The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
15649Visninger
AA

24. Taking a walk on unfamiliar roads

Jamie’s P.O.V.

”Hun prøvede jo bare at hjælpe,” sagde jeg og lænede mig op af prøverummets trækarm. ”Jeg bad ikke om hendes hjælp,” pointerede Haley og en lynlås blev lynnet i et rapt tempo, der sendte en metallisk hvæsen ud mod mig. ”Du burde give hende en chance. Kate er rigtig sød, ligesom du er…når du altså ikke er det modsatte,” forklarede jeg og mine læber strammedes – some situations call for drastic measures!

Haley’s reaktion kom dog ikke så umiddelbart, som jeg havde forventet – der var stille før stormen. Med ét kom en hånd ud gennem siden af forhænget og tog mig ved kraven, for siden at hive mig med sig. ”Jeg kan ikke se hvorfor,” mumlede H og løsnede sit krampagtige greb om udskæringen på min top. Jeg sukkede for ikke at koge over. ”Fordi hun virkelig prøver på at være den du gerne vil have hende til at være, men før eller siden vil hun give op og tro mig det vil du fortryde! Guderne forbyde, at du faktisk kunne få en rigtig sød søster!” udbrød jeg i ren frustration og satte mig tungt ned på skamlen, der stod anonymt i hjørnet. Haley så sig selv skeptisk an i spejlet, inden hendes øjne faldt på mig.

”Jeg har ikke brug for en anden søster,” udtalte hun nøgternt og selvom hendes læber hverken bævrede eller trak sig sammen, sporede jeg alligevel et strejf af usikkerhed i hendes styrke. Forarget over hendes naivitet og negligering røg jeg op af sædet. ”Hold nu op med at være så tykhovedet, opfør dig ikke som din far!” bed jeg af hende og uden fair warning snurrede hun rundt. Fordi prøverummet ikke var mere end lidt over en kvadratmeter, stødte vores ansigter næsten sammen.  Haley’s øjne lynede og det eneste, der formildede hendes skarpe mine var sløret af tårevæske, der langsomt lagde sig henover hendes blå iriser. ”Jeg er ikke som min far,” peb hun og sorgen over, at jeg havde sammenlignet dem, var ved at overvinde hende.

”Så det er du ikke? Fint, bevis det! Hold op med skubbe Kate væk og såre hende, bare fordi du er bange for konsekvenserne af faktisk at lære hende at kende! Don’t be so freaking scared!” spruttede jeg og følte hvorledes mit hjerte pumpede angst i mit bryst. Medlidenhed for Haley var ikke det jeg havde allermest tilovers af lige i det øjeblik, men jeg ønskede ikke kontroverser. Dette kunne hun godt opfange, hvilket fik hende til at træde et skridt frem, så vi stod klinet op af hinanden. ”Bange?” måbede hun vredt og mærket hun havde bidt i det ord gav hende mod på et forsvar. ”Jeg har optrådt foran tusindvis af fans, overlevet min søsters død, blevet overfaldet og næsten bortført, jeg er blevet ydmyget og bedraget, men jeg er her endnu, jeg smiler stadigvæk! Fortæl mig helt præcis hvordan det efterlader mig i kategorien ’bange’!”

Diskussionen var eskaleret hurtigere end jeg havde forventet og for at berolige os begge. Lagde jeg en hånd på hver af hendes skuldre. Hun forsøgte, at ryste dem af, men jeg strammede blot mit greb. ”Jeg ved, at du har gennemgået rigtig meget og du har mange ting at være stolt af, men den måde du behandler Kate på er ikke én af dem. Hvad hvis Russell havde valgt at blive hos dig? Så havde du måske været i Kate’s sted,” proklamerede jeg og forsøgte at undgå, at min stemme kunne høres udover resten af butikken. Jeg opfangede lyden af nogle fodtrin uden for forhænget og en raslen, der dog med raskhed raslede og trippede i modsat retning.

