The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
15646Visninger
AA

22. Lovely enemies

Haley’s P.O.V.

”Godmorgen, godmorgen til hele bondegården!” kvidrede Jamie alt for tæt på mit øre. ”Solen skinner nu foroven!” slog Louis sig grinende til hende, henne fra døråbningen og jeg vred mig rundt i sengen. Mit hår lå som en værre bulter redelighed henover mit ansigt og dynen havde viklet sig om mig således, at den dækkede mit bryst og snoede sig om mine ben, mens lår og mave var blottet.

”Er du nu sikker på det Lou?” mumlede jeg utilfredst og pustede nogle hårstrå op i luften. ”Yup, bare se her!” deklarerede han lykkeligt og hev ivrigt gardinerne til side så solen ganske vidst strømmede overvældende ind i lokalet. ”Kom nu op med dig din dovenlas,” fnes Jamie og dumpede ned i sengen, så jeg røg et par centimeter op i luften – dermed ikke antydet, at hun var tung. Jamie Samson var som et siv...næsten i hvert fald. ”Har du fået vækket hende til live Jay-Jay?” spurgte Liam højlydt inde fra stuen og ved lyden af hans stemme sprang mine øjne overraskende op. ”Jay-Jay?” undrede jeg mig og hævede et vurderende øjenbryn idet jeg så Jamie an. Hun rødmede let under mit blik, hvilket fik Lou til at rulle med øjnene inden han forsvandt.

”Sig mig lige, hvor længe I har kendt hinanden?” måbede jeg og var med ét lysvågen og klar til dåd. Jamie og Liam havde mødt hinanden for hvad 24 timer siden og han havde allerede døbt hende noget så sødt som Jay-Jay? ”Måske sås vi et par gange efter Brit Awards,” svarede hun og pillede nervøst ved sengetæppet. Jeg skulle til at udspørge hende nærmere, men hun blev reddet fra et tredjegradsforhør fordi selveste Liam dukkede op. Flovt, smuttede Jamie lynhurtigt forbi ham og ind til de andre. Et kort øjeblik sad jeg mere eller mindre chokkeret tilbage i sengen, for det havde de da godt nok formået at skjule godt! Jeg havde på ingen måde opfanget noget som helst, det skulle da lige være et par diskrete blikke mellem dem af og til, men...altså ikke fordi jeg havde noget imod det. Jeg ville være ovenud lykkelig hvis de to forfærdelig dejlige mennesker havde fundet hinanden - dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne ville have det officielt at vide.

”Godmorgen solstråle!” drillede Liam og slog intetanende ud med armene. ”Jay-Jay?” fnøs jeg spørgende og steg ud af sengen med et smørret grin. Kære Liamo stod stumt og så til mens jeg trak en hættetrøje over hovedet og spankulerede ud i køkkenet. ”Jaloux?” smilede han idet han genvandt mælet. ”Årh hold da op!” grinede jeg og gav ham en tøset lammer. Han skulle til at komme med et modsvar, men straks blev min opmærksomhed revet væk fra ham.

”Så er der morgenmad alle sammen!” kaldte Tessa husmoderligt og nikkede et godmorgen til mig idet hun strøg forbi med et par tallerkener fyldt med bacon og pandekager. ”Er hun ikke dejlig?” udbrød Niall ovenud imponeret og luntede ind i spisestuen. ”Ja, hun har ordentlig haft travlt,” tilføjede Liam og forsvandt efter Niall. Åh, gud hvor havde jeg sovet i timen! Tessa var simpelthen utrolig og lige netop i det øjeblik jeg trådte ind til bordet hvor de andre sad og ventede indså jeg hvor helt igennem perfekt hun jo egentlig var – der var mad fra ende til anden og med stor ærgrelse måtte jeg indrømme, at min pyjamas sad enormt godt på hende.

