PAUSE I Hate You {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2012
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Har I hørt om Kaitlin Miller? Den 19 årige pige som er bedstevenner med One Direction? Hende som har et perfekt liv? Kaitlin, også kaldt Kat, kender One Direction ud og ind, og er med dem overalt. Alle tror at hun har et perfekt liv. Det har hun enlig også, men der er bare en ting som nager hende: Hun er uvenner med Louis Tomlinson. Det har hun været siden de mødtes første gang. De har altid vrisset af hinanden, og sagt dumme kommentarer. De andre fire drenge, er ved at blive godt trætte af Louis' og Kat's irritation mod hinanden, og tager derfor sammen med dem til Paris på en måneds ferie. Vil det nu gå godt? Der er jo en hemmelighed mellem de to. Men hvad er den? Og vil de røbe den for hinanden? UBS: Jeg er dårlig til komma og punktum. Håber at I stadig vil læse den, da det vil betyde meget for mig <3

186Likes
256Kommentarer
20519Visninger
AA

11. 9. I don't know.

"Hvor er de andre?" Spørger jeg Liam som sidder helt ensom på sofaen. Af de andre drenge er der ingen spor af.

Uhh, måske er de blevet kidnappet af nogle rumvæsner? Sådan nogen er pink med en snabel og alt muligt.

Hehe. 

"De tog ud i byen for at købe lidt ind og sådan." Siger Liam venligt og smiler kærligt til mig. Han klapper lidt på en plads ved siden af ham, og som en hund lystre jeg og sætter mig ved siden af ham.

Han smiler stadig kærligt til mig, og noget i hans øjne siger mig at der er noget galt. Eller... dårligt ordvalg. Det er mere som om der er noget han brænder for at fortælle.

"Er der noget galt, Liam?" Spørger jeg om og ser med to løftede øjenbryn, fordi jeg satdig ikke kan løfte et øjenbryn.

Fuck mine øjenbryn. Eller lad være med det, det er for klamt. 

Bare.... Glem det.

"Jeg tænkte bare om..." Siger Liam. Han ligner en som overvejer et eller andet imens han stadig smiler kærligt for at vise at der intet er galt.

Hvilket jeg ikke håber der er...

Åh, nej, måske er en af drengene blevet fanget af et pink rumvæsen og taget med op til en ukendt planet...

Okay, det er meget usandsynligt... but who knows.

"Jeg vil gerne snakke med dig om dit og Louis' forhold." Siger Liam og læner sig lidt tilbage i sofaen.

Okay, den havde jeg ikke helt regnet med... Hvad fanden er der at tale om?

"Hvorfor det?" Spørger jeg forundret og rynker panden. For ja, det kan jeg finde ud af !!

HAHHAHA !! 

Okay.

"Vi... altså Zayn, Niall, Harry og jeg ved ikke rigtig hvad der er mellem jer to. I opfører jeg som kærester, men hver eneste gang vi spørger Louis om det ser han væk og svarer at der intet er mellem jer to." 

Har de snakket med Louis om vores forhold`? 

Forhold... Okay, det lyder som om vi er kærester, hvilket vi ikke er. Vi er venner. Eller bedste venner? 

Hvad fuck er vi enlig?

"Og du vil du have mig til at sige hvad der enlig foregår?" Spørger jeg og lægger mit ene ben over det andet,  imens jeg ser dybt alvorligt på Liam.

Eller jeg prøver... Det går ikke særlig godt.

"Ja... Eller, du kender jo os drenge. Vi er ved at sprænge af nysgerrighed." Liam ler lidt, hvilket får mig til at le.

Åh ja, jeg kender drengene ude mærket. Og jeg ved hvor meget de hader det når de ikke aner hvad der foregår.

Hehe.

De minder lidt om mig.

"Jeg bliver nød til at skuffe dig, Liam. Louis har ret i det med at der intet er mellem os. Vi er venner og sådan er det." Det sidste mumler jeg trist, hvilket jeg ikke kan forstå. 

Hvad er det jeg er trist over? Var det ikke det jeg ville? Være venner med Louis?

"Og du vil overhovedet ikke mere end det?" Liam har et lille drillende glimt i øjet, men han ser alligevel alvorligt på mig.

Hvad skal jeg svare? Jeg aner det jo ikke selv. Jeg aner ikke om jeg vil mere end bare venner. Jeg må tilstå at Louis gør et eller andet specielt ved mig, men jeg er jo ikke ligefrem forelsket i ham.

Måske et lille crush, ja. Men sku ikke den rene kærlighed.

"Jeg ved det ikke." Siger jeg og sukker dybt. Grunden til jeg er så ærlig, er fordi jeg ved at jeg kan stole på Liam. Det har for det meste været ham jeg var kommet til hvis jeg virkelig havde brug for at snakke med en person som forstår mig 100%. Hvilket Liam gør.

Intet mod de andre på nogen måder som helst måder. Jeg har masser gange snakket med dem, eller måske ikke så meget med Louis. Men fx da en af mine gamle ekskærester slog op med mig. Jeg var helt færdig, og jeg endte i Louis' og Harry's lejlighed hvor de alle sammen, undtagens Louis, sad og trøstede mig.

Ja, drengene har altid været der for mig.

