Our story- 1D

To bedsteveninder i storbyen London. Den ene musiker, den anden en teenagepige besat af et boyband. Alt dette lyder meget godt, men når nye personer trænger på og gamle frygte kommer tilbage, ser alting pludselig mørkere ud.
Hvad vil der ske med pigerne? Er frygten for meget? Hvem er det der trænger på? Kan man dø af latter? Vil mus blive til rotter? Den eneste måde at finde ud af på, er at læse historien...
(Der bliver brugt anstødelige ord i historien. Læsning på eget ansvar)

10Likes
13Kommentarer
1272Visninger
AA

3. Lufthavnen

Katrin's synsvinkel:

Ting, tøj, bøger og Kaitlyn lå og flød i lejligheden. Ej, Kaitlyn flød ikke i lejligheden, hun lå og "sov" i sofaen. Nok nærmere rævesov.

Hun kunne være så irriterende!

Hun lå bare der og sov når vi skulle af sted om... (kigger på uret) 1 time og 30 minutter!!

Jeg ved det. Jeg havde virkelig stress. Det var irriterende, tænkte jeg og proppede, min yndlingstrøje ned i min taske. Mens jeg kiggede på uret, viserne viste 12.00. Så vi skulle af sted om 1 time for at være ved flyet.

 

20 minutter før afgang

"Jeg er klar." jeg vendte mig med hævede øjenbryn og kiggede på Kaitlyn, der stod der med en kuffert i hånden, en sportstaske over skulderen og et kæmpe smil. "Har du husket din tandbørste? Bikini? Kjole?" Hun kiggede med et dovent smil på mig og rystede på hovedet. "Nej, men jeg har mine høretelefoner med, Ipod og hættetrøjer. Jeg skal nok overleve." Jeg kiggede opgivende på hende og sukkede. "Jeg nægter at give dig Ben & Jerrys igen, hvis du ikke pakker ordentlig." Kaitlyns ansigt forvandlede sig fra sit dovne udseende til et forfærdet udtryk. "DET VILLE DU ALDRIG KUNNE GØRE!!" Jeg nikkede, imens jeg smilede ondt, velvidende om at det ville creep Kaitlyn ud. "Jeg er tilbage om 1 time!" råbte Kaitlyn på vej ind på sit værelse. "Du har 20 minutter og så skal vi sidde i bilen!" råbte jeg af Kaitlyn, velvidende om at hun ville kunne nå det, men sikkert glemme noget. Nu hvor jeg tænker over det, så er der meget jeg ved om Kaitlyn... Det er vel hvad man kan forvente når vi har været bedstevenner i så lang tid. "OKAY!" lød det nogle minutter senere indefra Kaitlyns værelse. Langsomopfattende tøs, ik? Det har hun altid været. Det og tosset, så ville man have beskrevet Kaitlyn.
Ej, jeg elsker Kaitlyn som en søster, men nogen gange må man fandme være ærlig. Hun er en tosset pige.

Måske undre du dig over, at jeg tvinger hende til at pakke ordentlig når jeg egentlig kunne være ligeglad? Jaa, der nu lige det, at hun vil hade mig resten af mit liv, hvis jeg ikke tvinger hende til at pakke, så hun kan være en smule respektabel når hun skal til at bo med One direction. Og  nej hun har ikke glemt at det er dem, som hun skal på tour med, hun er bare doven.
Så der har du det, forklaring på alt det der lige skete.

"KAITLYN!" råbet gjaldede igennem hele lejeligheden. Vi skulle være kørt for to minutter siden! Kald mig bare hysterisk, men jeg ville ikke, komme for sent ikke til det her. Jeg skulle ud og flyve i flyvemaskine, mærkeligt ikk'?? Sidst jeg var ude og flyve var sammen med min X og det  var en meget dårlig oplevelse, men nu hvor Kaitlyn kom med så det skulle nok gå, og drengene kom jo også med så går nok (håber jeg)

I lufthavnen

Vi skulle mødes ved indgangen, men allerede i bilen skulle jeg tisse! Ja jeg ved det, jeg skulle have gjort det hjemme fra, og alt det pis der, men jeg havde for travlt med at hundse med Kaitlyn, så hun kunne være klar til at køre. Jeg forbandede mig selv nu blev jeg nødt til at finde et wc i lufthavnen. Mig og finde vej? Nej, nej ,nej det er ikke en go kombination. JEG HAR DÅRLIG STEDSANS! Lad os bare sige det sådan. 