”Er du ikke sulten Hallie Bear?” lo Louis og klappede stolen ved siden af ham. ”Øhm, jo,” snøvlede jeg og satte mig ned med et tungt bump. ”Sovet godt?” spurgte Harry og blikket i hans øjne fik mig til at rette lidt mere på mit morgenhår. ”Spis nu bare din skørtejæger,” fnes Kate fra bordenden og jeg måtte bide mig stramt i læben for ikke at le. Resten af selskabet med undtagelse af Harry grinede selvfølgelig og jeg måtte indse, at mine ærkefjender var ret så vellidte.

***

Kate’s P.O.V.

Der var næsten helt tyst i hytten, hvilket delvist havde noget at gøre med, at bygningen var så stor, men også fordi de fleste var nede ved søen for at bade. Det var fjerdedagen og først i dag havde det været varmt nok til den slags fornøjelser. Hermed var Tessa, Jamie, Haley, Niall, Liam, Zayn og vidst nok også Louis spurtet derned. Jeg til gengæld var ikke i humør til det og guderne måtte vide hvad Harry foretog sig. Fløjtende slentrede jeg fra badeværelset og ud på den åbne veranda. Herude skinnede solen endnu mildt og dens stråler fik mine kinder til at gløde med varme. Glade hvin og plasken kunne tydeligt høres nede fra badebroen. ”Hey Katie,” hilste en lystig drengestemme et sted bag mig. ”Yeah,” mumlede jeg og snurrede rundt. Jeg blev med det samme indfanget af et par intenst grønne øjne. I den lette brise dansede Harry’s krøller flygtigt omkring hans ansigt, der var prydet af perfekt rundede smilehuller.  ”Jeg tænkte på om du havde lyst til noget sen frokost?” smilede han venligt, men for at slippe ud af hans øjnes dyb vendte jeg ryggen til ham. ”Sorry, I don’t do that,” svarede jeg og fnes næsten over hvor dumt det lød.

Harry opfangede vidst også idiotien, for han kom helt hen til mig. ”Spiser du ikke frokost?” lo han og lænede ryggen mod rækværket foran os. ”Jo, men ikke med fyre…som dig,” forklarede jeg og en pludselig kulde blæste indover os ude fra søen. Jeg gøs og undgik unødvendig øjenkontakt ved at stramme min grå cardigan omkring min krop. ”Nå, jamen nu har jeg ellers lavet treretters menu og det hele,” plaprede han løs og tog sig ikke vitterligt af min ret fornedrende udtalelse. En drillende nedslagenhed lagde sig dog tilrette i hans blik. ”Har du selv lavet mad?” fnøs jeg uimponeret og grinte ved tanken – Harry Styles i et køkken…right. ”Selvfølgelig! Har det forbigået dig, at der ikke findes en eneste restaurant i miles omkreds?” pointerede han flabet og strakte hals. Dermed fangede hans hår atter vinden og et pust af hans cologne ramte mig forførende.

Med armene lagt stramt om mig selv i irritation over hans overlegenhed, grublede jeg længe over hvad mit svar skulle være. Allerede færdiglavet frokost med Harry Styles eller besværlig madlavning med tilhørerende oprydning med mig selv? ”Fint, men kun fordi jeg er ved at gå til af sult,” svarerede jeg og gjorde et stort nummer ud af at understrege mine simple årsager for at gå med til det hele. Straks lyste knægten op i et blændende smil og han følte vel, at han havde vundet, hvilket fik mig til at sukke tragisk.

***

Harry’s P.O.V.

Jeg tog et par lette dansetrin og efterlod picnickurv og –tæppe ved hoveddøren. Det var egentlig besynderligt, at jeg fandt mig selv så betaget af Kate, der gjorde sit for at slippe af med mig. Måske var det lige netop det, der gjorde udsvinget i min interesse. Hun befandt sig i en hytte sammen med One Direction, men ikke på noget tidspunkt havde hun teet sig, faktisk var jeg næsten som luft for hende.

