Our story- 1D

To bedsteveninder i storbyen London. Den ene musiker, den anden en teenagepige besat af et boyband. Alt dette lyder meget godt, men når nye personer trænger på og gamle frygte kommer tilbage, ser alting pludselig mørkere ud. Hvad vil der ske med pigerne? Er frygten for meget? Hvem er det der trænger på? Kan man dø af latter? Vil mus blive til rotter? Den eneste måde at finde ud af på, er at læse historien... (Der bliver brugt anstødelige ord i historien. Læsning på eget ansvar)

10Likes
13Kommentarer
1171Visninger
AA

2. Meeting the boys.

Kaitlyn's synsvinkel

Jeg sad med hænderne dybt begravet i min mobil. Vent kan man sige det?? Nå whatever, men det gjorde jeg altså. Katrin kom ind og hendes øjne bogstaveligt strålede, altså strålede. ,, Hva' så?? Er jeg gået glip af noget vigtigt?" jeg kiggede over på Katrin med et ligeglad udtryk. Katrins underkæbe faldt ned på hendes bryst og hun kiggede på mig med et såret udtryk i øjnene.

,,Ej, helt ærligt det var bare for sjov! Var det godt? Hvordan var det? Hvordan fik du Anna ned i den kjole!?! Så du Felix??  Hvordan var det??! Hey vent har jeg ikke spurgt om det en gang?!? Nå fuck det! Svar mig så hvorfor står du bare der med et totalt latterligt udtryk i ansigtet?? Som om der er nogle berømtheder omme bag ved mig og vil snakke om den pladekontrakt som solo-guitarist. Vent kan man det, altså være en solo-guitarist i et pladeselskab?!? Jaer?? Du rækker en hånd op. Ja jeg ser den?! Jeg ser den. Skal jeg holde mund??" hun nikkede kraftigt ,, Okay jeeg holder mund jeg prøver." jeg trak e'et ud.

Du kan godt Kaitlyn, du kan godt hold mund i bare et sekund mere ,, Jeg siger ikke noget, jeg siger ingenting. Okay jeg sagde noget. UNDSKYLD! Jeg kunne ikke holde den længere!" Jeg skulle lige til at komme med en hel masse undskyldninger. Da jeg hørte et drenget grin?! Nej vent? Det var da ikke kun et grin?!? Jeg vendte mig langsomt rund og gjorde store øjne. For der stod  de, hvis du ikke ved hvem de er, så kan jeg lige informere jer om at det var, nej vent de er der jo stadig. Nå, men de er de overlækre gudeskønne drenge fra fucking ONE DIRECTION!!! Jeg mener det!! De stod mindre end tre meter fra mig!! Altså det var stort for mig, det her.

jeg tror at mine  tanker går i ha-a-ak. De stod lige foran mig! Okay....Se normal ud. Du er helt coool...Hvad for noget tøj på i dag? Har jeg tøj på i dag?

Helt casaual kiggede jeg ned af mig selv. JEG HAR TØJ PÅ!!
Desværre for mig røg disse ord ud af min mund, som fremkaldte hysteriske grineanfald hos alle i rummet. Selv Katrin grinede. Forræder, som Scar....Hey, hvorfor begyndte jeg at tænke på løvernes konge? Det må undersøges! GOOGLE, Here i come.

"Kaitlyn?! Jorden kalder Kaitlyn! Vågn OP!" hun ruskede mig ublidt i skulderen. "Hvad, hvad? Ej, sov jeg under din koncert? Gud, det må du undskylde. Var det godt? Hvordan var det? Hvordan fik du Anna ned i den kjole!?! Så du Felix??  Hvordan var det??! hvorfor er jeg stakåndet?!? laver jeg motion i søvne?? Vent det skal ikke misforstås!! hvorfor var jeg egentlig stakåndet??" jeg kiggede på Katrin som bare stirrede på mig. ,, Kaitlyn?? æhm... du skal ikke kigge op?!?" og dum som jeg var... kan du gætte det?? Jeg KIGGEDE op! Noget jeg aldrig skulle have gjort! For der stod de. De  overlækre drenge fra fucking ONE DIRECTION. Jeg kiggede over på Kaitlyn og så over på dem og over på Kaitlyn igen ,, Drømmer jeg??" hun rystede på hovedet. Jeg spærrede øjnene op og kiggede på hende som om  det ikke kunne passe, men selvfølgelig var de her og nu havde jeg lige gjort mig til grin foran mine største idoler, de måtte tro at jeg var syg i hoved eller sådan noget.

Derfor overraskede det mig da jeg hørte at de grinede. Grinede de af mig?!? Hvorfor grinede de af mig?!? HVORFOOOR?? Det kunne de ikke være bekendt! Jeg var faktisk lidt såret nu, men jeg var bare alt for hyper til at lægge mærke til det for helt ærligt, mine idoler grinede af mig! (og troede måske at jeg var sindssyg,mindre detalje, men altså whatever!!)

