The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
15606Visninger
AA

30. Once a liar...always a liar

Haley’s P.O.V.

”Ugrh, er jeg den eneste der keder sig forfærdeligt?” sukkede Niall og lod sit hoved dumpe træt ned på sofaens armlæn. Jeg trak halvhjertet på skuldrene og så på Lou. Han glippede uopmærksomt med øjenlågene inden han svarede. ”Intelligente mennesker keder sig aldrig, Nialler,” drillede han og puffede til sin nu ret utilfredse sidekammerat. Kortvarigt lo jeg af dem, for det var som om humøret ikke helt var med mig i dag. Det var hele to dage siden, at Kate og jeg var røget i totterne på hinanden og Tessa havde fundet Zayn og jeg sammen. Kate havde nægtet enhver form for kontakt med mig siden og når jeg tilfældigvis havde mødt Tessa i hytten, så havde hendes skarpe øjne blot stirret koldt på mig.

Jeg anede ikke hvor jeg stod med hvem og en del af mig havde faktisk givet op når det kom til at finde løsninger på problemerne. Tessa kunne ærlig talt rende mig et langt stykke, ikke nok med, at hun havde Zayn i sin hule hånd, nej hun havde også lagt en smertende lussing på min ene kind. Jeg tog mig til det endnu rødlige mærke, der lå henover mit højre kindben og bed tænderne sammen ved mindet. I mit stille sind havde jeg svoret, at jeg ikke ville nævne det for nogen og slet ikke Zayn. En nervøsitet kriblede frem i mig ved tanken om mere hemmelighedskræmmeri og især tanken om at politiet på Niall’s opfordring var kommet forbi i går, for at dokumenterer skrammerne Adam havde skåret ind i mit fysiske ydre. De havde nu billedeligt bevis for smerten min voldsmand havde pådraget mig, men også de rosenrøde fingermærker som Tessa havde prydet mig med senere hen – der skulle altså ikke megen nymodens teknologi til at afslører, at det slag på min højre kind ikke var forårsaget af en groft bygget mand som Adam.

”Haley? Hallie! Hallo, jorden kalder Haley!” kaldte en stemme pludselig ude fra den virkelige verden, altså den verden, der ikke befandt sig bekvemt bag min hjerneskal. ”Øhm, ja,” gispede jeg overrasket og førte mit blik flakkende henover forsamlingen, for at afgøre hvem der egentlig talte til mig. ”Herovre love, Tessa vil gerne tale med dig,” smilede Liam og hans øjne tindrede forundringsfuldt, som om der lige var sket et mirakel for næsen af ham – det var der muligvis også. ’Hvad fanden kan hun ville mig?!’ var det nær røget ud af mig, men jeg nåede lige nøjagtigt at binde knude på mine egne dumheder og i stedet ytre et mut ’Nå…’

Den førhen sammensunkne Niall så nu opmærksomt til, mens jeg strakte mig søvnigt og siden satte nedad gangen. Liam overtog min sofaplads og blev delvist overfaldet af Jamie, der kastede sig drillende indover ham. De to love birds igangsatte en omgang kærligt kilderi og som jeg vendte stuen ryggen føltes det som om deres latterbølger skubbede mig på vej. Min eneste guide til hvor jeg var på vej hen, var en svag mumlen, der kom fra et af rummene for enden af gangen. Jeg genkendte med det samme begge stemmerne – Tessa the Troll og Zayn, der var for forblændet af hendes skønhed til at indse hendes modbydelige personlighed.

”Heey,” hilste jeg kejtet og gjorde et besynderligt vink med højre hånd. Hilsnens vokaler blev trukket i langdrag, hvilket uheldigvis understregede den akavede stemning. Tessa's mørke øjne stak til mig og først idet Zayn valgte at kaste sin interesse på os begge så hun mig blødere an – what a phony! ”Så vil jeg lade jer to være alene,” smilede han venligt og lænede sig ind mod sin nøddebrune kæreste, men hans læber nåede ikke deres destination, for i næste nu udtalte Tessa sig. ”Nej, der er da intet af det jeg har at sige, som du ikke må høre,” pointerede hun og trak sig undvigende væk fra Zayn’s kærtegn.  Overrasket trak han på skuldrene og gengældte det sødlige og alt for uskyldige smil, der havde indfanget Tessa’s voluminøse læber – hun skjulte helt sikkert noget. En svag panik var skudt op i hendes bliks dunkelhed og nogle usikre sammentrækninger stak endnu til draget om hendes mund.

