One life, one shot - 1D (13+)

Cher Jones er smuttet fra sin overklasse mor i Canada, til sin undergrunds Onkel i Los Angeles for at bryde igennem, som så mange andre, nemlig som sanger og sangskriver. Men der er stærk konkurrence fra andre selskaber, og Cher er havnet i et at de dårlige af slagsen. Hun har nemlig skrevet kontrakt med PopRockRecords L.A. (PRR) Dengang lød det som en god ide. Men PRR synker langsomt, og den river alle dens musikere med. Cher har ingen mulighed for at smutte lige foreløbig på grund af hendes kontrakt. Og med kun en sang på hitlisten daler hendes navn og melodi langsomt ned i mængden af døgnfluer. Cher knokler med Bijobs, og de er ved at rinde ud, men hendes manager ringer med en sidste chance.

8Likes
4Kommentarer
852Visninger
AA

1. Sidste chance

Nora slog sig ned i sofaen ved siden af mig, og jeg måtte trække mine ben lidt til mig, men jeg lå dog stadig overlegent og lidt dovent i den halv slidte lædersofa. Jeg så ind på James bag den lydtætte rude. Jeg kunne ikke høre ham, men jeg kunne allerede hver eneste ord i hans nye sang, trods den var forfærdelig. Poul Hamilton sad bag mixeren og kæmpede ihærdigt med de mange knapper og skruer på pulten. Jeg skar svagt tænder. 

"Det er nu ret synd for ham. Poul gav ham kun en enkelt dag til den sang. De er vidst rimelig pressede lige i øjeblikket" Nora så direkte på mig, og jeg vendte hovedet og mødte hendes sørgmodige blik.

 "Det siger du ikke. James er godt nok ikke den eneste der er presset. James ved ikke hvad han skal gøre og hans sidste job som opvarmning for et skod teckno band fra sidst i halvtredserne gik forfærdeligt" Jeg trak lidt på skuldrene og mit blik faldt igen på James, der stod med de store høretelefoner på, og sang omkvædet. 

"Ja. Og med hensyn til det med jobs, så render min treårige kontrakt ud om et par dage" Nora fangede pludselig min opmærksomhed. 

"HVAD? forlader du os?" Min stemme skælvede helt bare ved tanken.

"Jeg er ked af det Cher. Men jeg har fået et tilbud fra et nyt selskab der er rimelig nyt, og som har penge i kassen" Hun pressede læberne lidt sammen, og så ikke længere på mig men ned i sit skød. Nora var tre år ældre end mig. Hun havde altid ført i toppen her i poprockrecords. Hun havde hjulpet mig igennem det hele her i skuden. Og nu ville hun bare forlade det synkede skib? 

"godt for dig Nora...god for dig" Jeg pillede ved min ene piercing i underlæben, men rejste mig så op fra den slidte lædersofaen. Nora så på mig med undskyldende øjne, men jeg gad ikke at se på hende. Hun havde altid været som en storesøster, men nu var hun bare frastødende. Jeg troede at en kaptajn blev på skibet lige meget hvad, og ikke hoppede i redningsbåden som den første. 

"For helvede vi er færdige!" Jeg sparkede til stolen ved siden af Poul, og han vendte hovedet for at se hvad fanden jeg havde gang i. Og det gjorde James inde bag ruden også. Så de alle tre stirrede på mig da jeg marcherede ud af døren. Jeg tog trappen ned. Elevatoren var gået i stykker, og bygningen stod alligevel til nedrivning som alt andet her. Det så vidst ud til at min karriere var slut, og langsomt kunne man også se min nye sang "Kill me with love" Dale ned fra førstepladsen.

 

_____

 

Da jeg nåede ned, gik jeg udenfor bygningen. Der stank som altid af pis på fortovet, og det var ikke just Beverly Hills. Jeg tog en smøg og tændte for den. Jeg nåede ikke en gang at tage et sug, før mobilen ringede. Jeg så på displayet og sukkede da jeg så at det var John, min manager der ringede. Han ville sikkert fortælle mig at vi var færdige, og alle Jobs var væk. 

"Hej John, hvad så?" Jeg tog den op til øret, og tog et sug af cigaretten.

