The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14661Visninger
AA

25. Giving us another chance at everything we tried to deny

Haley’s P.O.V.

”Okay, drikkevarer in da house!” råbte Nialler lykkeligt og stillede mindst tre indkøbsposer fra sig på køkkenbordet. Den ene klirrede lystigt og frem fra dens dyb kom et par flasker vodka(min gode ven), noget Smirnoff Ice, tre six-packs af øl og en blå flaske, der lignede nogle af de der gyselige lakridsshots. ”Du er da i hvert fald gået all in,” mumlede jeg chokkeret og begyndte at rode i de to resterende poser. Her fandt jeg sodavand, chips og diverse ingredienser til den middag Jamie havde lovet at lave til os. Diskret så jeg på hende, men hun var fordybet i en kogebog.

”Det er ikke hver dag, at man fester med de otte sejeste mennesker vel?” lo Niall som eneste undskyldning for hans indkøb og klappede mig energisk på skulderen - en tømt energidrink, der var krammet sammen øverst i skraldespanden forklarede hans overgearede reaktion. Rystende på hovedet fnes jeg for mig selv, da ingen andre ville tage del i morsomheden. ”Har du brug for hjælp?” spurgte jeg J, men hun afslog mig blot med et lidt stift og kejtet nej. ”Jamie---” begyndte jeg, men blev hurtigt afbrudt af Harry der kom slentrende ind i køkkenet. ”Okay lad os se om vi kan komme igennem denne aften i fred og fordragelighed,” drillede han og med knyttet næve puffede han svagt til mig.

Jeg sukkede og begav mig ind i stuen med glas og chips – hvorfor var mit liv altid en mission impossible? Uh, tillægsspørgsmål: Hvorfor formåede jeg altid at rode alting sammen til et uforløseligt kludder? Moving on. ”Heya, drink?” smilede Lou og rakte mig et glas med en klar væske i. Med et mistroisk blik hævede jeg mit ene øjenbryn. ”Chill Hallie Bear, det er bare vand,” lo han og blinkede skælmsk. Godtroende som jeg var gav jeg mig i kast med at bunde det, men det gik hurtigt op for mig, at det ikke bare var vand. ”Fy for satan!” spruttede jeg og min seneste slurk stod som en våd sky udover den fjollede blåøjede dreng foran mig. ”Sproget Haley,” påmindede Liam mig med løftet pegefinder og rakte Louis en bunke servietter.

”Hallie, se nu der,” beklagede Lou-drengen sig og pegede på sit ansigt, der ærlig talt var tilsølet med hvad-det-nu-var-drinken. ”Det er hvad der kommer ud af at narre folk,” belærte jeg ham og satte mig ned i sofaen ved siden af ham. Undersøgende tog jeg flasken, der stod på bordet op for at afgøre hvad han havde hældt på mig – Tequila, han måtte jo være bindegal! ”Kan du ikke klare mosten Hay?” spurgte Harry og slog sig til selskabet. ”Skulle du ikke meget hellere dække bord?” vrængede jeg af ham og fik drengen til at slå en høj latter op. ”Det har jeg allerede gjort,” smilede Tessa og masserede Zayn i nakken idet hun stillede sig bag ham. Jeg bed mig skarpt i læben for ikke at vride mig over hendes alt for pæne og søde opførsel, havde hun ikke bare et eller andet mørkt over sin person? Altså, ingen er perfekte…og jeg vil i hvert fald sætte alt ind for at finde hendes dark side.  

”Velkommen til sweets!” hilste Nialler ude på gangen og fremkom i døren med en arm omkring Kate’s skuldre – eye twitch. Hun nikkede venligt til os alle sammen. Kortvarigt så jeg ned på min fingre, der legede tagfat med mine negle – skammede jeg mig over shoppingturen i går og hvordan det hele havde udviklet sig…ja...indrømmede hun bitterligt. ”Vil du have noget at drikke?” røg det ud af mig og alles øjne landede vantro på mig. ”Hvad?” vrissede jeg til dem og de så hurtigt andre steder hen. Måske var min venlighed for desperat, men noget i mig fik bare ordene til at skylle udover omverdenen. ”Nej tak,” mumlede hun og forsvandt ud til Jamie’s kokkerier.  ”Ouch, burn.” kommenterede Lou og min mund var forseglet ind til middagen var overstået – ikke flere ord, ikke flere dumme udtalelser.