"Ligesom Louis." Mumler Liam og sender mig et skævt, men kærligt smil. Jeg ser forvirret på ham, og inden jeg kunne nå at spørge, åbner Liam munden for at forklare. "Her i går snakkede jeg med ham. Han vidste heller ikke helt hvad der er mellem jer og hvilke følelser han har får dig . Men Kat, jeg kender Louis virkelig godt. Jeg, og også de andre drenge, kan se at han føler mere end bare venner for dig. Jeg tror ikke helt at han selv har fundet ud af det endnu, men jeg er sikker på at hans følelser nok snart vil blive stærkere for dig. Så hvis du ikke føler det samme, så pas på. Louis var meget knust over bruddet med Eleanor, jeg tror ikke på at han kan klare at gå igennem det engang til. Så, jeg siger ikke at du skal ignorere ham eller sådan noget, jeg mener bare at du skal passe på at du ikke giver ham for store forhåbninger." 

Jeg sidder og ser Liam med store øjne og halv åben mund som er formet som et 'O'. 

Siger.Liam.At.Louis.Er.Ved.At.Få.Følelser.For.Mig.Lille.Kaitlin.Miller. ?????????

Jeg aner ikke hvordan jeg skal reagere. Skal jeg flippe ud og sige at den nar ikke skal forelske sig i mig, eller skal jeg måske forklare Louis når han kommer hjem til hottelet igen, at jeg også elsker ham, hvilket måske ikke er helt forkert.

Altså at jeg er forelsket i Louis. Som jeg tænkte/sagde for et par minutter siden: Ikke forelsket, jeg har bare et crush på ham.

Det er faktisk først gået op for mig nu. Hver gang Louis rører mig, når vores øjne mødes, når han smiler, taler eller griner sammen med mig er det som om det er det bedste i mit liv. Hver gang nogle fans vi møder på gaden, siger at vi er søde sammen, bliver jeg helt... glad indeni. Som om man får at vide at man er rigtig sød sammen med sin kæreste. 

Kæreste... 

"Du kan godt lide ham, kan du ikke?" Liam afbryder mine tanker. Et eller andet siger mig at han er tankelæser...

Eller så er jeg bare som en åben bog. Det plejer Harry altid at sige. 

"Det er bare... Altid når jeg har mødt en fyr som jeg var vild med, vidste jeg det med det samme. Det var ikke sådan noget med at jeg var i tvivl eller noget i den stil.... Det er jeg nu. Jeg aner på ingen måder hvad jeg føler." Jeg ser frustreret på Liam som bare smiler stort til mig.

HVAD FANDEN SMILER DEN DRENG OVER?!

"Det er helt normalt, Kat. Tro mig, på et tidspunkt møder man en som... Som bare er mere end den kærlighed man har følt før." 

Så kan jeg tygge lidt på det.

***

Liam og jeg sidder og er ved at flække af grin, da nogle hemmelige super agenter kommer ind i vores hotel suite og vil angribe os.

Elleeeeer resterne af One Direction kommer ind og fylder sofaerne. 

Ja, det er mere realistisk.

Det som så ikke er så realistisk, eller måske bare er lidt mærkeligt, er at Louis står og ser nervøst på mig. Jeg sender ham et stort og kærligt smil, som han hurtigt gengælder. Med hurtige skridt går han hen til sofaen og stiller sig omme bag den, så han også står bag mig. 

Jeg kan mærke hans ånde i min nakke, og et eller andet siger mig at han er ret tæt på. 

"Kan jeg lige snakke med dig?" Spørger Louis, lettere forførende. Jeg nikker og ser forvirret på Liam som nikker til mig. Jeg går efter Louis ind på vores værelse. Louis står midt i rummet og sender mig et flirtende smil.

Jeg lukker døren bag mig og så hen til Louis. Stadig med et forvirret ansigtsudtryk ser jeg Louis i øjnene, som bare går helt tæt på mig.

"Hvad skal du i aften?" Spørger han med en forførende stemme. Et eller andet sted, dybt i min hjerne, kommer gamle minder frem fra den nat med Louis.

En lille kuldegysning går igennem mig da jeg tænker på de forfærdelige gode minder.

"Intet." Hvisker jeg helt ude af stand til andet end at hviske og se Louis dybt, dybt i øjnene. Louis skubber et hår bag mit øre og smiler flirtende.

"Kunne du så tænke dig at gå ud med mig... på en date?"

 

SORRY, SORRY, SORRY  for det kedelige og korte kapitel. Jeg aner ikke hvad der er galt med mig. Tror jeg har fået den sygdom der hedder skriveblokering, ellers så er det bare stress.

Nåh, men til IHY. Hvad tror I Kat svarer? Og hvad synes I om hendes følelser?

Jeg vil lige tak til dem der har skrevet deres idéer til mig. På grund af jer ved jeg hvad jeg skal skrive om de næste par kapitler :) Så MANGE MANGE MANGE tak til jer skønne mennesker !!:)

Og selvfølgelig også TAK til alle dem der læser den her movella, liker og skriver en kommentar !!:) ELSKER JER !!:*

Nåh, men skriv hvad I tror der kommer til at ske i de næste kapitler ;)

Knuzz <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...