The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14666Visninger
AA

5. The love veiled behind closed doors

Zayn’s P.O.V.

Et svagt smæld lød fra døren, der smækkede bag mig. Jeg lænede min tunge krop kortvarigt mod dens kølige træoverflade. Bag den lå Tessa endnu og blundede, mens formiddagens gyldne lys dansede henover hendes stærkt optegnede ansigt. Inden jeg var smuttet ud af lejligheden, havde jeg plantet et let kys på hendes pande, hvilket fik hende til at smile svagt uden, at det vækkede hende helt.  Et lykkeligt suk forcerede sig udover mine læber ved tanken og jeg kastede mig selv i en energisk bevægelse i retning af elevatoren. Et roligt tryk på knappen til højre beordrede elevatoren op til etagen, hvor jeg befandt mig. Min ene fod trippede utålmodigt mod gulvet og det føltes som om jeg ikke kunne komme videre hurtigt nok. Jeg skævede til min mobil og registrerede at jeg allerede var forsinket, der var gået langt over en time, på trods af hvad jeg havde lovet drengene.

Det lod ikke til at elevatoren, havde tænkt sig at ankomme anytime soon og jeg forestillede mig, at den sad fast et sted i skakten. Den var sikkert fyldt med vrantne folk, der aldeles ikke havde tid til at være fanget i en blikkasse med åndenød. Jeg smålo for mig selv og satte siden kursen mod brandtrappen. Idet jeg greb fat om dørens runde metalhåndtag, susede et minde igennem mig – Haley’s blå øjne blev sløret og salte tårer truede med at væde hendes lyse kinder. Fra hendes kraftigt optegnede læber flød en grødet stemme, som ønskede mig alt mulig held og lykke. Luften spændtes imellem os og med et blik der afslørede en dyb sorg og skuffelse hastede hun væk fra mig. En kort stund stod jeg handlingslammet i døråbningen inden jeg satte efter hende. Hendes skridt hørtes højlydt på brandtrappen og jeg fulgte hende nedad de stejle trin. En hæs stemme som viste sig at tilhøre mig selv kaldte på hende for at trøste hende, men hun fortsatte ufortrødent - for knust til at stoppe op.  I frustration slog jeg ud efter luftens tomhed, der syntes at hænge hånende rundt om mig. Uheldigvis resulterede dette slag i at jeg hamrede hånden direkte ind i trappens gelænder. En ulidelig skarp smerte spredte sig fra mine fingerspidser til mit håndled og jeg bandede af min egen dumhed.

Som min hjerne genkaldte sig datidens smerte, trak jeg min hånd til mig og drejede håndledet fra side til side. Smerten var dog ikke kun forsaget af gelænderets hårdhed. Haley var forsvundet ud i London’s gader den aften og selvom jeg forsøgte at fortrænge det, så kom hendes klare blå øjne ofte tilbage til mig. De blå øjne med deres dybe ro, der på få sekunder kunne lyse op i glæde eller sættes i foruroligende bevægelse når hendes indre var i oprør. En pludselig vrede fik mig til atter at stramme mit greb om dørhåndtaget og jeg trådte stædigt ud på trappeafsatsen. Som for at overvinde minderne rullede jeg et par gange med skuldrene til min krop slappede nogenlunde af. Derefter begav jeg mig ned på gaden.  Hvert skridt jeg tog føltes befriende og da jeg var nået flere gader væk var Haley’s rosa smil og lyse perlende latter erstattet af erindringen om Tessa’s fyldige læber, der hviskede hemmeligheder i mit øre og hendes nakke der kastede sig bagover fanget i latterkramper. 