Katrin's synsvinkel

Jeg kunne se på Kaitlyn at hun blev utilpas, hun begyndte altid at fjolle i sådanne situationer, hvor hun stod foran nye mennesker. Så jeg skyndte mig at redde hende, da jeg vidste at hun ville fortryde det senere. ,, Hey, hej Felix!" skyndte jeg mig at sige, da jeg så ham i døråbningen.

"Hey, Katrin!" Felix smuttede hurtigt forbi de grinende drenge. En af dem fik et ikke så kærligt klap i baghovedet. "Længe siden, ikke?" Han blinkede med det ene øje, før han trak mig ind i et kram. "Du må undskylde, de fem pubertetsstyrede drenge. De er ikke særlige høflige, I know." Han smilede sit velkendte skæve smil, og krammede Kaitlyn, mens de fem "idioter" kom for, at introducere sig selv. De så underlige bekendte ud. Havde jeg mødt dem før? Hmm...
Jeg kiggede over på Felix med et forvirret ansigtsudtryk. Han sukkede. "Helt ærligt, Katrin. Følger du ikke med i virkeligheden? Selv Kaitlyn ved mere end dig" Jeg fnyste fornærmede. "Så må hun være meget klog" sagde jeg med en snobbet stemme. Han slog sig selv i panden, for at lave dum-bevægelsen, som om jeg var en idiot. "Det er One direction, og dine nye forsangere." Mit ansigtsudtryk, udtrykte komplet forvirrelse og Felix rystede skuffet på hovedet af mig. "Tænk, her kommer man og tror at man kan overraske dig med en god nyhed, og så ved du ikke engang, hvem de er?" Felix rystede skuffet på hovedet, men smilet på hans læber afslørede ham. "Nogen af os, er ikke fangirlende idioter, ligesom dig, Felix." Jeg rækkede tunge af ham og hans smilede opgivende. "Den gjorde ondt, Katrin." Felix tog sig til hjertet, og jeg rystede bare på hovedet, af ham.

,, Du skør" mumlede jeg mens jeg tog den første drengs hånd. Han havde store flotte krøller og et charmerende smil om læben ,,Hej jeg er Harry" jeg tog hans varme hånd og trykkede den måske lidt hårdt, men helt ærligt det var en refleks og det lod ikke til at det genere ham. Den næste der gav mig hånden var en der hed Louis, han virkede meget flink,så vidt jeg husker har han hvis kæreste på? Bagefter kom en der hed Liam, vent var det ikke ham der var Daddy Direction?? Jaja lidt klog er man vel! Den næste præsenterede sig, var Niall, han havde det flotteste lyse hår. Og rosinen i pølseenden  Zayn, ham "kendte" jeg, så før han kunne nå at sige noget tog jeg sætningen ud af munden på ham ,, Og du er Zayn" han kiggede lidt forvirret på mig, men nikkede så ,, Det er rigtigt"

,,Det er snyd!! Hun kender hans navn, men ikke vores!" udbrød Niall og lavede et sad-face. Vi grinte af ham ja selv Kaitlyn grinte lidt, så var hun nok ved at blive sig selv igen efter den pinlige episode lige før.

,, Ej jeg vidste godt, hvad i hed, lavede bare sjov." jeg skubbede til ham. "Når, hvad vil i så snakke med mig om?" Jeg kiggede på skift på dem. "Ja.. Vil du ikke være vores nye guitarist, fordi vores gamle har fået en lille en og derfor kan han ikke komme med." Louis smilede glad.

"Det er så sørgeligt!" sagde Niall og lavede det snart berømte sad-face. "Det skal nok gå Niall. Bare rolig, jeg er her for dig. " sagde Liam og klappede ham trøstende på skulderen. De kiggede sjovt på hinanden og begyndte så at grine. ,, Nå vil du ?" denne gang var det Harry der spurgte. De kiggede alle forventningsfulde på mig. Og lavede hundeøjne på mig.

,,Hmm. Jeg ved sandelig ikke om jeg overlever mere end et par timer i jeres selvskab?? Tror i at jeg kan klare det??" de kiggede såret på mig ,, Ej, haha det var bare for sjov! Men ved ikke om jeg kan.. Hvornår er det i  skal bruge mig??" jeg kiggede spørgende på dem. De stak alle en hånd med forskellige finger i vejret?!?... ,,Øhm okay? Oversættelse tak..." de kiggede rundt, og sagde i munde på  hinanden tallene fra 1 til 7 uger og grinte så. Inden Liam forbarmede sig over mig og sagde:,, Altså vi skal af sted om 2 uger og vi er af sted i 2 måneder" han smilede til mig ,, Jeg ved godt at det er med kort varsel."

,,Hmm jeg skal i hver fald hjem og kigge på kalenderen" sagde jeg drillende.Jeg skubbede til Niall, som skubbede til mig, som skubbede tilbage så det startede en lille skubbe kamp. Jeg følte mig allerede godt tilpas i deres selskab, jeg var ellers ikke særlig hurtig til at skabe venskaber...

(A/N): Ja, det var jo så da liige kapitel to. Det der med ynglingsslik skal nok komme! Det er meget vigtigt for mig! (Matthe= Katrin= Mathilde2410)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...