”Oh, is that supposed to make me feel better?” vrissede Haley tvært og lagde hovedet flabet på skrå. ”Nej, det skal få dig til at tænke dig om! Det er på tide, at du kommer over dig selv.” konstaterede jeg hårdt og uden videre overvejelse strøg jeg ud af prøverummet og op til kassen hvor Kate og Tessa ventede utålmodigt. De så begge lettere overvældet på mig, men intet ord blev udtalt og idet Haley kom til for at købe sin kjole holdt alles vejrtrækning inde.

Haley’s P.O.V.

Alle Jamie’s ord ekkoede indeni mit hoved og alt skreg og rev i mig, men jeg nægtede at lade tårerne falde. Hivende efter vejret betalte jeg for den lilla kjole, men jeg tvivlede stærkt på, at jeg nogensinde ville gå i den nu hvor alt var blevet så forskruet på grund af dens eksistens. Jamie og jeg forsøgte at skabe øjenkontakt, men vores modstridende meninger og sårede følelser forbød genforening.

”Jeg kører!” annoncerede J og vred sit blik væk fra mig og over på Kate, der desperat forsøgte at holde fast i retten til at tage os hjem. Leende bag mig overvandt Jamie til sidst Kate og jeg endte på bagsædet sammen med Tessa. Hun smilede til mig og gav min arm et lille klem. Urgh, hvorfor er du altid så forbandet ind i helvede dum! Disse vrede ord ringede for mine øre og som om det ikke kunne blive værre var der noget, der stak mig i ryggen. Irriteret vendte jeg mig i sædet og trak min cardigan til side, så en hvid konvolut kom til syne. Den var stukket ind mellem to syninger i ryglænet og da den ikke havde noget navn eller nogen adressat på åbnede jeg den nysgerrigt – curiosity killed the cat, fens Kaitlyn til mig som advarsel, men det stoppede mig ikke.

“Do you feel the walls closing in on you? Losing your friends and those who love you – it’s called prison and it’s coming for you, don’t forget that bitch!” – således hånede de sorte computerskrevne ord mig og jeg så mig forskræmt om. Hvordan kunne Anonym forfølge mig hertil. Mit blik scannede panisk omgivelserne idet Jamie ledte bilen ud på hovedvejen, men der var ingen andre mennesker i flere meters afstand. ”Er du okay?” kom det fra Tessa og hendes kølige hånd mod min underarm fik en hed følelse til at sprede sig som en sviende brænd udover min hud. Jeg nikkede svimmelt og lukkede øjnene i håbet om, at det hele bare ville forsvinde; Anonym, skyldfølelsen overfor Kate, Jamie’s skuffelse, Tessa’s kvalmende bekymring, bare alt, det hele skulle bare tag og ryge lige lukt ned i et sorthul.

***

Kate’s P.O.V.

Hvis der var et ord, der kunne beskrive dagen som helhed, så var det akavet. Bilturen hjem havde været akavet, hjemkomsten, hvor Jamie forsvandt ned til søen sammen med Liam og Haley skjulte sig på sit værelse, var akavet og middagen sammen med de uforstående drenge var gæt en gang…det er rigtig, jackpot og blinkende lamper; det var a-k-a-v-e-t! Nu befandt jeg mig så ude i den beroligende aftenluft og ved min side gik Harry. Stilheden mellem os var overraskende nok ikke kejtet og jeg nød, at han for en gangs skyld ikke forsøgte at flirte med mig.

Med en let rysten i sin brystkasse rømmede krøltoppen sig og forsøgte ikke at larme, men i den vidtstrakte tysthed var det svært. Vi fnes begge lidt for os selv, hvilket gav anledning til en samtale. ”Øhm Kat, kan du forklare mig helt præcis hvad der foregik under middagen for den var lidt…” spurgte han og jeg fornemmede hans grønne øjne, der søgte efter svaret ved at glide henover mit bortvendte ansigt. ”…akavet?” foreslog jeg og gjorde atter brug af det gyldne ord. Jeg så på ham og et blidt udtryk mødte mig spørgende.

