The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14599Visninger
AA

37. Loving you is all I have ever done

Zayn’s P.O.V.

Det føltes som den perfekte morgen i det mine øjenlåg deltes og lod et par skære solstråler ind. Haley lå endnu sovende ved min side og mellem forsigtige vejrtrækninger mumlede hun vagt lydløse budskaber. Jeg lo stille og hvilede mit hoved på min albue. Herfra kunne jeg roligt lade mine øjne fængsles af hendes kønne ansigt; munden der buede afrundet, de blonde lokker der bølgede som fine silketråde af spundet guld og de glatte øjenlåg, der endnu forseglede hendes havblå øjne fra omverdenen. Tungt pustede jeg ud og fornam hvorledes min krop for første gang i lange tider faktisk føltes fuldt udhvilet. Jeg trak på smilebåndet og lænede mig derefter indover Haley, for at kysse hende blidt. Perfekt var ordet, der beskrev øjeblikket allerbedst. I hvert fald for en stund, for i det mine læber trak sig væk fra Haley’s mindedes jeg de sidste ord, som hun havde mumlet til mig i de tidelige morgentimer inden vi faldt i søvn.

Vores læber brød endnu et brændende kys og jeg ønskede at holde ved dets fortryllelse, men med en hånd hvilende mod mit kraveben holdt Haley mig på afstand. Hendes øjne så hjerteskærende dybt ind i mine og som en havoverflade ved midnatstide syntes alt lys at druknes deri. Roligt lagde jeg en hånd spørgende mod hendes kind, hvilket kortvarigt fik hende til at slå blikket nedefter. ”Hvad med Tessa?” mumlede hun i stødvise og næsten åndeløse ord. Tystheden i Haley’s bedrøvede forespørgsel lagde sig kvælende om mit svælg og fik et koldt jag til at fare igennem mit indre. ”Hun er ikke af betydning længere,” forklarede jeg stille og trangen til at dele min vrede over Teresa’s opførsel steg. Jeg undertrykte dog dette, for Teresa Thomson havde allerede ødelagt nok for Haley og jeg, hun skulle ikke også tillades adgang til denne aftens magi. ”Men Zayn---” indvendte Haley. Mere fik hun ikke sagt førend jeg lagde en tyssende finger mod hendes munds blødhed. Haley tav og lod sig ved mine berøringer falde tilbage i sengens svøb.

Som gårsdagens minder sløredes af nutidens kraftige påtrængen, fæstnedes mit blik atter på Haley. Under øjenlågenes tynde hud rørte hendes øjenæbler på sig. Et søvnigt, men lykkeligt suk flød fra hendes næsebor idet hun indfangede mig med sit blik. ”Godmorgen,” smålo jeg drillende og kildede hende forsigtigt i siden. Haley vred sig ormende mellem dynens mange lag. ”Morgen,” fnes hun og udelod ordets første stavelse. Hun rejste sig en anelse på albuerne, således at vores læber kunne mødes i et mere fysisk end verbalt godmorgen. ”Hales?” begyndte jeg kvækkende, da hun brød kysset og i stedet gav sig til at lægge sig bedre tilrette - hendes hoved var nok en smule værkende grundet alle de vodka shots hun havde hældt ned aftenen forinden. ”Mhm,” mumlede hun fraværende og slog til sin hovedpude, for at den skulle danne en hulning til hendes baghoved. Derefter sank hun tungt tilbage mod dens eftergivenhed. 

For en stund slog min tunge knuder på sig selv og holdt dermed mit stemmebånd stangen. Det jeg havde i sinde at tale med hende om var heller ikke just behageligt, men sagen måtte konfronteres. Dermed fik denne følelse af at skylde Haley en forklaring min stemme til at bryde igennem al modstanden. ”Med hensyn til Teresa,” begyndte jeg som om vi netop havde snakket om hende. Haley, der ellers havde forholdt sig søvndrukken og afslappet, mens solen badede hende i sit gyldne lys spændtes nu under min udtalelse. Hun så ud til at ville sige noget, men et bid i underlæben holdt hende tilbage. Flygtigt dannedes en klump i min hals, men jeg fik hurtigt bugt med den og tungen kom igen på geled. ”Slog hun dig virkelig?” spurgte jeg tynget og kunne ikke lade være med at flette mine fingre ind mellem Haley’s, der rystede vagt.

