Our story- 1D

To bedsteveninder i storbyen London. Den ene musiker, den anden en teenagepige besat af et boyband. Alt dette lyder meget godt, men når nye personer trænger på og gamle frygte kommer tilbage, ser alting pludselig mørkere ud.
Hvad vil der ske med pigerne? Er frygten for meget? Hvem er det der trænger på? Kan man dø af latter? Vil mus blive til rotter? Den eneste måde at finde ud af på, er at læse historien...
(Der bliver brugt anstødelige ord i historien. Læsning på eget ansvar)

10Likes
13Kommentarer
1219Visninger
AA

16. totalt randome kapitel som jeg har besluttet mig for ikke skal have noget navn fordi jeg er så fucking avesome og klokken er 00:25 om morgenen :-D

Katrin's synsvinkel:

Jeg sukkede og hankede op i mine poser, ja i hørte rigtig poser så der er flere og der er mange for  I Just Have Sex! Ej okay, kom bare lige i tanke om den sang, selvom det nu er rigtig, ja du hørte rigtig, og nej det er ikke med Zayn, selvom han er fucking lækker og desuden så har han en kæreste såe, uhu de er bare sååå søde sammen. Zerrie eller Payn men jeg foretrækker altså Zerrie, okay?? 

Nå men, efter jeg jo også var sammen med en, så var det ikke Zayn, jeg havde sex med. Hurra for mig, hvor er jeg dygtig til at tænke, tænk at jeg kan tænke? Jeg er officielt for sej! Eftersom at det ikke er Zayn, jeg har sex med, kan I så gætte hvem?? Det er da selvfølgelig ham.  
Okay jeg vrøvler tilbage til dagens gøremål som er... Da Da Da Dammmm shopping!!!!!!! Ja det er ikke lige sådan at være kærester med en verdensberømt pop stjerne, der giver en hans kreditkort+kode (som jeg selvfølgelig kunne for lang tid siden, men altså, hvad han ikke ved, har han ikke ondt af) med en formaning om ikke at holde igen. Så ja, her er jeg nu i et eller andet land og shopper løs for min  kærestes penge, apropos min kæreste og penge så tjener han faktisk penge lige nu, mens jeg er ude for at bruge penge. Andre end mig der kan lide den ordning? Nå ikke det var synd for jeg elsker den! Og jeg elsker også helt vildt meget at bruge alle mine kærestes penge, kan i mærke ironien? Okay nej, nå  men den er der altså for jeg havde det virkelig som om at jeg brugte ham, men han var selv uden om det og han elsker mig stadig, håber jeg. Han siger det ihvertfald tit så jeg må tro bare lidt på at han ved hvad han gør. Altså jeg skal ikke klage, men jeg savner mig hund, tud tud. Det har jeg måske ikke fortalt? Nå, men vi har altså fået hund sammen! Hvilket er virkeligt stort!! Juhuu
Det er en sød lille brun Border Collie med de mest nuser øjne, som der hedder Timmy, eller det kalder vi den, for først troede vi at det var en dreng. Jaer... det viste sig så 3 uger efter ( da vi endelig fik taget os sammen til at læse dens eller skulle jeg sige hendes(?) papirer) at "han" var en hun. Egentlig ret underligt var det ikke noget man ligesom noget man burde opdagede eller fik fortalt? Men nej, nej sådan var det ikke. Så lige nu havde min lille og mega cute hund ikke noget navn og hun blev kaldt Timmy :'-( Vi har virkeligt prøvet at finde et navn til hende, men det går ikke så godt, jeg ved et rigtig godt et og det ligger lige på tungen. Jeg ved, hvad det er men jeg kan ikke huske det!! Drengene prøver virkelig på at hjælpe. De vil kalde hende Victoria, hvilket overhovedet ikke passer til hende, syntes jeg ihvertfald ikke. Forestil jer det lige at gå ude i parken og råbe VIICTOORIIIAAAAAAAAAA!!!!! Det vil være så underligt som om at man kalder på sin datter eller noget, meget underlig. Eftersom det også er min hund så må jeg vel også bestemme hvad hun skal hedde? Det håber jeg da for, Victoria, nej bare nej.