”Hvad er det så du vil mig?” spurgte jeg utålmodigt og var ikke særlig god til at skjule fjendtligheden. Zayn trak lidt i baggrunden og forsøgte at samle sig om at rydde op et sted bag Tessa – cat-fight under way. ”Jeg ville såmænd bare undskylde for forleden,” sukkede hun, som hvilede hele verdens guldbarer på hendes skuldre. Derefter legede Tessa hovent med sine pinkfarvede negle. Hvis ikke Zayn havde rumsteret rundt herinde, så var jeg med garanti gået fra forstanden lige der på stedet. Det pigebarn fik alt i mig til at trække sig sammen i vrede og mit indre krympede sig under kulden, der fik hendes blik til at forblive stift.

”Du har min tilladelse til at påbegynde undskyldningen,” svarede jeg hende flabet og fugtede mine læber med en afventende underholdthed. Tessa’s kæbeparti strammedes irriteret, for hun havde sat alle sine penge på, at hendes forrige udtalelses kunne opfattes som undskyldningen – but when you play my game, you play by my rules…so let’s have it honey. Mens ventetiden strammede sit omklamrende greb om os, lagde jeg armene bekvemt overkors, for ærligt talt så havde jeg hele dagen. ”Tessa,” lød det skeptisk fra Zayn og roligt stillede han sig bag hende. Hans hænder gled støttende rundt om hendes talje og hvis ikke jeg havde været så stolt i mit foretagende, så havde jeg vristet mit blik frit.

”Jeg er ked af, at jeg overreagerede. Det var tydeligvis ikke hvad jeg troede det var,” indrømmede hun, men hendes flakkende øjenkontakt talte sit eget ondsskabsfulde sprog -  måske mente hun dele af hvad hun deklarerede, men det meste var bare for at tilfredsstille Zayn – once a liar, always a liar…tro mig. ”Det er helt okay, det var vel forståeligt nok, men jeg er glad for, at vi kan være venner igen,” forsikrede jeg hende og godtog smilende hendes undskyldning – se hvad jeg sagde; en gang en løgner, altid en løgner – der kommer et tidspunkt hvor man ligesom forstår kunsten at lyve overbevisende og denne gang var det i en god sags tjeneste. Når tiden var til det, så ville jeg afsløre Teresa Thomson - koste hvad det koste ville.

Zayn strammede sit greb om Tessa og deres kroppe blev dermed presset helt ind til hinanden. Hun fnes idet hans læber løb drillende fra hendes skulderblade og op til hendes afrundede øreflip. Som ønskede min hjerne at vække mit hjerte fra dets indbildskhed, låstes jeg fast på stedet og tvang mig selv til at følge hver eneste bevægelse. Mens jeg stod der og opfangede al forelskelsen, der blev udsendt mellem det bedste menneske jeg kendte og det værste jeg havde mødt, bandede jeg mig selv langt væk – Haley…you’re dumb to believe that you’re all he needs! ”Hyggeligt at snakke med jer,” smålo jeg og inden de kunne vikle sig fri af hinanden, var jeg snurret rundt på hælen og med målsatte skridt ilede jeg mod det, der lige nu forekom mig som en nødudgang.

***

Stilheden, der fulgte blev hurtigt brudt af Kelly Clarkson’s fyldige stemme der påstod at; ’…I know you’re gonna win, but the war is over…’ Forfjamsket og med et svært tilfælde af løse håndled fik jeg trukket min telefon op af lommen. Med møje og besvær formåede jeg at få touch-skærmen til at lystre og dermed tage opkaldet. "Hey Jake," proklamerede jeg lystigt og smuttede diskret ind på mit og Jamie’s værelse, der dog på det seneste mest havde tilhørt mig ene og alene – når ens veninder får kæreste på, suk.