Forskrækket satte hun sig ret op og ned på madrassen og fik med hast viklet sin hånd ud af min. ”Hvordan kan du kende til det?” udbrød hun forfærdet og hendes øjne spærredes op. Ærgrelsen over, at hun virkelig ikke havde betroet mig med Teresa’s ondskabsfuldhed indfandt sig atter. I modsætning til dagen før hvor Niall brutalt havde åbnet mine øjne så slog sandheden mig endnu hårdere nu, hvor jeg så hver eneste streng af smerte i Haley’s blik.

Ligesom Haley satte jeg mig op og rykkede min krop tættere på hendes. ”Hvordan kan det være, at jeg ikke kendte til det?” undrede jeg mig beklemt og tvang stædigt mine hænder rundt om hendes, der lå livløst mellem dynens folder. ”Niall fortalte dig det, gjorde han ikke?” konkluderede hun irriteret og skubbede mig atter fra sig. ”Måske, måske ikke. Det sådanset ikke pointen Haley, hvorfor fortalte du mig det ikke?” pressede jeg fortsat på og frustrationen begyndte at vise sig hos Haley. En rødmen steg i hendes kinder og hun måtte synke besværet. ”Jeg ved det ikke. Jeg var vel bare ydmyget. ” erkendte hun bitterligt og fortsatte sine indrømmelser:  “Desuden, så ville jeg ikke have, at du skulle tro, at jeg bare fandt på det for at sætte Tessa i et dårligt lys.”

For den da også Haley! Råbte jeg inden i mit hoved og denne arrigskab kom kun til udtryk udenpå idet jeg strammede mit greb om hende. Haley’s blå irrisser skød op fra vores sammensmeltede hænder, således at hun stirrede mig vantro i øjnene. ”Hun udøvede fysisk vold på dig og truede med at gøre det igen! Du skulle have sagt noget,” beordrede jeg hende og forsøgte at fremskaffe et blidere toneleje, for jeg var egentlig mere vred på Teresa og mig selv, end jeg var på Haley. Et suk eroderede fra Haley’s lunger og jeg vidste, at hun indså hvad jeg mente med al min vrede. ”Det ved jeg og jeg er ked af det.” tilkendegav hun stille og hendes mimik trak sig sammen.

Jeg samlede mig selv ved at trækket vejret langsomt ind og ud af et par gange. Mine følelser blev altid forstærket og løb af med mig når jeg befandt mig i selskab med Haley – it’s what she does to me. Nu var det mig, der gav slip på hende for at trække en hånd igennem mine uglede lokker. Denne handling brød mere end vores fysiske kontakt, for vi så begge bort. ”Du skal ikke være ked af det Hales, du skal bare vide, at du kan komme til mig med hvad som helst.” fortalte jeg hende ærligt og vendte mit blik tilbage i hendes retning. Hun fulgte efter og låste vores øjne i et gnistrende spind. ”Zayn, det ved jeg…jeg var bare fjollet,” påpegede hun næsten lydløst og trak på smilebåndet. Hvad var det lige jeg sagde med, at Teresa ikke skulle ødelægge noget længere?

Haley’s P.O.V.

Forsikrende lagde jeg armene omkring Zayn’s hals og sugede hans bedøvende duft til mig. Hans hænder fandt vej til min lænd og med sine arme pressede han mig ind til sig. En vilter varme spredte sig og mit hjerte kunne ikke dy sig for at pumpe forjaget ved tanken om, at Zayn endelig var min. Tessa var ude af billedet, Zayn kendte til hendes sande jeg og i denne perfekte stund syntes alt muligt – only the sky was the limit. ”Der er også noget andet…og det er ikke om dig, det er om mig.” fremsagde Zayn dog sagte og hans læber ramte min nakke med mellemrum mens han talte. Jeg trak mig en anelse ud af hans favn for at se ham an, men ikke mere end højst nødvendigt – jeg ville holde ved ham og denne morgenstund, jeg ville føle hans bankende hjerte mod mit og hans arme omkring min torso.

