I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem. Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2843Visninger
AA

13. Afraid

Den første til at komme løbende ind var Katie.

"Undskyld, undskyld, undskyld. Af hele mit hjerte undskyld!" Hun sprang ind i min favn, og jeg knugede hende ind til mig.

"Det er okay, det er alt sammen okay," beroligede jeg hende. - "Nej, det er ikke okay! Jeg beklagede mig som et barn over at du fik fyren som rent faktisk var vild med dig. Men at jeg bare forsvandt, og at branden så startede og du gik op efter mig! Jeg kan ikke bære det!"

"Shyy ..." Det er okay, du skal ikke være ked af det." Jeg ville have sagt noget mere, men blev afbrudt.

Louis kom nu ind af døren, og skyndte sig hen for at lave gruppe kram, og jeg kunne ikke lade være med at gine.

”Godt du er okay!” Han knugede mig ind til sig, og jeg lod duften af ham berolige mig. ”Ja, det er jo herligt.”

Katie have slået sig ned og snakket med Louis, da jeg pludselig var blevet en smule sløj. Ikke at det var noget alvorligt, men nu havde jeg trods alt været udsat for en røgforgiftning.

Mit blik søgte over mod døren, da jeg så en skikkelse ud af øjenkrogen. Harry.

Nogen gange var det altså stadig ikke gået op for mig, at Harry Styles var min. Den alle piger sukker … sukkede, efter.

”Hej smukke,” mimede han, og trådte et skridt hen mod mig. Der var stadig langt mellem os, men vores intense blikke fik det til at føltes, som var det kun som få centimeter.

Katie så over på mig, og så derefter på Harry. Shit … nu skulle hun ikke fortælle Louis noget!

”Louis …”

Nej, nej, nej!

”… vil du ikke med ud og hente noget drikke til os alle?” Spurgte Katie, og jeg åbnede lettede op. Okay, selvfølgelig ikke så de kunne høre det …

Louis nikkede, kastede et enkelt, kærligt blik over på mig, inden han forlod rummet med min kære søster.

Med det samme de var væk, lukkede Harry afstanden mellem os, og vores læber smeltede sammen i det mest lidenskabelige kys jeg nogensinde havde oplevet.

Prøv at tænkt hvis jeg var død uden at have fået dette kys?

Godt jeg overlevede …

 

”Du må aldrig, aldrig, gøre mig så bange, er du med?” Vores pander var mod hinanden, og hans tunge åndedrag lagde sig om mine læber som en dejlig blød sky.

”Det ville du også have gjort for redde Emma,” mumlede jeg.

Han fniste.

”Hvad?” Spurgte jeg forvirret, og han kiggede mig dybt i øjnene.

”Min søster hedder stadig Gemma.” Jeg himlede med øjnene. - ”Som jeg sagde, Emma – Gemma, whats the diffrent?”

Han gik et skridt bagud, og lo.

”Det bliver godt når du skal møde hende,” sagde han og tog min ene hånd.

Møde hende? Møde hans familie. Familien Styles. Ehm …

”Er det allerede så seriøst mellem os?” Spurgte jeg, og kiggede over af mod døren.

Han trak på skulderne. ”For mig er det, jeg kan selvfølgelige ikke snakke for dine vegne. Men nogen gange kan jeg da godt komme i tvivl.” Han lavede et nik mod døren, og jeg vidste godt hvad han hentydede til. Louis Tomlinson.

”Heyy, hvis jeg var mere vild med ham end med dig, så var det nok ikke dig jeg kyssede i prøverummene. Eller dig jeg stod nede med i lobbyen klokken lort om natten og skændtes med.”

”Hov hov, vi lavede da også andet end at skændes,” påpegede han, og jeg smilede forfjamsket. –”Ja, det gjorde vi.” Det var der vi var blevet et par, sådan cirka.

”Men jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan fortælle det til dem, til ham, nu når du ved det kun er mig. Det kun er os,” sagde han frustreret og kørte en hånd igennem håret.

Jeg ville gerne have kommet med et svar som: ”Ja, du har ret, vi fortæller det når de kommer tilbage.” Eller: ”Bare rolig, inden vi forlader den her by, så ved de det.”

Men jeg kunne ikke, så i stedet fyrrede jeg den mest nederen sætning af: ”Jeg er bare ikke klar til at fortælle dem det, jeg håber du forstår.” Han så forpint ud, men skiftede så sit ansigtsudtryk da han så jeg kiggede på ham.

”Babe …” mumlede han, og kyssede mig på håret, ”jeg forstår, tror jeg,” han mumlede det sidste, men jeg lod som om jeg ikke hørte det.

”Jeg holder virkelig meget af dig,” hviskede jeg, og bed ham i øreflippen, og han fniste.

”Lige over Al, lige over.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...