”Hey Hazza,” smilede Louis ud af det blå, hvilket kom lidt bag på mig. ”Hey Tommo,” hilste jeg tilbage og rakte ham et håndklæde fra klædeskabet, da han endnu var drivvåd fra sin seneste badetur. ”Hvor skal du hen?” mumlede han idet han slog det bløde frottéklæde om sig. ”Ud.” svarede jeg kort for hovedet og spejdede ned af gangen efter Kate – narrede hun mig mon? ”Med en picnickurv?” spurgte Lou skeptisk og skævede til det ternede tæppe og den flettede kurv ved døren. ”Ja.” konstaterede jeg og smilede skævt. ”Du husker vel hvad Haley sagde om at date Kate ikke?” sagde han og så triumferende på mig. ”Hvordan vidste du at…okay, jeg ser hvor du vil hen med det her. Du er bare jaloux fordi Kate kan lide mig og ikke dig!” konkluderede jeg i et lidt hånende tonefald. Louis grinede skælmsk og rystede på hovedet så vandet stod om ham som en våd hund. ”Nårh, det er klart, indlysende min ven. Hun elsker dig Hazza, hun har jo kun gjort dig til grin hvad tre gange? Eller var det fire? Jeg kan ikke helt ihukomme det,” spruttede han drillende og smed en arm rundt om mine skuldre, mens en pegefinger lagde sig vurderende på hans underlæbe.

”Åh hold mund Lou!” bandede jeg af ham og væltede hans løsthængende omfavnelse af mig. Med et vrantent fnys rystede jeg på hovedet af ham. Han slog en høj latter op, hvilket fik Kate til at springe til siden idet hun dukkede op i døråbningen. Hun var iført en cremefarvet striktrøje, stramme mørkeblå jeans og hvide Converse. Lige siden den første gang jeg mødte hende, havde hun altid været klædt i sofistikerede kjoler og høje hæle, men som hun stod der med lange løse krøller og en mørkerød beanie så hun kønnere ud end nogensinde før.

”Klar?” smilede jeg og fik et nøgternt nik som svar. ”Mor jer godt børn!” grinede Louis flabet efter os og vinkede med overdrevent løst håndled inden jeg smækkede døren bag os. ”Er han altid så tosset?” fnes Kate og lyden af hendes latter kom en smule bag på mig. ”Tja,” smilede jeg og pustede ud.

***

Jamie’s P.O.V.

”Jeg har savnet dig,” hviskede Liam til mig og flettede vores fingre sammen. En gloende rosa glød blussede frem på mine kinder og jeg kunne ikke tilbageholde et forelsket fnis, som jeg dog hurtigt druknede idet Haley syntes at se i retning af os. Hun havde holdt øje med os i flere dage, siden Liam kom til at lave sit lille mind-slip ved at kalde mig Jay-Jay i fuld offentlighed. Det var ikke fordi jeg skammede mig over kælenavnet eller mine følelser for Liam, men vi havde ikke officielt fortalt Haley noget om hvad der skete mellem os...vel sagtens fordi Liam var hendes eks-kæreste og hun var min veninde - way to break the girl-code! Men det var altså tosset så voldsomt jeg var faldet for ham efter blot et par aftener i London og nu fire dage ved Lake District. Oveni det var vores møde fuldkommen tilfældigt, da jeg i et forsøg på at komme i kontakt med Haley efter Brit Awards var endt med Liam i røret i stedet. 

Vi lå nu og slangede os langsmed søens sandede bred, mens vi forsøgte at holde lavprofil. Tessa og Zayn plaskede rundt ude på det dybe vand, hvor de af og til fangede hinanden i et passioneret kys. Hver gang dette skete så Haley, der ellers sad og spejdede udover de blåglimtende vover, væk.