”Well, I’m intrigued.” drillede jeg fjollet og vi tog os selv i at le af min dårlige morgenhumor. Men som det så ofte skete, så stivnede det milde glimt i hans øjnes brunhed hurtigt og en alvor tog bolig deri. “Haley, jeg forlangte, at du fortalte mig sandheden, så nu er det måske på tide, at jeg gør det sammen. Løgnene og hemmelighederne må og skal stoppe nu.” konstaterede Zayn og hans brug af mit egentlige navn afslørede, at han var dybt seriøs. Med sine fingre lagde han et par nervebesatte strøg langs mine kindben inden han fortsatte: ”Jeg var blind en overgang, men Haley jeg har åbnet mine øjne overfor hvad jeg vil have og jeg vidste det vel egentlig fra begyndelsen.”

Jeg vovede ikke at afbryde, for at spørge indtil hvad han helt præcist mente. Nej, jeg nikkede blot forstående. ”Jeg vidste det den dag i regnen, jeg vidste det da du kyssede Liam, da Amy afslørede dine løgne, jeg vidste det om bord på flyet tilbage til Storbritannien, jeg vidste det ved The Brit Awards, da du dukkede op i min dør, jeg vidste det juleaften, jeg vidste det da vi optrådte på scenen sammen og da du til sidst opgav at vække mit hjerte. Jeg vidste det for hvert åndedrag jeg tog, dog tillod jeg mig selv at glemme, men jeg vidste det altid.” sagde Zayn og for hvert ord blev hans opremsning mere og mere hektisk. For at berolige ham efterlignede jeg hans tidligere berøring af mit ansigt. Med højre hånd strejfede jeg hans kindben og siden lod jeg mine fingre løbe henover hans kæbeparti og derfra forbi hans øre, hvorefter de fæstnedes i hans kulsorte hår.   

Som legede vi kongens efterfølger fulgte han mit eksempel og med begge sine hænder begravet i mine lyse lokker så han direkte ind i mine øjne. “Jeg vidste, at du er den eneste for mig.” annoncerede Zayn. Mens disse ord undslap fra hans hjerte steg intensiteten og forcen i hans blik. Forkludret hev jeg vejret til mig, men det var som om atmosfæren modarbejdede mit ønske om at indtage mere af dens oxygen. Jeg ville have erkendt, at han også var my one and only, men et spørgsmål faldt mig ind og steg hurtigt i graden af betydning. “Hvorfor så alt skuespillet og tricksne over de sidste mange måneder?” faldt det hikstende over mine skælvende læber. Styrken jeg før havde været iført krakellerede nu og efterlod intet andet end mit skrøbelige selv.

”Jeg kunne ikke acceptere, at jeg var i stand til at være så forelsket i én eneste pige…og at den pige var dig.” hviskede Zayn til mig. Hans tommelfingre straktes kærtegnende udefter hvormed han berørte mine kinder flygtigt. Som bærebladene, der på en sart rose løfter dens kronblade op mod solens livgivende stråler, holdt han mit ansigt mellem sine hænder. ”Hales, jeg elsker dig…uanset hvad der sker.” bekendtgjorde Zayn dernæst. Som en dæmning, der uden varsel lader vandet bryde igennem, tordnede hans erklæring indover mig. Overvældet af enhver form for følelse jeg var i stand til at bære i mit hjerte, lo jeg.

Zayn fortrak en uforstående mine og straks halede jeg min latter i land. ”Jeg troede aldrig, at jeg skule høre dig sige de ord.” henåndede jeg og sank besværet idet ordene syntes at vokse sig større og uformelige i mit svælg. Et kort øjeblik forblev Zayn en anelse fornærmet over min reaktion på hans dybfølte indrømmelser, men han indså, at jeg ikke vidste mine levende råd – skulle jeg le eller græde, jeg var bare ufattelig lykkelig. Med denne opklaring summende omkring os knuste han enhver form for tvivl, der endnu måtte findes imellem os ved at presse sine læber imod mine.

