Historien om brevene

Sia er 15 år gammel og går på en kostskole i det nordlige England. En dag da hun har fået til straf at rydde op, oppe på skolens loft, finder hun et brev, der ændre hendes liv for altid.

6Likes
2Kommentarer
651Visninger
AA

3. Brev 1.

 

Brev nr. 1.

Kære du som læser dette nu.

Jeg ved ikke hvad du laver i kassen med gamle kostumer fra det sidste skole skuespil, med kostumer der er håndsyet.

Er du sikker på at du må pille i denne kasse?

Nå men det var dig der fandt mit brev og derfor også dig der skal høre min historie.

Jeg hedder Iben Louise Ebsen. Jeg er 15 år gammel, og er halvejs færdig med 9. klasse. Jeg bor her på skolen fordi mine forældre er forstandere. Det er yderst trist for mig, da folk deraf dømmer mig til at være som dem og min store søster, Ilsabeth.

Jeg er træt af at folk dømmer mig. Jeg er ikke som dem. Jeg er mig selv. Men det har jeg dog først haft modet til at stå ved, da jeg mødte Sia. Hun startede på skolen efter sommerferien og var på ingen måde som de andre piger.

Normalt ville mine forældre nok aldrig lade en som hende blive optaget på skolen, men Sia’s forældre ejede en forfærdelig masse penge, så de kunne jo ikke så godt sige nej til hende, forstår du nok.

Så hun kom ind på skolen selv om hun nægtede at gå i skole uniformen. Hun ville hellere gå i sit eget tøj. Hun havde et par blå bukser i ca. samme nuance som vores skørter, og en skjorte i hvid ligesom vores. Forskellen var bare at hendes var drenge uniformen.

Hun blev holdt meget udenfor. Ingen kunne lide hende. Hverken elever eller lærere. Sia var helt alene. Hendes forældre boede i Irland, så hun kunne ikke bare lige sådan få besøg.

En dag da jeg så at hun gik alene, gik jeg hen til hende og begyndte at snakke med hende. Hun var faktisk rigtig sød og slet ikke sådan som Ilsabeth og de andre piger havde sagt at hun var.

Jeg havde meget ondt af hende, fordi hun blev holdt ude og ikke blev forstået. Det med ikke at blive forstået kender jeg kun alt for godt selv, så allerede der havde vi ligesom noget at snakke om.

Da vi havde snakket i cirka en halv time, kom Ilsabeth og sagde at jeg skulle komme med ind i stuen så far kunne læse et stykke fra Bibelen højt. Så jeg var nød til at gå med, og vi fik ikke snakket sammen over hovedet i de næste 3 dage.

Jeg synes det er noget så kedeligt at høre stykker fra Bibelen, jeg tror ikke engang at jeg virkelig tror på gud. Det er der næsten ingen her på skolen der gør. 

K.H. Louise Ebsen.

Hvis dette brev ikke har kedet dig så meget at du har lyst til at læse mere, så gå hen til hovedindgangen. Så med front ligeud. Så kan du se den gamle eg til højre. Gå hen til den. Kravl op på 6. gren fra neden, til højre og du vil finde et hul ned i træet, ræk din hånd derned og inde på en af kanterne nede i hulet, har jeg sømmet det næste brev fast.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...