Bag Stjernen På Himlen Blå

Et lille oneshot om en moders fortolkning af døden...

21Likes
17Kommentarer
1119Visninger

1. Oneshot

Bag Stjernen På Himlen Blå

Moderen stryger blidt sin datter over håret og skænker hendes pande et kærligt kys. Den smilende, mørkhårede pige i sengen lader drømmende sit blik falde på nattehimlen. De lyserøde fløjlsgardiner blafrer let i brisen fra det åbne vindue. Pigen klemmer ængsteligt sin moders hånd ind til sit lille bryst.

”Jeg savner far,” mumler hun og begraver kortvarigt sit hoved i den fyldige pude, for at skjule sine få tårer. Moderen rynker fortvivlet sine bryn, men retter så de dybe furer i sin pande. Med tommelfingeren tørrer hun mildt datterens tårer væk fra kinden og undgår dermed at fugte puden yderligere.

”Far har det godt, min skat. Det lover jeg.” konstaterer moderen opmuntrende, hvorefter hun bukker sig ned over datteren for at løfte hendes hoved, så det atter er vendt mod vinduet. Pigen sukker dybt og lukker kortvarigt sine nattesorte øjne. Et hav af fyldige øjenvipper kilder den tynde hud over kindbenet.

”Mor, ved du hvor han er?” spørger pigen undrende, i det hun åbner sine øjne igen. Det var et dyrebart spørgsmål det skrøbelige barn havde funderet over længe, men ikke har haft mod til at spørge før nu. Moderen klukler varmt af sin datter og vrider sig lidt på den slidte marokkopude ved siden af pigens seng. Udenfor flænger et ubeskriveligt stjerneskud himlen med en kraft, større end alverdens dræbermaskinder.

”Selvfølgelig ved jeg det,” smiler moderen og blinker sigende. ”Lige nu er han sammen med drypfolket.”

Pigen virrer skævt med sin mundvig. Hun lægger tvivlsomt hovedet på skrå, men hendes øjne lyser spændt. ”Hvad er drypfolket?”

En knirkende lyd jager igennem gulvet, da moderen flytter vægten til den fod, der er tættest på datteren, så de får øjenkontakt. En ubrydelig øjenkontakt. Hun peger entusiastisk på vinduet med de gamle hasper og klapper blødt datteren på ryggen. ”Ser du drypfolket er det folk, der bor bag stjernen.”

”Hvilken stjerne?” datterens øjne er vilde efter at høre mere og hendes mørke hår hopper lidt, da hun ivrigt kaster sig ned på sengen.

”Det er der ingen der ved, søde skat. Nå, hvor kom jeg fra-” hun rømmede sig demonstrativt. ”Ser du, drypfolket er…”

Drypfolket er en lille befolkningsgruppe, der ubønhørligt lever og ånder bag stjernen. Det er det sted alle de flyvske sjæle søger tilflugt. De bliver ført hen til stjernen igennem en kilometerlang rulletrappe. For nogle sjæle er det en ulidelig ventetid, men for andre er det en frydefuld stund, hvor de kan tænke alle tingene igennem.

Det er yderst forskelligt, hvor lang tid turen tager, men gennemsnitstallet ligger på omkring fem timer. Når disse sjæle er trådt over dørtærsklen til riget bag stjernen forandrer deres liv sig. Det er nu deres job at sende positive tanker og ubetinget kærlighed ned til de folk de holder af. Udover det får de også en helt ny tilværelse som borger i dette sindsoprivende univers, som finder sted efter døden.

Drypfolket har alle isblåt hår og elfenbenshvid hud. På deres kind former der sig en abstrakt halvmåne med deres initialer indgraveret. Det overordnede styre blandt drypfolket bliver valgt blandt den sjæl, der har mest kærlighed i sit sind. De består alle er følelser. Det er det alle sjæle består af. Den krop de får tildelt bag stjernen er blot et dødt objekt. Nej, det er den flamme deres indre består af som betyder noget.

”Far har sikkert fundet sammen med en venlig drypkvinde nu,” afslutter moderen med et trist smil om læben. Datteren gør store øjne og holder vejret.

”Er du så sur på far?” spørger hun forarget. Moderen ryster teatralsk på hovedet.

”Nej, naturligvis ikke. Han har bare udvidet sin kærlighed. Tro mig, han elsker os ligeså meget som han altid har gjort. Og når vi en skønne dag kommer op til ham vil han stadig holde af os. Bare rolig, minpige. Han holder øje med dig,”

Datteren smiler ned i sin moders kolde hånd. Den lille fortælling havde bestemt opmuntret hende. Hun lukker tungt øjnene og spidser sine yndige læber, for at trykke dem mod sin moders håndflade en sidste gang. ”Godnat, mor. Og godnat far!”

 

Et fjernt sted oppe i nattehimlen, bag en stjerne og efter en uendelig rulletrappe sidder en drypmand og nikker samtykkende. Han smiler ned til sin unge datter, der lige har ladet sine øjne falde i. Med en enkel bevægelse sender han alverdens kærlighed og blussende følelser ned til pigen, hvis mor lige har forladt barneværelset.

”Godnat, min elskede. Vi ses Bag Stjernen På Himlen Blå,”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...