Tilbage til shoppeprojektet, ja du hørte rigtig igen. Projektet jeg adlyder bare ordrer! Eftersom jeg åbenbart ikke har noget pænt tøj som han så fint formulerede det, så blev jeg sent ud i byen, hvor jeg er nu og prøver at finde rundt. For Kaitlyn havde ladt mig i stikken da hun, sammen med Harry var taget i sommer hus i hans ferie. Typisk så skulle jeg gå her og lide i stilheden, eller ikke stilheden for jeg havde Volbeat i øret via mine høretelefoner som var stukket i min mobil som der lå trygt og sikkert i min lomme, i mine elskede lyse slidte cow-boybukser med en sød blomstret trøje og til at fuldende sættet havde jeg sat en igen blomstret sløjfe i mit hår så jeg så rigtig fin ud. Jeg ser altid fin ud, men i ved hvad jeg mener, håber jeg da. For ellers så skal i ha bank, eller nej det skal i ikke.... Fordi at i kan holde mine mega seje tanker ud :D

Buhuu jeg savner min hund, igen!! Jeg har ikke set den i 6 dage 12 timer og 32 minutter, bare for at være helt præcis. Det er så sørgeligt!

Ved i hvad, der også er sørgeligt? At jeg ikke har en lynet McQueen drikkedunk fyldt med saftvand, uhh saftevand kunne godt drikke noget saftevand. Okay operation find saftevand er gået i gang, fra nu af.    

Da jeg havde gået rundt på diverse butikker og spurgt om de ikke havde saftevand og en lynet McQueen drikkedunk, opgav jeg simpelt hen. Der var ikke nogle i hele London der havde sådan en, tud tud, hvor er det sørgeligt. 

Jeg mærkede et hårdt skub i ryggen og snublede næsten over mine egne fødder, da det ikke lige var noget jeg havde forudset. Små fnis der hurtigt blev til store grin fyldte mine øregange. Jeg kiggede mig rundt, selvom at jeg havde en mistanke om, hvad der var sket. Ganske rigtigt, der stod en lille gruppe tøser cirka fem stykker så vidt jeg kan se. Ikke fordi at jeg ser ret godt, faktisk har jeg brugt briller. Dog kunne jeg se den lille gruppe stirre på mig. Vejret blev trukket dybt ind og jeg gav dem et kæmpe smil, inden jeg hankede op i mine poser og gik ind i den nærmeste cafe for at få noget at drikke.

Mmmm Æble-juice, det minder lidt om Saftevand som jeg efterhånden havde opgivet at få fat på og så var æblejuice, det bedste alternativ jeg lige kunne finde på.

Pigerne fra før kom ind og satte sig, ved det bord ved siden af mig. Om jeg magtede det, det gjorde jeg ikke. Jeg forsøgte så vidt muligt at lukke deres stemmer ude, men det var svært da de sagde noget som:" Har i lige set hende der? Hvorfor er de overhovedet sammen? Han har fortjener meget mere og ikke sådan en klam tøs som hende. Hun er jo ikke engang pæn!"

Seriøst jeg blev sku da deprimeret af alt det der snak om alt muligt shit. Igen jeg magter det bare ikke. Derfor skyndte jeg mig at drikke ud og komme hurtigst muligt ud af døren. Jeg var færdig med at shoppe og gik over mod min bil, den er over sej jeg kalder den Gertrud og den er lyserød! Jeg har faktisk to biler og jeg bruger faktisk ikke Gertrud så meget. Men der er fordi at den er lidt gammel. Jeg fik den for et par år siden af mine forældre, før at jeg fik kørekort. Den anden bil er en Porche 911 Carrera 4s cabriolet og den er lækker. Jeg fik den af drengene på min 20 årig fødselsdag og selvom det er alt for meget elsker jeg den!

Men som sagt kørte jeg i Gertrud i dag, det er næsten som om at hun kunne mærke at jeg bare ville væk, for der var ingen problemer med at starter hende, og det plejer der altid at være...

Jeg smækkede døren bag mig. Sikker på at Louis ikke var hjemme lod jeg tårende løbe frit som de ville. Alt det hate tærrede på mig. Jeg prøver virkelig at være stærk, for Louis' skyld. Selvfølgelig har de også fans som bare elsker at Louis har fået en kæreste som han er glad ved. Men kender i ikke godt det der med at man mest fokusere på det dårlige? Det gør jeg ihvertfald. Louis måtte ikke se mig sådan her. Jeg tror vidst at han har på fornemmelsen at der er noget galt men han presser mig ikke til at fortælle noget, han venter til jeg selv er klar.

"Katrin?" Jeg kiggede forvirret op og kiggede ind i et par velkendte blå øjne. De kunne kun tilhører en person. " N-Niall??" min stemme knækkede over og flere tårer strømmede ned af mine kinder. Det næste jeg mærkede var et par hænder på min ryg, der skubbede mig ind i et varmt kram. "Shh Katrin, det skal nok gå." han vuggede mig stille og roligt frem og tilbage. "Kom med ind i stuen og fortæl mig hvad der er galt." jeg tog hans hånd og han trak mig med sig ind i stuen.

