The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14654Visninger
AA

26. When the truth is in demand...people tend to lie

Haley’s P.O.V.

Man skulle tro, at jeg havde lært noget af alle de tømmermænd jeg havde belemret mig selv med over de seneste par år, men atter fandt jeg mig selv fanget af en smertefuld dunken, der spredte sig fra mine frontallapper og om i baghovedet. ”Haley, Haley…will you never learn?” sukkede jeg opgivende til mig selv og tvang mine øjenlåg op. Denne situation var alt for velkendt måtte jeg erkende og mentalt gav jeg mig selv et spark bagi! Lige netop drikkeri var én af de ting jeg havde bestemt mig for ikke skulle gentage sig selv i år, for set i bakspejlet havde det ikke ligefrem resulteret nogen mirakelløsning førhen. Min eneste undskyldning var, at jeg for første gang i lang tid ikke bare havde drukket mig for sans og samling alene bare fordi jeg kunne. Nej, i går havde været en hyggelig aften og jeg havde sagt undskyld til Jamie og Kate…jeg var virkelig fuld hva’? Hvad sker der lige for bad-girl-gone-good- situationen, jeg mener det plejer vidst nok at foregå omvendt.

”Haley, er du vågen?” spurgte Kate’s stemme uden for min dør og jeg vendte mig utilfredst i sengen – don’t get me wrong i dette øjeblik ville alles stemmer sikkert få det til at brænde bag mine øjne og pulsere sønderrivende i min hjerne. ”Neej,” vrængede jeg og maste en pude henover mig ansigt. ”Okay, men du er i live ikke?” grinede hun og åbnede døren på klem. ”Barely,” pustede jeg ud og mødte Kate’s forvredne ansigt. ”Det kan jeg se. Her lugter også som om nogen eller noget er kommet af dage herinde,” pointerede hun muntert og puffede et vindue op. ”Er du ude på at slå mig ihjel!” peb jeg vildt og krøb sammen under dynen, idet en kølig brise susede drilskt ind i rummet. ”Der er morgenmad ude i køkkenet,” smilede hun varmt og med et snuptag rev hun dynen fra mig. ”Vi ses derude.” drillede Kate vigtigt og slentrede ud hvor hun kom fra. Jeg rullede med øjnene og slæbte mit nu frysende kadaver af en krop hen til skabet. Her fandt jeg en grå sweater, der nogenlunde dækkede min bagdel og sluttede ti centimeter over mine knæ. Mit hår røg op i en rodet knold og jeg nev mig selv i kinderne for at se bare lidt livlig ud. ”That’ll do,” blev jeg enig med mit spejlbillede om og straks var jeg sat i kurs efter duften af æg og bacon.

”Wow, nogen fik vidst en hel del at drikke i går, hva’?” lo Harry og balancerede et par spejlæg over på en tallerken, der viste sig at tilhøre en hungrende Niall. ”No shit Sherlock,” vrissede jeg og gned mine øjne fri for søvn. ”Godmorgen,” grinede Niall og forsvandt ind i spisestuen hvor Zayn, Liam, Jamie og Tessa allerede havde slået sig ned. Jeg vinkede kort til dem som hilsen. Zayn smilede, Liam nikkede venligt, Jamie fnes, hvilket sikkert var forårsaget af mit bizarre udseende. Tessa derimod rullede øjne af mig og sendte mig et mindre behageligt smil.

”Er du okay, du ser ret død ud?” spurgte Louis foruroliget, dog med et skælmsk glimt i øjet. Hans ord rev mig ud af min forundring over Tessa’s opførsel og jeg tog det som, at hun vel også var påvirket af gårsdagens udskejelser. Lou blinkede og med en tom tallerken i hænderne puffede han til mig. ”Ét ord til drinkblander-Lou…” brokkede jeg mig og rejste en illustrerende pegefinger, inden jeg fortsatte: ”…og jeg vil personligt sørge for, at du lider en smertefuld død…eller måske vil jeg bare sende mine hamrende tømmermænd efter dig, for de er i hvert fald i stand til at slå ihjel!”

