dig der ligger og putter med ham, når du er sammen med mig." Okay, det kunne der selvfølgelig være noget om, men jeg havde en seriøs god grund.

"Vi er ikke andet end venner, du bliver nødt til at stole på mig. Og inden du begynder at himle op med at jeg sagde ja til at sove sammen med ham, vil jeg lige sige, at jeg ville virke total led, hvis jeg sagde nej."

Han rystede opgivende på hovedet. "Okay, jeg tror på dig, men Ally, så må du altså gøre op med dig selv om hvem du vil have. Ham eller mig." Han sagde det som om det var den største beslutning i mit jeg skulle tage, hvilket fik mig til at smile. Det var også beroligende at vide, at han godt kunne lægge det bag sig, altså, det i går.

"Selvfølgelig vælger jeg dig, og det var faktisk også det jeg slæbte dig med herind for at snakke om." Han kiggede forbløffet på mig. "Seriøst?"

"Ja," nikkede jeg, og lod mig glide ind i hans åbne favn.

"Jeg var så bange for, at du ville mig fra." Jeg puttede mig godt ind til hans skulder, og jeg mærkede et kys på siden af min hals.

"Aldrig Harry, aldrig."

 

Da vi havde fundet det jeg skulle have, stillede vi os op i kø. "Hvad var din plan så?" Hørte han mig om, og jeg vendte min opmærksomhed mod ham. "Kender du en pige ved navn Eleanor Jane Calder?" Spørg mig ikke hvordan jeg kendte hendes fulde navn, og samtidig ikke kunne fordrage One Direction.

Okay, i får det af vide alligevel: Jeg havde hørt pigerne fra klassen snakke om hende, og jeg havde tilfældigvis stødt på hendes twitter samme dag, og syntes hun havde en virkelig fed stil.

Han kiggede overrakset på mig. "Ja, men hvor kender du hendes navn fra?" Ville han vide, og jeg trak på skulderne. "En af mine venner kender hende," - "men hvad har det så med Louis at gøre?" Ja, der kom  den svære del så, at skulle forklare Harry, at i et andet liv, var Eleanor og Louis kærester.

"Jeg tror de vil passe godt sammen." Fortalte jeg, og han kiggede forvirret på mig. "Hvordan kan du vide det?" Jeg vidste ikke hvad min forklaring skulle være.

"Du må bare stole på mig." Han nikkede: "Godt så, men så skal vi fange hende på Manchester University." Jeg nikkede.

"Men Ally, hvordan skal vi få ført dem sammen?" Hm ... hvordan mødtes de første gang? Jeg kunne virkelig godt bruge en af de irriterende directioners lige nu, der bare vidste det hele.

"Kan vi ikke bare tage til en fest hvor hun også er?" Han smilede stort, "det skal jeg nok få arrangeret."

 

_____

Da vi sad ude i bilen igen, var det som om at stemningen blev løftet, det var som at køre med åbent tag. 

Nu når vi snakkede om åbent tag: der var virkelig varmt herinde ... og vejret så utroligt godt ud. Så jeg lod taget glide væk, og lod os nyde solen.

"Nå, hvordan skal vi så finde dig Zayn?" Mumlede jeg for mig selv. - "Ally, hvordan finder vi ham duden?" Spurgte Katie omme bagved, og jeg trak på skulderne. "Han skal bare være her et sted i byen."

"Skal vi ikke dele os op? Har du et billede af ham?" Jeg rystede på hovedet, "nix, men han hedder Zayn Malik." Jeg kiggede på drengene i håb om, at det vækkede den mindste smule eftertænksomhed. Men nej, de var total udtryksløse. Typisk.

Vi drejede ind af en større vej, hvor der lå en skole ved siden af, og det halve af eleverne gik over vejen, siden der var frikvarter. Helt ærligt!

"Men kan vi så finde ham?" Spurgte Harry.

Frustreret slog jeg op med hånden: "Ja, det er jo ikke lige fordi han tilfældigvis arbejder inde på den skole der!" Jeg lod mit lande på en mellemhøj, lidt mørk i hunden, sort hår, utrolig lækker fyr, lære. Bedre kendt som Zayn Malik.

"Holy shit, det er ham!" Udbrød jeg begejstret, og drejede ind af mod skolen. 

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...