”Hvad står du der og glaner for? Festen er indenfor!” lo Louis fjollet og hev mig indad en glasdør. Virkningen af at gå fra bidende kulde til overophedede lokaler fik mine kinder til at brænde, som om jeg var forlegen – med mine kølige hænder forsøgte jeg at få den rødmende hud til at falde ned. ”Jeg synes du overskrider tidsrammen en smule?” drillede Harry og rystede sine mørke krøller på plads. Jeg sendte ham et ærgerligt smil og fik et flabet blink tilbage. Det gik da op for mig, at jeg befandt mig i pladestudiets mødelokale og foran mig sad drengene. De så alle ud til at beskæftige sig med et eller andet tilfældigt – sikkert for at slå ventetiden ihjel. Harry prøvede endnu ihærdigt at få sit hår til at sidde i dets gængse ”frisure”, hvilket fik mig til selv at rette på mit hår – det var uhyre vigtigt, your hair should always make a statement! Liam derimod sad helt stille og så ud til at fundere over noget, verdenssituationen måske? Niall’s fingre gled let og lystigt henover strengene på hans guitar og et behageligt smil havde lagt sig på hans venlige ansigt. ”Jamen, nu hvor dagens helt i skysovs er ankommet så kan vi jo komme til sagen!” annoncerede Louis højrøstet og lagde en tung arm rundt om min skulder. Jeg nikkede enigt til ham, selvom jeg ikke var helt sikker på om tilnavnet var ment som noget godt eller dårligt, kælenavn eller joke. Hans udbrud fik Niall til at falde over rytmen i vores nyeste hit ”Little Things” og jeg tog mig selv i at fnise fjollet af hans ansigtsudtryk. ”Velkommen til…” smilede Niall fraværende, men afbrød sig selv idet han så ud til at komme i tanke om noget andet. ”Eksisterer der egentlig skysovs? For det lyder himmelsk,” undrede han sig og hans lyse ansigt fortrak sig i en spørgende mine. Vi lo alle sammen over hans madreference, hvilket fik Niall til at se mærkværdigt på os. Få sekunder efter gik det dog op for ham, at det han havde sagt lød som en lidt for søgt joke – så slog han også sin varme næsten hikkende latter op.  

”Fik du sendt damen hjem?” spurgte Louis idet vi alle fem genfandt vejret og satte os ned ved et stort ovalt konferencebord. ”Skal vi seriøst til at snakke om det igen?” sukkede jeg og forsøgte at lyde irriteret, egentlig passede emnet mig fint, for på nuværende tidspunkt havde jeg ikke overskud til at høre på vores management snakke om et eller andet event eller hvordan og hvorledes med promovering af det nye album. De andre rettede på sig selv i hver deres læderstol og Niall hævede et afventende øjenbryn, som om jeg lagde an til at fortælle en umådelig fantastisk godnathistorie om trolde og alfer i en dyb mørk skov – wow, mind-slip!

Alle forholdt sig stille og selvom jeg ikke var genert over at skulle berette om min fangst overfor mine fire bedste venner, så sagde jeg ikke en eneste lyd. Liam skulle til at sige noget, men fordi han stoppede sig selv midt i det hele, blev det kun til en besynderlig kvækkende lyd, der fik os alle til at småle. ”Okay, så tager vi det på den gammeldags facon. Hvad hedder skønjomfruen?” legede Louis med og kastede kækt med nakken. ”Hun er nok ikke jomfruelig længere!” skraldgrinede Niall og på trods af at det var en slags fornærmelse, så kunne jeg ikke afholde mig fra at finde hans kommentar morsom. ”Nialler!” udbrød Louis med falsk forfærdelse og sendte Niall et irettesættende blik – skarpt, syrligt og sassy! ”Undskyld Lou, ingen objektivisering af kvinder,” plaprede Niall løs og hævede sine hænder op foran sit ansigt i forsvarsposition. ”Det må du tale med Hazza om, det er hans afdeling,” lo Louis hæst og hans læber snørede sig sammen idet han kastede et frækt blik på Harry.

”Vi misser lidt pointen af den her afhøring, gør vi ikke?” afledte Harry den tydelige dril med og nægtede at samle udfordringen op, som Louis lige havde kastet foran ham – klogt valg tænkte jeg indtil det gik op for mig, at deres opmærksomhed atter var blevet ledt tilbage på mig.  ”Du har fat i noget,” medgav Louis og lænede sig helt hen til mig med et intenst blik. ”Mødested, alder, hårfarve og selvfølgelig navn,” beordrede han, hvilket fik selv Liam til at rette sig op i sin stol. ”Funky Buddha, 18, sortbrunt,” remsede jeg jappende og forhastet op i håb om, at ingen af dem ville lægge mærke til, at jeg sprang den sidste kategori over.