Jeg kiggede på klokken. Vi skulle først være her om ti minutter så vi var i god tid, selvom Kaitlyn var langsom. Jeg kunne nok lige nå det "Kaitlyn??" jeg hev Kaitlyn i ærmet "Jeg skal tisse!" haha jeg er fem år igen!!

Hun kiggede på mig og rystede med påtaget skuffethed(Er det et ord?) på hovedet  "Og jeg som troede at du kunne blive til noget. Kan du selv finde det?" ja, Kaitlyn havde kendskab til min dårlige stedsans. "Jaja" råbte jeg imens jeg skyndte mig den vej, hvor jeg troede wc'et var.

Det viste sig, at være den forkerte vej. Så efter at have strejfet rundt i flere forvirrede minutter, stoppede jeg op midt i det hele og kiggede rundt. Hvor svært kunne det være, at finde et toilet? JEG SKAL FUCKING TISSE! Jeg vidste med det samme, at jeg aldrig skulle have tænkt på det, især når der var en rejsende der stod og drak vand vedsiden af mig. Mere frustreret og irriteret end før, kiggede jeg mig igen rundt og så endelig det skilt. Skiltet med ordene:"Toiletter"  Jeg satte straks i løb i retning skiltet viste, imens jeg stille takkede Gud. Hvis altså han hjalp folk med sådan. Hvem skulle ellers? Jesus? Tager han sig af behov-ønskerne? Ikke for at frastøde nogen eller tale ondt om kristendommen. Jeg er faktisk meget kristen(Som om.).

Fordybet i mine tanker om, hvor kristen jeg var, åbnede jeg døren ind til pigetoilettet og stoppede forskrækket op. "Hvad fanden laver i her?" udbrød jeg uforstående og stirrede på de 5 skikkelser foran mig. "Ehm...Vi ledte efter dig!" svarede Harry og kløede sig i den utæmmede jungle af krøller, som var hans hår. "Aha.. Og den skal jeg tro på?" Jeg løftede begge mine øjenbryn, imens jeg et kort øjeblik, var frustreret over ikke at eje evnen til, at løfte et. "Ja?" svarede Harry, imens jeg sendte de andre nogle mistroiske blikke. "Og selvfølgelig går I ind på pigetoilettet og kigger efter mig, i stedet for Kaitlyn når I ved der kommer Piger herind, som kunne være fans?" Jeg troede ikke et øjeblik på dem, men min blære fortalte mig at jeg skulle se at skynde mig. De kiggede opgivende på hinanden, før min blære fortalte mig, at dette var sidste udkald.

"Okay, smut ud med jer!" kommanderede jeg med dem, imens jeg åbnede døren og skubbede dem ud. "Okay?" Jeg så dem sende hinanden forvirrede blikke, før jeg lukkede døren og gav efter for trangen.

Jeg trak toilet-knappen op (eller hvad den nu hedder) og gik udenfor. Hvor jeg stødte lige ind i...... ALLE drengene. "WHAT the fuck??" jeg overgloede dem, for seriøst?!? De havde store hættetrøjer på og mega bukser og lignede overhoved ikke sig selv! Nævnede jeg at de også havde kasketter, solbriller og de havde læbestift på! Ej ikke læbestift, men det kunne være sjovt.

På den anden side af lufthavnen. Altså vi var landet i Landet.

Flyveturen var ikke særlig begivenhedsrig. Altså så meget som man nu kan sige når man har fem hormonforstyrrede pubertetsdrenge der hopper op og ned i sæderne,imens de tygger tyggegummi og folk nedstirre en fordi at man er færdig af grin. Kender du det? Nej vel? Det gjorde jeg heller ikke før i dag, men nu har jeg prøvet det.

