10 THINGS I HATE ABOUT YOU


2Likes
4Kommentarer
984Visninger
AA

2. Kapitel 2 - New rules, girls

 

En bred villavej. Store parcelvillaer følger fortovet med de stilfulde gadelygter samt de vide hegn der flittigt blotter sig langs de velpassede græsplæner. Lyse, glade farver med sommerens grønne charme i buske og træer præger det fine kvarter, og de nymalede huse følger trop. Vejen danner et T-kryds og på grunden der ligger i svinget finder Stratford-hjemmet til. En stor hvid villa, med en blæret terrasse bygget på, to af husets sider. Foran den opløftede terrasse, står resterne af Mrs. Stratford's haveprojekt og buskene sprang ekstra godt ud dette år. Mr. Stratford mente der var noget godt i vente, men pigerne forbeholdte sig skeptiske omkring overtroen.

  Indenfor sidder Kat Stratford i lænestolen i den sydlige retning med front mod villavejen. Opslugt af spændingskurvens højeste punkt i Jane Eyre af Charlotte Brontë, træder Mr. Stratford ind af den brede hoveddør med det transparente mosaikdesign. Han bladrer igennem dagens post alt imens han nærmer sig og lægger en hånd på stoleryggen.

  ”Godeftermiddag, Katharina. Har du fået nogen til at græde i dag?” spørger han alvorligt med en undertonisk humor.

  ”Desværre ikke,” ærgrer Kat sig, inden hendes uendelige optimisme tager til. ”Men den er kun 15:30.”

  Ude fra køkkenet af, stikker Bianca hovedet frem og hilser. Hun kommer nærmere, stiller sig let på tå og kysser Mr. Stratford goddag på kinden.

  ”Hej min kære,” mumler han fornøjet.

  ”Og hvor har du været, Bianca?” spørger Kat og forsøger at hentyde til hendes lift af Joey.

  ”Ingen steder,” pointere Bianca og sender hendes storesøster et truende blik.

  ”Hey, hvad er det her?” Afbryder Mr. Stratford. Han vender det store postdokument om og læser bagsiden. ”Der står Sarah Lawrence.”

  Kat vågnede pludselig op, og rev det ud af hænderne på sin far. Ivrigt flåede hun kuverten i stykker og pakkede det sammenfoldede papir ud. Hun læser de første to linjer og skriger derefter af lykke. Hun rejser sig sprælskt op. Med gråden hængende i halsen løb hun bag om lænestolen og smed sig i møbelpartiet. Igen lod hun sin lykke afsløre sig med mærkelige lyde. ”Jeg kom ind!” Hun fortsatte sin glædesdans hysterisk i sofaen. Mr. Stratford brød ind:

  ”Det er jo dejligt, skat. Men ligger Sarah Lawrence College ikke på den anden side af landet?” Kat fjernede ikke blikket fra brevet da hun svarede.

  ”Det er grunden til dens eksistens!” jublede Katharina videre.

  ”Men jeg troede vi aftale du skulle blive her og gå på U Dub. Ligesom mig. Være en husky.” Opmuntrende forsøgte Mr. Stratford på motiverende knurre-lyde. Kat og Bianca skærer begge en grimasse på den mislykkede efterligning af U Dub’s maskot.

  ”Nej far. Du aftalte med dig selv at jeg skulle blive her.” Kat faldt til ro og lod misfornøjelsen overtage hendes toneleje.

  ”Nå, så du har bare tænkt dig at pakke dine ting og rejse? Er det sådan det skal være?” Med en frygt i stemmen, fuldførte Mr. Stratford dumdristigt sin sætning.

  ”Lad os håbe på det!” Brød Bianca ind. Kat sendte hende irriteret blik.

  ”Spørg Bianca hvem der kørte hende hjem i dag,” afslørede Kat. Mr. Stratford rettede en bebrejdende finger mod Kat.

  ”Nu skal du ikke skifte emnet, kørte.. kørte hvem? Hvem kørte dig hjem?” Hans lidende blik fandt sin vej mod Bianca der let trippede på det skinnende, mahognifarvede trægulv. Hun satte to hænder beskyttende op for sig, i et håb om at berolige ham.

  ”Nu skal du ikke blive sur, far, men der er den her dreng…”

  ”Som er en komplet idiot,” afbrød Kat. Bianca trådte modstandsdygtigt frem.

  ”Og jeg tror han vil spørge mig…” Mr. Stratford lagde en hånd på hver skulder af Bianca og stoppede hende brat op.

  ”Vær venlig at stoppe. Jeg tror, jeg ved hvad han vil spørge dig om. Og jeg ved, jeg ved hvad svaret er. Nej! Svaret er altid nej!” Han pressede Bianca ned i siddende stilling på sofaen ved siden af Katharina.

  ”Hvad er de to eneste husregler? Et, ingen dating før I dimitterer. To, ingen dating før I dimitterer!”

  ”Men far, det er så uretfærdigt!” kæmpede Bianca.

  ”Ved I hvad der er uretfærdigt?” Mr. Stratford satte sig på hug foran pigerne. ”I morges tog jeg imod et sæt tvillinger til en femtenårig pige. Ved I hvad hun sagde til mig?”

  ”Jeg er en billig tøs, der skulle have fået min åndssvage kæreste til at bruge beskyttelse?” foreslog Bianca. Mr. Stratford sænkede mundvigene i en stolt grimasse.

  ”Tæt på, men nej. Hun sagde, jeg skulle have lyttet have lyttet til min far.”

  ”Det gjorde hun ikke!” protesterede Bianca.

  ”Okay, nej,” indrømmede han. ”Men det ville hun have sagt hvis hun ikke havde været så høj på medicin.” Bianca rystede på hovedet.

  ”Kan vi fokusere lidt på mig igen, tak? Jeg er den eneste pige på skolen der ikke dater…”

  ”Sludder, din søster dater heller ikke.”

  ”Og jeg har ingen planer om at ændre på det.” kommenterede Kat.

  ”Hvor kommer du fra? Planet Taber?” skabte Bianca sig.

  ”I henhold til planeten Se På Mig, Se På Mig?”

  ”Okay, ny regel, piger. Bianca må date,” Begge pigers kæber faldt til jorden ”Når hun gør.” afsluttede Mr. Stratford og pegede på Katharina.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...