Louis' synsvinkel

"Se på mig, Katrin." jeg hørte et snøft og rynkede forvirret panden, hvad skete der? Jeg lukkede lydløst døren bag mig og sneg mig tættere på stuen, hvor stemmen kom fra, jeg var ret sikker på at det var Niall og så selvfølgelig Katrin der var her. "Det-der er ik-ke noget Niall, det er okay. Jeg skal bare lige ha' lidt luft."
"Katrin, jeg kan jo se at der er noget galt, ellers er der i hvert fald noget galt med dine øjne, for de er utætte.. Hør Katrin du bliver nød til at sige det til nogen på et tidspunkt, vi er urolige for dig specielt Louis, men han vil ikke presse dig til noget. Så hvis det er fordi du ikke vil snakke med Louis, så snak med mig." Jeg vidste godt at Katrin havde det rigtig svært for tiden, jeg vidste bare ikke, med hvad. 

"Niall, ved du hvor meget hate der er på mig, bare fordi jeg er sammen med Louis? Det er meget. Jeg vidste jo godt, hvad jeg gik indtil, da vi annoncerede, at vi kom sammen, men jeg havde ikke forventet, at der ville være så meget hate. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, jeg har ikke lyst til  at flygte mere Niall, men hvad skal jeg så gøre, hvordan skal jeg håndtere det her? Jeg elsker Louis og jeg prøver at være stærk for hans skyld, han skal ikke vide hvad der er galt. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre." hun brød grædende sammen. Det var vidst på tide at jeg viste mig.

"Katrin?" min stemme rystede, da jeg kom frem i døråbningen. Hun kiggede over på mig med forskrækkede øjne. "Lo-Louis??" 

Katrin's synsvinkel:

Jeg kiggede forskrækket på Louis. Hvor meget havde han hørt? Efter hans ansigtsudtryk at dømme, havde han hørt det hele. Pis, hvorfor sker sådan noget også altid for mig? Hastigt tørrede jeg mine øjne og jeg prøvede at samle mig, men det gik hvis ikke så godt. Jeg mærkede to stærke arme lukke sig omkring min krop og trække mig ind i et varmt knus.
"Katrin, hvorfor har du ikke sagt noget? Du ved jeg vil gøre alt for dig" Jeg krummede tæer ved lyden af han stemme. Pludselig føltes knuset kvælende varmt, på grænsen til det smertefulde. Mit hjerte var tungt og jeg følte endnu mere vægt tynge me ned. Det sidste jeg ville i verden var at skuffe ham, men inderst inde havde jeg vidst at min gemmeri ville skuffe ham, om det så var mig der fortalte ham det eller en anden.
"J-ja, men jeg vil ikke have dig til at droppe din drøm for mig. Vi ved jo begge to det her aldrig ville holde. Jeg er ikke god nok!" Pludselig råbte jeg istedet for at tale og skubbede mig væk fra Louis. Pludselig strømmede tårerne ned af mine kinder igen, men langsomt stak kniven sig længere ind og drejede rundt. Det gjorde så ondt. 
"Katrin..."Louis blide øjne trak mig ind og varmede mig. Jeg gik tøvende et skridt frem og han gik resten, før han knugede mig ind til sig "Du skal aldrig lytte til dem. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få dem til at holde mund, men du er ikke alene. Det her er ikke dengang. Du kan ikke løbe mere, for jeg vil stå i vejen hver eneste gang. Katrin, du hænger på mig nu om du vil have det eller ej." Tårerne strømmede ned af mine kinder, imens jeg både forbandede og prisede ham. Hvordan kunne jeg ende sammen med en så perfekt person? spurgte jeg mig selv og et eller andet sted helt inde i mig, svarede en lille stemme: "Fordi du fortjener det", og istedet for at lukke og låse den stemme væk, dræbe eller kvæle den, lod jeg den overbevise mig og hvilede mit hoved mod Louis.
"Jeg elsker dig, Louis" Louis strøg mit hår ganske blidt og løftede min hage op med hans ene hånd.
"Jeg elsker dig mest, Katrin" Louis pressede sine læber mod mine og jeg lagde armene om hans hals, imens jeg glemte de piger fra tidligere i dag, glemte de dumme kommentarer som var overalt, glemte alt andet end personen foran mig, som var min. Min klippe, min ven, min kæreste, men mest af alt min redningsmand. Uden ham ville jeg ikke være stoppet endnu, men have brugt mig selv op i det helvede, jeg havde levet i og stadig, men med større mellemrum, besøgte. Louis havde reddet mig og ville blive ved med at redde mig. Det vidste jeg.