Jeg vendte mig på mit grønne badehåndklæde, så mine øjne mødte Liam's. Han lå også ned, med sit hoved hvilende på sin overarm. Hans hår var fugtigt og klæbede en smule til siderne af hans ansigt, mens de brune øjne fik mig til at smile til det værkede i kinderne. Jeg ønskede mig sådan at snakke med Haley om det hele, men hver gang jeg havde taget tilløb var noget kommet i vejen eller ordene var kommet galt i min hals. Så i stedet fortabte jeg mig i Liam's tilstedeværelse. ”Jeg har også savnet dig,” lo jeg og rullede over til ham så vi delte hans lagen. ”Hvorfor ringede du ikke til mig efter jeg forlod UK?” mumlede han trist og hans øjne scannede mine.

Jeg bed mig hårdt i læben og ønskede inderligt at undgå det spørgsmål, for undskyldningen var tåbelig. ”Fordi du skulle tilbage til Haley…” forsøgte jeg, men Liam’s øjenbryn trak sig logisk nok sammen i uforståenhed - han havde efterhånden lært at læse mig. ”Fordi jeg var…bange for, at du ikke følte for mig hvad jeg følte for dig,” indrømmede jeg og skammede mig over min første udtalelse, samt følgende usikkerhed. Et varmt smil bredte sig på hans tynde læber, således, at hans hvide tænder kom til syne.

”Hvorfor smiler du så fjoget?” drillede jeg, dog endnu med tvivlrådigheden tyngende i mit hjerte. ”Fordi du er så sød, når du ikke fatter hvad der foregår lige for næsen af dig,” lo han og rejste sig på albuerne. Da jeg nærmest lå henover ham, endte jeg nu på knæ overskrævs på ham. Jeg spærrede straks øjnene op, dog gled mine øjenlåg hurtigt henover verdenen omkring mig idet Liam’s læber lagde sig som en blød forsikring imod mine - lavprofil...right. ”ISMAND!” skreg Haley og bukkede sammen af grin, idet Liam og jeg trak os forskræmte fra hinanden.

Jeg kastede et kejtet blik på hende og rakte tunge til hendes grinende ansigt, mens Liam lo hjerteligt. ”Hun er skør,” forsikrede han mig om så højt, at H lige netop kunne høre det. Hun rullede øjne af hans kommentar, men sendte mig siden et billigende blik og et kast med nakken som opfordring til at fortsætte hvad vi havde gang i. ”Det har jeg efterhånden lært,” hviskede jeg inden jeg lod mine slanke fingre lægge sig om hans nakke. Liam’s dybe chokoladesøer så på mig og jeg trak begæreligt hans ansigt tættere på. Hans vejrtrækning mødte min i et kort varmt sekund inden vores læber atter kolliderede.

***

Harry’s P.O.V.

Solen stod ikke længere højt på himlen og lyden af de andres glade snakken og jublen nede fra søbredden var uddød. Kun lyden af en let vind og Kate’s tilstedeværelse brød sommerluftens stilhed. Jeg havde egentlig ikke noget særligt kendskab til hyttens omgivelser, så frokosten havde vi indtaget på en blomstereng ikke så langt derfra.  ”Her smag én af de her,” opfordrede jeg hende og tog et jordbær fra den medbragte frugtskål.  Hun vristede sit blik fri fra den glødende himmel, for at skæve mistroisk til mig og det saftigt røde bær. ”Jeg bidder ikke,” sukkede jeg og gjorde et slag med nakken, så mine krøller lagde sig på plads på trods af den genstridige eftermiddagsvind. ”Nej, men måske gør jeg!” svarede Kate med sin sædvanlige flabede kækhed og lænede sig tættere på. Med sine kridhvide tænder blottede tog hendes mund fat om jordbærret og i processen strejfede hendes bløde læber mine fingerspidser.

Denne handling sendte en gnistrende fornemmelse op igennem min arm og slørrede mine sansninger et kort øjeblik. Selv ikke et puf fra Kate kunne vække mig fra den øre fortabthed.