”Hej med dig.” hilste han tilbage og på trods af, at jeg lige havde fremvist min mest muntre tone så syntes Jake ikke helt at falde for den. ”Jeg fik et opkald fra politiets kriminalbetjent her til morgen Haley, tænk, at Adam var blevet løsladt før tid,” forklarede Jake konstaterende og jo flere ord, der brummede fra telefonens elektronik og ind i mit øre, jo mere trist blev stemningen. I skrædderstilling krøb jeg sammen på min seng og placerede en pude i mit skød, som gjorde den en særlig trøstende forskel. ”Ja…” konstaterede jeg tomt og min krop fandt en rysten frem fra gemmerne. I lang tid holdt vores samtale brat inde. Det føltes som om vi begge var bange for at sige noget dumt og derfor blot holdt alt tilbage. ”Hvordan står det ellers til?” kom det trykket fra min betænksomme ven Jake. Hans ende af linjen skrattede lidt og det lød som om han bad nogen forlade rummet, som han befandt sig i.

Efter en kort tænkepause satte jeg munden på geled og hældte alt rodet udover Jake, der lammet lappede alt dramaet i sig. ”Jo, lad mig se. Jamie og Liam er blevet an item, Kate og jeg fandt faktisk hinanden, men så begyndte hun at date Harry bag min ryg, hvilket jeg valgte at håndtere totalt åndssvagt og nu er vi tilbage til scratch. Louis og Niall er tossede og dejlige som sædvanlig, mens Tessa og Zayn kisse-misser hvor end de kan komme til det indtil vi andre er ved at brække os over det. Min frygt for Adam har bundet mig til hytten de sidste tre dage siden overfaldet og hver eneste gang hoveddøren går op farer jeg stadigvæk sammen. Det er nogenlunde hvordan det står til herude i no-man’s-land.” konstaterede jeg bittert og mindede mest af alt om min mor, når hun omtalte sin egen forliste sangkarriere eller alle de rigmænd, der igennem tiderne havde droppet hende for en yngre og dummere model.

”Jeg troede ellers, at du og Zayn ville finde ud af det…” skvulpede det ud af Jake så snart min gralsfortælling havde taget sin slutning til sig. Han indså det abrupte i sin udtalelse og prøvede at opveje situationen ved at rømme sig direkte ned i røret.  Da hans krattende kropslyde holdt inde udbrød jeg med stor forargelse: ”Er det virkelig det eneste du har at sige?”

Utilfreds strakte jeg mit højre ben ud og skubbede hermed et par pyntepuder udover sengekanten. ”Haley, han betyder jo tydeligvis en hel del for dig ellers havde du vel ikke holdt ved ham i al denne tid,” mumlede Jake og sukkede af min afvisende attitude. Et sted forstod jeg vel godt Jake’s indsigelser, men det sidste jeg ønskede at tænke på lige nu var Zayn…og Tessa. Bare hendes navn fik mig til at bide mine tænder sammen og ubemærket borede mine fingre sig ned i madrassen. Som opfølgning på Jake’s foreslåede forklaring på forvirringen i mit liv smed jeg et forkvaklet og løgnagtig forsvar i hovedet på ham. ”Måske er tiden bare kommet hvor jeg må indse, at Zayn og jeg ikke er andet end venner.” annoncerede jeg stædigt og fortsatte forhastet idet Jake skulle til at gøre indvendinger: ”…men hvis det er det eneste du gider snakke om lige nu, så ser jeg ingen grund til at fortsætte denne samtale Jake.”

Truende og som om Jake faktisk kunne se hvad jeg foretog mig heroppe nord på lod jeg min tommelfinger bevæge sig roligt i retning af logoet, der ved et let tryk ville afslutte opkaldet. ”Okay, okay sorry Hallie. Jeg prøver bare at være en god ven, som måske nok er en smule irriterende, men et sted dybest nede har ret.” jappede Jake forjaget derud af og et øjeblik overvejede jeg om manden rent faktisk var synsk. ”Hvis du hellere vil have mig til at være den ven, der blot får dig til at føle dig bedre tilpas så vil jeg straks slå over i det mode i stedet.” forklarede hans forsigtige stemme, der altid lød som var den fyldt til randen med lovende løfter. ”Puha, du har sgu altid været en sær snegl Jakey-boy,” smålo jeg, for at drille ham og forkludre hans intentioner som jeg havde for vane. På trods af dette lod Jake sig ikke slå så let ud af kurs.