Kaitlyn's synsvinkel:

"Ejj Harry lad være, det kilder!" jeg skubbede mig fra Harry der dog stadig blev ved med at give min hals et sugemærke. Jeg grinede højt, før jeg blidt slog ham på skulderen. "Lad så være,  det kommer til at kunne ses i flere dage!" han fnyste bare og kyssede mig på halsen igen.

Hvis du ikke ved det, så kommer Harry og jeg sammen. Vi har faktisk gjort det i noget tid nu og jeg elsker det! Man skal lede længe efter en der er både sød, lækker, humoristisk, klog, god stil og ikke mindst en fighter, men når man finder det ene så mangler det andet. Men Harry, han har bare det hele, han er perfekt. Eller der var faktisk en episode her den anden dag hvor vi var sammen og så... Ej okay gasser han faldt kun og jeg skubbede ham overhovedet ikke eller noget som helst, ned i poolen og han tog ligesom mig med, så jeg blev ret våd... Det var nederen så måtte jeg til at gå hele vejen indenfor og skifte tøj. Heldigvis bar Harry mig, tog mit tøj af, fandt et håndklæde, tørrede mig og fandt noget nyt tøj til mig.

Dovenskaben længe leve. Hip, hip hurra

Har jeg fortalt at, Harry rent faktisk kan lave mad??

Ikke fordi at det kom som nogen helt vildt stor overraskelse da jeg jo er directioner og så er Harry jo bare god til alting. Sår tjae

"Harryyyyy!! Kommer du ikke lige?? Det ligsom ret vigtigt!" Harry kom løbende, efter at have forladt mig, og så nærmest panisk rundt i rummet. 
"Hvad er der?" Spurgte Harry , da han umiddelbart ikke fandt nogle farer i rummet. Jeg smilede bare og rejste mig fra sofaen, for at lægge armene forførende om ham. 
"Kaitlyn" Harry mumlede advarende til mig og jeg skubbede 'trist' underlæben ud. Han kendte mig for godt, han vidste jeg ville have noget. Harry rystede på hovedet af mig og kyssede smilende min kind. 
"Gider du ligesom..." Jeg tegnede med en finger mønstre lige over hans T-shirts hals. Harry grinede ned mod mit øre og nippede blidt i det. Jeg smilede. Han var lige hvor jeg ville have ham. "lave noget mad til mig?" Harry så ned på mig et øjeblik og lagde sit hoved tilbage i latter. Jeg så 'fornærmet' på ham og vrikkede mig ud af hans greb. Jeg skulle til at træde et skridt tilbage, da Harry greb min arm og jeg ramlede hårdt ind i hans overkrop. Hans arme holdt mig fanget og jeg sukkede dramatisk.
"Jeg skal nok lave noget mad til dig, men det kommer til at koste dig" Jeg så op på Harry, med et dovent smil og han så ned på mig, med øjne der lovede ballade. 
"Hvad kommer det til at koste?" Harry så betænksom ud før han lænede sig ned og lod sine læbe være lige ud for mine, så de rørte når han talte. 
"Dig" Jeg smilede og lod vores læber mødes en kort øjeblik.
"Du har mig allerede" Harry lo af mig og trak mig med ud i køkkenet.

Her sad jeg så i bilen, på vej hjem. Det havde været en fantastisk uge med Harry. Vi havde bare kysset og hygge os, og så kysset lidt mere. <3 

Og nu lyder jeg sådan like totalt forelsket men hvad nu hvis jeg er det? Hvad nu hvis jeg elsker Harry af hele mit hjerte??

Eller måske misbruger jeg ham og så når jeg er færdig, er jeg blevet verdens hersker over alle bævere i verden!! Mu hahahaaaa!!! Ond latter *host, host*

Det ville jeg aldrig gøre. Harry var den der fik mig ud af min skal. Han lærte mig, ikke at glemme, men at leve i nuet end i fortiden. Jeg vidste jeg aldrig ville kunne forlade en der havde ændret mit liv. Harry var mit liv nu. 

 

(A/N)

jeps det var så det sidste kapitel beklager at det tog så lang tid (Ca et år) Our Story er nu helt færdig, vi håber i har nydt den :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...