***

Maden havde som forventet været spektakulær og Jamie havde fået komplimenter på stribe, men jeg ved ikke om hun havde godtaget mine. Anyway, det måtte jeg råde bod på senere, for vores ’hyggeaften’ havde taget en ret så drastisk drejning - i retningen af alkoholen og dens effektivitet var ved at overtage selskabets evner til at tænke, samt gå lige. Lou sad ude på terrassen og fyrede middelmådige jokes af, der sjovt nok fik os alle til at dø af grin, som om det var vores sidste dag på jorden. På anlægget kørte en spilleliste med tidens partymusik. Jay-Jay og Liamo havde taget sig den frihed, at danse tosset rundt mellem stole, borde og Harry, Kate og Niall, der alle i skrædderstilling sad på trægulvet og spillede poker. Tessa og Zayn var forsvundet ind i hytten for nogen tid siden og selvom jeg var nysgerring, ville jeg ærlig talt ikke vide hvad de foretog sig. Jeg selv sad lænet op af rækværket, med Lou’s tidligere omtalte jokes rablende mod mit ansigt. Af og til fnes jeg eller grinte højlydt.

Liam sendte mig et spøjst blik, idet endnu en overdreven latterkrampe ramte mig. Uskyldigt trak jeg på skuldrene og skød skylden på det ukendte antal af eksotiske drinks jeg havde indtaget i løbet af de seneste par timer. Indeni kunne jeg mærke alting snurre rundt og selvom jeg var overbevidst om, at jeg snart havde fået nok tog jeg endnu en slurk af en drink specialblandet af Lou – den var afskyeligt rosa og var kaldet ’The Heart-fixer’, ret sassy som Louis havde pointeret ved udleveringen, if it fixes hearts then hand me another one.

”Jeg skal lige på toilettet Boo Bear,” hviskede jeg så min stemme summede sløvt ud i atmosfæren. Han nikkede slukøret og lagde hovedet tilbage, som for at køle sig selv ned i den lette brise. På usikre ben stavrede jeg dog i stedet ud i køkkenet og opstillede en række af fem glas hvori jeg hældte iskoldt vand. Som var det et væddeløb med mig selv gav jeg mig i kast med at bunde alle fem og selv, da det næsten blev for meget for min krop blev jeg ved med at hælde på – min hjerne havde, indenfor de seneste fem minutter, fundet et mål med i aften og jeg skulle være så sober så muligt. Okay måske ikke helt neutraliseret fortalte jeg mig selv og holdt mig for munden idet en kvalme steg op igennem mig. Dernæst igangsatte jeg en meningsløs eftersøgning af noget drikkeligt, noget der lige kunne give mig den rette holdning – det var totalt hjernedødt, det er jeg klar over…nu.

”Øl?” spurgte en velkendt stemme og Zayn rakte en nyåbnet flaske frem mod mig. Man kunne undre sig over hvorfor han altid dukkede tilfældigt op i min nærhed. Jeg så overrasket på ham, for der var ingen, der havde ladet mig forstå, at han kunne læse tanker. Griskt greb jeg glasflasken og lod den ret kolde væske glide ned igennem mit svælg og vække mit indre op. ”Easy there tiger,” jokede Zayn og vristede øllen ud af mine spinkle fingre. Siden hældte han resten af den ud i vasken, for han mente vel, at ingen af os havde brug for mere. Ualmindeligt uattraktivt trak jeg en hånd henover mine læber, for at fjerne overskydende ølskum – Zayn rystede på hovedet. ”Jeg samler mod,” forklarede jeg usikkert og pillede ved kanten af min kjole.

”Arha, Haley mod findes sjældent på bunden af en øl, kun dumheder bosætter sig dernede,” konstaterede han sagligt og lænede sig op af dørkarmen med et mørkt udtryk i sine øjne. I en underlig panisk bevægelse så han sig over skulderen som hørte han noget faretruende. Jeg strakte mig på tæerne, for at lytte med, men der var ikke andet end lyden af de andres glade stemmer og musikken, der pumpede anmassende mod nattens stilhed. ”Er du okay?” sagde jeg stille, da hans dybe ord sank ind og gav mig en følelse af, at han talte af personlig erfaring, måske en ret nyligt opstået viden.