”Yeah,” erklærede han medgivende og stoppede hænderne ned i sine bukselommer, således, at hans skuldre blevet hævet op mod hans øre. ”Vi kom bare lidt op og toppes på byturen, lidt mood-swings du ved…” mumlede jeg og valgte den lette version af situationen. Jeg vidste godt, at det var mere kompliceret, men jeg orkede ikke at gengive hele dagen, jeg ville bare gerne glemme den. Harry nikkede lydløst og så funderende udover de åbne enge, der som lovet var badet i månens blege skin. ”Nu vi taler om folks humør, hvordan går det dig så?” spurgte han siden og strakte en arm ud for at guide mig ind på en sti, der ledte op igennem en slags allé af træer.

”Jeg er på månebelyst gåtur med the one and only Harry Styles, jeg vil sige, at det går mig meget godt,” drillede jeg og optegnede min stærke sarkasme med et puf, der fik Harry til at snuble over et par sten. Han genvandt lynhurtigt balancen og for at rette op på ydmygelsen rystede han med sine krøller. Mine øjne fulgte denne handling og mine læber kunne åbenbart ikke styre sig, for de smilede fjollet ud i mørket. ”Cute, men jeg mente med dig og Haley,” påpegede han og sendte mig i retning af grøftekanten med et gengældelsespuf.

Jeg slingrede tilbage på ret køl, mens min hjerne satte gang i al sin virksomhed for at finde et brugbart svar. Haley og jeg var hverken venner eller uvenner, vi havde mere gang i noget ignorering og så lidt kold skulder med i miksturen. ”Dengang jeg var mindre ønskede jeg mig inderligt søskende og mens andre plagede deres forældre om den nyeste teknologi, plagede jeg dem om at få flere børn. Så da jeg blev klar over Haley’s eksistens, var det som en drøm, der gik i opfyldelse, men…” endte jeg med at afsløre og vidste ikke helt hvad jeg ellers ville have sagt. Et oprigtigt smil fremviste Harry’s smilehuller og et ukendt glimt opstod hans i øjne. ”Men så mødte du hende og hun viste sig at være et mareridt?” foreslog han kækt og hans flabede stil vendte tilbage med bragende kraft, men jeg overgav mig ikke så let til ham.

”Nej, så mødte jeg hendes ven Harry og boy, han er et mareridt!” lo jeg flabet tilbage og gjorde et slag med nakken, så det umuligt kunne forstås som andet end en fornærmelse. ”Du er SÅ morsom!” vrængede han af mig og tog ekstra lange skridt, så han gik forrest. ”Jeg ved det,” roste jeg mig selv og smurte en tyk attitude på. Lige idet mine ord rullede ud af mig og fæstnede sig til Harry’s trommehinder, åbnede landskabet sig for os. Et gisp blev undfanget i mit svælg og Harry smilede tilfredst for sig selv.

Stien havde ledt os op på en bakketop, hvorfra man kunne se udover søens blanke vand. Månen spejlede sig forfængeligt i dens overflade, mens stjernerne tegnede spor af lys bag det lette og svævende skydække. Harry stoppede op og så betaget på sceneriet. ”Se,” grinede jeg lykkeligt, da en samling af ildfluer gav sig til at danne forskellige formationer. En lidt hæs latter sprang fra Harry’s indre og som jeg stod ved hans side og følte varmen fra hans krop lod jeg mig indfange af hans charme. Han fulgte en vildledt ildflue med øjnene, hvilket førte hans oplyste blik hen på mig.