Atter rømmede han sig, men denne gang var hans rallen fyldt med alvor. ”Hør her, jeg ved godt, at det med dit nye ‘jeg’ måske ikke lige er hvad du har brug for, men jeg har en klient, der åbner en ny NYC night-club her om et par dage. Ville I hytteboere være interesseret i at komme på VIP-listen for at komme lidt væk deroppe fra?” foreslog han smilende og selv på alle disse kilometers afstand kunne jeg fornemme varmen, som Jake evigt udstrålede. Når han sådan forsøgte at opmuntre og overtale mig mindedes jeg lige netop hvorfor, jeg i tidernes morgen havde udvalgt ham til min agent og manager, plus havde sat ham øverst på min venneliste. Som så mange gange før havde han ret; vild natklub med fyrer og drinks i overdimensionerede mængder lød ikke ligefrem fordelagtigt for mit nye og ret dydige ’jeg’ – her menes der Haley James vol. 2. På den anden side var det måske alligevel lige det jeg trængte til, det ville måske gavne mig at vende lidt tilbage til hende jeg engang havde været – altså uden alle de grimme løgne og billige tricks…

Desuden skulle jeg også snart vende mig til min vanlige travle hverdag, for det var kun et spørgsmål om tid førend min manager eller drengenes manager ville bringe emnet 'I-skal-tilbage-på-tour' op. Midt i mine overvejelser bankede det let på døren og fraværende gik jeg i retning af den – curiosity and what it does to me. ”Du er en god ven Jake…og ikke bare fordi du uddeler luksuriøse biletter til et fedt event.” grinte jeg hjerteligt til min ven, der gengældte min latter.  Mens vi fortsat morede os over den snart glohede telefonlinje, trykkede jeg dørhåndtaget ned og et velkendt ansigt dukkede frem bag døren. Harry smilede prøvende til mig og som mine øjne var fæstnet på hans afventende ansigt kom en bestemt beslutning til mig. ”På vegne af alle siger jeg ja tak.” fortalte jeg Jake og registrerede både Jake’s lettede suk, samt Harry’s sammenrynkede øjenbryn. ”Okay, så sætter jeg det hele i stand. Vi ses om et par dage og Haley…hang in there.” afsluttede Jake samtalen og lød som en spændt fjeder, der hvert sekund kunne give sig til at springe ivrigt rundt til den faldt om med verden snurrende over sig. ”Ja, farvel Jake.”

Harry’s P.O.V.

Haley, der endnu så forbløffet på mig lagde på og lod telefonen glide langsomt bort fra sit øre. ”Hi,” fremsagde hun mut og trådte til side, hvilket åbenbart var en lydløs indbydelse til at komme ind til hende. Døren lukkede jeg forsvarligt bag mig, for den samtale jeg ville føre med hende indenfor de næste fem minutter, var bestemt ikke for andres ører. En anelse overrasket over, at hun faktisk havde ladet mig indtræde på hendes enemærker forblev jeg stille for en stund.

Haley samlede et par puder op fra gulvet og rettede på sit sengetæppe - hun lagde vist op til at jeg skulle begynde. Efter hele misæren med afsløringen af Kate og jeg måtte jeg nok også indrømme, at bolden var landet i mit hjørne. Jeg hostede anspændt for mig selv og opfangede med det samme, at Haley så indtrængende på mig. ”Hay, jeg er virkelig ked af, at det gik som det gjorde…jeg ved, at du bad mig specifikt om at blive væk, men Kate er bare så---” begyndte jeg forsigtigt med sætninger, som jeg havde brugt de sidste mange timer på at udtænke - et forkert ord og en helt ny lavine kunne igangsættes. Jeg nåede dog ikke længere i min forklaring førend Haley rejste en afvisende hånd i luften og slaget fra mit umiddelbare nederlag slog luften ud af mit bryst.

