One life, one shot - 1D (13+)

Cher Jones er smuttet fra sin overklasse mor i Canada, til sin undergrunds Onkel i Los Angeles for at bryde igennem, som så mange andre, nemlig som sanger og sangskriver. Men der er stærk konkurrence fra andre selskaber, og Cher er havnet i et at de dårlige af slagsen. Hun har nemlig skrevet kontrakt med PopRockRecords L.A. (PRR) Dengang lød det som en god ide. Men PRR synker langsomt, og den river alle dens musikere med. Cher har ingen mulighed for at smutte lige foreløbig på grund af hendes kontrakt. Og med kun en sang på hitlisten daler hendes navn og melodi langsomt ned i mængden af døgnfluer. Cher knokler med Bijobs, og de er ved at rinde ud, men hendes manager ringer med en sidste chance.

8Likes
4Kommentarer
837Visninger
AA

2. Stadionet

Jeg vågnede til lyden af Neth som åbnede køleskabet og fandt en øl frem. Hurtigt fik jeg rejst mig fra sofaen, og jeg så på på uret. klokken var allerede 10, og det var underligt at Neth ikke havde vækket mig. 

"Mange kunder?" Spurgte jeg søvnigt og betragtede Neth der stod lænet op af bordet imens at han slubrede øllen i sig. Han havde en hvid tank top på så man kunne se alle hans tatoveringer på armene. Den var også lidt gennemsigtig så man kunne se dem på brystet. Han havde nogle slidte jeans på, og rendte altid rundt i sine sorte træsko. Hans hår var uldent og ved at blive lidt langt, og hans skæg trængte også til en tur. Han så træt ud. Og han lignede nu mere en der havde brug for en kop kaffe, end en øl. Men en kaffemaskine havde han ikke råd til. Huslejen var nok i sig selv. Og ja, selvom vi boede ulovligt havde vi lejet det her sted fra en rocker, som Neth engang arbejdede sammen med. Neth havde været mange steder. Indenfor narko, stoffer og det hele. Men efter at han blev 30 besluttede han sig for at åbne sin egen lille biks hvor han kunne tattovere de typer han engang havde solgt stoffer til. Derfor kendte han normalt alle sine kunder.

"Det må du nok sige. Den sidste ville have en bamse på hans balle, men hans røv var sgu for behåret og så ville han have mig til at barbere den det sted hvor han skulle have den. Og så skulle prisen jo laves om. Jeg er jo forhelvede ikke frisør" Han tog endnu en slurk af øllen, og jeg grinede svagt. 

"Så du barberede den? seriøst?" Jeg stirrede frastødende på ham, og jeg kunne se at han også rynkede lidt på næsen.

"Man må gøre hvad man kan for at tjene penge, men mareridt, det kommer jeg til at have i lang tid" Han smed dåsen ned i en pose der stod op af væggen. Det var også hans andet job. At samle på pant. Ja... min onkel havde sgu lidt af en gæld til rockerne. 

"Gustent" Jeg fik en klam gåsehud og rystede på hovedet. "Jeg fandt forresten dem her... eller fandt og fandt, men her, der er til lidt frokost, jeg smutter hen og pakker mine ting i PopRockRecords" Jeg kastede pungen med de 6 dollars som jeg havde taget fra ham centervagten over til Neth. Han greb den og åbnede den og talte sedlerne og de få cents. 

"6 dollars?" Han så op fra pungen og betragtede mig med et anelse skuffet udtryk. Jeg hadede når han så på mig med det ansigt. Jeg skar helt tænder. "Det fint nok. Tiderne er hårde, men tilgengæld er der kunder. Vi klare den"

Jeg smilede til ham, og betragtede ham som han lagde sig hen i sofaen. "Og husk at slå Poul Hamilton fra mig. Jeg hader den lodne skid..."

Igen smilede jeg. Poul, vores producer var lidt af en hård negl. Han ledede PopRockRecords, og han gjorde det strengt. Normalt blev vi låst inde i et rum, og så var det ellers med at skrive sangtekster, og hvis han nu ikke lige brød sig om det man skrev, så kan jeg love dig for at han hurtigt fik os til at skrive noget andet. Og tro mig når jeg siger at han en gang slog mig. Jeg kom hjem med et blåt øje og Neth var helt ude af den. Han kunne tydeligvis ikke lide tanken om at nogen havde lagt hånd på hans niece. Men jeg havde beroliget ham inden han nåede ud af døren for at tæske Poul synder og sammen. 