Dog er ingen af drengene jo hverken døve eller dumme, så alle som én sad de med korslagte arme og ventede tålmodigt på, at jeg skulle samle mig sammen til at afsløre den altafgørende faktor – navnet; Tessa eller som det står på hendes dåbsattest; Teresa Thomson. Hendes to navne dansede på mit stemmebånd og fik hele min hals til at gå lidt i kløjs. Denne situation blev ikke gjort bedre af at Niall så indtrængende på mig – han var Haley’s ven og siden Brit Awards hendes største fortaler. At skille dem ad var som at hævde at kylling er smagsløst, med andre ord en utilgivelig handling – hvis ens kylling ikke smager af noget er det fordi man ikke ved hvordan man tilbereder den…og så tilbage til emnet.

Det var som om Niall kunne se på mig, at jeg tænkte på mad, for hans eller lidt bedømmende mine blødtes op af et skævt smil. ”Hun hedder T---” begyndte jeg, men blev afskåret af døren der gik op ret som jeg skulle til at afsløre Tessa’s identitet. ”Ja, nu er jeg tilbage drenge undskyld ventetiden…men det skyldes flere forsinkende faktorer,” forklarede vores manager Mr. Davis og så bestemt på mig. Jeg sendte ham et stramt smil som undskyldning og priste mig lykkelig over afbrydelsen.

”To sekunder Mr. Davis, vi skal lige have styr på universets sammenhænge ellers kommer karma bare efter os!” konkluderede Louis og holdt en finger op i vejret, Harry lo i baggrunden. Ganske vist havde vi haft Mr. Davis som manager lige fra begyndelsen, men han var lidt af en skarp personage og dermed var vi aldrig kommet videre end, at vi stadigvæk var på efternavn med ham. Liam bed sig hårdt i underlæben for ikke at le og Niall måtte vende sig bort fra os.

Mr. Davis rystede opgivende på hovedet, som tænkte han: ”Ungdommen nu til dags, dengang jeg var dreng og havde en drøm så…” Og nu tabte jeg tråden – igen! ”Zayn, gamle svinger, hvad hedder hun?” spurgte Louis og man kunne straks se misbilligelsen i Mr. Davis’ trætte grålige øjne. En pludselig nervøsitet tog sit greb om mig og mine muskler syntes fastfrosne i deres nuværende stilling. ”T…Thea,” gispede jeg som en fisk på land og tog mig til hovedet – hvorfor løj jeg? ”Hmm, det er et kønt navn,” tilkendegav Liam og Louis erklærede sig enig ved at nikke. ”Til en køn pige?” foreslog Harry med et skævt smil og nu var det mig der nikkede.     

”Thea betyder Guds gave, hun må virkelig være noget særligt,” forklarede Niall oprigtig fascineret og vi så alle undrende på ham. ”Hvad?” vrængede han med utilfredshed malet i sine udtryksfulde blå øjne. Liam, Harry, Louis og jeg grinte kærligt af ham, men han syntes stadig at tage det ilde op. ”Har jeg måske ikke lov til at være intellektuel, fordi jeg er blond? Det er jo bare farvet,” brokkede han sig i et meget skuffet tonefald, der fik mine endnu stive mavemuskler til at krampe sig sammen i næsten smertefuld latter. Niall kørte sin ene hånd gennem sine blonde lokker et par gange og så ud til at ønske sig fuldstændig mørkt hår mere end nogensinde. ”Din viden er guld, rent guld leprechaun-Niall,” klukkede jeg til ham og blinkede inden jeg gav hans skulder et broderligt klem. Han rullede blot øjne af mig og surmulede så diskret som det nu var ham muligt.

”Til dagens faktiske dagsorden,” rømmede Mr. Davis sig henne fra den anden ende af rummet, hvor han havde tændt for en computer. Mens vi havde fortabt os i drillerier var der også blevet fyret op for en projektor, der nu lagde an til at vise os en power-point-præsentation. ”Pligten kalder,” smilede Liam og klappede Niall på ryggen. Vi vendte dernæst mest mulig af vores koncentration mod Mr. Davis og hans farverige firkantede lysplet på den hvidmalede væg. ”Dette er meget vigtigt,” forklarede Mr. Davis alvorligt og trykkede play, således at elektronikken kunne briefe os om et nyt event.

***

Haley’s P.O.V.