”She is very much alive,” jokede han videre i falsk overraskelse og jeg viste tænder af ham. En smule afskrækket trak han sig ud af køkkenet med Harry på slæb. Inden de forsvandt ud af døren indfangede Harry’s grønne øjne Kate’s blik og hvis ikke jeg havde rømmet mig var de begge to sgu nok groet fast til gulvet. ”Kaffe?” kvækkede Kate og kløede sig kejtet i nakken, mens hendes kinder antog en rosa farve. Med armene overkors nikkede jeg ’ja tak’. ”Advil?” spurgte hun siden forsigtigt, da jeg sank sammen på en af køkkenets barstole. ”Også i den grad,” smilede jeg vagt og tog mig til hovedet. Min hjerne føltes tung og overkogt på samme tid, hvilket jeg kan afsløre ikke er en særligt rar fornemmelse. ”Faktisk er en combo af kaffe og smertestillende ikke særlig god for kroppen,” lød det sagligt henne fra døråbningen og Tessa gik hen til vasken med sit brugte service. Kate gav sig lovlydigt til at læse brugsanvisningen på pilleglasset, mens jeg desperat kastede lange ynkelige blikke efter de hvide kapsler bag det brune glas.

”Jeg kan ikke se hvorledes min krop kunne være mere ude af form og ilde tilredt end den er lige nu, så hand over the Advil and no one will get hurt,” sagde jeg sarkastisk og rakte ud efter min eneste smutvej ud af smertehelvedet, der udspillede sig bag mit ydre. ”Tydeligvis ikke, du burde træne noget oftere,” konstaterede Tessa nøgternt og gav mig et højest ubehageligt elevator blik – well excuse you! Drenget latter lød inde fra spisestuen, men jeg kunne ikke afgøre om de havde overhørt Tessa’s fornærmelse eller de blot havde deres egen sjov. ”Okay, tak for det Tessa. Nu vil jeg undskylde mig selv fra denne pick-on-Haley-session, hvis I ikke har noget imod det,” fremstammede jeg og rejste mig langsomt. Idet jeg vendte Tessa og Kate ryggen og udvandrede følte jeg en irriterende sårbarhed lægge sig om mit hjerte – mine følelser var da også bare helt slået ud!

Kate’s P.O.V.

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øre og pilleglasset var nær faldet ud af mine hænder. Forarget så jeg på Tessa, der nu overtog Haley’s barstol. ”Det var unødvendigt,” udbrød jeg alvorligt og så efter Haley, der lydløst var smuttet, vel sagtens inden Tessa udgød flere væmmeligheder. ”Hvad? Der er da ingen, der sætter pris på en pige, der ligner et stort pity-party,” konkluderede hun på alles vegne og snoede en lok hår om sin spinkle pegefinger. Jeg stillede pillerne fra mig, så de raslede mod hinanden. ”Haley har været en hel del igennem på det seneste og det gik rimelig vildt for sig i går, hvorfor den pludselige fjendtlighed?” spurgte jeg forbløffet over Tessa’s adfærd, der var på grænsen til led.

”Ja ja, stakkels Haley. Hendes søster døde for snart to år siden, men nu har hun dig, så jeg kan ikke se hvad det er ved hendes liv, der er så slemt. Desuden så har hun dejlige venner og hendes far er endelig kommet tilbage til hende, så what is there to whine about?” plaprede Tessa ud med og jeg undveg med vilje hendes mørke øjne. Okay, hun var way past grænsen til led, nu var hun direkte ondskabsfuld og det gibbede i mig for hvert ord hun udtalte. ”Hver sød at fortælle mig, at du ikke mener alt det du lige sagde,” gispede jeg forfærdet og trådte et par skridt bagud, som for at danne mig et overblik over situationen. Mine øjne var knebet sammen, for at se omridset af Tessa tydeligere selvom det sikkert ikke gjorde nogen forskel i denne sag.

Moccadronningen så op på mig og lod endelig sit hår være i fred. Hendes øjne udvides en smule, så de lange øjenvipper struttede fyldigere, men også uskyldigt. ”Synes du ikke hun er lidt patetisk?” udspurgte hun mig i en klar tone og jeg væmmedes ved hendes brug af store ord, faktisk væmmedes jeg pludseligt ved hele hendes tilstedeværelse. ”Jeg vil lige tjekke op på Haley og hvis du virkelig vil vide hvad jeg synes, så synes jeg, at du i mellemtiden skulle passe på hvad du siger.” besvarede jeg hende skarpt og satte ud for at finde min søster. Tessa selv så måbende efter mig, men det kunne jeg virkelig ikke tage mig af – hvem troede hun lige, at hun var? ”Kate?” hørte jeg blidt bag mig. ”Jeg synes ikke du skal tale til mig lige nu, du ender bare med at sige noget du vil fortryde.” da mine ord ramte Tessa i ansigtet, blev atmosfæren aldeles tom og stille og jeg kunne undslippe momentet uden flere forhindringer.