 "Hej Cher, jeg har en god og dårlig nyhed!" Jeg dunkede min finger en gang på cigaretten så asken faldt af, og landede på jorden, hvor jeg nænsomt trådte på den med mine beskidte sneakers. "Fortæl den dårlige, jeg kan næsten ikke vente..." Mine stemme var ironisk. Mit liv havde nærmest kun været fyldt med de dårlige nyheder. Jeg sukkede svagt. Hvis Poprockrecords gik ned nu, ville mit omdømme være ødelagt. Nok havde jeg ikke noget endnu. Jeg havde en sang som alle kendte, men ingen vidste hvem der havde lavet den. Kun en eller anden Cher, som aldrig alligevel ville blive berømt. Bare en døgnflue. Jeg ville synke ned med skibet. Ikke ligesom Nora der bare hoppede ned i redningsbåden og sejlede væk helt alene. De mange tilbud ville trække sig, og min karriere slutte brat.

"Rolig nu skatter. De ringede bare fra storcentret og fortalte om den lille episode hvor du slog en sikkerhedsvagt ned og samtidig stjal hans pung og derefter flygtede. De fortalte også at du er fyret" Jeg smilede svagt. Okay, måske var mit temperament ikke det bedste. Jeg slog ham altså kun fordi at han spurgte om mit adgangskort, som jeg selvfølgelig ikke havde fået udleveret af dem der havde ansat mig til at sidde ved det dumme klaver og synge klassisk musik hele dagen. Jeg sagde bare til ham at det havde jeg ikke fået, og så sagde han at jeg skulle smutte, og at de ikke ville have amatører. Og så slog jeg ham. Et par gange. Og jeg stjal kun hans pung fordi at den faldt ud af hans lomme. Han kunne bare passe på den så det var han altså også selv ude om. Og der var endda kun 6 dollars og et brugt tyggegummi. Min lykkedag!

Der var nogle få sekunders stilhed i den anden ende af røret, og pludselig brød John ud i latter. Jeg strakte armen med min Iphone væk fra mig og klemte øjnene i, og kunne høre en svag tinitus i mit øre. Gud hvor han dog lo højt den mand. Da jeg var sikker på at han ikke lo mere tog jeg Iphonen op til øret igen. 

"Cher? Cher er du der?" Spurgte han. Det lød som om at han havde spurgt et par gange. Men så kunne han altså også bare lade være med at skrige mig sådan lige ind i øregangen…

"Ja John. Forresten er det muligt at du kan skaffe et høreapperat til mig? Jeg tror lige du har givet mig tinitus forevigt" Jeg sukkede svagt. John blev aldrig sådan rigtig sur. John var en god ven. Og trofast var han. Men sit job var han sgu ikke så god til.

John ignorerede mig og fortsatte. "Nå Cher, men den gode nyhed er at jeg har skaffet dig et job!" Hurrraaaah. Jeg sukkede for mig selv og tog endnu et sug af cigaretten og smed den så på fortovet og trådte på den. Misforstå mig ikke. John er en god Manager som sagt. Men han er virkelig dårlig til det med jobs. En gang fik jeg et job på et plejehjem i udkanten af en by langs route 66. Og så kommer jeg der. Med store sneakers, tattoveringer og piercinger i underlæben. Tro mig de gamle damer kunne rent faktisk rejse sig fra deres lænestole og flygte. Nærmest løbe. 

"Fedt John... Fedt" Jeg glæder mig allerede. Igen var min stemme ironisk og jeg tog et sug fra Cigaretten.

"Nej, nej Cher, bare vent til du hører hvem du skal varme op for. Er du klar?" Jeg himlede med øjnene. Og overvejede at lave en trommehvirvel men jeg stønnede bare et irriteret ja. Måske var jeg så heldig at jeg skulle spille for selveste Lady Gaga. Jaja, det job var ikke egnet til andre end mig.

"Den populære Popgruppe ONE DIRECTION!" Jeg var ved at blive kvalt i min egen tunge, og jeg hostede pludselig voldsomt og spyttede engang fliserne. Det med at jeg røg, gjorde at jeg normalt og let fik et hosteanfald, hvilket jeg fik.

"Er du okay Cher?" spurgte han forvirret. Nej, gu er jeg ej. Jeg var ikke sikker på om jeg fik hjertestop eller var lige ved at kaste op. One direction? Han måtte tage fis på mig. Jeg kan ikke ta’ de drenge. De var forfærdelig at se på. De har allesammen fået det hele med guldskeen. De havde fået det hele foræret havde de. Sikke nogle stoddere. De har ikke gjort en skid, det hele er bare blevet lavet for dem, og det har ikke været andet end en dans på roser. De aner ikke hvordan det er at skabe sig en karriere. Jeg blev ved med at hoste lidt, og mine øjne blev helt røde.