”Mor vi har altså travlt! Jake kan være her når som helst!” råbte jeg irriteret ude fra entréen. En rumlen hørtes nede ad gangen, men min mor syntes ikke at reagere på min udtalelse. Jeg sukkede dramatisk og begav mig i retning af hendes værelse. ”Mo…” begyndte jeg opgivende, men min stemme stoppede brat op og jeg trådte overrasket tilbage ved synet af min mor. Hun var iført en tætsiddende kjole hvis intense blå farve fik hendes rødbrune hår til at ligne flammer, der bølgede og slikkede sig smidigt rundt om hendes hals og skuldrer.  Kjolens udskæring var forholdsvis dyb og gjorde dermed plads til en nydelig hvid perlehalskæde, der havde lagt sig tilrette på hendes kraveben. ”Skal du have det på?” måbede jeg lamslået og sendte et sidste elevatorblik ned på hendes sorte ruskinds stiletter. Hun fnes og kastede nogle lokker tilbage over skulderen. ”Jeg kunne da spørge dig om det samme,” lo hun drillende og pegede på mig med en rød negl.

Uforstående så jeg nedad mig selv. Jeg var iført et par stramme mørkeblå jeans, en råhvid ærmeløsskjorte, der var stoppet ned i jeansne, en kort sort læderjakke og for at færdiggøre looket var jeg trukket i et par flade sorte støvletter med nitter på skaftet. ”Hvad er der galt med det her? Jake har inviteret os på middag ikke til et fornemt cocktailparty,” konkluderede jeg og så på min mor med en anelse fornærmelse. Hun trak kort på skuldrene og sendte mig så et bedrevidende smil. ”Du ved da aldrig om det er mere ekstravagant end du tror, ” sukkede hun og var vidst blevet en smule frustreret over mig i løbet af de sidste fem minutter. ”Mor jeg kan kun sige to ord til dig; dress down!” udbrød jeg og mine øjenbryn røg straks afventende op i panden på mig. ”Det er din 19-års fødselsdag Haley, dress up!” grinte hun tilbage og klappede mig åh så moderligt på armen – hendes berøring fik en ubehagelig kuldegysning til at krible frem på min hud.

”Mor!” indvendte jeg og bed tænderne sammen for ikke at begynde at skabe mig. For en udenforstående virkede det nok som om jeg overreagerede, men min mor og jeg var lige kommet på god fod med hinanden så det sidste jeg havde brug for var en diskussioner og pinlige situationer. ”Haley, jeg nægter simpelthen at have vores første skænderi i denne her lejlighed på din fødselsdag, klæd dig om pronto!”  Med disse ord sendte hun mig med et venligt, men bestemt puf ind på mit værelse. ”Du vil takke mig senere!” kvidrede hun videre efter mig.  Jeg mumlede nogle vrantne ord for mig selv og lagde et ekstra dramatisk svirp i mit håndled, da jeg tilføjede mere make-up. Dette resulterede i, at den sorte øjenskygge skabte en større kontrast og eyelineren fik en skarp vinge på.

”Tilfreds?” sukkede jeg af min mor tyve minutter senere og stillede mig op foran hende så hun atter kunne bedømme mit udseende. Forsigtig gik hun rundt om mig for at analysere outfittet, som om nogle anormale buler eller krøller ville gemme sig bag på min kjole. ”Perfekt, du ser dejlig ud min skat,” smilede hun stolt og nikkede af min korte sorte kjole, der med et sirligt sølvmønster på ryggen fremviste all mine former. For ikke at være alt for dunkel, havde jeg iført mig et par høje sølv stiletter og tilføjet en lille rød clutch, der komplimenterede min læbestift i samme farve. ”Jake venter på os nede på gaden,” informerede min mor mig om inden vi stavrede ud til elevatoren og lod den føre os ned til en stor sort bil.

”Godaften frue og frøken, Mr. Andrews bad mig samle jer op og tage jer til deres udvalgte restaurant hvor han venter,” hilste en høj hvidhåret mand, som med sin sorte uniform viste sig at være Jake’s privatchauffør. ”Er han her ikke en gang selv?” ærgrede jeg mig og smilede skuffet til chaufføren, der rystede afvisende på hovedet. Dumt spørgsmål, bed jeg af mig selv, men satte mig gladelig ind i bilen, da det var bidende koldt. ”Synes du ikke det er mærkeligt?” spurgte jeg min mor stille idet vi sad overfor hinanden i bilen, der satte i gang mod en ukendt destination. ”Næ, hvorfor det? Jake har jo altid været fuld af overraskelser,” fnes hun og blinkede spøjst til mig. Jeg sendte hende et forundret blik, hvilket åbenbart gjorde hende nervøs for hun bed sig forsigtigt i læben, som om hun tilbageholdte noget. Jeg valgte dog at ignorere det…i hvert fald indtil videre.

