I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem. Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2845Visninger
AA

10. Don't blame me

Da jeg satte mig ind i bilen igen, søgte mit blik med det samme hen til Harry. Han sad som forstenet og fulgte Louis med øjnene hele vejen indtil han forsvandt ud af syne.

"Harry ..."

"Bare lade være med at snakke til mig," sagde han koldt, han kiggede ikke engang på mig.

"Men Harry, jeg v..."

"Så lad dog forhelvede være med at snakke til mig!" Jeg røg chokeret tilbage i sædet.

"Undskyld," hviskede jeg forsigtigt.
"Som om jeg kan bruge det til en skid," mumlede han tvært, og lagde sig ned. Lige pludselig ville jeg ønske, at jeg ikke havde afslået at ligge hos ham, jeg frøs endnu mere end jeg gjorde før. Også fordi Harry var sur på mig.

Jeg kunne skam sagtens forstå ham, jeg gik fra ham og direkte ud til Louis, men jeg bedte ham ikke om at kysse mig!

Mit hoved gjorde ondt, jeg vidste slet ikke hvad jeg ville!

Det eneste jeg kunne gøre lige nu var, at ligge mig så godt til rette som jeg nu kunne, og se om jeg kunne få noget søvn.

 

__________________________

 

Næste morgen var ikke meget bedre, og Harrys humør påvirkede i den grad også mig. Så der var en akavet tavshed mens vi kørte.

Vi kørte rundt inde i Wolverhampton, og jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle køre hen. Hvad var der med Liam? Hvad ville han lave i sin fremtid hvis han ikke var blevet sanger, hvilket han jo ikke var i dette liv.

"Måske skulle vi bare holde ind et sted og få noget at spise?" Forslog Katie, selv hun var i et trist humør.

"Ja, lad os det," sagde Harry og jeg kørte hen til et sted hvor man kunne få noget at spise. Jeg så ikke rigtig hvad for et sted det var, jeg kørte bare derind og parkerede bilen. 

Harry var hurtig til at stige ud af bilen.

"Ally, kan jeg ikke lige snakke med dig?" Spurgte Louis, og jeg nikkede.

"I kan bare gå i forvejen vi kommer," sagde jeg, og prøvede at sende Katie et smil, men smilet nåede bare ikke mine øjne.

 

"Ally, hvad jeg gjorde i går aftes, det ... jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det." Undskyldte han lige for at kysse mig?

"Det er fint nok," sagde jeg, og prøvede at lyde så cool så mulig.

"Så du er helt okay med det?"

"Ja, men jeg er bare ikke klar til noget forhold ..." Jeg vidste ikke om jeg skulle tilføje "med dig," eller ej, så jeg valgte at lade være.

"Åh, ja, selvfølgelig. Men det er ikke det der har plaget dig, og derfor der er den her stemning mellem os alle?" Jeg rystede på hovedet.

"Slet ikke, du er herlig Louis, jeg er glad for at have mødt dig, og du er en god ven, og lad os nu gå ind og få noget af spise."

"MAAAAD!" Han skyndte sig ud af bilen, men han ventede dog på mig så vi kunne følges ind.

 

Da jeg kom ind løftede mit humør sig en del, Katie og Harry så ud til at være tilpas. Men så da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se, at de måske havde det lidt for godt. De flirtede jo med hinanden! Mit humør faldt med et brag.

Han kan flirte med min søster, men jeg kunne ikke blive kysset af en fyr? Okay, jeg kyssede tilbage, men selvom det er Katie der startede det eller ej, så flirter han i hver fald tilbage!

Så i al frustration greb jeg ud efter Louis hånd, og kiggede kærligt op på ham, lige i det Harry kiggede op på os.

Tag den!

Men han reagerede bare ved at bide sig i læben, og sende Katie et intens blik. Lige nu var jeg glad for, at jeg ikke kunne se hendes ansigt. 

"Hvad så, fik i snakket?" Spurgte Katie, og jeg nikkede.

"Ja, det kan du tro vi gjorde," sagde jeg, og sendte en overlegent blik til Harry. Han så vred ud, men han fik hurtigt styr på sig selv.

"Super."

 

Da vi havde spist, betalt og var på farten igen, snakkede vi om at finde et sted at overnatte, for siden jeg ikke rigtig vidste noget om Liam, så fandt vi ham nok ikke bare lige sådan her.

Så vi fandt et lille hotel midt inde i byen, og denne gang fik jeg os fordelt sådan, at jeg delte værelse med Katie.

"Hvad har du gang i med Harry?" Spurgte jeg anklagende da vi var alene på værelset.

Klokken var ikke så mange, men jeg var alligevel vildt træt. Så vi blev bare på hotellet i dag, så måtte vi bruge dets pool osv.

Hun holdte hænderne afværgende op, "ikke noget, vi flirter bare lidt," sagde hun.

"Det skal i ikke!" Udbrød jeg, men jeg havde jo i princippet ikke ret til at sige det.