***

Haley fandt jeg ude på gangen begravet i tomme ølflasker, utætte plastikkrus, sammenkrammede chipsposer og andet affald fra vores lille fest. Dybt koncentreret samlede hun det alt sammen op i sorte sække og i nogen tid ænsede hun mig ikke – det var nok en adspredelsesøvelse, så hun ikke konstant blev banket i hovedet med Tessa's udtalelser. ”Er du okay Haley?” spurgte jeg forsigtigt og afhjalp hende, idet hun var på nippet til at skvatte over en vodkaflaske, Haley’s blå øjne så tomt op på mig inden hun gav slip på hånden jeg havde grebet hende med. ”Jeg ved det ikke længere,” mumlede hun og trak en hånd gennem sit pandehår. ”Er der noget jeg kan gøre for dig?” smilede jeg venligt og iagttog hendes ivrige oprydning. Sækkene var snart fyldt og lænet opad væggen. Derefter gik hun fra rum til rum og indsamlede fyldte vasketøjskurve, som hun bragte til vaskerummet. Alt imens dette foregik, fulgte jeg hende rundt fra rum til rum og endte med at sætte mig tilrette på toppen af tørretumbleren

Dette fik Haley til at stoppe op og se roligt på mig. ”Det er lige meget Kate,” forsikrede hun mig om og tømte indholdet af endnu en vasketøjskurv ud på klinkegulvet. Distræt så hun på noget mellem et par jeans og én armygrøn T-shirt inden hun rev sig løs fra sin trance og proppede en tøjbunke ind i vaskemaskinen med stort besvær. Jeg kom til og i fællesskab masede vi husholdningens sortvask ind i det hvide vaskemonstrum. ”For whatever it’s worth, så er jeg glad for, at du har ladet mig tilbringe tid sammen med dig og drengene. Jeg ved, at det ikke har været ultimativt eller ønskeligt, men du skal bare vide, at jeg virkelig sætter pris på det,” afslørede jeg dybfølt, hvilket frembragte et halvt smil på Haley’s ellers nedadvendte læber. ”Det var så lidt og jeg er ked af, at jeg fik dig til at føle dig uvelkommen. Livet sparker mig bare lidt rundt for tiden og når det sker, bliver jeg lidt…led,” erkendte Haley og måden hun pillede usikkert ved sine hænder afslørede, at hun mente hvad hun sagde. Jeg smilede varmt så hun vidste, at alle hendes ord var blevet godtaget.  

Jeg så mig om i det grålige vaskerum og sukkede helt fra mellemgulvet og til mit sidste luftreservoir. Haley programmerede vaskemaskinen, der igangsatte en rolig og stødfast brummen. ”Life’s a bitch, men så er det godt, at vi har hinanden.” påpegede jeg og flettede min fingre sammen. ”Men vi kender knap hinanden,” indvendte Haley sandfærdigt og fik et spøjst smil til at spille på mine læber. ”Søstre er søstre,” tilkendegav jeg og rakte en knyttet næve frem i luften mellem vores personer. Efter nogen tids tøven, lod Haley sine knoer bumpe bekræftende ind i mine. Hun sprang derefter op på den gurglende vaskemaskine. Således sad vi for en stund på hver vores hårde hvidevare. ”Damn, jeg kan bare ikke hade dig Katie!” udbrød Haley opgivende og fik stilheden til at knuses. Uforstående så jeg på hendes ansigt, der stadig så ret så træt ud, men selv med de mørke render under øjnene og mascararestenerne på kinderne var vores slægtskab ikke til at tage fejl af.

”Undskyld mig?” smågrinte jeg og bed mig i læben – havde jeg lige forsvaret hende overfor Tessa, for blot at blive fornærmet senere hen? ”Altså, eventyrerne dikterer jo ligesom, at man skal hade eller i det mindste afsky sine sted- og halvsøstre,” forklarede hun med stor visdom og seriøsitet plantet i hvert eneste ord. På trods af dette kunne jeg ikke tilbageholde en spruttende latter og snart blev jeg mødt på halvvejen, idet hun også gav sig til at grine højlydt. Hendes latter blandes med min og med ét fandt jeg Haley’s arme slynget rundt om mig. Jeg gengældte lykkeligt omfavnelsen, der dog ikke varede længe, for som ved et skræmmende trylleslag stod Tessa foran os.