Han rømmede sig beklemt og snoede noget af sit opsatte hår rundt om sin pegefinger. ”Øhm ja, helt ok, jeg syntes bare, at Tessa kaldte,” mumlede han og hans læber bølgede op og ned i et forsøg på at snakke samt smile på samme tid. Mine øjenbryn hævedes, for siden at falde undrende på plads. ”Det er jo ikke fordi hun er over dig konstant Zaynster,” smålo jeg og trådte så tæt på ham, at jeg kunne puffe ham let på brystkassen. Han fnøs. ”Når jeg er sammen med dig er hun,” kvækkede han lavmælt og vores øjne mødtes flygtigt, men længe nok til at trække en inhalering ud af mig. Jeg ville have spurgt ind til det besynderlige fænomen, men mit blik fangedes distraheret af Kate, der smuttede forbi ude på gangen. Dette fik mig til at droppe min umiddelbare fornærmelse over Zayn's udlægning af Tessa-situationen. ”Undskyld mig,” snøvlede jeg og med en drink, der var blevet efterladt på køkkenbordet, i den ene hånd og et vandglas i den anden flygtede jeg fra vores beklemmende samtale. Et dybt suk lød bag mig.

”Hey Kate!” kaldte jeg og min påvirkede hjerne glemte, at min stemme blev skruet cirka 10 decibel op når jeg indtog alkohol. Med en hånd henover hjertet vendte Kate sig irriteret om. Jeg smilede undskyldende, hvilket kom så meget bag på hende, at hun straks tilgav det hjerteanfald jeg havde givet hende. ”Til dig,” proklamerede jeg og strakte den frugtfarvefyldte drink fremmod hendes person. Et øjeblik så hun den skeptisk an og da hendes fingre endelig fandt modet til at tage imod, var hendes greb tøvende. ”Bare rolig, jeg har ikke forgiftet den,” fnes jeg og rullede øjne, som om det gav sig selv – med min tidligere opførsel, var det jo selvfølgelig en mulighed…

”Hvad er det her, en slags fredsgave?” spurgte hun en anelse underholdt af min latterlige tilgang til situationen. ”Noget i den stil. Våbenhvile?” foreslog jeg og rejste mit vandglas op imellem os. Kate’s lange hår bølgede i vinden, der sneg sig ind af den åbne havedør og Louis smilede sødt henne fra dens åbning. Mit hjerte pumpede desperat og fik en dunkende lyd til at hamre for mine øre – hvor ville jeg se dum ud hvis hun sagde nej.  ”Våbenhvile.” medgav Kate dog og lod vores glas mødes i en krystalagtig klirren, der fik Lou til at nikke stolt til mig. Jeg lo og en underlig følelse af sejr og lykke begyndte at gløde i mit bryst. ”Nicely done,” roste Louis idet jeg smøg mig forbi ham. Jeg lukkede drillende hans ene hånd om mit tomme vandglas og lod ham overtage ansvaret for det. Han så halvmåbende efter mig, da jeg satte ud for at fortsætte mit lille undskyldningstogt.  Nu hvor Kate-fejden var blevet løst så let var det på tide, at indrømme resten af de fejl jeg havde begået dagen før. En dag til hvor Jamie og jeg delte vores dobbeltseng med ryggene krampagtigt vendt mod hinanden og hvor vi kun talte sammen i enstavelsesord, og jeg ville befinde mig in a state of insanity.

Jeg fandt Jamie i Liam’s arme, mens de svajede svagt fra side til side. For en stund betragtede jeg dem, uden at gøre tegn til at ville afbryde deres øjeblik. Et vagt smil rejste mine mundvige opad og som jeg stod der, ønskede jeg inderligt, at de to altid måtte forblive i den tilstand. But everything must end og snart åbnede Liam sine brune øjne og opfangede dermed min tilstedeværelse. ”Hvad er der?” hviskede Jamie hæst, idet han trak sig lidt ud af hendes omfavnelse. Liam nikkede i retning af mig, hvilket fik hende til at se på mig. I mørket, så jeg hvorledes hendes øjne lyste. ”J,” smilede jeg varmt og forsøgte at bryde hendes isnende blik.