”Jeg er også ked af det,” erklærede hun stille, som om hun ikke var helt sikker på, at jeg ville godtage hendes meddelelse – det ville jeg naturligvis heller ikke, for den gav ikke rigtig mening fra min ende af samtalen. ”Hvorfor dog det?” måbede jeg ganske elegant med åben mund og polypper. Haley kunne ikke holde et let fnis tilbage og lyden af hendes latter fik den opspændte atmosfære til at bløde op. ”Tjo, Hazza det er dit held, at du har en så god wingman,” pointerede hun sigende og løftede sine øjenbryn op i panden. En anelse uforstående satte jeg mig ned på sengen ved siden af hende, hvor vi begge monotomt gav os til at trille tommelfingre. ”Jeg er ikke helt med,” sagde jeg roligt, mens nysgerrigheden sprang rundt som en forvildet Kenguru i mit indre. 

”Louis fik mig til at se lyset. Sandheden er, at jeg nok var…stadig er jaloux på Kate,” indrømmede Haley og bed sig voldsomt i underlæben. Bitterheden over sin erkendelse lyste fra hendes ellers neutrale blå øjne og selvom jeg nødigt ville fremvise det, så kunne jeg ikke dy mig for at smile skævt og en anelse sejrrigt. ”Det skal du da ikke være, there is plenty of Harry to go around!” grinte jeg hæst og jeg skulle nok have set den komme, men jeg nåede ikke at rykke mig ud af stedet før Hay’s ene knyttede næve hamrede mod min skulder – den pige slog altså ikke som en tøs!

”Keep dreaming Styles,” brokkede hun sig og rystede på hovedet mens jeg blot forsøgte at le og ømme mig smerteligt på samme tid. ”Kate så bare ud til at have alt; en mor, en far, venner, et hjem, et rigtigt et af slagsen og oveni alt det så fik hun sig en kæreste…med andre ord fik hun alt det, som jeg aldrig for alvor havde. Jeg indså dog takket være Lou, at hun kunne miste sin lykke ligeså let som jeg mistede det hele – jeg af alle burde være forstående. Jeg ved hvordan det er ikke at have ham, der betyder alt for én…så hvad fanden bildte jeg mig ind med den opførsel overfor jer to?” fortsatte Haley ufortrødent og så ud til at blive mere og mere arrig for hvert ord der skvulpede udover hendes læber. Afsluttende tog hun sig til munden, for hendes egen vrede kom bag på hende.

”Hay---” indvendte jeg prøvende, men kom dog ikke langt med det, for i næste nu rejste hun sig abrupt fra sengens fredelige blødhed. Frustreret over sig selv gav hendes ben sig i kast med at pendle frem og tilbage mellem rummets vægafgrænsninger. ”Jeg havde ingen ret til at nægte hende alt det bare fordi mine forældre forlod mig, mine venner fandt bedre venner, mit hjem var en kuffert, ej heller fordi jeg ødelagde mine chancer for at være sammen med den ene fyr, som måske engang for længe siden også ville have mig,” belærte Haley sig selv med klar afmagt.

Ulykkeligt pustede hun ud og igangsatte sin egen hvirvelvind i luften midt mellem os. Hendes ord prikkede til en hemmelighed, som jeg havde tilbageholdt siden vores genforening i vinters, en hemmelighed som måske ikke var så hemmelig når alt kommer til alt. Den tildækkede information åbenlyshed, som jeg havde holdt ved i al denne tid havde forblændet alle så voldsomt, at ingen af os for alvor kunne se den længere. Nu kom den dog trimlende udover mit tandsæt, der ellers så længe havde fornægtet dens forløsning. ”Han vil stadig have dig…” røg det meget pludseligt ud af mig. Med disse ord havde jeg øjeblikkeligt indfanget Haley og hun bevægede lydløst sine læber, som om hun forsøgte at tale, men ikke anede hvad hun skulle sige.

”Undskyld mig, men hvad skal det betyde?” blev det endelig til og det lød til at hvert eneste af hendes ord hoppede frem fra tæt komprimerede bokse og strakte sig tidsberøvet iblandt luftens molekyler. Jeg rørte ubekvemt på mig selv og registrerede hvorledes dele af min krop var begyndt at sove. Cellerne, der var faldet i staver livede efterhånden op og sendte dermed svage og kildende bølger igennem mine ben. Undvigende prøvede jeg desperat at fokusere på det faktum, at mine kropsdele var helt sløve, men det intense blik Haley lod hvile på mig var enormt forstyrrende. ”Zayn vil stadig have dig.” konstaterede jeg mere eller mindre uddybende, for at få Haley til at forstå, at hendes hjertesag endnu ikke var tabt.  