”Hvad laver I?” smilede hun varmt og jeg måtte se ned for ikke, at skule til hende. Haley’s arme gled væk fra mig og hun trak på skuldrene. ”Vasker tøj tror jeg nok,” lo Haley som et forslag og så på mig, for at opfange om jeg var enig. ”Har I brug for hjælp?” kom det lyst og kønt fra falskheden selv a.k.a. Tessa. ”Næ ikke lige nu, men ellers tak det var sødt af dig,” svarede Haley og et ønske om at afsløre Tessa brændte på min tunge, men ingen ord blev forløst fra mit indre. Hvis jeg sagde noget nu ville det måske ødelægge mit endnu skrøbelige forhold til Haley og den risiko var jeg ikke klar til at løbe. Desuden var Tessa’s facade ret så svær at bryde igennem, men når man gjorde, var synet, der mødte en virkelig grimt – there is a time and a place for everything, right? Så i stedet mumlede jeg bare min umiddelbare mening lavmælt: ”Ja, næsten for sødt.”

Tessa’s blik landede straks på mig og hun fnøs vredt. Haley trak vejret overrasket ind og selvom hun helt klart var chokkeret lyste hende øjne op så deres dybblå øjne fik en lysblå glans. ”Undskyld, jeg er vant til at forholde mig sarkastisk til livet, old habits die hard…” undskyldte jeg, men følte mig egentlig en smule løgnagtig, for jeg mente ikke undskyldningen. ”Okay, det er officielt, vi er helt klart i familie!” skraldgrinede Haley og rodede op i mit hår. Både Tessa og jeg så fornærmet på Haley, jeg fordi hun uglede min frisure, der i modsætning til hendes ikke lignede en fuglerede og Tessa, fordi Haley var stolt af min kommentar. ”Jamen, så vil jeg lade jer vaske videre,” smilede Tessa stramt og snurrede rundt på sine hæle – ja gør du det.

***

Haley’s P.O.V.

Dagen var ved at gå på hæld og jeg var kommet igennem det meste af rodet i hytten. Oprydningen virkede som den perfekte adspredelse fra realiteterne og morgnens ubehageligheder. Det meste af tiden havde jeg været overladt til mig selv, mens resten af selskabet havde fået dagen til at gå med indkøb og Playstation. Af og til stak en af drengene hovedet ind i vaskerummet eller køkkenet, for at sikre sig, at jeg ikke var gået i opløsning eller var faldet om af udmattelse. I øjeblikket underholdte Tessa mig med en ubeskrivelig stilhed.

”Jeg er ked af tidligere Tessa,” indrømmede jeg og åbnede lågen til tørretumblerne, der endelig var færdig med sortvasken Kate og jeg havde sat over tidligere på dagen. Tessa stod klar med en fletkurv hvori det rene tøj skulle lægges. ”Det er okay, det var Kate's ord, ikke dine,” smilede hun fredfyldt og bøjede sig forover, for at gribe alle tøjstykkerne. "Så hvordan går det med dig og Zayn?" spurgte jeg i en tilfældig tone, for ikke at afsløre, at jeg faktisk var ret interesseret. De ord Zayn havde ytret aftenen forinden rumsterede stadigvæk rundt i min underbevidsthed og jeg måtte finde en eller anden form for svar. ”Fint. Hvor står dig og Zayn egentlig?” røg det ud af hende, som en fjerbold, der i badminton fyres tilbage over nettet…og rammer modstanderen i ansigtet med et smak. Hendes øjne flakkede nervøst henover det nyvaskede tøj, som vi havde spredt ud på bordet bag os. ”Øhm, vi er gode venner,” svarede jeg hæst og udtalelsen føltes kantet i min mund. Tessa nikkede og foldede en trøje febrilsk sammen.