Liam skulle til at trække sig væk og lade os være alene, men Jamie’s hånd greb stramt fast om han underarm. ”H.” besvarede hun min hilsen og det var svært, at sige om hun var vred eller ej. Jeg så mig nervøst omkring og registrerede, at Niall og Harry havde afsluttet deres spil, mens jeg snakkende med Zayn og siden Kate. ”Jeg er ked af det Jamie, du havde…jeg mener du har ret,” indrømmede jeg forsigtigt, for næsten hvert et ord, der forlod mine læber var en kamp mod min stædige stolthed. Jamie kunne ikke dy sig for at smile skævt, dog blev dette hurtigt trukket tilbage i hendes glatte ansigtsudtryk. ”Smagte de ord bitre? Syrlige måske?” spurgte hun en smule flabet og Liam trak søvnigt en hånd nedover sine øjne.

Jeg vred mig lidt under Jamie’s afventende blik og lod mine trætte øjenlåg forskåne mig for hendes bedrevidende mine. ”Som ren syre,” erkendte jeg ærgerligt og som om jeg stod med en citron i munden trak alt sig sammen under min hud. ”Jeg er også ked af det, jeg skulle ikke have råbt af dig på den måde,” tilføjede Jamie og lænede sig tættere op af Liam, der prøvede på at lukke vores private samtale ude ved at fløjte lydløst. ”Hey, nogen gange bliver man nødt til at vække Haley James…in a BIG way!” smågrinte jeg og med ét som en kilde, der bryder frem fra et klippeudspring forløstes Jamie’s milde latter ud i natten. ”Det skal jeg huske,” fnes hun og snart befandt jeg mig i hendes arme. Vi hoppede lidt på stedet indtil Liam trak os fra hinanden, for blot at lægge en arm om Jamie’s talje og en om mine skuldre. ”Kom så mine to yndlings tøser, nu skal vi vidst i seng,” lo han og guidede os så godt det var ham muligt mod hyttens indgang. ”Du er godt klar over hvor slemt det kunne misforstås ikke?” pointerede jeg og så på ham mens han rødmede – shit, min fulde hjerne var virkelig ved at blive decideret pinlig. ”Haley!” peb Jamie forarget, for dernæst at bukke under for mere brusende latter.  

***

Kate’s P.O.V.

Tankeløst bundede jeg den gullige drink, som Haley havde overrakt mig. Jeg var en anelse forbavset over hendes pludselige omvendelse. Det var som om nogen havde taget hende ved anklerne og vendt bunden i vejret på hende – du ved sådan for alvor rystet nogle løse skruer på plads eller så noget. Uanset hvad der havde resulteret i hendes imødekommenhed, så var jeg positivt indstillet, nu kunne vi endelig blive de søstre jeg havde ønsket at være fra begyndelsen. Midt i disse tanker, samt inspicering af hytten for at finde nogen af de andre blev jeg hevet ind i et dunkelt lokale.

Et mindre skrig blev presset ud af mine pludseligt anspændte lunger, men en blød hånd lagde sig dæmpende henover min mund. ”Det er bare mig Kat,” hviskede en stemme, der viste sig at tilhøre Harry. ”Harry for den da, hvad har du gang i?!” vrissede jeg og med begge hænder skubbede jeg hans krop væk fra mig. ”Undskyld, men jeg må snakke med dig,” svarede han bekymret og slog armene ud mod rummets hvidlige vægge. Jeg så mig tænksomt om i et forsøg på at afgøre hvor vi befandt os. Der var en dobbelt seng, et klædeskab, et spejl, en vasketøjskurv og…okay vi var lokaliseret i Harry’s soveværelse. ”Kat, der er noget jeg må sige dig,” fremsagde Harry og hans ellers selvsikre grønne øjne flakkede mellem mig, væggene og møblerne.

Nysgerrigt tog jeg et par langsomme og katteagtige skridt over mod ham. Med sine viltre lokker og sorte blazer stod han lænet op af den lukkede dør. Ved at sætte af med begge hænder puffede han sig væk fra dens glatte overflade. ”Kate, jeg er en kvindebedårer,” afslørede han sagte og lod en hånd følge svajning af min hofte. Et undertrykt fnys fra mine næsebor fik et par af hans krøller til at røre på sig. ”Det ved jeg Hazza,” smålo jeg og fik en frustration til at stramme hans læber. ”Jeg mener det seriøst Kate!” vrissede han dog uden vrede, håbløshed var mere det, der definerede hans udtryk.