"Så det er sådan her the Stylenator arbejder?" smilede hun og så eftertænksomt på den blå himmel, der var ved at trække i mere gyldne klæder i takt med, at solen trak sig tilbage. "Hvad mener du?" undrede jeg mig og vores øjne mødtes. Det stod uklart om hendes udtalelse var ment som hån eller kompliment, men taget vores tidligere historie i betragtning, var det sikkert en fornærmelse mere. Kate fnes og selvom jeg hadede hendes evige fornedringer, kunne jeg ikke dy mig for at glædes over hendes milde grin.

"Når din celebrity-status ikke imponerer en pige, hiver du så altid picnic-tricket ud af ærmet?" lo hun og hvilede sine albuer interesseret på tæppet. Hendes øjne så endnu dybere ud en normalt og selv da hun blinkede fjollet med øjenvipperne befandt jeg mig fascineret af dem. "Fornærmer du altid folk?" vrissede jeg irriteret idet jeg kom mig over hendes fortryllende udseende. Jeg var på nippet til at forlade hendes selskab, men måden hun bar sig selv igennem hele situationen holdt mig stædigt tilbage. "Okay, hør her Harry. Jeg er her for at finde min søster, ikke min første kæreste," busede hun ud med og en medlidende ærlighed tog fat om hendes øjnes blå.

Jeg fnøs sarkastisk og skulle til at fortælle hende, at der nok var en grund til, at hun ikke havde en kæreste. Dog gik det med et jag op for mig hvad hun lige havde sagt. "Straight forward aren't we? Vent, har du aldrig haft en kæreste?" røg det overrasket ud af mig.

Kate’s P.O.V.

Harry's blik var forfærdelig selvfedt og jeg bed mig arrigt i læben - hvorfor var det lige, at du skulle afsløre den fact om dig selv, som du finder mest pinlig? Altså, det var ikke fordi jeg skammede mig sådan decideret, men i selskab med en fyr som Harry og en populær drengeglad superstjerne som Haley ønskede jeg ikke at fremstå som en totalt amatør...det sidste jeg kunne tænke mig, var at jeg for alvor ville blive anset som den bly uskyldige lillesøster til Haley James. Derudover kunne jeg da ikke lade være med at overveje, om jeg virkelig ikke var girlfriend-material.

"Jeg tror denne date er ovre, jeg burde gå tilbage til hytten," fremstammede jeg og rejste mig fra picnictæppet. En pludselig kulde slikkede sig om mine arme, der kun var skjult bag et tyndt lag strik. Harry kom på benene mindst lige så hurtigt som jeg, klar til næste spørgsmål. "Ved Haley det?" grinede han og det ærgede mig, at jeg havde været så flabet overfor ham tideligere, for nu havde han al mulig grund til at ønske gengæld. Jeg gav dog ikke op så let og jeg måtte nu gøre alt for at opretholde mit lidt hårdere ydre. "Ja, det gør hun vi fortæller jo hinanden ALTING...selvfølgelig gør hun ikke det moron!" spruttede jeg sarkastisk og det, der var ment som en forhånende og afsluttende udtalelse, blev vendt imod mig.

"Hun vil helt sikkert gerne vide det. Jeg har hendes nummer ved hånden, vi kan ringe og fortælle hende det hele lige nu," foreslog Harry og viste med et skævt smil, at han vidste præcis hvad han havde gang i. Helt fattet gav han sig til at rode i lommen efter sin telefon. "Hvad?!" kom det skingert fra toppen af mine lunger og et ondskabsfuldt grin lagde sig henover krøltoppens ansigt. Mit eget ansigt så nogenlunde ud som en kvinde, der har fået for meget botox; faretruende opspilede øjne, øjenbryn hævet op i panden og munden trukket ud i et stramt smil.