Desværre, virkede the lady ikke synderligt overbevist og hun fnøs skeptisk. ”Nårh ja, det er klart. Det må jo være derfor, at han er sammen med Tessa,” vrængede hun sarkastisk og slog skabagtigt ud med armene. Jeg rullede øjne af hende og ledte efter en forklaring, der ville få hende til at indse, at Zayn’s tilknytning til Tessa, blot var en form for erstatningsplan -  lidt ligesom når et barn bliver for gammelt til sutter og siden for en stund går over til sutteklud…okay, det var far fetched, men pointen slår igennem ikke? Som man siger overdrivelse fremmer forståelse. Med andre ord var Tessa kun en overgangsface, en kæreste der simpelthen var hans rebound-girl. Selvom disse tanker nok var det, der kastede det bedste lys over situationen, så valgte jeg at gøre brug af langt mere gennemtænkte metoder. ”Præcis, han er sammen med hende, fordi han vil have dig så forfærdelig meget,” tydeliggjorde jeg for Haley’s altafvisende mine – 'What do you take me for?' spurgte hvert eneste pigmentkorn i hendes glinsende irisser.

”Okaay, sig mig står der idiot i panden på mig? For det der giver overhovedet ingen mening…” spruttede hun irritabelt og fejede mine argumenter af bordet ved at kaste sit hår forover, for siden at samle det i en høj hestehale. Dette havde hun for vane når hun ikke kunne afgøre om situationen var opløftende eller deprimerende - sarkasmen i hendes langtrukne vokaler afgjorde dog sagen…hun stolede ikke på et ord jeg sagde og da mine ræsonnementer var ret så omvendte og bagvendte var det vel forståeligt. Alligevel blev mit utålmodige hjerte sat i større bevægelse og det pumpede hastigt, for at hjælpe min hjerne med at finde på noget nyt at sige.

”Nej det ved jeg. Du og Zayn er de to mennesker jeg kender, der giver allermindst mening, hvilket er grunden til, at I er så forbandede perfekte for hinanden.” protesterede jeg i en hektisk stemme og flere bogstaver blev hævet op i et skingert toneleje, men noget måtte der jo gøres for at skære igennem Haley’s blinde tilgang til spørgsmålet om Zaley’s fremtid. ”I er ligesom eftermiddagste med tilhørende biskuits – hver for sig kan det hele virke rimelig kedeligt og formålsløst, men sammen formår I at få det meningsløse til at give mening!” fremlagde jeg og vidste udmærket godt, at jeg provokerede Haley’s temperament. Nogen måtte da ramle ud med det vi alle var ganske klar over - jeg tog det på mig at være denne nogen. Den eneste undskyldte var Zayn for han var bare…helt lost, hvis folk vil høre min ærlige mening – hvad knægten havde gang i anede jeg virkelig ikke, men ham skulle vi nok få sat skik på før eller siden, i mellemtiden måtte Hay bare ikke miste modet.  

Med opspærrede øjne, der fik alle hendes øjenvipper til at stritte strunkt til alle sider, så Haley på mig. Ganske langsomt, som havde jeg svært ved opfange hendes tilstedeværelse kørte hun hovedet forbeholdent fra side til side. “Du lyder komplet tosset Haz...” halvgrinte hun og fik sin egen latter galt i halsen, hvilket resulterede i mere latter, samt haltende vejrtrækning. Jeg måtte give hende en smule medhold i den konstatering. Hermed trak jeg uskyldigt på skuldrene og valgte at skyde skylden på skårene som Hay havde slået i mit og Kate’s forhold. ”Jeg har heller ikke snakket med Kat i over 27 timer, 46 minutter…” afslørede jeg nøgternt og skævede til min telefon, for så at tilføje kejtet: ”…og 51 sekunder. Ikke, at jeg holder manisk øje med hvor lang tid hun ikke har ønsket at snakke til mig…”