"Og hvorfor så ikke?" Spurgte hun flabet, og jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle svare.

"Fordi ... fordi ..." jeg havde ham først!

Hvad? Hvorfor tænkte jeg lige den tanke? Åh!

"Fordi du elsker ham!" Sagde hun og rakte tunge af mig.

"Jeg elsker ikke nogen, ikke andre end dig," påpegede jeg, og hun satte den ene hånd på hoften.

"Tak jeg elske også dig, men min pointe er, at du holder for meget af Harry til, at lade mig få ham, det gør ondt at se ham med mig, indrøm det!"

Jeg måtte tysse på hende, drengene havde værelse lige ved siden af os, og jeg var ikke sikker på hvor tykke de her vægge var.

"Okay! Jeg indrømmer, jeg har følelser for ham, men jeg har også følelser for Louis! Jeg føler mig så hjælpeløs ..." jeg satte mig ned i den dobbeltseng vi delte og sukkede.

Katie kom hen og satte sig ned ved siden af mig.

"Det er noget rod det kærlighed, det havde været nemmere hvis der ikke var noget valg," jeg nikkede.

"Hvorfor lavede jeg også det dumme ønske?" Hviskede jeg for mig selv, men hun hørte det.

"Hvad snakke du om?"

"Kalla, siger navnet One Direction dig noget?"

"Altså, en retning? Øhh ... nej?" Jeg rystede på hovedet.

"Ikke på den måde, det er navnet på et band, kender du det?" Hun tænkte sig om, men rystede så på hovedet.

Så måtte jeg jo ty til andre metoder ...

"If only you saw what I can see, you'll understand why I want you so desperately. Right now I'm looking at you ..."

"Stop stop, hvad laver du?" Spurgte hun forvirret.

"Jeg synger en af deres sange! Det er din ynglings sang!" Eller det var det ...

"Jeg kender ikke de sang!" Udbrød hun, "og jeg kender heller ikke En Retning!"

"One Direction!"

"Det er det samme!"

"Og!"

"Åh!"

"Arh!"

"Hvad er der galt med dig i dag?" Spurgte hun.

"Jeg ved det ikke," jeg sukkede. "Det er bare ikke min dag i dag, lad være med at døm mig."

 

________________________

 

Om natten kunne jeg ikke sove, jeg lå bare og lyttede til Katies åndedrag mens hun sov.

Da det var blevet for meget for mig bare at ligge der, besluttede jeg mig for, at gå ned i lobbyen og se om jeg kunne få lidt tid til at gå der.

Der var ingen dernede, men det var nu også fint nok, der var masser af lys. Jeg slog mig ned i sofaen og fandt min mobil frem. Så der sad jeg med mobilen i hånden i jeg ved ikke hvor lang tid, uden at gøre noget med den. Jeg sad bare og stirrede tomt ud i luften.

"Ally?" Spurgte en hæs stemme, og jeg kom med et til mig selv igen.

"Harry, hvad laver du her?" Spurgte jeg om.

Han trak på skulderne, "vel det samme som dig." Han satte sig i sofaen over for mig, selvom der var masser af plads over ved mig, men han var sikkert stadig vred på mig.

"Du er en nar," jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det, men det røg ligesom bare ud af mig.

Han så chokeret på mig. "Mig? Er jeg en nar? Hvad med dig selv?"

"Come on, hvorfor er jeg en nar?"

"Fordi det ene øjeblik snaver vi i bilen, og det andet står du ude og deler mundvand med Hr. Lære!" Hans vrede kom frem, og han måtte beherske sig selv, det kunne jeg se på hans knyttede næve. Jeg havde virkelig såret ham.

"Han kyssede mig! Men du, du flirter med min søster!" Jeg havde hævet min stemme.

Harry rejste sig op, og jeg fulgte hans eksempel.

"Du kyssede ham tilbage,"

"og du flirtede tilbage med min søster."

"Og hvad så, du vil jo alligevel ikke have mig." Han så ned i gulvet.

"Ja, for så var det i bilen jo ikke sket," sagde jeg ironisk.

Han kiggede op, og et gnist tændte i hans øjne.

"Du er virkelig den største nar Ally Larsen," han var ikke blevet et hak bedre til at udtale mit efternavn, hvilket fik mig til at fnise.

Han gik et skridt tættere på mig.

"Hvorfor?" Spurgte jeg og han gik endnu tættere på mig.

"Fordi du har fået mig ned på mine knæ, jeg giver op jeg kan ikke holde det tilbage mere. Ally jeg holder virkelig meget af dig, jeg kan ikke klare at se dig og Hr. Lære sammen ..."

"Han hedder Louis ..."

"So what." Han lukkede fuldkommen afstanden mellem os.

"Men jeg ved selvfølgelig ikke hvad du føler," han kiggede først på mine læber og så op på mine øjne.

"Je..." hans læber strejfede mine, og det sendte små kilende stød igennem kroppen på mig.

"Så kys mig dog din nar," mumlede jeg, og han pressede sine læber mod mine.

Meget bedre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...