***

”Ja, så er vi her,” annoncerede den formelle chauffør oppe fra førersædet og snart svingede han sidedøren op. Han strakte en handskebeklædt hånd frem, for at hjælpe os ud, men idet vi stod på vejens tilhørende fortov havde jeg mest af alt lyst til at forsvinde tilbage bag de tonede ruder. Bilen var parkeret bag hvad der mindede om et gammelt pakhus og luften var ru og salt. Et sted bag os brusede havet og jeg skulle til at gøre indsigelser, men den sorte SUV var allerede over alle bjerge. ”Mor hvad er det her?” spurgte jeg panisk og mærkede hvorledes mit hjerte gav sig til at pumpe stift og besværet. ”Skat det er okay,” smilede hun blot varmt og før jeg kunne nå at sige mere blev jeg grebet bagfra. Et blødt stykke stof blev bundet henover mine øjne og selvom jeg sprællede og gjorde ved, så blev jeg let som ingenting ført bort i hvad der føltes som venstreretning…ned mod det skummende og iskolde hav.

Længe forventede jeg at et reb ville blive bundet omkring mine håndled og at et koldt greb om min overarm ville lede mig ud i havets knusende vandmasser, men intet af dette skete. Faktisk var det en lun hånd, der tog fat om min hånd og guidede mig videre. Af og til var jeg ved at snuble over vejbelægningen og hver gang greb min bortføre blidt om mine skuldre og støttede mig. Jeg hørte en tung metalliskskraben, som om en stor dør blev skubbet til side og en knitrende varme bølgede indover mine bare og nedkølede arme og ben. Et par fingre boltrede sig med bindet for mine øjne og da knuden endelig blev forløst blændede et skarpt lys mig.

 ”SURPRIZE!!!” En mur af stemmer hamrede mod mig og atter tumlede jeg nær bagover, men de blide hænder fra tidligere holdt mig oppe. ”Tillykke med fødselsdagen,” grinte Jake stort og gav slip på mine skuldrer. ”Jake!” hvinede jeg anklagende og så bebrejdende på ham. Han nåede ikke at sige mere, for pludselig var jeg omringet af en masse mennesker. De fleste var velkendte ansigter og perifere bekendtskaber – Jake havde inviteret revl og krat til det der viste sig at være en kæmpe fødselsdagsfest til ære for mig. ”Jeg troede vi aftalte, at du ikke skulle komme med flere overraskelser,” hviskede jeg til Jake, mens vi gik igennem det store festlokale. Jeg nikkede og smilede til et par gæster, der stod og nippede til nogle eksotiske drinks. ”Det gjorde vi også, men du kender mig,” smålo han og anskaffede mig en mærkværdig hvidlig drik som jeg ikke havde set før – og det siger ikke så lidt i henhold til min ret så store viden omkring alkoholer og værtshuse. ”Pft, ja det tør siges,” mumlede jeg, men det meste af min flabede kommentar druknede i den søde væske, som jeg skyllede ned lidt for hurtigt.

”Men jeg ved du vil kunne lide det,” forsikrede Jake mig om og fik mig til at stoppe brat op. Hvad var det lige han sagde? ”Er der mere?” spurgte jeg forfærdet og samlede al min will-power for at smile til DJ’en, der ihærdigt satte gang i dansegulvet. ”Bare rolig,” svarede Jake og strakte en arm ud mod festen, som for at vise den frem – jeg lod mig rive med. I den ene ende af rummet var en mindre scene sat op og ved siden af stod DJ-pulten. Foran agerede plader af blankpoleret træ dansegulv og ude i siderne under fantastiske lysanordninger kunne man slå sig ned i nydelige hvide sofaer. En bugende buffet stod diskret henne ved baren og gæsterne flokkedes om den del af lokalet, som bier til honning. Hele herligheden var indkapslet af et kæmpe gitter af glas, således at man kunne se udover havet og samtidig betragte det blinkende stjerner.

