The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14603Visninger
AA

23. All the little things we do not wish to see...stand so clearly before us

Haley’s P.O.V.

Vi sad alle ni nede ved søens sorte vand, hvis klukkende bølger fangede måneskinnet og skvulpede sultent indover bredden, for blot at skylle bort. Bålet som vi havde antændt kort efter, at middagen var blevet indtaget knitrede varmt i midten af vores rundkreds. Jamie smilede sødt til mig og hendes ansigt var badet i en blanding af rødligt lys fra bålet såvel som den glans, der altid lægger sig over én når man er forelsket.

Liam sad ved siden af hende og hans fingre var diskret flettet ind mellem Jay-Jay’s. Jeg smilede for mig selv og rystede på hovedet over hvor mange uforudsete ting, der allerede var sket på denne hyttetur og vi havde knap været her i en uge, hvad bliver mon det næste? Også Tessa og Zayn var ret så opslugte af hinanden, mens Kate konstant rullede øjne af Harry. Hazza forsøgte vidst desperat at starte en samtale – the lady was not interested. Jeg rømmede mig overdrevent og rejste øjenbrynene advarende idet Harry opfattede min irettesættelse – nu rullede han med øjnene.

”Young love,” sukkede Louis drillende i mit øre, hvilket fik både mig og Niall til at fnise. Resten af forsamlingen så uforstående på os, men fik ikke umiddelbart noget svar på deres spørgende blikke. Faktisk var vores lille lejrbålslejr opdelt i to halvdele – med ryggene mod vandet sad alle de forelskede og de der havde lidt hate/love-going on, a.k.a. Harry og Kate, Zessa og Jiam – sådan rigtig shipper-agtigt, jeg ved det! Overfor dem på single-siden med ansigterne oplyst mod søen og bålets slikkende flammer sad jeg med Lou på den ene side og Nialler på den anden. Hele opsætningen var en smule kejtet, men Niall fandt hurtigt og uopfordret en løsning på dette.

Som ud af den blå luft fiskede han sin elskede guitar frem og slog strengene forsigtigt an i en G-akkord efterfulgt af D-akkorden samt en B-mol. Roligt lænede jeg mig opad træstuppen, der befandt sig afstumpet og rund bag mig. Louis gav sig til at nynne stille med på sangen, der viste sig at være ’Little Things’. Mit hoved strakte sig bagud, så mit hår hang løst udover træets kanter og mine øjne blev mødt af den sortblå himmel. Flere glimtende stjernebilleder var strøet som puddersukker udover dens mørke bue. Jeg smilede vagt og lod et veltilfredst fnys undslippe.

”Your hand fits in mind like it’s made just for me, but bear this in mind it was meant be.” sang Zayn luftigt fra sin plads et par meter væk og fik mig til at rette min ryg op igen. Mit nedkølede ansigt, der for lidt siden havde spejlet sig i nattens dunkelhed blev nu opvarmet mod bålets brændende udstrålinger. Dette iblandet øjenkontakten mellem Tessa og Zayn fik det til at prikke skærende under min hud og jeg bed mig anstrengt i læben. På trods af mit tydelige ubehag ved Zayn’s serenade kunne jeg ikke vende mit blik bort, mine øjne var fæstnet til hans hånd, der lagde sig blidt mod hendes kind – jeg var haget ubarmhjertigt fast.

”And I’m joining up the dots with the freckles on your cheeks…” fortsatte han ligeså mildt som før og hans hals strakte sig lidt fremad, for at ramme tonerne. Tessa havde nu lukket sine moccafarvede øjne og et smilende drag lagde sig om hendes fyldige læber. I et forsøg på at imitere hvad Tessa måtte føle under Zayn’s berøring lod jeg mine egne fingerspidser danse henover mit kindben og ned til min kæbe. På vejen ramte de et par små skønhedspletter og jeg sukkede tænksomt over sangens tekst. “…and it all makes sense to me.” afsluttede Zayn, men hans blik hvilede ikke længere på hans udkårne. De velkendte afgrunde af brunt mørke så på mig og fik kuldegysninger til at krible frem alle vegne. Jeg sank besværet, men Zayn’s øjne ændrede ikke kurs, de betragtede mig mens sangens tonebillede fortsatte.

”I know you’ve never loved the crinkles by your eyes when you smile.” begyndte Liam og lod en finger tegne usynlige streger op langs Jamie’s bare arm, hvilket som ønsket fik hende til at smile. Ved hendes øjne, der skinnede magisk i det sparsomme lys dannedes der fine smilerynker, men noget sagde mig at så længe Liam holdt af dem, så nød hun deres tilstedeværelse. “You never loved your stomach or your thighs, the dimples in your back at the bottom of your spine, but I’ll love them endlessly…” - og det gjorde han jo.  