”Kat,” hviskede han lavmælt og jeg så rødmende ned på mine fødder, der var begyndt at trippe på stedet. En let brise løftede op i mit hår og kildede mig køligt på mine bare ben og skuldre. Som jeg stod der forstenet af nerver, følte jeg Harry komme tættere på. Jeg kunne næsten ikke bære hans varme, der pressede sig mod mig som en mur. Med forsigtige bevægelser løftede han et par løsslupne lokker bort fra mine øjne og hævede mit ansigt opefter.  Før mit tankespind fik løsnet øjeblikkets knuder, lå Harry’s bløde læber mod mine og hans fingre pressede sig ind mellem mit hår og maskerne i min beanie.

Herfra gled hans ene hånd ned af mine højre arm og lagde sig til ro på min læn, så han var i stand til at presse mig tættere ind til sig. Kysset blev hårdere, men idet hans tunge fandt linjen hvor min over- og underlæbe mødtes, trak jeg mig væk. Jeg hev efter en mængde luft, der ved mødet med indersiden af mine lunger føltes kold og kantet. En let smerte pulserede igennem mig. Harry pustede ud, som for at berolige sig selv, men i stedet for at blive irriteret på mig lænede han sin pande mod min. ”Harry, det er ikke for at narre dig eller---” begyndte jeg sagte, da jeg endelig genvandt mælet, men han afbrød mig. ”Jeg ved det Kat, du er her for din søster,” sagde han, men formåede ikke at skjule sin skuffelse.

Med denne erkendelse brændende foran os, lagde han en let arm om mine skuldre og ledte mig tilbage på stien. Jeg ønskede inderligt at sige noget, der ikke ville lyde fuldkommen arrogant eller stupidt, men ingen ord kom til mig – hvorfor var jeg så nervøs? ”Men jeg må indrømme, at du ikke er så slem som jeg troede,” smilede jeg og håbede på, at den indrømmelse ville agere en form for plaster på såret. Harry smilede vagt og hånden, der holdt mig ind til ham gled varmende og kærtegnende nedad min arm. ”Og en dag vil Haley være nødt til at indrømme, at du ikke er så slem som hun tror.” konkluderede han stille og hans venlighed sendte bølger af varmende briser indover mig.

Det var de endegyldige ord, der faldt mellem os den aften og da vi kom tilbage til hytten, hvor alle var gået i seng sneg vi os mutte og lydløse bort til hver sit værelse – jeg med et tungt hjerte og han vel sagtens med forundring i sindet. Inden jeg rakte ud og slukkede for min bordlampen lagde jeg undersøgende fingerspidserne mod mine læber, der endnu smagte af Harry’s kys. 

***

Harry’s P.O.V.

Hvis dagen før kunne beskrives med ord som ’besynderlig’, ’mærkelig’ og/eller ’akavet’, så var i dag helt sikkert part two. Jeg kunne mærke det, da jeg vågnede. Fuldkommen slukøret og stiv i alle mine led var hvad jeg var. Min krop vendte sig uinteresseret i den forstående dag og jeg sukkede, idet døren til mit værelse gik op. ”Hazza, du bliver nødt til at stå op, den er helt gal,” bad Niall og hvis ikke han havde set så bleg ud, havde jeg højst sandsynligt blot kastet en pude i hovedet på ham og vendt det døve øre til. ”Hvad sker der da?” mumlede jeg hæst og kunne ikke rigtig genkende min egen stemme.

”Jo altså Jamie sidder stumt inde ved bordet og hører slet ikke hvad man siger, ikke en gang når Liam taler til hende og de er jo ellers helt tossede med hinanden. Med Haley er det dog værre, for hun spiser overhovedet ikke noget, hvilket jeg finder helt ubegribeligt, Tessa hun befinder sig så hjælpeløs, mens hun forsøger at få Jamie i tale og Haley til at synke bare et eller andet. Kate derimod hun er ikke en gang stået op, det er det rene galehus!” plaprede Niall ud med og gav sig ikke synderlig meget tid til at trække vejret under sin fremlæggelse af tingenes tilstand. Ved lyden af Kate’s navn så jeg opmærksomt på ham, hvilket han rullede øjne af.