"Yup, der er det! Hay's nummer, lige der!" pointerede han underholdt og viste mig sin telefon. Han pegede på touchskærmen og der skulle ikke mere end et strejf til før han havde ringet hende op. "Harry!" peb jeg desperat idet han tog den op til øret. Fornøjet så drengen på mig og uforståenhed spillede i hans øjnes grønhed. "Fint hvad vil du have!" overgav jeg mig og mine arme fløj i hans retning. Mine fagter fremkom i et forsøg på at forhindre det, der for andre nok virkede som en åndssvag peditesse, men jeg ville gøre alt for at opretholde min stolthed - okay, måske havde min stolthed ikke så meget at skulle have sagt lige netop i det øjeblik, hvor jeg stod med baskende arme foran Harry Styles.

En bitter smag sivede frem i min mund, mens Harry lagde armene arrogant overkors. Han strakte sin hals lidt op mod skyerne og en flabet veltilfredshed fik hans læber til fremstå mere markeret i hans ansigt. Jeg rullede øjne af hans fremtvungne ventetid - kom nu til sagen boyband-boy. "Dig, mig og en aftentur under måneskinnet i morgenaften," befalede han og så uskyldigt på mig, som om min brusende vrede var fuldkommen uberettiget. "Du ved ikke engang om månen kommer frem i morgen!" indvendte jeg i håbet, om at han ville opgive sit foretagende, men som han havde for vane skulle Hazza-kid være på tværs. "Ringer!" sang han udforende og frem kom telefonen igen.

Mit hjerte sprang længere frem i min brystkasse og gav sig fra sin nye position til at dunke larmende, "Okay, okay fint!" insisterede jeg og rev telefonen væk fra hans øre. Harry så en smule skræmt på mig, men da det gik op for ham, at min hånd lå henover hans blødtes hans ansigt op. "Urgh!" udbrød jeg og vendte mig væk fra ham. Med voldsomme skridt begav jeg mig ned af grusstien, der ledte tilbage til hytten. "Du vil komme til at elske mig Kate Marsden James!" kaldte Harry kådt efter mig, hvilket fik mig til at lægge hænderne henover mine ører. "Whatever Harold!" råbte jeg tilbage og satte tempoet op.  

***

Haley’s P.O.V.

Hvordan i al verden var jeg endt på kitchen-duty? Helt alene! En smule gnavent så jeg køkkenets potter og pander an, men da ingen af dem selv gav sig til at tilberede vores aftensmad gav jeg op og åbnede køleskabet for at vurdere madfrontens tilstand. Der stod noget hakket kyllingekød, en masse pålæg, et par brødpakker og grønsagsskuffen var fyldt til randen. Derudover fandtes der i køkkenskabene noget dåsemad, både af den slags de fleste spiser, men også nogle stykker som ingen vidst havde rørt siden Russell købte hytten i nittenhundredehvidkål. 

"Har du brug for hjælp?" blev jeg med ét spurgt og for en gangs skyld blev jeg faktisk ikke forskrækket. "Undskyld forskrækkede jeg dig? Jeg burde virkelig blive bedre til at annoncere min ankomst," grinede Zayn undskyldende og lænede sig opad køkkenbordet. "Nej, ikke i dag," smilede jeg venligt tilbage inden jeg fortsatte min gennemgang af skabene. "Hvad skal vi have?" lød det fra Zayn og jeg kunne mærke, at han var kommet tættere på mig. "Jeg overvejde vindfrikadeller eller hvad med luftsteg?" mumlede jeg ironisk og grinte af min egen lamme humor. 

"Det lyder let," jokede Zayn tilbage og i fællesskab morede vi os gevaldigt. "Jeg kan godt hjælpe dig," foreslog han idet jeg placerede et par dåser med flåedetomater foran ham. Jeg rejste et vurderende øjenbryn og tænkte tilbage på sidst han havde lavet middag til mig - kyllingefærdigret. "Kan du lave mad?" drillede jeg og smuttede forbi ham for at hente en gryde. "Du fik da ikke madforgiftning sidst jeg lavede mad til dig," konstaterede han, hvilket jo var sandt nok. "Nej, det sørgede Frede's Færdigretter A/S for," fnes jeg og selvom Zayn bed sig hårdt i underlæben lo han også sin lettere klukkende latter.