“I won't let these little things slip out of my mouth 
But if I do, it's you, 
Oh it's you, 
They add up to 
I'm in love with you, 
And all these little things…”

Liam’s lyse overtone i omkvædets harmonisering vækkede atter Zayn, der distræt vendte sig bort fra mig. Med sin hånd hvilende rundt om Tessa’s talje fokuserede han sin opmærksomhed på flammerne, der syntes at glide ind og ud mellem hinanden i takt til musikken. Omkvædet ebbede ud og efterlod atmosfæren med en elektrisk summen, der kun blev afbrudt af guitarens rene anslag. Jeg mærkede med ét en arm rundt om mine skuldre og langsomt blev jeg trukket tættere på Louis. Hans brystkasse udvidede sig idet han trak natten ind, for at synge det næste vers.  ”You can’t go to bed without a cup of tea and maybe that’s the reason that you talk in your sleep,” smilede han til mig og hans blå øjne glimtede venligt.

Jeg var helt sikker på, at han havde set det længselsfulde blik jeg havde ladet glide henover Zayn tidligere og som sædvanlig opmuntrede Lou mig med et venskabeligt klem. ”Er det ikke mere dig, der snakker i søvne?” jokede Niall hæst midt i det hele og fik et skarpt blik fra Louis, mens Harry afbrød sin kurtisering af Kate for at grine lavmælt. ”And all those conversations are the secrets that I keep, though it makes no sense to me.” 

Louis rodede op i mit hår som afslutningen af hans te og søvngænger vers, hvilket fik mig til at puffe ham flabet i siden. Lou mistede balance kortvarigt og var dermed nede og rode i sandet, før han atter fik rettet sig op. Med en fornærmet mine børstede han de genstridige sandkorn af sig og prikkede mig drillende på næsen, hvilket aktiverede et fnys.

”I know you’ve never loved the sound of your voice on tape. You never want to know how much you weigh.” tog Harry over og atter lød sangstemmen fra den modsatte side af lejrbålets frejdige sprudlen. Nogle træknaster mødte heden fra de flammende slanger og afgav et par kraftige knald, der fik mig til at hoppe lidt på stedet. Hazza derimod havde travlt med alt andet end bålets udskejelser. Hans grønne øjne havde lagt sig flirtende tilrette på Kate, der nægtede at se på ham. Måske var hans tekststykke heller ikke ligefrem det mest flaterende, selvom sangen var en stor kærlighedserklæring.” You still have to squeeze into your jeans,” forklarede han og hans hånd fandt hendes jeansbeklædte ben i et underspillet strejf.

Kate bed sig stramt i læben og jeg lænede mig lidt væk fra Lou, for at afgøre om hun forsøgte at undgå Styles-fristelsen eller hun faktisk bare generelt ikke brød sig om hans tilnærmelser. ”But you’re perfect to me…” nærmest hviskede Harry og jeg trak vejret forkludret ind idet disse få ord sunget blødt og hæst, fik Kate’s nakke til at knejse. Hun så endelig på Hazza og deres øjne flakkede henover hinanden, som var de projektører der afsøgte området for uventet indtrængen – var der tiltrækning i luften?

”You’ll never love yourself half as much as I love you and you’ll never treat yourself right, darlin’” lød det kort efter fra ireren, der havde sat sig til ro på en træstup lidt derfra. Jeg lod mine øjenlåg glide sløvt i, for at opfange hvert et lille slag Niall’s stemme gjorde. Især ordet ’darling’ blev givet en forfinet klang og mit ansigt blev oplyst af et stolt smil – Niall Horan havde udviklet en helt unik stemme siden sidste år…dermed ikke sagt, at han nogensinde havde været en dårlig sanger, det var bare anderledes denne aften. “But I want you to. If I let you know I’m here for you…”

Atter så jeg mig rundt og det var som om vi alle var fanget i en form for sælsom trance. Harry havde lagt sig helt ned i sandet for at betragte ansamlingerne af sølvagtige gasstjerner over os, Kate sad i skrædderstilling og lod grålige sandkrystaller løbe fra en hånd til den anden, Liam havde ladet Jamie krybe helt op i sin favn hvorfra han lænede sin hage mod hendes hoved, Tessa sad sammenfoldet mellem Zayn’s ben med hovedet lænet søvndrukkent mod hans bryst og Louis’ fingre trommede mig let på den ene skulder, for at holde mig vågen.  “…maybe you’ll love yourself like I love you.”