Jeg skulle til at spørge mere ind til Zessa, men gensynet med en beklædningsgenstand, som jeg havde fundet i en helt bestemt vasketøjskurv, sendte min opmærksomhed i modsat retning. ”Er det dine?” busede jeg meget lidt elegant ud med og Tessa’s øjne så fraværende på blondetrusserne, der hang mellem mine fingre. ”Nej,” svarede hun kort for hovedet, hvorefter hun hurtigt undskyldte sig selv og efterlod mig med resten af sammenfoldningsarbejdet – suk. Mine øjne gled undersøgende tilbage på de sammensyede blonder, der hverken var mine eller Tessa’s. Jeg vidste med sikkerhed, at det heller ikke var Jamie’s for de var sorte, hvilket var en undertøjsfarve, som Jamie nægtede at iføre sig – derudover var det en størrelse 36 og Jamie var modelstørrelse 34.

Fingernem, som jeg alligevel var til en vids grænse fik jeg ihærdigt sammenlagt resten af tøjdyngen. Med den fyldte kurv under armen smuttede jeg fra værelse til værelse og afleverede tøjet, til deres ejere. Til sidst var jeg kommet af med det hele undtagen de tidligere nævnte blondetrusser, som nu havde slået sig til en blonde BH, der var dukket op ved nærmere gennemgang af vasketøjet. Dog var sættets ejermand…øhm ejerkvinde…endnu ukendt. Som altid var min nysgerrighed ikke til at styre, så mens de fleste andre beboer befandt sig i stuen, opsøgte jeg den eneste mulighed der var tilbage. ”Kate! Kate, hvor er du?” kaldte jeg ned af gangen, som lå mørklagt og tyst hen. ”Herinde!” blev der kaldt tilbage og en lyskegle fra døren, der blev åbnet på klem ledte mig ind på Kate’s værelse. ”Hejsa,” hilste jeg og smuttede ind på tåspidserne. Døren lukkede jeg forsigtigt bag mig, hvilket fik Kate til at se vurderende på mig. ”Hej, hva’ så?” smilede hun simpelt tilbage og lagde en bog fra sig på sit natbord. Udenfor var skumringen ved at ankomme og et par fugle fløjtede deres aftensang. Uroligt rømmede jeg mig og holdt undertøjet skjult bag min ryg. ”Du ligner en, der har set et spøgelse,” grinede Kate og lavede en komisk grimasse.

”Se hvad jeg fandt i Harry’s vasketøjskurv,” annoncerede jeg forlegent og frem kom trusserne og tilhørende BH. Kate gik kløjs i sin vejrtrækning og måtte hoste sin stemme tilrette. ”Uhm, okay,” hikstede hun og i den dunkle aftenbelysning var det ikke svært at set, at hun blev helt bleg.  Mit blik studerede det ret luksuriøse lingeri for en stund. ”Jeg ved godt, at rygtet siger, at Harry holder af at iklæde sig G-strenge, men jeg tror næppe, at han ville føje en matchende BH til den fritidsaktivitet,” jokede jeg halvt om halvt og mindedes interviewet hvor det rygte var blevet adresseret.

Kate forsøgte at le, men også det fik hende til at hakke og hoste. ”Det jeg prøver på er sådanset at spørge dig, om det er dit?” erkendte jeg og trådte tættere på sengen, hvor Kate havde slået sig ned. Hendes ben havde givet efter under hende og hun sad nu i det svage lys fra bordlampen. ”Helt præcis hvordan skulle mit undertøj være endt i Harry’s snavsetøjskurv?” spurgte hun og nu blev en kluntet latter frigivet fra Kate’s indre. ”Præcis mine tanker, men det besvarer ikke rigtig mit spørgsmål,” pointerede jeg krævende og lagde de delikate blonder i hendes skød. ”Haleeey,” peb hun undvigende og trak nakken en smule bagover for at tage afstand til beviserne. ”Katiiie,” skabte jeg mig tilbage og lagde armene afventende overkors.

”Det er altså ikke mit! Hvordan kan du overhovedet tro det?” rasede hun kortvarigt og kastede undertøjet tilbage til mig. ”Fordi udover mig, er du den eneste single pige i lejren – og det er ikke mit,” forklarede jeg hende nøgternt og nikkede af min egen logiske udredning. Hun så blot på mig med klare øjne. ”Jeg spørger jo bare,” tilføjede jeg undskyldende og forlod rummet, mens Kate i forvirring kastede sig bagover i sengen.  ”Nå,” mumlede jeg lavt for mig selv og satte videre ned af gangen og endte på Harry’s værelse.