Haley’s læber spredtes idet hun skar en grimasse, der blev efterfulgt af et stramt og lidt nedtrykt smil. ”Right, sorry about that. Hvorfor går du ikke ud og finder hende inden du for alvor får brug for en psykiater?” jokede hun efterfølgende og gav min skulder et kærligt klem. Et smil, der bragte varmen frem bag mine ribben skinnede mod Haley’s ansigt og fjollet lo hun af mig. Derefter hev hun mig energisk op at stå og puffede mig entusiastisk i retning af døren. ”Og Harry,” kaldte hun forhastet idet jeg lagde min hånd på det kølige dørhåndtag. ”Ja?” smilede jeg venligt og så på pigen, der oftest afspejlede enhver følelse, der fandtes i denne verden. ”Fortæl gerne de andre, at vi er inviteret til lanceringen af en ny night-club i overmorgen – strictly VIP.” bad Haley mig forsigtigt om og smed sig derefter udmattet bagover på sin seng. Forventningsfuldt forlod jeg værelset og lukkede døren tænksomt bag mig – hun var fuld af overraskelser og hvis Zayn nogensinde ville genåbne sit hjerte for hende, så ville han sgu aldrig komme til at kede sig - jeg undstreger lige ALDRIG!

***

Tessa’s P.O.V.

Musikken pumpede hult igennem nattelivets milde sommerluft og fik alle omkring mig til at summe af anspændt forventning. Idet jeg trådte fra den røde løber og ind på det sorte stengulv mærkede jeg hvorledes Dj’ens spilleliste fik det til dundre hypnotiserende i alt der omgav mig. Haley, der dannede fortrop oplyste stolt dørmanden om hvem hun havde fået opskrevet på den nye natklubs VIP-liste. Den runde og muskuløse gut nikkede sagligt for hvert navn hun nævnte, mens hans øjne kørte undersøgende nedover et clipboard mellem hans hænder.  Det undrede mig kortvarrigt, at han virkelig ikke kunne genkende selveste One Direction og jeg selv var da også en ret kendt persona efterhånden. ”Glæder du dig babe?” hviskede Zayn i mit øre og fik en kuldegysning til at risle ned langs min bare nakke.

Jeg gøs og bed mig let i underlæben inden jeg nikkede anerkendende. Han smålo og flettede sine fingre ind i mine. Siden vores skændsmål omhandlende Haley - som altid – havde han været langt mere opmærksom på mig og jeg vidste ikke om jeg skulle tage det som et godt tegn eller ej. He was slipping away og jeg vidste det. Jeg fornemmede hvorledes han atter holdt mere og mere af Haley for hvert blik han kastede på hende, for hvert smil de udvekslede og for hver traumatiske oplevelse hun gennemlevede. Småirriteret ved tanken halede jeg Zayn med mig og trådte skarpt ind foran Haley, der nær var snublet i sine tårnhøje stilletter. Hun skulede til mig, mens jeg blot smilede midt sædvanlige søde smil til hende – mig skulle hun ikke sætte i dårligt lys når Zayn var tilstede.

”Jeg tror, at Niall og jeg smutter op i baren efter nogle drinks, så kan I andre måske finde et bord til os?” annoncerede Harry og pressede blidt sine læber mod Kate’s rødmende kind. Hele selskabet nikkede enigt og derpå skiltes vi. Niall og Harry satte efter nogle eksotiske drikkevarer, mens resten af os vandrede rundt i mørket for at finde et godt sted at slå os ned. Jamie og Liam smuttede ind i en bås, hvor de satte sig tæt sammen på en mørkrød lædersofa. Kate placerede sig ved siden af dem med et mellemrum til Harry, mens Haley tog til takke med en taburetlignende genstand. Jeg puffede opfordrende Zayn hen mod de resterende pladser på sofaen inden han fik sat sig ned på taburetten tættest på Haley – den kunne Niall få.