”Hvor seriøst?” drillede jeg videre, men dette fik ham blot til at gribe mit håndled og tvinge mig utilfredst hen på sengekanten. ”Kat, jeg er kendt for den titel, men på det seneste ønsker jeg kun at bedåre én kvinde, én pige.” forklarede han og for hvert ord blev hans vejrtrækning tungere. Jeg kunne mærke hans varme åndedrag mod min nu blussende hud. Hans nærhed fik mig til at lægge en hånd mod hans brystkasse som afstandsklods. ”Og hvem er hun så?” fortsatte jeg, men det forestod mig ikke længere som en joke. Drengen var jo helt ude på et overdrev, der mest af alt mindede om…tør jeg sige det? Forelskelse…

”Dig. Du går mig grueligt på nerverne, men når du ikke ser på mig brænder der en længsel indeni mig. For fanden, jeg ser slet ikke efter andre piger!” røg det oprørt ud af Harry og atter kom hans overkrop tættere på min. Jeg gispede og tog noget af den luft ind, som han lige havde pustet ud. De mosgrønne øjne låste sig fast til mig og det var som om jeg intet andet så, jeg faldt bare igennem lagene af grøn farve og hvor et lag endte begyndte et nyt i et dermed endeløst fald.  

Efter hvad, der føltes som evigheder, formåede jeg at samle mig sammen. ”Right. Harry det er altså heller ikke så svært, da vi befinder os i ingenmandsland hvor de eneste andre piger enten er en af dine bedste venner eller dater en af dine mates,” konstaterede jeg i sjov, men smilet jeg havde tænkt mig at vise ham, fandt aldrig vej igennem mine nervesystemer og frem på mine læber. Disse ord fik ham til at trække sig væk i et uventet ryk. ”Kate er det hele noget jeg tror? Is it all in my head?” spurgte han foruroliget og rejste sig. Han vandrede vildeløst hen til klædeskabet, som han lænede sig op af. Han lignede også en, der manglede støtte.

Nervøsiteten havde nu overtaget samtlige dele af min krop og jeg lod vores udtalte ord køre igennem min hjerne om og om igen. Min konstante analyse hjalp dog ikke synderligt og kølige nerver stak til mit indre. Endelig samlede jeg mod nok til at se på Harry, der i den dæmpede belysning fremstod som en mørk skikkelse. Idet jeg udtalte mit ærlige svar så jeg direkte ind i de øjne, jeg ellers lige havde været så bange for. “Shame on me, hvis jeg har fået dig til at tro det,” flød det fra mig og som sætningen tog form lød det slet ikke som mig, en anden og ny Kate havde taget plads hvor den gamle havde befundet sig tidligere.

Hurtigt kom Harry hen til mig. Atter sidende på sengens dynebeklædte kant, tog han fat om min kæbe og vinklede mit ansigt, således at fængslende øjenkontakt var uundgåelig. ”Then you should get out of my head and fall into my arms instead.” hviskede han bestemt og jeg opfangede straks citatet og dets herkomst – ’One Thing’ by One Direction, resulterende i bløde knæ. For at bekæmpe de følelser han fik til at boble frem i mig, valgte jeg at besvare hans flirtende ord med min vante sarkasme og flabethed. “Smooth, måske skulle I 1D-drenge skrive en bog med pick-up lines,” fremstammede jeg og min hakkende stakåndede stemme ødelagde styrken i denne fornærmelse. ”Kys mig nu bare dit flabede sludrechatol,” forlangte han og inden et gisp eller blot et samtykkende ord nåede at erodere fra mit stemmebånd lå hans læber omsluttende mod mine.

Kysset var først hårdt og stramt, men som hans arme slyngede sig tættere om mig, opgav jeg mit forsøg på at kæmpe imod. Jeg gav ham adgang til alle mine følelsesmæssige kamre og hans berusende løfter opslugte mig. Vi forsvandt i midnattens sorthed og idet jeg senere svømmede bort i drømmeland var jeg overbevist om, at mit fortumlede jeg skyldtes Harry’s kærtegn og ikke mit indtag af alkohol. 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Somebody's in trouble! *host* Kate *host* Harry *host* xD Udover det så håber jeg, at I alle sammen nyder/har nydt det fantastiske forårsvejr det har været i dag! Uh, jeg elsker det i hvert fald :)

Al mulig forårsglæde og -kærlighed til jer derude, hvorend I befinder jer! <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...