”Er hun ikke stået op?” spurgte jeg og rejste mig målrettet fra min ellers komfortable seng. ”Det er jo det jeg siger! Kom nu!” pressede Nialler hektisk på, som om det var min tur til at redde verden. Det var det måske også, for ganske som han havde rapporteret fandt jeg ved morgenbordet den stumme Jamie, sultestrejkende Haley og en tom stol hvor Kate plejede at sidde. ”Velkommen til hyggekrogen,” hilste Louis ironisk og jeg hævede en hånd som godmorgenhilsen. ”Er der nogen, der har lyst til at fortælle mig hvad der foregår?” spurgte jeg venligt og greb et rundstykke fra brødkurven. ”Problemer i Paradis,” mumlede Zayn som et meget godt bud, inden han og Tessa smuttede ind foran TV’et i stuen. ”Okaay,” svarede jeg i et lidt skingrere toneleje end normalt. ”Den akavede stemning 2 – Problemer i Paradis,” foreslog Tommo i morskab og mine læber trak sig sammen i et af mine vanlige skæve smil.  ”Ved I hvad jeg tror vi trænger til?” spurgte Niall og han lagde smilende armene overkors. Alle der var til stede inklusiv Haley rystede på hovedet, hvilket åbenbart var opmuntrende set fra Niall’s synsvinkel, for hans stolte smil blev bredere. ”Jeg tror vi trænger til én god gammeldags hyggeaften, lidt drinks her og noget god mad der, I ved, for at sætte gang i systemerne, ” forklarede han og selvom hans udlæggelse var lige til at dø af grin over, så kunne det godt være at drengen havde fat i noget.

Haley havde længe næret et stumt lede overfor Kate, Tessa, der ellers virkede så sød, havde i hemmelighed bedt Zayn om at holde sig fra Haley og da jeg sov i værelset lige op af deres hørte jeg altid når de skændtes om hele Zayn+Tessa vs. Haley-situationen. Derudover var der jo en vis sandhed i spændingen mellem Zayn og Haley…de ville bare ikke indrømme den selv. Så var der mig, der bag Haley’s ryg havde været på grænsen til at indlede et forhold til hendes stedsøster, et forhold jeg ikke anede om havde en chance. Dertil kom så Jamie, Liam, Niall og Louis, der alle fire ufrivilligt havde fået tildelt VIP-biletter til første parket til vores lille private film ’Den akavede stemning 2 – Problemer i Paradis’. Alt i alt havde vores nære gruppe af ni individer ret så mange problemer og kontroverser, både åbenlyse såvel som skjulte. Hvad jeg vil nå frem til, er at en aften i hyggens tegn slet ikke var en så dum idé og hvis der er noget, som kan få folks tunger på geled, så vi kan for snakket ud, så er det et par heldigt miskede drinks.

Jeg klappede Niall venskabeligt på skulderen og nikkede anerkendende. ”Det lyder da meget rart,” istemte Liam og fik også Louis med på forslaget. ”Jeg laver altså ikke maden,” konstaterede Haley og så for første gang op på os andre. Lou stillede sig bag hende og lagde sine arme om hendes hals, hvilket fik hende til at smile vagt. ”Jeg kan godt lave den,” tilbød Jamie pludseligt og lyden af hendes lyse stemme fik Liam til at grine og kysse hende kærligt på kinden. ”Let’s do it then!” smålo jeg og satte med håb bundet til mit ansigt ned af gangen, for at vække Kate ’The Sleeping Beauty’ Marsden James. 

__________________________________________________________________________________________________________________________________

Party on the way! :D Uh åh, nu får vi se om vores venner kan opføre sig ordentlig under påvirkning...næste kapitel er faktisk færdigt, så det er klar til publicering. Med disse ord forlader jeg jer med håbet om, at I kunne lide kapitlet og Harry altså! Breaking all the rules! Then again it's a shitty rule xD

Lots of love indtil næste gang og nu vil jeg færdiggøre kapitlet til 'Primadonna' hygge hejsa folkens! <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...