Bag mig lød Kaitlyns stemme. Vi stod i en lille gang, som kun folk der skulle med fly eller kom fra fly kunne komme hen til. Hun var vidst i gang med, at aftale et sted med drengene, hvor vi skulle mødes...Vent? Hvorfor skulle vi mødes? Skulle vi ikke følges ad?
Jeg trak på skuldrene og gik hen til de andre, da jeg var gået væk fra dem tidligere, for at kigge på himlen. Klokken kunne ikke være meget mere 8 om morgen, da solens stråler ikke var nået så langt op på himlen. "Så ses vi senere, drenge." sagde Kaitlyn, da jeg nåede hende og hun vendte sig mod mig med et kæmpe smil. Det var egentlig mærkeligt, hvor rolig hun pludselig kunne være omkring dem? Med det samme fangirlede Kaitlyn og jeg kunne igen kende hende. Hun blev dog hurtig "sig selv" igen og trak af sted med mig.
"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg hende og sendte hende et spørgende blik, som hun først kun besvarede med et smil, før hun tog ord i brug. "Bagageudlevering. Drengene skal jo møder deres fans og sådan, så da vi ikke er en del af det, skal vi bare mødes med dem senere." Hun satte tempoet op og vi skyndte os begge to hen til bagageudlevering, selvom dette jo var komplet tåbeligt, da vi ikke havde travlt. Men på den anden side havde flyet jo været lidt forsinket, så måske havde vi alligevel travlt? Seriøst, min tankegang nogle gange.

Nå, men vi fik hentet vores bagage, (og drengenes). Vi stod nu og ventede på dem. Selvom det var deres job syntes jeg at det tog ret lang tid. Tænk at de havde overskud til det. Jeg ville helst bare finde vores hotel, tage et bad og direkte i seng, efter den lange flyvetur. Flyveturen gik godt nok, altså da drengene var faldet til ro, og jeg faldet i søvn op ad Zayn, men det så ikke ud til at have gjort ham noget. Og jeg klager heller ikke. Zayn havde været overraskende dejlig, at ligge opad. Som en blød pude, man lige havde puffet op og vendt, så den kolde side var opad. Mhhh...Sådan noget elsker jeg bare. Eller var det Kaitlyn der elskede det? Jeg er da ikke begyndt at blande vores personligheder sammen, vel? Det ville være sindssygt. Og underligt og mærkeligt og klamt og helt forkert og... Okay jeg tror du har fattet det.

Vi kørte i noget som føltes hundrede år! Det var nok nærmere 30 minutter, men når man er træt går tiden altså langsommere. Eller er det hurtigere?? Nå,men vi kørte i hvert fald i taxa hen til det hotel vi skulle overnatte på.

Jeg ænsede knapt nok at taxa'en stoppede før at der var en eller anden idiot der ruskede i mig. "Katrin kom nu vi skal op på værelset!" jeg mumlede noget utydeligt og glemte øjnene lidt hårdere i. Jeg ville ikke vågne! Stemmerne mumlede lidt sammen før en skilte sig ud fra gruppen " Hvor er Kaitlyn?" stemmerne svarede at hun allerede var gået op. En af stemmerne sukkede og sagde:"Jeg skal nok ta' hende" stemmen lød træt. Og før jeg kunne nå at reagere blev et par stærke arme lagt rundt om mig tog mig op i sin favn og gik med mig som en lille baby, indenfor i varmen ind i noget der føltes som en elevator? Jeg kunne høre at den sagde *pling*. Armene strammede sit greb om mig og jeg kunne mærke musklerne arbejde sammen. Det føltes sjovt......

 

(A/N): HEJ!! Det er jeres allesammens yndlingsperson, Kaitlyn! Eller hende som bestemmer Kaitlyns personlighed...Når, men...Hvem var det som bar Katrin op? Går tiden hurtigere eller langsommere når man er træt? Hvad er pigernes yndlingsslik? Får vi det nogensinde opklaret? Tja, jeg ved det egentlig ikke, for det er Mathilde2410´s afdeling, så det må jeg spørger hende om. Håber egentlig i bare nød kapitlet en lillebitte bitte smule :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...