Således døde sangen ud og i flere minutter faldt der ikke et eneste ord fra nogens læber. Min stilhed var mest af alt forårsaget af min mangel på idéer til en udtalelse. Kate hævede sit blik, der landede direkte på mig. Jeg kneb øjnene lidt sammen, for at kunne tyde hende igennem flammerne, der nu rejste sig op mod himlen, som ønskede de at flyve bort. Et lille ’sprøng’ fra en metalstreng zigzaggede sig vej igennem luftens køligere lag, idet Niall stillede guitaren fra sig og krøb sammen på den side af mig hvor Louis ikke befandt sig. Han så på mig med et blik der sagde; Hvad så nu? – good question…

Som sædvanlig når jeg ikke rigtig havde hovedet med mig, men alligevel prøvede på at sige noget intelligent, kom jeg med et kejtet forslag. ”Hvad med, at vi laver noget dessert? Smors anyone?” spurgte jeg grinende og vækkede selskabet til live – selv Harry så interesseret på mig. ”Smors?” mumlede han og rystede sine krøller frie for sandkorn og andet godt. ”Tak,” vrissede Kate ved hans side og gned sig i øjet. Harry smilede undskyldende og ville afhjælpe situationen ved at børste hendes busker rene – hvilket du sikkert kan forestille dig ikke gjorde fadæsen meget bedre, ned i spinaten igen.

”Ved I ikke hvad Smors er?” gispede jeg forbløffet og tog i overdrevent skuespil hånden op til munden – det var mit forsøg på at løfte stemningen op på et lidt højere niveau – Zayn og Liam smilede skævt, mens Jamie og Tessa begge rejste sig halvt op på albuerne. ”De er briter,” pointerede Kate, der havde fået skubbet Harry’s hænder tilbage i hans eget skød. Overraskende nok sad han og så ned på dem med en anelse rødmende flovhed på sine kinder – now that’s a new one! Det var jo en god pointe, forskellige kontinenter forskellige madvaner.

”Jamen, så må vi amerikanere jo lære dem hvad det er,” annoncerede jeg en lidt for stolt af min egen nations simple kokkekunst. Louis og Niall’s øjne blev større og det gik op for mig, at jeg for første gang havde sagt noget decideret venligt til Kate Marsden James. Jeg smilede akavet til dem og de trak monotomt på skuldrene. ”Helt klart, man kan aldrig gå galt i byen med vaniljekiks, chokolade og skumfiduser,” fnes hun begejstret tilbage og mit smil stivnede en anelse i mine mundvige. ”Jeg elsker dem allerede!” konstaterede Nialler og hev mig op fra mit komfortable strandsæde. ”Til køkkenet!” kommanderede han og rejste en arm i vejret som en fane. ”Vi er tilbage om lidt,” smålo jeg og lod en lækkersulten Niall trække af med mig.

***

Kate’s P.O.V.

Jeg nynnede lidt med på lyden af en tilfældig melodi, som lød sagte ude fra terrassen. Drengene havde slået lejer derude de sidste par timer og brugt Niall’s medbragte guitar til at klimpre forskellige akkordkombinationer og af og til hørtes en eller flere af deres stemmer. Sådan som jeg opfattede det havde de vidst givet sig i kast med at skrive sange og omgivelserne var da også ret inspirerende, jeg havde bare ikke spor forstand på seksstrengede instrumenter og synge ved jeg heller ikke helt om jeg kunne. Nok var jeg Haley James’ halvsøster, men skønheden i hendes stemme havde hun arvet fra sin mors side.

”Sikke noget stads,” sukkede jeg frustreret og pressede skrubbebørsten hårdere ned på et af de spyd vi i går aftes havde brugt til at grille skumfiduser med. Det svagt lyserøde klister blev ved med at klæbe genstridigt til metallet og jeg ærgrede mig over, at ingen havde taget opvasken noget tidligere. Mens jeg stod sådan og kæmpede mig igennem bunker af metalspyd, chokoladeindsmurte tallerkener og teovertrukne kopper, tænkte jeg tilbage på vores lille lejrbålsseance. Et lille smil krøb frem i min ene mundvig og det var først da Jamie pludselig sagde mit navn, at jeg vågnede op.

”Ja,” mumlede jeg forvirret og så over på den slanke pige i døråbningen. Hendes lyse øjne smilede til mig og hun nikkede i retning af opvasken. ”Skal jeg hjælpe dig?” spurgte hun og greb hurtigt et af de mange viskestykker. ”Hvad skal du lave i dag?” fortsatte hun, for at igangsætte lidt small-talk. Jeg trak løst på skuldrene og rømmede mig idet den sidste kop dukkede ren og let skumdækket op over vaskevandets overflade. ”Vi kunne måske tage ind til én af de små byer?” slog det mig og jeg kastede et spørgende blik på Jamie, der stod med al vægten på et langt modelben. ”Det lyder da som et eventyr,” fnes hun og jeg puffede grinende til hende. ”Jeg vil i hvert fald gerne med,” lo Tessa og kom til. Hun var iført en knælang midnatsblå sommerkjole og en lyseblå denimvest med nitter og lad os bare sige det som det var; sammen med Jamie i hendes denimshorts og bordeauxrøde top lignede de begge en million – husk at skifte outfit noterede jeg for mig selv. ”Jeg spørg Haley så,” konkluderede jeg opstemt og forsvandt, mens de færdiggjorde opvasken.