En let vibreren fra indersiden af min kjole fik mig til at fare samme i sædet. Zayn så forundret på mig, men idet jeg trak min telefonen frem fra sit skjul i min BH smilede han skævt og placerede en beroligende hånd på mit lår. Han vendte hurtigt tilbage til en samtale mellem ham selv og Liam, hvilket gav mig mulighed for diskret at læse beskeden. Sms’en der var tikket ind poppede frem på skærmen og ved et let tryk kom dens fulde budskab til syne.

’Jeg er her nu. Kom til den private lounge.’

Nervøst så jeg mig om, men ingen af de andre havde til mit held ænset min distraherede opførsel. Forsigtigt krøb jeg lidt længere ud på sofaens kant og med et blik der søgte flakkende henover omgivelserne henvendte jeg mig til Zayn. ”Babe, jeg er tilbage om lidt,” forsikrede jeg ham om og efter at have lagt en blødt kys mod hans læber sneg jeg bort i skyggerne. Haley så kortvarigt efter mig, men da jeg lod som om jeg gik i retning af toiletterne gav hun op.

Uset kunne jeg dermed smutte hen til en sikkerhedsvagt, der kunne oplyse mig om hvor den private lounge befandt sig henne. Den groft byggede bodyguard ledte mig ind bag et rødligt gardin og nedad en dunkel gang. ”Her miss,” informerede han mig stift om og efterlod mig foran en tungtudsende dør. Med hjertet raslende usikkert i brystet og rystende hænder begav jeg mig på vej ind i rummet, der udstrålede luksus på alle niveauer. Det var dog ikke trævæggene eller de sorte lædermøbler, der sugede alt lyset ud af rummet, nej det var den yngre kvinde, der stod afventende ved et blomsterarrangement.  Hun var iklædt en gulvlang sølvkjole, der ligesom hendes næsten hvide hår lynede i krystalkronernes lys.

“Hvad er det, der er så presserende, at jeg blev nødt til at tage herud?” sukkede hun arrogant og placerede en hånd på sin ene hofte. Hendes lange rødmalede negle borede sig let ind i kjolens stof. Vurderende trådte jeg et par skridt tættere på hendes kølige person og blev ramt af det samme lys, som hun stod badet i. ”Jeg er ved at miste grebet om ham.” erkendte jeg og bøjede hovedet mod gulvet, idet et arrigt glimt skar sig vej igennem hendes forstenede blik. ”Hvad mener du med ’miste grebet’?” bed hun vredt og rev en hvid blomst ud af dens vase. Siden gav hun sig til at pille de hvide kronblade af et for et.

Jeg sank en klump og afskyede den følelse af angst som kvinden frembragte lige under mit hjerte. ”Zayn er atter ved at åbne sit hjerte overfor Haley…” forklarede jeg og tog mig selv i at hakke mig vej gennem nogle af stavelserne. Jeg var aldrig usikker, men her i dette lokale et sted bag festens pulseringer med denne isdronning, var jeg som en mus blandt fælder – one wrong step and SMACK! Game over...

Kvinden lo, men hun var langt fra underholdt. Den afplukkede rest af tidligere nævnte blomst faldt tynget fra hendes spinkle fingre og ned på gulvets blanke overflade. ”Jeg troede, at det stod dig klart, at lige netop det ikke måtte ske!” sagde hun isnende og cirklede omkring mig, således at lyden fra hendes stilletter klikkede advarende til mig. ”Han er sin egen person; jeg kan ikke kontrollere alt han foretager sig! Hvad vil du have, at jeg skal gøre?!” udbrød jeg desperat og opfangede endnu en gang frygten, der havde fået lov til at overtage min krop i hendes nærvær. ”Jeg foreslår, at du får orden på det.” vrissede hun beordrende af mig og stoppede sin klikkende stiletmarch. ”Det er trods alt hvad jeg hyrede dig for.” fremhævede hun kælent og lod en skarp negl løbe henover min lettere blottede ryg.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

FINALLY!!! I modtager hermed officiel tilladelse til at skælde mig ud for forsinkelsen...men her kom kapitlet endeligt og jeg håber I synes om det :) Hvem tror I det er Tessa taler med? Og hvad menes der med, at hun er blevet hyret? Uh, drama coming up :D

Håber I har det godt alle sammen og jeg glæder mig til at høre fra jer! 

Lots of love <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...