Endnu indfanget i hans passionerede kys smilede jeg, hvilket fik Zayn til at trække sig modvilligt væk. ”Men nu da du har, så har du bare at tro mig.” smilede han varmt og blinkede skælmsk med reference til igår aftes, hvor jeg hårdnakket havde nægtet at tro hans kærlighedserklæringer. Forsigtigt nikkede jeg stadig med hans hænder som mit ansigts indramning. ”Jeg elsker også dig.” betroede jeg ham og som Nordstjernen en klar vinternat antog hans øjne en stærkere metallisk glans. Zayn’s øjeblikkelige glæde fik et par fornøjede tårer til at danse frem for mit blik. Ingen af os nåedes dog for alvor at registrere dem førend mine øjenlåg gled for som et scenetæppe idet Zayn’s mund atter lænedes sig mod min og ikke gav slip før en fælles luftmangel meldte sin ankomst.

***

Harry’s P.O.V.

Jeg hang halvslumrende indover køkkenbordet og orkede kun at hilse halvhjertet på Niall og Louis’ morgenhilsner. Også de så ud til at have haft en hård nat. Jeg selv havde sovet som i den syvende himmel, men alligevel havde min underbevidsthed ikke rigtig ladet mig hvile ordentligt ud. Kate havde ligget mindst lige så urolig ved min side og ved 3-tiden i nat var vores blikke mødtes. På trods af at intet ord blev ytret mellem os så vidste vi begge hvad dagen i dag betød – time to say goodbye…

”Godmorgen drenge,” lød det bag mig og idet jeg vendte mig om trådte Kate smilende ind i rummet. Hendes positivitet havde altid fascineret mig og ofte smittet af på mig, men i denne stund var det næsten ikke til at bære. Langsomt gik hun mig i møde og hvilede sine læber forsigtigt mod mine. Jeg lagde en hånd om hendes nakke for at holde ved kysset, men lige så hurtigt som hun var kommet til mig, lige så hurtigt gled hun fra mig. ”Hvad kunne I tænke jer at spise?” spurgte hun os alle og hendes forsøg på at være okay med det hele fik mig til at sukke.

”Skal jeg ikke hjælpe dig, Katie?” foreslog Niall, hvilket fik Louis til at skæve til mig. ”Jeg er ikke rigtig sulten,” mumlede jeg som om det besvarede alle spørgsmålene, der hang i luften – både de udtalte samt de uudtalte. Skeptisk så Kate på mig og lagde mistroisk sine arme overkors. ”Heller ikke jeg,” støttede Louis mig og rejste sit hoved på sine albuer. ”Kom nu drenge, op med humøret,” opfordrede en nytilkommet pigestemme og Jamie overhalede Liam, der var på vej ind i køkkenet. ”Det er let nok for dig at sige, du skal ikke sige farvel til din kæreste i dag,” protesterede jeg alvorligt og greb Kat ved hendes talje. Hun fnes sødt idet hun landede på mit skød.

Jamie åbnede sin mund for at komme med et modargument, men tiden var ikke til det, for i næste nu ramlede et udbrud over Louis’ læber. ”Jamen jamen, om det ikke er sexguderne fra anden sal!” provokerede han flabet og hans dundrende budskab var sendt i retning af Zayn og Haley, der lettere flirtende kom gående ned af trappen. Haley spjættede og var sikkert faldet på næsen ned af de sidste fem trin hvis ikke det havde været for Zayn. Han lo kærligt over hendes klodsethed, mens Haley selv rødmede. Jeg lo hæst for mig selv og Kate, der endnu belejrede mine lår puffede irettesættende til mig.

Jeg fik da også begge James-søsterens vrede at føle, for så snart Haley havde genvundet balancen gloede hun olmt på mig. Hun rømmede sig skarpt, som var det mig, der lige havde kaldt dem ’sexguderne’. ”Hvad jeg hørte intet!” forsvarede jeg mig selv og forsøgte at lade som om jeg ikke lige havde bevidnet Lou’s dril eller mit eget grin. ”Det gjorde vi!” annoncerede Nialler på nippet til at lyde stolt. Jeg så underligt på ham – hvad snakkede drengen om?