Til min store overraskelse befandt han sig derinde. ”Harry?” kvækkede jeg og mine tær krøb ned i det plyssede væg-til-væg gulvtæppe. Hvorfor skulle han også lige være på sit rum? Min oprindelige plan var bare at efterlade undertøjet, som han jo på en eller anden måde måtte kende til, på hans seng og så ville det være op til Hazza at få det frem til hvem end det tilhørte. ”Oh, hej Hay. What’s up?” smilede han venligt og smed det allerede anbragte vasketøj ind i sit klædeskab. De pænt sammenfoldede bukser og bluser faldt skødesløst ind på nogle hylde hvorefter skabslågen blev klasket i – alt det arbejde sukkede jeg indvendigt, snap out of it! ”Øhm, jo altså jeg fandt det her i din vasketøjskurv,” proklamerede jeg og fremviste de små florlette syndere. Ganske som Kate havde gjort det, mistede Harry mælet for en stund. Hans grønne øjne spærredes op og et svagt rosa skær fandt vej til hans kindben. ”Det er ikke mit,” annoncerede han i forsvar og stak hænderne i lommen.

Jeg slog en kort latter op inden jeg forsikrende klappede Harry på skulderen. ”Nej love, det er jeg klar over, men jeg har vasket det og så tænkte jeg blot at ejeren måske ønskede at få det tilbage. Jeg mener det ikke det billige lingeri, vi snakker Victoria’s Secret,” forklarede jeg kun afbrudt af min egen latter, der fik lov til at akkompagnere min deklarering. ”Oh, selvfølgelig. Det skal jeg nok sørge for,” svarede han i en lav og tøvende stemmen. ”Super…og nu vil jeg smutte ud til madlavningen inden dette her bliver mere akavet end det allerede er,” konstaterede jeg langtrukkent og i en prompte vending overrakte jeg undertøjet til Harry og pilede ud i køkkenet.

***

”Middagsmaden hænger vidst på os to i aften Hallie Bear,” hilste Louis sukkende idet jeg lænede mig op ad køkkenøen. Spørgende så jeg på ham, for min hjerne forstod ikke helt hvad han sagde. ”Kæresteparrene er stukket ned på standen og Niall og Harry købte ind, så de har frabedt sig flere af dagens pligter,” forklarede han med et smil på læben, mens han talte sine opremsninger på fingrene. ”Arha,” nikkede jeg en smule fraværende. Jeg kunne ikke glemme blegheden, samt ordmanglen, som Harry og Kate havde haft tilfælles, da jeg konfronterede dem med mit vasketøjsfund. Bare ved formuleringen af den tanke begyndte jeg at fnise, hvilket fik Lou til at se undrende på mig. Jeg rystede latteren af mig og indstillede min opmærksomhed på drengen, der nok kendte Harry allerbedst.

”Lou, må jeg spørge dig om noget?” spurgte jeg alvorligt og stillede mig lige foran ham. Hans blågrå øjne antog en dybere farve og idet jeg lagde en hånd på hver af hans skuldre gippede det i dem. ”Øhm…tjo, det må du vel nok,” hakkede han i det og nikkede anspændt. Jeg fnes af hans nervøsitet, hvilket virkede opblødende og han satte sig mageligt tilrette på køkkenbordet. For at virke afslappet begyndte jeg at hente middagens ingredienser frem fra køleskabet. ”Tror du Kate og Harry har noget kørende?” adspurgte jeg ham så henkastet det var mig muligt og smed en pakke tomater hen til ham. Hans øjenbryn trak sig sammen og han gjorde et kast med sit pandehår. ”Hvad mener du?” smålo han undvigende og tændte for vandhanen, for at skylle de udleverede grønsager.

”Jo altså, de har brugt enormt meget tid sammen på det seneste og så i dag fandt jeg noget sort blondundertøj i Harry’s vasketøjskurv og det er ikke mit eller Tessa’s ej heller Jamie’s. For mig virker det bare som et hint…” fortalte jeg og gestikulerede så voldsomt og kluntet, at jeg uheldigvis skubbede en mælkekarton på gulvet. En eksplosion af hvidlig væske plaskede højlydt udover det hele. Dette fik Lou til at se vurderende på mig, hvilket jeg prøvede ikke at tage mig af. ”Jeg tror ikke der foregår noget imellem dem,” konstaterede han endegyldigt, idet vi begge to på alle fire kravlede rundt om mælkekrateret med tonsvis af køkkenrulle. ”Hvorfor så sikker?” anfægtede jeg ham, som en mistroisk detektiv. Vi så hinanden an.