”Det er smukt,” smilede jeg til Jake og følte faktisk en lille tåre kravle frem mellem mine sortmalede øjenvipper. Jake strammede sit greb om min talje og nikkede medgivende – han havde gjort det godt. ”Du fortjener det…alle fortjener en fantastisk fødselsdag,” forklarede han og hvis ikke jeg tog meget fejl var hans egne følelser også ved at løbe af med ham. Før de dog nåede at komme til udtryk, efterlod han mig under en af lysekronerne. Som jeg sad der alene virkede baren enormt tillokkende og drinken fra tidligere var allerede borte, men idet jeg rejste mig holdt en stemme fra fortiden mig tilbage. ”Kan vi venligst få fødselsdagsbarnet Haley James ud på dansegulvet? Please report to the dance floor!” annoncerede en drengestemme, men der var noget særlig ved det, noget bekendt. Stemmen var lys og næsten skær, men med en dybere undertone. Alles øjne vendtes mod mig og jeg var lige ved at vinke fjollet til dem alle – jeg var en abe i bur.

”Og det var Haley James to the dance floor!” gentog han og denne gang skinnede en tydelig accent igennem. ”Der har vi aftenens anden overraskelse,” lo Jake ved min side og jeg snublede chokkeret.  ”Jake, jeg kender den stemme. Hvad foregår der? Hvad har du gjort?” jappede jeg derud af og forsøgte at skjule alle mine rodede følelser bag et stift smil. Jeg skulle ikke nyde noget af at være en åben bog foran hele Hollywood. ”Just worked my magic,” grinte Jake irriterende og opfangede tydeligvis ikke min nervøsitet, selvom mit hjerte bankede så højt, at man skulle tro, at dets dunken rystede hele verden i dens grundvold.  ”Hvad er det her?” ”Bare se at kom der ud af,” beroligede Jake mig, men det hjalp aldeles ikke. ”Når jeg er færdig med dig så!” nåede jeg lige netop at hvæse før menneskemængden blev så utålmodig, at helt tilfældige gæster trak mig ud på dansegulvet. Som i en romantisk komedie tændtes et spotlight, der formåede at fange mig øjeblikkeligt – pludselig forstod jeg hvorfor min mor ville have mig til at skifte tøj, tænk at hun havde vidst det her all along! Det var derfor hun havde været så rolig og nu bare var forsvundet!

”Tillykke med fødselsdagen Hallie Bear.” Den samme fint hæse stemme blev atter opfanget af en mikrofon og sendt udover alle tilstedeværende. ”No way,” gispede jeg og min hånd røg straks op til mit hjerte idet scenetæppet blev trukket fra og afslørede hvad det havde holdt skjult siden jeg ankom. ”Du ser godt ud i aften Hay,” drillede Harry kærligt og jeg registrerede et lille blink fra hans grønne øjne. Louis vinkede roligt og en ubeskrivelig lykke fik mine ben til at give lidt efter. ”Tillykke babe, vi har en lille sang til dig,” smilede Niall og samlede sin guitar op fra gulvet. Hans irske accent lagde et helt andet tryk på det gængse ord ”tillykke” og jeg spurgte mig selv om det var muligt, at det kunne udtales mere perfekt? ”Så bliv hængende Hallie,” bad Liam og rakte en hånd ud mod mig, som for at berolige mig – jeg lignede sikkert også en der ønskede at flygte. At stå i centrum, mens man bliver hilst af One Direction var en smule overvældende…jeg havde ikke set dem i flere uger og især synet af Zayn forkludrede min vejrtrækning. ”Det her er ”Stole My Heart”, fordi girl, you stole our hearts a long time ago,” præsenterede Zayn og sendte mig et varmt smil, min mave slog kolbøtter – heartbreaker eller ej, så fangede hans øjne mig som så mange gange før. Jeg tog mig selv i at le og min underlæber fandt selv vej til mine fortænder – der blev bidt hårdt, for at ikke alt for mange klare glædestårer skulle få lov til at trille nedover mine kinder.   

__________________________________________________________________________________________________________________

Halløj igen, her havde I så kapitel 3 hvad synes I? Har virkelig glædet mig til at få drengene og Haley tilbage på et og samme kontinent...det er bare en god følelse haha

Jeg har haft sådan en slem skriveblokering de sidste par dage og jeg fandt mig selv foran pc'en uden at skrive et eneste ord, sad bare og stirrede på den der curser, som blinker utålmodigt og afventende. Anyway, det blev alligevel til et ret langt kapitel...ses i det næste, som er ved at blive komponeret :D

Tak til alle jer, der har fulgt med fra 1'eren og selvfølgelig mange tak til de af jer der springer på til 2'eren <3

~Tess Towler~

PS. Er jeg den eneste som er totalt obsessed med deres nye single "Little Things"? xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...