Skumring 1

louise er en pige på 17 år der går på et kollegie i england. Hun har en tante der bestemmer alt over hende og er alt for overbeskyttende! en dag da Louise for lov til at tage til en fest går det hele galt....

6Likes
8Kommentarer
993Visninger
AA

3. Tilbage

 

 

Tilbage: 3

”Forstyrrer jeg”, spurgte en rolig stemme. Louise kiggede hurtigt op for at se, hvem stemmen tilhørte. En ældre sygeplejerske stod i døren til Louises hospitalsværelse. Hun smilte venligt og blottede nogle tænder, der viste, at hun havde røget lidt for mange cigaretter. Louise rystede på hovedet som svar. Sygeplejersken satte sig på stolen, hvor Emma tidligere havde siddet. ”Du ser jo ud til at havde det meget godt”, sagde sygeplejersken lettet. Det var først der, det gik op for Louise, hvor ondt hun havde i højre arm. Det sveg og stak i den, som om nogen havde hældt citronsaft i et nyt varmt sår. Hun kiggede ned på armen og så et kæmpe ar der fulgte lidt af pulsåren. ”Du vil blive udskrevet i morgen tidlig. Men indtil da må du nyde denne pragtfulde skumringshimmel” Sagde hun med en blid beroligende stemme og kiggede ud af vinduet. ”Hun havde ret den er pragtfuld”, tænkte Louise  og kiggede på den del af solen, der endnu ikke var gået ned bag horisonten. ”Jeg ved ikke, om du kan huske det, men du fik jo en farlig pille lagt i dit glas til sensommerfesten. Liva sagde, at du faldt om, og væltede ned oven på dit glas, der skar hul på din arm”, sagde hun tøvende. ”Det var sådan det skete”, tænkte Louise opfriskende. Små billeder begyndte at hoppe op i hendes hukommelse. ”Selv om man ikke skulle tro det, har du været heldig. Glasset kunne let havde revet hul på din fine blege hud og helt ned til pulsåren”, sagde hun med en venlig klukken og gik derefter hastigt ud af værelset. ”Nu kan jeg huske det hele”, tænkte Louise med et bange ryst på hovedet. Hun kunne huske alt og vidste nu hvor de bange og ukendte følelser kom fra.... Hvor havde hun været dum at gå tilbage til sit glas tænkte hun. "hvem kunne havde fundet på at putte en pille i mit glas, hvem hader mig dog så meget" tænkte Louise bedrøvet.  Følelserne kom tilbage og var præcis som dem i går. Føst var det nervøsitet så blev det til rolig og hyggelige følelser og tilsidst den følelse hun fik da det gik op for hende hvad hun havde drukket. En panisk og hårrejsende følelse havde boret sig gennem hele hendes krop. Fortvivlelsen var tilbage efterfulgt af en væmmelig knurren der lagde sig nederst i maven og brate sig op til brystet for at tage pusten fra hende i halsen. Og hun tænkte tilbage. De var gået hen til den anden side af søen... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...