"Det skal jeg nok gøre. Og jeg lover at jeg nok skal komme hjem med lidt flere penge denne her gang" Neth svarede mig igen med et snork, og jeg grinte svagt og trådte ned i mine sneakers, og tog min læderjakke på og fandt min halvt ødelagte iphone frem. Den var ved at være ret slidt. Jeg havde tabt den en del gange, og mange pixels inde i skærmen var ødelagt. Jeg havde fået den af mor, to uger før jeg besluttede mig for at rejse fra Canada. Og jeg havde altid passet så godt på den som jeg kunne. Den var den eneste mulighed for kontakt som jeg kunne få med hende igen. Jeg ringede endda til hende en gang imellem, men det er en måned siden sidst. Hun brød sammen i røret og sagde at hun savnede mig, og så gik forbindelsen lige pludselig. Hovsa. Mærk ironien. Jeg ville ikke skuffe min mor, men jeg gjorde det jo for at leve min drøm ud. Det måtte hun da forstå, men nej. Det gjorde hun bestemt ikke. 

 

_____

 

Jeg gik ud i forlokalet, og ud af døren til undergrunden. Jeg magtede ikke at gå turen den her gang, så jeg trådte ind i metroen uden billet, men jeg skulle så også kun ét stop. Aldrig var jeg blevet taget i det. 

Metroen bumlede derud af, og jeg trådte ud da den stoppede et minut efter jeg var trådt ind. Jeg gik op fra undergrunden og gned mig i øjnene da solen bare blændte mig ind i ansigtet. Det var som om at jeg havde levet i en jordhule i 3 måneder. Min mobil ringede og jeg tog den op af lommen, mens jeg gik mod bygningen.

"Hej skatter!" Lød det fra John. Han var virkelig oppe og køre over det job. Og jeg som lige havde lykkeligt glemt det. 

"Hej John, hvad så?" Jeg sukkede svagt, og jeg trådte ind i en bager på newton street og trak et nummer og gik hen og tog en redbull fra køleboksen.

"One direction landede for fem timer siden, og er tjekket ind på deres hotel. Deres Manager har lige ringet og sagt et lydprøven er rykket til klokken 2 ovre på stadionet. De vil gerne have at du kommer, så i lige kan mødes og lave en tidsplan for showet" Han lyd helt vildt glad, og hvis jeg ikke tager fejl, stod han sikkert og hoppede og dansede lige nu. 

"Cool John. Men hvordan kommer jeg helt over til Stadionet?" Jeg tog iphonen lidt væk fra øret da det blev mit nummer og bestilte en pizza snegl til bagerjomfruen som langsomt luntede hen til hylden for at pakke en ned til mig. 

"Jeg henter dig klokken 1, udenfor Starbucks på Madison Square. Jeg bliver nødt til at komme lidt tidligere da jeg først skal til møde med deres Manager derhenne. Så må du bare vente udenfor mødelokalet i et par minutter" Brummede han. Jeg betalte for Pizzasneglen og min redbull og satte mig ned ved et af bordende i bageren. Jeg åbnede dåsen og tog en slurk af den dejlige energibombe. 

"Jo tak John. Det lyder herligt. Vi ses klokken 1" Jeg lagde på og lagde iphonen ned i lommen og begyndte sultent at spise. Jeg havde jo heller ikke fået aftensmad i går. Efter at have spist, blev jeg stadig i butikken for at benytte mig af det gratis Wifi. Jeg surfede lidt rundt for at finde ud af noget om One direction. 

"One Direction er et britisk-irsk boy band som består af medlemmerne Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson. De skrev kontrakt med Simon Cowell's pladeselskab Syco Records,[2] efter at være blevet dannet og endte på en tredjeplads i 7.- sæson af den britiske tv-serie The X Factor. De skrev senere kontrakt med nordamerikanske Columbia Records.[3]"

Ha. Simon Cowell. Den sære gamle snegl. Utroligt at han egentlig optog dem i hans pladeselskab. Og X-Factor? Endnu mere Ha. X-Factor er for folk der ingen selvrespekt har. De beder nogle berømtheder om hjælp, til selv at blive en berømthed. Og med guldskeen får de. En rigtig kunstner laver sine egne sange, og begynder ikke at synge andres. Jeg vil vædde med at de 4, Eller var de 5, drenge er nogle britiske snothvalpe.