Efter en knagende tænkepause besvarede han min forespørgsel på følgende og højest besynderlige vis: ”For det første, fordi han lovede at holde sig væk og for det andet, fordi det undertøj er…uhm mit.”. Okay det startede meget godt, men mod enden lakkede hans forklaring i retning af noget ret så aparte. ”Dit?” spruttede jeg og nåede lige, at undvige bordkanten i det jeg rejste mig op. Louis kom også op på benene og en gloende rødhed havde forplantet sig på hans kinder og hals. Et skeptisk øjenbryn røg op i panden på mig, idet billederne af Tommo i det blondeoutfit ankom til min hjerne.

”Ikke mit mit, men det tilhører en pige jeg kender, som kom forbi den dag hvor du og tøserne tog ind til byen,” rablede han, som kunne han fornemme min tankevirksomheds billedforevisning. Mr. Tomlinson’s blik dansede henover omgivelserne på trods af en selvsikker nikken, så han ned. ”Så du hævder, at du lokkede en pige herop i et par timer, for siden at luske hende ud herfra inden vi kom hjem igen?” sagde jeg i et dovent toneleje, for at skære hvad han påstod ud i pap.

”Ja, sådan cirka. I’m just that mischievous!” grinede han stolt og trak lidt ud i sine seler, så de gjorde et smæld idet han gav slip på dem. Rystende på hovedet tændte jeg for komfuret og satte vand over til pasta. “Også i den grad, sig mig en gang; tog hun af sted uden sit undertøj?” fortsatte jeg forhøret og med en glidende vending tilføjede jeg nogle saltkrystaller til vandet. ”Hun skulle hjem i en fart, og mellem os to…” forklarede han smilende med kækhed løbenende hastigt henover sit stemmebånd. Med et håndtegn bad han mig rykke tættere på og da vores ansigter var få centimeter fra hinanden afslørede han endnu en detalje. ”…så er hun lidt løs på tråden…” hviskede han, som fortsættelse på sit tidligere udsagn.  Jeg kunne ikke være mere enig, for hvis man vælger, at smutte hjem uden undertøj på så må man sgu være lidt derude af og hjernen kan ikke være helt oppe i omdrejninger.  ”Enig, men hvordan kan det så være, at jeg gjorde mit fund i Harry’s soveværelse og ikke dit?”

Mit seneste spørgsmål skulle være dødsstødet for hans lille hvideløgn, men Lou formåede at fylde mere på. ”Harry’s seng er…blødere…?” foreslog han usikkert og skar en grimasse, fordi han udmærket godt vidste at løjerne sang på sidste vers. ”Nice try, Boo Bear du er så dårlig til at lyve, men Harry er heldig, at han har dig som ven,” forsikrede jeg ham om og trak den skøre dreng ind i et flygtigt kram. ”Vil det så sige, at du køber den?” smilede han prøvende og med sine øjne sendte han et næsten bedende blik. Jeg hældte pasta i det kogende vand og fandt en færdiglavet tomatsovs frem fra skabet og satte den over inden jeg svarede. ”Lad os bare sige, at jeg indtil videre ignorer de tydelige tegn.” lo jeg skælmsk og Lou vendte tilbage til sit salatsnitteri. Indtil videre havde Kate og Harry dermed klaret frisag, men jeg ville fra nu af have øjne og ører på hver en finger, intet skulle forbigå mig…I think...

***

Harry’s P.O.V.

Ikke længe efter Haley’s exit ramlede Kate ind på mit værelse og smækkede døren voldsomt i bag sig. ”Du gætter aldrig hvad der lige er sket!” udbrød hun forfærdet og hendes mandelformede øjne spærredes op, så man kunne se det hvide udenom deres himmelblå irisser. Jeg rømmede mig forlegent og med hendes BH og blondeunderdel dinglende fra min pegefinger kom jeg med min indrømmelse. ”Jeg har en idé…”

