10 THINGS I HATE ABOUT YOU


2Likes
4Kommentarer
933Visninger
AA

4. Kapitel 4 - Operation "the Joey Setup"

 

Cameron og Michael stod i sløjdlokalet. Michael var i færd med sin bedste peptalk, og Cameron fulgte koncentreret med, imens han samlede modet. Igen skubbede de to elever hovedet ud fra det hjørne de gemte sig i. Verona stod stadig koncentreret med boremaskinen, og anede ikke uråd om de to drenges nervøse blikke på ham. Cameron tog sit fireogtyvende sidste dybe åndedrag og bevægede sig nu over mod de mørke krøller.

  ”Hej. Hvad så? Hør jeg…” Cameron mærkede nu vibrationerne i hans hånd og slap straks hans fanskbog da han så boret fra maskinen svinge den rundt. Cameron nåede knap at ane Veronas fjendtlige øjne, inden han frygtsomt bakkede væk.

  ”Okay. Vi ses.”

  Verona stoppede maskinen og skubbede bogen af boret, inden han igen fortsatte med sit værk. Cameron ventede til Verona skiftede station i værkstedet og kravlede derefter langs gulvet indtil han var inde for rækkevidde og kunne snuppe bogen tilbage. Michael stod med store, forbavsede øjne, da Cameron rystet gik forbi ham.

 

 

”Vi kan ikke få ham til det frivilligt. Åbenlyst.” Cameron sukkede og tog endnu en portion kartoffelmos op på sin tallerken.

  ”Men hvordan får vi ham så til at date Kat?” Michael greb en kakaomælk og forlod buffeten, for at klemme sig ned på et af kantinebordene med Cameron i hælene.

  ”Vi kunne bestikke ham… men vi har ikke nogen penge.” Michael så pludselig ud til at se løsningen.

  ”Jeg ved hvad vi gør!” sagde han, og fløj straks over til Joey Donner og hans slæng. De sad med deres brede skuldre og fnes som smådrenge af Joeys kunstneriske tegning på frokostbakken af et sæt bryster. Michael satte sig afslappet ned ved siden af dem, og fik straks deres udelte opmærksomhed. Joey Donner rynkede næsen i misbilligelse.

  ”Er du faret vild?” spurgte han rundforvirret, og så sig over hver skulder.

  ”Nej, jeg kom bare forbi for at sniksnakke lidt.” Nu mistede han fuldstændig Joey på gulvet.

  ”Vi sniksnakker ikke,” slog han bestemt fast, og Michael mistede en smule af det mod, der for lidt siden havde brændt i ham.

  ”Faktisk, så ville jeg fremlægge en idé for dig. Bare for at se om du har interesse.”

  ”Det har jeg ikke,” sagde han og fortsatte dermed sin tegning.

  ”Giv det en chance.” Joey gav ingen tegn på interesse.

  ”Du vil have Bianca, har jeg ret?” fortsatte Michael. Joey løftede blikket.

  ”Men du kan ikke invitere hende ud fordi hendes søster er en umenneskelig mutant og ingen vil gå ud med hende.”

  ”Har denne samtale et formål?”

  ”Det du mangler er at hyre en fyr der vil gå ud med hende. Én der ikke er så bange af sig.” Michael pegede diskret på Verona skråt overfor dem i kantinen.

  ”Ham?” Joey samlede øjenbrynene. ”Jeg hørte han engang spiste en levende and.”

  ”Alt på nær bækkenet og fødderne. Han er tydeligvis en sikker investering.” Michael genkendte overvejelse i Joeys blik.

  ”Hvad får du ud af det?” Spurgte Joey pludseligt. Michael sank en enkelt gang.

  ”Øh… Jeg går forbi dig, og siger hej. Du siger hej tilbage til mig.” Hans stemme knækkede over, men Joey lod til at æde den.

  ”Okay, okay. Jeg forstår. Du er tilfreds med offentlig anerkendelse.” Michael nikkede. ”Jeg skal tænke over det.”

  ”Cool,” sluttede Michael af og satte sig godt til rette. Joey og slænget så underligt på ham, indtil Joey endelig fik nok.

  ”Vi er færdige nu!” Michael sprang skræmt op fra stolen og gav Joey hånden uden gengæld. Han nikkede forstående og gik tilbage til en hysterisk Cameron.

  ”Hvorfor skulle han nu involveres?”

  ”Slap af, Cameron. Vi lader ham tro han styrer det hele. Imens han får travlt med at arrangerer alt, får du tid til Bianca.” Cameron nikkede imponeret.

  ”Det er faktisk en god idé.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...