Dette fik jeg naturligvis snart svar på, for Louis bød ivrigt ind med en forklaring. “Også i den grad! Deres værelse var lige ved siden af vores og væggene er altså ikke lydtætte!” proklamerede Tommo højrøstet og spruttede af latter idet hans bekendtgørelse havde nået os alle. Niall skraldgrinede med på den, jeg selv lo også indtil Kate hamrede en albue ind mellem mine ribben, hvilket slog luften ud af mig – derefter hostede og hakkede jeg blot. Liam og Jamie bed sig monotomt i underlæben, for at holde latteren tilbage, men den formåede fra tid til anden at undslippe klukkende fra hver deres brystkasse. Kate, der desperat prøvede på at kontrollere situationen på vegne af sin blegnende søster måtte til sidst også overgive sig.

Hele selskabet lo dermed i forskellige volumener, mens Zayn rullede øjne af os alle. ”Guys!” peb Haley og så sine kramperamte venner an. ”Så barnlige,” pointerede Zayn og smilede skævt idet han lagde en arm om Haley’s stivnede person. Med et blidt kys på kinden blødte han hende op og hun blev som gele i hans favn – there is nothing like love. Som havde Kate lyttet ved dørene til mine alvorsfulde tanker rømmede hun sit sidste fnis bort. Som for at sætte sin etiker og moral på plads rankede hun sig siden.  

”Jeg undskylder på vegne af disse halvhjerner. Hvad de i virkeligheden mente, var; at vi er glade på jeres vegne,” rettede Kate vores morskab til og omfavnede sin søster. Haley gav efter og med et bredt smil erkendte hun, at Lou’s Sassmaster joker alligevel var en smule humoristisk. ”Præcis, vi er ekstatiske!” medgav Tomlinson siden og klappede Zayn på skulderen – godt scoret lo hans kække blik. ”Helt sikkert, for nu skal vi nemlig ikke længere høre på Haley længes klynkende efter Zayn,”påpegede jeg nonchalant og Kate brækkede endnu et af mine mørbankede ribben.

Hay undskyldte sig derpå fra Zayn’s arme og satte i målrettet trav i min retning – åh åh, bøllebank under opsejling! Heldigvis for mig åbnede Niall sin mund inden Haley nåede mit legeme. ”Og Zayn’s æra af at være en idiot er endelig forbi,” tilføjede Niall venskabeligt og druknede sin dril i et glas mælk og et rundstykke. I hvad der forekom som flere sekunder overvejede Haley at lade håndmadderne ramle nedover Niall i stedet, men med hovedet på skrå erklærede hun sig enig i Nialler’s annoncering – Zayn havde været en idiot sammen med Tessa. På trods af denne sandhed, så fik Niall et par broderlige lammere af Zayn, således af hans tidligere indtagede mælk og rundstykker blev skvulpet godt sammen. ”Når enden er god er alting godt venner,” lo Louis formildende, men jeg fik nu også en smule klø alligevel.

Med Haley’s hænder kravlende og kildende et hvert sted de kunne komme til, søgte jeg efter hjælp i Kate’s øjne og siden i Louis’, men begge trak de uskyldigt på skuldrene – you get what you deserve. Fanget i noget der mindede om en mild fortolkning af en halvnelson hev jeg efter vejret og kæmpede mig fri af Haley’s greb så godt som jeg nu kunne. Skuffet over min frigørelse fnøs Hay og daskede understregende til mig. ”Efter alt det bavl, så kan jeg ikke fatte, at jeg siger dette; men jeg kommer sgu til at savne jer,” brokkede hun sig en anelse ironisk og hævede utilfredst sine øjenbryn idet vi andre blot lo.