"Touché," indrømmede han og rakte hænderne op foran sig i overgivelse. "Men en kniv kan du vel nok håndterer," tænkte jeg højt og rakte ham med et smil det største skærebræt, samt et salathoved. "Jeg håber du kan lide tortillas," konkluderede jeg siden og kastede mig over kødsovsen, der af hensyn til Zayn kom til at bestå af kyllingekød i stedet for oksekød. Zayn besvarede mig med et flygtigt smil, inden han fandt tomater, agurk og peberfrugt frem fra køleskabet. I nogen tid stod vi dermed i komplet stilhed, men den var ikke larmende eller akavet. Det var som om atmosfæren blot var fyldt med forståelse og jeg nød den stillestående fornemmelse mellem os, som om vi blot holdt fast i dette øjeblik hvor vi befandt os så tæt på hinanden.

"Hvad synes du om Kate?" spurgte jeg nu alligevel idet jeg tømte en dåse med tomater ud i gryden, så den vislende lyd fra det stegende kød døde ud. Zayn holdt en pause fra sit snitteri, for at se venligt på mig. "Hun virker flink. Faktisk er hun ret meget som dig," forklarede han og nikkede bekræftende af sin egen udtalelse. "Hvordan det?" undrede jeg mig og mit hjerte var delt mellem enighed og forfærdelse. Træskeen smuttede for mig og jeg sendte dermed et sprøjt af sovs udover min hvide T-shirt. "Damn it!" brokkede jeg mig højlydt og min klodsethed tilkaldte sig Zayn's opmærksomhed. "Klodsmajor," smålo han og hans brune øjne tindrede, mens han greb ud efter karkluden. Han lod et par dråber af opvaskesæbe lande på dens overflade, hvorefter han fugtede den med varmt vand.

"Her nu skal jeg," mumlede han og undveg min hånd, da jeg forsøgte, at overtage kluden. Forsigtigt med sine øjne fæstnet på min bluse gav han sig i kast med at fjerne pletterne. Imellem tiden forklarede hans stemme hans tidligere statement. "Kate er tough udenpå, men når hun slapper af er hun helt igennem sød og helt vildt cool...men lidt mere smilende end du var," annoncerede han og idet han tilføjede den sidste flabede kommentar så han op. Vores blikke mødtes og selvom jeg ville ryste på hovedet eller give igen, fangedes mine øjne indtil jeg blev stum. "Det har du selvfølgelig rettet op på siden," tilføjede han og hans læber, der bevægede sig helt perfekt i takt med ordene vækkede mig. 

Rødmende så jeg ned på hans hænder, der endnu arbejde med min tilsmudsede bluse. "Hentyder du til, at jeg er en lallende idiot?" fnes jeg, for at ophæve momentets intensitet. Et underholdt fnys, ramte mig som en let brise i panden og jeg vidste, at Zayn stod og smilede. "Lallende, måske. Idiot, aldrig," konstaterede han og trådte væk fra mig for at skylle kluden op. En varme blussede frem i mit bryst og hvis ikke Tessa var dukket op i døren, havde jeg sikkert gjort noget dumt - men det gjorde hun jo.

"Er det ok, at jeg dækker bord?" smilede hun og strammede sin høje hestehale, som gjorde hun sig klar til et fysiskt hårdt arbejde. Zayn så henkastet på mig. "Det behøver du ikke, du er jo ikke på køkkenholdet i dag," svarede jeg i en glad stemme. Uanset hvad jeg følte overfor Zayn, såvel som Tessa, måtte det aldrig kunne ses på mig - I can try right? "Heller ikke hvis jeg insisterer?" fnes chokoladeskøheden, så man ikke kunne undgå at le med hende. Jeg ville seriøst gerne lære den skill, altså være i stand til at få alle omkring mig til at smile uden at foretage mig noget synderligt.