Jeg gik ud på toiletter, og gør det man normalt gør. Offentlige toiletter brugte jeg altid. Vi havde måske et toilet i undergrunds hulen, som jeg kalder det. Men nej tak. Det er ikke blevet gjort rent i ti år. Og føj hvor der lygter derude. Og så er der ikke noget lys, så der er helt mørkt. Jeg betragtede mig i spejlet da jeg havde vasket hænder. Min eyeliner sad stadig perfekt rundt om øjet trods jeg havde sovet med det. En kunstner forstod at holde sit image. Jeg rettede lidt på mit brune hår. Jeg havde nogle enkle lyse, og sorte striber i håret. Og det var ved at være ret langt. Jeg er halv Asiat. Tror jeg nok. Min mor vidste aldrig helt hvem min far var. En eller anden hun mødte til en fest, og aldrig så igen. Fedt at få af vide at man havde sådan en billig mor. Min far havde i hvert fald enten været Thailandsk eller Asiat. Jeg var ikke særlig høj. Typisk Asiatisk. kun 1,65 meter.

Jeg vaskede mig rundt om mine piercinger i underlæben. Jeg havde en i hver side. Dem havde Neth som sagt lavet på mig. Man skilte sig faktisk ud fra Los Angeles, hvis man ikke havde tattoveringer eller piercinger. Så var man pludselig en særling. Hvis det havde været i Canada var du muligvis blevet bortvist fra skolen og permanent stemplet som rocker eller punker. Rettere sagt, en freak. Los Angeles var meget mere lige mig. en meget fri by. Ingen var unormale. Ingen var ens. Der var selvfølgelig også de rige børn. De så aldrig på en. Og hvis man gik forbi dem, mens de holdt deres skolebøger i favnen og traskede afsted helt symetrisk i de grimme nederdele og endnu grimmere skjorter, så blev de helt stille. Og når man var gået forbi, kunne man høre dem fnise af en. Normalt svarede jeg igen med at spytte på deres sko. Og hvis de virkelig var irriterende at se på, fik de måske også en på skjorten. 

Jeg gik ud fra toilettet, og ud af bageren. klokken var allerede 11, og jeg havde lidt små travlt. Så jeg gik i et hurtigt tempo mod PopRockRecords. 

 

_____

 

Jeg slubrede det sidste af iskaffen i mig da jeg steg ud af bilen. John steg også ud, og låste hans fede sorte BMW. Jeg smed Starbucks koppen ud i skraldespanden, og vi trådte ind på stadionet som permanent stod i Hollenbeck Park. Scenen var enorm, og da vi trådte om backstage var det endnu større. Folk rendte rundt med stativer med tøj, imens at de snakkede i mikrofoner.

"Jeg smutter. Vi ses om en halv time Cher" Og så forsvandt John ind i et mødelokale. Tak for det. efterladt alene, hvor man ikke kender nogen som helst. Og til min store overraskelse var der en der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig hurtigt om, og en bredskuldret mand stak hånden frem.

"Mit navn er Ed, og du må være Cher, ikke sandt?" Han smilede stort og venligt. Han lignede en form for chef på det her sted, og mon ikke også der stod Produktiv Chef på hans Navneskilt.

Jeg rystede hans hånd og nikkede svagt "Jo jeg er Cher" Jeg smilede svagt og strøg noget hår om bag mit øre.

"Jeg er Produktiv chef her, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Dig og John. Jeg går udfra at du har prøvet at optræde her før?" Han stak mig en mikrofon og tændte den, og dunkede prøvende med en finger ovenpå den, og man kunne højt høre lyden i højtalerne i arenaen. 

"Jo jeg æhhh nej jeg..." Jeg nåede ikke at fremstamme mere før han afbrød mig.

"Super. Du kender godt Christina Aguileras Your body ik?" Han så ikke engang på mig, og viftede en ung dame hen med en tøjstativ. Hun tog noget forskellig tøj frem, og rakte det ud i udstraks arm foran mig og så på mig med et ubehageligt vurderende blik.

"Jo. Men jeg har sådan set min egen sang. Den hedder Kill me with love" Sagde jeg protestrerende. Eddy hørte ikke engang efter hvad jeg sagde. Han havde travlt med at diskutere med en eller anden mand. Efter at damen var færdig med al tøjet forsvandt hun igen, og Eddy vendte sig om mod mig igen. Og selvom han havde snakket med en anden mens jeg sagde at jeg havde min sang havde han åbenbart stadig hørt mig. Det var tydeligt at den her mand var en hård forretningsmand, for ikke at snakke om travl.