Louis kom til og hev Haley til sig, hvilket forekom mig ret befriende – ikke mere overhængende fare for at blive slået ned. I stedet nærmede Kate sig og trak et par fingre igennem mit hår. Jeg lagde hovedet tilbage således at mit baghoved lænede sig opad Kat’s brystkasse. Hun smilede ned til mig og plantede flygtigt sine læber mod mine. ”I lige måde love, jeg mener tænk lige over det; vi fem lads vil være stuck med hinanden i guderne må vide hvor lang tid!” deklarerede Louis lettere skræmt og klamrede sig teatralsk til Haley’s figur.

Hun lo hjerteligt af ham og klappede Tommo medfølende på hovedet – life is tough. Liam rykkede uroligt på sig og lagde tydeligvis an til at sige noget idet han tænksomt lænede sig indover kogeøens bord. ”Hvorfor kommer I så ikke bare med os? Sommeren er jo ikke forbi endnu.” pointerede han spørgende og rejste et øjenbryn, hvilket åbnede hans øjne op – hans blik var lige så åbent, som hans arme. Sukkende rullede jeg med skuldrene, for dette forslag var jo ikke ligefrem nytænkende. Nej, det var allerede blevet slået itu af Kate aftenen før – Haley havde en karriere, der skulle passe her og Kate kunne ikke forlade sin søster. ”Ja, hvorfor ikke? ” udbrød Zayn optimistisk og havde vidst ikke lagt mærke til min opgivende attitude.

Niall’s P.O.V.

På trods af at Liam’s tankegang ikke var synderlig revolutionerede, så udtalte han præcis det, der havde summet rundt i alles underbevidsthed siden Kevin havde forlangt vores tilstedeværelse i London snarest muligt. Det er ikke en gang løgn når jeg siger, at jeg faktisk havde en drøm i nat omhandlende 1D+James-douen+Jamie Samson i London centrum…og så var der selvfølgelig også noget med nogle skyer lavet af cotton candy og regn, der blev til pytter af fondue chokolade – men altså you get the picture, right?

Lige netop derfor følte jeg også en trang til at forsøge mig med noget seriøs overtalelse. Med ansigtet lagt i de sødeste og mest overbevisende folder trådte jeg til for at støtte op om Liamo. ”Årh, vil I ikke nok? Ellers skal vi andre bare trækkes igennem Zayn og Harry’s nætter fyldt med savn,” bad jeg forsigtigt og smilede blændende til både Haley og Kate. De to søstres blikke mødtes og det var åbenlyst, at deres beslutning afhang af hinanden – ingen af dem ønskede at efterlade den anden. Usikkerheden de siden udviste ved at se ned kom sig af, at ingen vidste om Kate’s forældre ville lade hende tage af sted og Haley havde jo en karriere, der på det seneste var blevet skudt ret godt i gang takket være en god gammeldags omgang 1D-førstehjælp – vi snakker kunstigt åndedræt…og lidt mund til mund, hvis I forstår…okay, sorry det var under bæltestedet.

”Katie og Hallie have mercy!” klynkede Lou og som en smidig orangutang slyngede han en arm om hver søster og trak dem derpå med sig i retning af gulvet. ”Lou!” hvinede Haley. ”Tomlinson!” beklagede Kate sig. Kort efter omfavnelsens påbegyndelse forsvandt de alle tre da også bag kogeøen og skraldgrinende et sted dernedefra hørtes Haley’s klare stemme. ”Altså, jeg er med på den hvis Katie er,” hikstede hun halvt leende, halvt spørgende. Harry’s ansigt lystes op og han fnes fjollet af kluddermorlegen, der endnu fandt sted ved hans fødder. Tommo vidste sgu hvad han lavede…især når man skulle tro det modsatte – that’s how the Sassmaster works!