"Hvis du insisterer," svarede jeg med påtaget overgivelse og Tessa smilede spændt. På tærerne trippede hun hen til skabene med tallerkener og glas, samt skuffen med bestik hvor hun forsynede sig med alt hvad hun havde brug for. "Uh, by the way; jeg har vasket din pyjamas, så den burde være tør i morgentidlig," informerede hun mig om inden hun forsvandt ind i spisestuen slæbende på servicet. "Utroligt," mumlede jeg forbavset for mig selv og Zayn smilede for sig selv.

"Hey Haley, Lou og jeg fandt noget brænde omme bag huset tidligere, skulle vi ikke lave et lejrbål nede på stranden?" spurgte Niall og dukkede op i døråbningen. Hans øjne så først opfordrende på mig, siden sultent på gryderne og skålene med mad. "Tjo, hvorfor ikke?" smilede jeg til ham og trak på skuldrene idet Zayn's blik hvilede på mig. Niall nikkede ivrigt og hans næsebor udvidede sig kortvarig inden han smuttede ind i stuen for at dele de gode nyheder. 

"Jeg smutter ud og hjælper dem med slæberiet," sagde Zayn stille og pegede i retning af døren. "Cool," tilkendegav jeg og lod mit blik følge hans afgang. Få sekunder efter dukkede han igen op. "Husk at skifte T-shirten," drillede han og klappede sin hånd mod dørkarmens træ, som for at understrege sin opfordring. Dernæst sendte han mig et kort smil, for så atter at forsvinde. Rystende på hovedet så jeg ned af mig selv og gjorde mig enig i hvad han lige havde sagt.

Ud af øjenkrogen så jeg pludselig Liam smutte forbi ude på gangen. "Hey loverboy!" råbte jeg, for at standse ham og om det gjorde - han kom lynhurtigt hen til mig. "Er det mig du taler til?" spurgte han venligt, men alligevel overrasket. Jeg nikkede blot sagligt. "Er der ikke noget du har glemt at fortælle mig?" spurgte jeg skeptisk og rejste et øjenbryn.

Liam fnes og så væk med et genert smil på læben. "Det tror jeg nok der er mister!" grinede jeg og tændte for ovnen for at varme tortillaerne. "Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det," erkendte han stille. "Jeg er så glad på dine vegne!" annoncerede jeg og kastede mine arme rundt om ham i et varmt kram. Først stod han helt lammet, som et stift strygebræt i min favn, men efterhånden opfangede han hvad der foregik og krammede med. Jeg trak mig med ét udfra ham og så alvorligt ind i hans milde øjne. "But you better treat her right," advarede jeg ham, for blot at knuge ham indtil mig igen.  

"Tør jeg andet?" grinte han og fik en af mine velkendte lammere. "Tag nu bare denne her gryde ind på spisebordet," kommanderede jeg med rullende øjestene og sendte ham ud af køkkenet med et let puf i ryggen. "Dinner is served!" annoncerede jeg med en gungrende røst, så det gjaldrede mellem væggene og jeg formoder, at alle hørte det. 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Åh, altså hvor fantastisk jeg overholder min tidsplan med opdatering om tirsdagen...det er tirsdag i dag ikke? Haha, jeg er lidt distræt af og til. 

Anyway, hold da op det her kapitel er fyldt med love og en smule love-hate...oooooog jeg elsker det! Håber ikke det var for random, for jeg har presset ret meget action ind i samme kapitel, sig mig hvad I tænker! :D

Håber de af jer der har ferie nyder den og resten; hold ud, for I skal også nok få ferie snart! <3

~Tess Towler~

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...