"Vi har hørt din sang, og den kan ikke bruges. Det kan din stemme til gengæld. Indtil i næste uge hvor koncerten er, skal du have skrevet en ny sang med mere gang i" Han så på mig og smilede med et stort, alt for stort, Tandpasta smil. Jeg rynkede på næsen af ham. Hvis det havde et hvilket som helst andet job, var jeg skredet for længst. Ingen skal have lov til at behandle mig sådan her. Men jeg havde trods alt lovet John at jeg en gang for alle ville tage mig sammen. 

"Okay så. Det ser ud til at vi er klar nu. bare gå ud på scenen, så starter vi musikken, og så gør de bedste. Vi har hørt din stemme før, og vi ved at du kan" Han gav mig et puf i ryggen mod scenen, og som jeg var en hund adlød jeg. Selvom jeg måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at slå ham i gulvet. 

Melodien til Your body spillede højt ud af højtalerne og jeg begyndte at synge mens at jeg dansede rundt på scenen. Jeg kunne da nogle moves. Jeg havde altid været forberedt på min første helt egen koncert.

 

I came here tonight to get you out of my mind,
I’m gonna take what I find (uh oh, yeah!)
So open the box, don’t need no key I’m unlocked
And I won’t tell you to stop (uh oh, yeah!)

Hey boy!
I don’t need to know where you’ve been,
All I need to know is you and no need for talking
Hey boy!
So don’t even tell me your name,
All I need to know is whose place,
And let’s get walking...

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
 
It’s true what you heard, I am a freak, I’m disturbed
So come on and give me your worst (uh oh, yeah)
We’re moving faster than slow,
If you don’t know where to go,
I’ll finish off on my own (uh oh, yeah)

Hey boy!
I don’t need to know where you’ve been,
All I need to know is you and no need for talking
Hey boy!
So don’t even tell me your name,
All I need to know is whose place,
And let’s get walking...
Say say hey...

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh

I think you already know my name
I think you already know my name

Hey hey, Ha!, Alright, Say

I think you already know my name

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh, (say)
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh

All I wanna do is fuck your body
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
(Say, say, hey)
Tonight’s your lucky night, I know you want it
Oooooh ooooh oooooh oooooooh
     

Jeg gik ud fra scenen igen, og blev modtaget af Eddy der klappede af mig og smilede stort.

"Storartet Cher. Du har en fantastisk stemme. Din sang skal minde meget om den her, den er lige dig" Han klappede mig på skulderen. og John kom hen ved siden af os og smilede også.   

"Godt gået Cher. Det lød fantastisk!" Sagde John. Inderst inde himlede jeg med øjnene af ham. Han så ikke andet end dollartegn, og man kunne tydeligt se på hans ansigt at han lige havde indgået en aftale der lå i hans gode smag.   

"Nu hvor vi snakker om solen!" Udbrød Eddy, og smilede da en flok drenge kom gående ind. "Velkommen til Los Angeles drenge! Det her er John og Cher. Cher skal være opvarmning for jer i næste uge!" De fem drenge præsenterede sig på skift. Den lyshårede som Niall, ham med krøllerne som Harry, ham med den stribede trøje som Louis og ham med skjorten og det kortere hår og skjorten som Liam og til sidst ham med det sorte hår som Zayn. Jeg var tvunget til at hilse på dem. Og endda høfligt, for John holdte øjne med mig.  

"Når men John, vi har også lige en tidsplan vi skal have snakket igennem" Sagde Eddy, og John smilede endnu større, og samme forsvandt de. Og her var jeg efterladt sammen med 5 røvforkælede drenge.   

"Jeg går ud fra at det var dig der sang lige før? Your body?" Sagde ham med det Lyse hår og smilede. Han hed vidst Niall. Jeg nikkede svagt. Jeg gad ikke engang at svare ham. Jeg hadede dem. Føj hvor de stank langt væk af guldske. Jeg ved godt at guldske ikke lugter. Og de lugtede heller ikke bogstaveligt talt. you know...

"Du synger helt vildt godt" Sagde ham med Det krøllede hår så. De andre drenge sagde alle ja og nikkede, undtagen ham med det sorte hår. Han stirrede bare på mig med et smil.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...