Kate gispede og flåede undertøjet ud af mine hænder. ”Hvad sagde du til hende?!” vrissede hun chokkeret og proppede blonderne i lommen på sin hættetrøje. Jeg smed mig afslappet på sengen og så tænksomt på skønheden, der utålmodigt trippede for fodenden. ”At det ikke var mit, og at jeg ville overlevere det til den retmæssige ejer,” fnes jeg og morede mig gevaldigt over situationen. Jeg anede overhovedet ikke hvordan Kate’s lingeri var endt i min vasketøjskurv, for jeg havde i hvert fald ikke placeret det der. Kate var derimod ikke så underholdt som jeg var. Hendes næsebor udspiledes i takt med hendes anstrengte vejrtrækning og snart gav hun sig til at vandre vildeløst henover gulvet. ”Okay, chill babe,” sukkede jeg opmuntrende til hende og rakte ud efter hende. ”Chill? Vi var så tæt på at blive afsløret og så vil du have mig til at slappe af!” hvinede hun helt oppe i det røde felt og viste med pegefinger og tommefinger hvor tæt på afsløring vi havde været. ”Hvorfor er det så slemt?” spurgte jeg roligt og fik endelig fat om hendes ene håndled. Forsigtig trak jeg hendes stressede krop tættere på sengen. Jeg smed mine ben udover sengekanten, så hun sted imellem dem.

Hun rullede lidt med skuldrene og lod mig lægge en hånd på hver af hendes hofter. ”Fordi hun og jeg endelig kommer over ens, og fordi at date hendes mate og ’kollega’, ikke lige frem er den bedste måde at sige tak på,” konkluderede hun og hvilede sit oceaniske blik på mig. ”Okay roger that, må så kysse dig nu?” tilkendegav jeg og blinkede flirtende, for en vred Kate, var en hot Kate. Hun rullede øjne af min forespørgsel, men smilede varmt idet jeg lod mig selv glide bagover i sengens linned. Jeg tog hende med i faldet og som hun lå ovenpå mig, lod jeg mine fingre danse kærtegnende henover hendes kinder.

Mine forsigtige berøringer fik hende til at bide sig i læben og jeg rejste hovedet op fra madrassen, for at sammensmelte os i et kys. Min varme ånde kolliderede med hendes, men længere nåede vi ikke, før døren blev revet op. Forskrækket sprang vi fra hinanden og stirrede olmt på personen i døråbningen. Mit hjerte piskede af sted og jeg pressede et par fingre mod øjnene for at samle mig selv. ”Hazza…oh, jeg vidste ikke, at du var herinde,” fremsagde Niall først henvendt til mig og siden til Kate, idet hendes tilstedeværelse gik op for ham – til vores held var det blot Nialler og ikke Haley, bare tanken gav mig spidende kuldegysninger.  Advarende så han på mig, men det var ikke nødvendigt for ham, at minde mig om mit løfte til Haley. Problemet var bare, at det allerede var blevet brudt og jeg havde intet ønske om at vende om. Jeg smilede til Kate ved denne tanke og gjorde en smæld med læberne, for at vække den stumme irer.  

”Åh ja, Haley bad mig sige, at der er aftensmad om lidt,” informerede han os om og så beklemt fra mig og til Kate og tilbage igen. ”Okay, tak mate,” smilede jeg og Kate nikkede taknemmeligt. ”O…okay,” stammede han og slog sig selv for panden, hvilket spredte en smule latter ud i rummet. ”Ses derinde,” lo Nialler af sig selv og lukkede døren i bag sig. Mine øjne fokuserede straks på Kate, der lå og glattede sin bluse ud. ”Så tæt på!” pointerede hun skingert og tilføjede atter sit beskrivende håndtegn fra tidligere.  Mere fik hun ikke lov at sige, før jeg indfangede hende i et kys. Vores læber lagde sig blidt om hinanden og holdt fast til vores lunger løb tøre for luft. Atter måtte vi søge op over overfalden, for at fange nogle frit flyvende oxygenmolekyler – løfter eller ej, så kunne jeg ikke slippe Kate.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Det ser ud til, at der alligevel er skjult en strigle indeni Tessa...var hun ondskabsfuld eller har hun fat i noget? Og hvad med vores lille Harry-Kate-situation, tror I, at Haley har opfanget noget?(PS. der findes et interview, hvor der jokes med Harry og G-strenge :P) Og er det bare mig eller er Lou bare en nice ven? Sikke en røverhistorie han kom med haha lol xD

Håber kapitlet er tilfredsstillende og glæder mig til at høre hvad I synes, god tirsdag til alle jer dejlige mennesker! <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...