"Jeg ringer senere Cher. Jeg kan mærke du er ret oprevet lige nu. Det kan jeg godt forstå. One Direction? Er du klar over hvor mange millioner der kommer? Det her er din største og måske sidste mulighed! Jeg ved du kan! Vi ses senere" Og så lagde han ellers på. Selvfølgelig var jeg glad, men føj hvor fik jeg en grim smag i munden når jeg tænkte på de fem britiske drenge. 

 

_____

 

Jeg havde ikke lyst til det job. Selv ikke hvis jeg blev berømt af det. Jeg gjorde det for Johns skyld, men det her var så også den sidste gang. Jeg skyldte ham penge, og nu havde jeg mulighed for at rette ud på det. Jeg så op af bygningen, og besluttede mig for at tage hjem. Det var også allerede mørkt. Der var alligevel ikke mere at gøre nu. Poprockrecords er ude af branchen. Ingen ville nogensinde kunne redde den. Jeg smed cigaretten og trådte på den med foden.

Jeg huskede tilbage på de tider hvor jeg lige var startet, og hvor at vi var et af de mest førende pladeselskaber i hele Amerika. Vi solgte en del, og vi udvidede os hele tiden. Men siden TrueSensation kom til, har vi ikke lavet andet end at synke. TrueSensation er det nye hotte pladeselskab i L.A. de har overhalet os for groft, og nu laver de ikke andet end at håne os.

Jeg puttede hænderne i lommerne, og slentrede hen af fortovet mod metro stationen. Mit liv var endt i Fiasko. Jeg kunne ikke sige at min mor ikke havde prøvet på at stoppe mig, og når jeg så kommer hjem, og tilbage til skolen ville hun ikke sige andet end "Hvad sagde jeg?" Jeg fik et ubehageligt kuldegys. Det er noget af det værste folk kan sige. Jeg var smuttede fra min mor for omkring et år siden. Canada havde aldrig været min stil. Jeg hadede det faktisk. Og skolen. Føj for helvede. Og så smuttede jeg bare. Købte min egen bilet til L.A. Og bestemte mig for at bo hos min Onkel Neth. Min mors bror. Selvfølgelig blev hun sur. Sur er faktisk en underdrivelse. Hun var rasende, men hun kunne ikke stoppe mig. Jeg drejede om hjørnet på Ash street, og videre ned af Johnson street. Det var myldretid, og bilerne kørte og susede forbi på vejene som var tæt bevokset med store skyskrabere og højhuse. Narkomaner sad på gadehjørner, og tiggere gik rundt og jagtede folk. Downtown L.A. som man kender det.

Jeg nåede frem til Stationen og gik ned i undergrunden. Hurtigt smuttede jeg ind af en dør hvor der stod "Toiletter" Det havde været de gamle toiletter. Og vi boede her faktisk ulovligt. For her havde min Onkel sin tatovør biks. Lyden af tatovør maskinen brummede så snart jeg trådte ind, og låste døren efter mig. En ung fyr på ca. 16 år sad i stolen og min onkel var stærk betaget af at lave en stor tiger på hans højre overarm. Det var også ham som har lavet de vinger på min ryg. Og ikke mindst lavet mine piercinger i underlæben. Når mor så dem. Åhh hun ville flippe ud. Neth lagde ikke engang mærke til at jeg kom ind.

Jeg gik om i baglokalerne, som i virkeligheden var her hvor vi boede. Der var et lille køkken som bestod af en håndvask og et minikøleskab og en bjærget mikrobølgeovn. Der var en slidt sofa, hvor der var blevet lagt et halvt ødelagt tæppe henover. Og et kasse tv fra sidst i halvfjerdserne. Jeg plejede at sove på sofaen, og Onkel sov når jeg var væk. For her om aftenen og natten var der mest gang i biksen. Fulde folk som bestemmer sig for at få lavet en tatovering selvom de er allergisk overfor stoffet. Og de kommer altid tilbage dagen efter fordi de vil have pengene tilbage, med den undskyldning at de var fulde og ikke vidste hvad de lavede. Men han gav dem aldrig en eneste dollar. Måske lidt af pengene, for de truede med at fortælle til politiet at vi boede her, og så ville vi blive sat på gaden. 

Jeg gik hen til køleskabet og fandt en cola. Jeg åbnede den og drak den. Jeg var ikke ligefrem sulten. og klokken var også allerede 10, så jeg bestemte mig for at ligge mig hen på sofaen og falde i søvn og imorgen når jeg vågnede, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv. Muligvis tage hen til Poprockrecords og pakke mine ting. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...