Historien om brevene

Sia er 15 år gammel og går på en kostskole i det nordlige England. En dag da hun har fået til straf at rydde op, oppe på skolens loft, finder hun et brev, der ændre hendes liv for altid.

6Likes
2Kommentarer
660Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Hvorfor var det lige mig der skulle hjælpe pedellen. Okay. Det var selvfølgelig også mig der havde startet med at kaste mad nede i kantinen. Men det er altid mig det går ud over. Måske er det fordi jeg ikke er helt som alle de andre piger på min skole.

Jeg går på en fin pige skole i det nordlige England. Alle pigerne her er som man forventer at kostskole elever er. Smukke, rige og utrolig højrøvede. Og jeg passer ikke ind i nogen af de kategorier.

 Jeg er ikke smuk, eller måske er jeg. Jeg ved det ikke. Der er aldrig nogen der har turdet komme tæt nok på mig til at de har kunnet kigge ordentligt på mig til at bedømme om jeg er smuk.

 Jeg er ikke rig. Den eneste grund til at jeg er her, er fordi min moster er forstanderinde her, og synes at jeg skulle have en ordentlig uddannelse.

 Og jeg tror lidt at det sidste giver sig selv. Man kan vist ikke rigtig kalde mig for højrøvet. Jeg er bare ret så ligeglad med alle de andre. Hvad skal jeg bruge dem til? Det eneste de bruger mig som er syndebuk.

Nå, men nok om det. Jeg var ved at fortælle om den dag det hele startede. Det der ændrede mit syn på verden omkring mig temmelig meget.

Jeg gik to skridt bag pedellen på vej op på skolens støvede loft. Min ’elskede’ moster havde idømt mig straffen at jeg skulle rydde op oppe på loftet. Bare det at gå derop var en straf i sig selv, så at være tvunget til at være deroppe alle eftermiddag den næste måned og rydde op, var ikke ligefrem det man havde mest lyst til.

 

”Kom nu pusling. Så slemt er det heller ikke” Sagde pedellen, som i øvrigt er min far. Og nu tænker du sikkert; ’hvordan kan en pige der går på en dyr kostskole med sin moster som forstander, have  en far der arbejder som pedel. Jo det hænger sådan sammen at da jeg var to døde min mor. Min far der dengang var ved at starte sit eget mekaniker værksted op havde sat alle hans og min mors penge i det for at få det startet op. Men da min mor døde gik det hele ligesom ret så galt. Fordi at vi ikke længere havde to indkomster, træk banken sig tilbage, så tilbage stod min far med en lille pige, en kæmpe gæld og et hus på tvangs aktion. Min grådige moster, der vil udnytte en hver chance for at tjene penge, tilbød min far jobbet som pedel, så han kunne betale sin gæld tilbage. Min far der var i sorg og med sit store hjerte kun ønskede det bedste for mig takkede ja til jobbet.

Jeg gik langsomt ind på det ulækre loft, og kunne mærke hvordan støvet krilrede nede i mit bryst. Jeg hev ned i en kæmpe kontakt på væggen ved siden af døren, og en loft lampe blev tændt. I det samme jeg tændte den fortrød jeg. Loftet var endnu værre end jeg huskede det.

Min far gik ud igen og lukkede døren, der sagde et højt klik, og så var alt stille.  Jeg kiggede rundt i rummet og overvejede hvor jeg skulle starte. Til højre for mig stod der tre kæmpe store reoler. Alt inde i den lå fuldstændig opstablet til der ikke kunne være mere inde i dem. Da jeg kiggede til venstre opdagede jeg at der var et tildækket vindue bag et stort ’Køb kaffe og kage her!’ – skilt, der normalt bliver brugt når skolen holder sin årlige tema dag. Jeg gik hen og væltede den beg på gulvet. I det den tunge plade ramte gulvet fløj støv i alle retninger, og jeg måtte hoste en hel den før jeg igen kunne trække vejret normalt igen.

Henne ved vinduet kunne jeg kigge ned i gården. Det var en dejlig solskins dag så næsten alle andre var udenfor. De lå rundt om i græsset og på bænkene og pjattede og grinede med deres veninder. Vinduet knirkede let da jeg skubbede det ud, i et forsøg på at åbne det.

Mine skridt løb tunge i det jeg bevægede mig hen til den bagerste væk. Det var der jeg havde besluttet at starte. Jeg gik langsomt i gang med at åbne den første støvede papkasse, for at konstatere at den indeholdt nogle af de gamle kostumer der før i tiden var blevet brugt til skole komedierne her på skolen.

Jeg kendte godt til de gamle skoleskuespil, min mor havde haft hoved rollen i dem alle de tre år hun havde gået her, og haft mindre roller, da hun var for ung til at gå på skole officielt, men selvfølgelig stadig boede her, da denne skole har været i min families eje i 4 generationer.

Jeg trak det første kostume op. Det var en sømandsdragt. Den lå fint sammenlagt og havde ikke en, eneste krølle. Jeg hængte bøjlen på et stativ lidt derfra hvor der hang nogle andre gamle kostumer. Det næste jeg trak op af kassen var en hat, der var så møl ædt at jeg smed den ud. Der var ikke rigtig så meget hat tilbage over den.

Sådan blev jeg ved i en time, med at sortere om tøjet skulle gemmes eller smides ud. Indtil det jeg trak op var den smukkeste rubin røde kjole. Den var en af de meget gammeldags, der havde indbygget korset oppe i toppen, og endte ud i det smukkeste store prinsesse skørt.

De andre på skolen kalder mig for ’emo’, hvilket nok egentlig passer meget godt. Jeg har i hvert fald farvet mit hår sort med helt røde spidser, fået en næse piercing og Snake bides, der er en to ringe igennem læben. Så måske er jeg lidt emo’agtig. Men lige nu, i dette øjeblik, havde jeg lyst til at farve mit hår tilbage til den oprindelige farve, og gå rundt i denne kjole som en rigtig prinsesse. 

 

Jeg rejste mig op og holdt kjolen ud foran mig. Den var lige den rigtige størrelse for at passe mig. Jeg snurrede en omgang med kjolen i armene, da et stykke sammenfoldet stift papir ramte gulvet stoppede jeg overrasket op, og nærmest stirrede på det. Jeg var godt klar over at det var faldet ud af kjolen. En kjole der havde ligget i en kasse i 20 år. Jeg følte det ville være forkert at læse det, men på den anden side, kunne jeg jo ikke finde ud af hvem det var til hvis jeg ikke læste det. Måske var det noget vigtigt som en skulle have af vide.

Jeg hængte kjolen over til det andet tøj på bøjlen, og bukkede mig langsomt ned og lukkede hånden sammen om papiret. Det var det tungeste papir jeg nogensinde havde holdt, hvilket jeg synes var sært.

Der gik et gys igennem mig, da jeg foldede det ud og straks genkendte skriften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...