For en stund hørtes intet andet end tre kroppe, der kæmpede for at befri sig selv og nysgerrigt strakte vi andre hals. ”Hmm, min mor kan vel godt undvære mig lidt endnu,” mumlede Kate og tog gladelig imod Harry’s håndsrækning idet toppen af hendes hoved, samt et par fingre kom til syne over bordets kant. ”Sådan skal det lyde!” jublede Louis, der stadig ragede rundt på gulvet, mens Zayn assisterede Haley tilbage på højkant. ”Så må vi bare håbe, at der er plads om bord på vores jet,” jokede jeg flabet iblandet en anelse seriøsitet – der kunne faktisk godt gå hen og blive en anelse pladsproblemer.  Roligt, mens min kommentar sank ind hos selskabet smuttede jeg hen til Louis. Jeg stak en arm under hver af hans armhuler og selvom han sagtens selv kunne formå at rejse sig, så hjalp jeg nu til alligevel – that is what friends are for.

”Ellers tager vi bare mit,” røg det storladent ud af Jamie i næste sekund. Det var ment som en venlig assistance, men ingen kunne overse hvor arrogant det lød – Har I ikke nok plads? Nå, men så tager vi da bare min private jet, som er langt større og dyre end jeres, haha. ”Wow, put your money where your mouth is,” tumlede det lige netop derfor skælmsk udover både mine og Lou’s tandgitter. Som var vi to uopdragne knægte rystede Haley på hovedet, men tillod dog et muntert glimt at tage bolig i hendes øjne. Liam derimod rømmede sig utilfredst og gav sig til at tale til Jamie som om vi andre ikke var til stede – han satte komedien i gang. “Jeg har en bedre idé babe, vi lader Niall og Louis gå hjem til London,”  foreslog han og på trods af sin påtagede alvor skinnede morskaben igennem hans mimik.

”Hey!” protesterede Louis og jeg os atter i kor og tog på vores egen måde del i skuespillet ved at lægge armene overkors. ”Sorry mates, min loyalitet ligger hos Jamie,” forklarede Liam og vendte sig i retning af os med en uskyldig mine samt et ubehjælpeligt skuldertræk. ”Pft, kærestefolk så kærestekedelige,” brokkede jeg mig og fik et anerkendende klap på rygstykkerne af Lou Bear, mens resten af den forelskede flok omkring os så mere eller mindre uimponeret til. ”Okay, jeg tæller til tre,” annoncerede Haley og modtog sigende blikke fra Zayn, Liam, Jamie, Kate og Harry. Uforstående så jeg selv på Louis, der blot spærrede øjnene op og rynkede panden sammen – vi var helt blanke og på bar bund, hvad mente hun?

”1,” smilede Haley sødt til mig og trådte lidt fremefter, hvilket fik mig til at vige tilbage. ”2,” forsatte hun indtrængende og alle så de ud til at varme deres knæled op ved at sitre fra side til side, fra venstre fod til højre fod. ”3!” hvinede hun og jeg blev trukket bagud af Louis, der nu havde opfanget hvad der foregik – alle som én satte kærestefolkene efter os. ”I kan vente jer!” advarede Jamie os. ”Bare pas på!” kom det fra Kat. ”You get what you give!” annoncerede Haley. Skrækindjaget og på hektisk flugt spurtede både Tommo og jeg af sted på må og få med et gibbende håb om ikke at ende i en blindgyde – oh, have mercy! Bag os løb, luntede, spurtede og skramlede fodtrin – selv Harry, Zayn og Liam forfulgte os – forrædere! Det så sgu ud til, at vi faktisk kom til at løbe til London – see you on the other side!

______________________________________________________________________________________________________

Det var så det! Mine damer og herrer(hvis der er nogle af jer? ;)), 'The Liar in Me 2 - Love Me Now' er officielt afsluttet! :O 

Skriv endelig hvad I synes, lidt feedback gør så godt og især hvis I har nogle ønsker til fremtidige movellaer - f.eks. 3'eren, der nok snart skal udkomme med sit første kapitel :D 

Uh, her på falderebet må jeg spørge jer: nu da vi har Zaley, Jiam og Karry, hvilken et par er jeres yndlings og hvem ville knuse jeres hjerte hvis de gik fra hinanden? Og så selvfølgelig, hvad tror I, at der kommer til at ske i 3'eren? Lad mig endelig høre, for jeres mening betyder jo alt! 

Håber I har en fantastisk søndag trods vejret <3

Lots of love,

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...