Live while we're young {1D}

Lillian er 17 år. Hun har lige fået sommerferie og skal med hendes bedste veninde Lea til USA. De har lang tid ville afsted, men først nu har de fået lov.
De ankommer til hotellet og checker ind, men er det, det rigtig værelses nummer de har fået?
Og hvem er den uheldige dreng, som kommer i møde med en af pigerne, mens man er nøgen?

4Likes
0Kommentarer
1088Visninger
AA

5. Kapitel 4

Lillian's synsvinkel 

Jeg vågnede med et suk, jeg havde haft et mareridt. Jeg havde vist grædt. Jeg gik op ad min seng og gik ud på badværeslet, så jeg kunne vaske mit ansigt. Jeg tænkte på hvad Liam lavede. Klokken var kun ti om natten, så jeg tror ikke han sover. 

Jeg gik ud af badværelset og ind til vores værelse. Lea var ikke i sin seng, jeg prøver lige at ringe til hende. 

"Kom nu Lea tag nu din mobil, jeg er faktisk meget bekymret?"

Jeg kiggede på hendes seng igen, og hendes taske lå på hendes seng, jeg gik hen til tasken og undersøgte om hendes mobil var derinde, men det var den ikke. 

Jeg kunne mærke en tårer der trillede ned af min, jeg løb ud af vores hotel værelse og hen til Liam værelse, det kunne godt være at jeg ikke kendte ham så godt , men jeg kender kun ham og hans venner, som bor her på hotellet. 

Jeg bankede på deres dør, og Liam åbnede døren, men lige pludselig trillede der flere en en tårer ned af mine kinder, jeg var så bekymret. 

"Lillian hej, emm hvorfor græder du??" spurgte han. 

"Min veninde Lea er forsvundet, jeg kan ikke finde hende, og jeg har prøvet at ringe til hende, men hun tager ikke sin mobil, og hvad nu hvis hun er blevet dræbt eller voldtaget. 

"Tag det helt roligt kom ind, og så skal vi nok hjælpe dig!" 

"Hvad er der sket?" spurgte Drengene. 

"Lillian's veninde er forsvundet!" svarede Liam. 

"Ring til min mor, så hun kan hjælpe os?" sagde Harry. Hvis der er sket Lea noget, så er min verden gået itu. Jeg kunne ikke miste min bedste veninde, og hun er så ung, og jeg elsker hende, som en søster. 

Liam's synsvinkel

Det gjorde ondt at se Lillian græde selvom jeg ikke kender hende så godt, og jeg har kun mødt hende for tree dage siden, men jeg kan ikke lide når piger græder jeg får så ondt. Hun plejer altid at være glad, så det var underligt at se hende sådan. 

"Lillian er du okay?" spurgte jeg. 

"Jeg er bare bange for at jeg mister hende, fordi hun er ligesom en søster for mig, og jeg elsker hende så højt." svarede hun. 

"Vi skal nok finde hende." sagde Zayn. 

"Prøv at ring til hende igen." sagde Niall. 

"Okay jeg har en idé, Niall og Louis leder i lobbyen, og Zayn og Harry går udenfor og leder efter hende!"  sagde jeg. 

"Jamen hvad med dig?" spurgte Niall usikkert. 

"Jeg bliver her hos Lillian?" svarede jeg. 

"Vi har et problem vi ved ikke hvordan hun ser ud?" 

"Jeg har et billede af hende på min mobil, jeg kan godt sende det!" svarede Lillian. 

Jeg kiggede hen på Lillian, hun så trist ud. Jeg gik hen til hende og sagde at det nok skulle gå. Hun begyndte at græde, så jeg valgte at kramme hende. 

Jeg gik hen til køkkenet, og spurgte hende

"Vi du gerne have noget varmt kakao med flødeskum?" 

"Ja tak, og tak fordi du er så sød mod mig, og at du bare er dig selv!" sagde hun. 

"Hej undskyld jeg kommer forsent?" sagde Anne 

Det gør ikke noget?" svarede jeg 

"Hvor er de andre drenge henne?" spurgte Anne. 

"De prøver at finde Lillian's bedste veninde?" svarede jeg. Jeg kiggede hen på Lillian hun tørrede sine øjne, fordi hun havde grædt. 

"Jeg ringer efter politiet?" sagde Anne 

Jeg kunne se at Lillian var meget bekymret for hendes veninde, så jeg gik væk fra køkkenet og ind til stuen, og så hen til hende. Jeg kiggede hende dybt i øjnene og sagde

"Lillian du skal nok klare det her, og vi skal nok finde hende. Du skal ikke være bange okay, det skal nok gå."

Lillian's synsvinkel

Hvor kunne Lea være henne. Jeg havde grædt i en time cirka nu. Jeg var glad for at Liam var her hos mig. Han havde været så sød mod mig, og han for mig til at falde ned. 

Der var gået cirka en time nu. Lea havde ikke ringet eller noget som helst, og drengene eller politiet havde ikke fundet hende endnu. 

"Lillian din mobil ringer?" sagde Liam.

Jeg kiggede på min mobil's skærm og det var Lea der ringede til mig nu. Jeg tog så hurtigt så muligt jeg kunne. 

"Ohhh Lea er du okay, og hvor er du henne?" sagde jeg lettet. 

"Jeg er bare hos en ven jeg mødte i byen?" svarede hun. 

"Men hvorfor svarede du ikke da jeg ringede, jeg var faktisk ret bekymret, og der er politibetjente der leder efter dig, og selv Liam's venner leder efter dig, og kunne du ikke have sagt hvor du gik hen før du går?" 

"Undskyld jeg troede ikke du ville blive så bekymret?" sagde hun.

"Så bekymret, hvad tror du. Du tager ikke din mobil og jeg ved ikke hvor ellers du kunne tage hen ville du så ikke blive bekymret hvis det var mig?" svarede jeg hende tilbage. 

"Jo selvfølgelig, jeg kommer lige om lidt!" sagde hun. 

"Anne kan ikke ringe til drengene og sige at de ikke behøver at lede efter hende mere, også politibetjenende. 

"Jo det skal nok!" svarede hun med et smil på læben.  

Det bankede på Liam's og drengene's hotel værelse, og det var Lea. Jeg gik op til hende og sagde at jeg elsker hende og hun altid skal sige når hun går et sted hen. 

"Tak allesammen for i gad hjælpe mig, og godnat." sagde jeg lettet, og med et smil på læben. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...