***

Efter en hurtig gennemgang af mit tildelte klædeskab havde jeg fundet en let nudefarvet kjole, mine slidte sorte Converse og en mørk smaragdgrøn beanie og det kan nok være, at Styles stirrede idet jeg passerede glasdøren, der afskar tarassen fra stuen. Jeg lagde mit ansigt i en tvær mine, hvilket fik det til at gippe i drengen på den anden side af glasset og leende måtte Louis sørge for, at hans Hazza-buddy ikke faldt ned fra stolen. Jeg fortsatte min hoverende gang.

”Hey,” smilede jeg spændt og stoppede op et par meter fra sofaen hvor Haley sad og læste en eller anden tyk bog, der så ud til at veje mindst et kilo. Hun så overrasket op, men da hun indså, at det var mig snørede hendes udtryk sig lidt sammen. ”Oh, hej Kate,” svarede hun lavt og jeg tog hendes fjernhed, som et resultat af, at noget af hendes stadig befandt sig i bogens univers. ”Jeg tænkte på om du ville med ind til én af de små byer vi kørte igennem på vejen herop? Drengene sidder alligevel og leger med idéer til deres næste album,” smilede jeg venligt og dumpede ned i stolen overfor Haley.

Hun sukkede så diskret det var hende muligt – hvilket hun aldeles ikke var god til, men det lå vidst bare til hendes natur, ligesom flirt lå til Harry. ”Jeg ved ikke rigtig…” mumlede hun og lagde opgivende et bogmærke ind mellem et par sider i murstensbogen. Jeg rejste mig skuffet og lagde armene irriteret overkors. ”Jeg ved godt, at du ikke er særlig glad for min tilstedeværelse, men jeg er her og vi kan lige så godt få det bedste ud af det! Desuden har Tessa og Jamie allerede sagt ja,” bjæffede jeg og så afventende på den blonde pige, der eftersigende skulle være meget lig mig – ikke, at hun ligefrem gav udtryk for det lige nu. Hvor dum kunne jeg også være? Troede jeg for alvor, at hendes lidt venligere attitude i går ved bålet betød, at hun var ved at vende sig til mig? Jeg tog sikkert bare fejl, men på den anden side var det vel forsøget værd.

”Fint, men kun fordi Tessa og Jamie også skal med,” svarede hun eftergivende og rejste sig i sneglefart fra sofaen, der gav efter med et svagt knirk. Jeg kunne ikke afgøre om hun sagde disse ord, for ikke at være nødt til at indrømme, at hun faktisk godt kunne lide mig eller om hun bare i bund og grund var en smule led. Haley vinkede svagt som hilsen til drengene og smuttede ned af gangen. ”Kommer du?!” råbte hun og jeg lod mine bekymringer ligge, for at nyde resten af dagen i ro og mag.

***

Tessa’s P.O.V.

Jeg kastede nakken tilbage og grinede krampagtigt af Kate’s ansigtsudtryk. Hun råbte arrigt af bilen foran os og med korte mellemrum frygtede jeg lidt for vores liv, selvom hun blot var ved at parkere foran det vi forestillede os var den største tøjbutik i området. ”Katie træk vejret,” lo Jamie fra bagsædet og jeg vendte mig i om for at nikke enigt til hende. Bilen var dermed fyldt med latter og jokes, men midt i alt denne tumult af glæde, sad Haley som forstenet og gloede intenst ud af vinduet. Mine øjenbryn rynkede sig uforstående sammen, men jeg nåede ikke at sige et eneste ord til hende, for Kate huggede bremserne voldsomt i. ”Okay, næste gang kører jeg!” spruttede Jamie. ”Hear, hear!” erklærede jeg og fik et brændende blik fra Kate før hun atter måtte tvinge sine øjne tilbage på parkeringsbåsen, som hun havde udset sig.

”Vi overlevede,” pustede jeg ud og trak Kate ind i et lille sideværds kram, som hun besvarede med et lettere fornærmet fnys. Haley var stadigvæk sit mutte selv og henvendt til Jamie hviskede jeg: ”Er hun okay?”

Jamie så forsigtigt på Haley og trak mig så lidt fra de to søstre, da vi trådte ind i butikken. ”H har det lidt svært for tiden,” forklarede hun stille og jeg nikkede indforstået. Det viste sig siden, at vi åbenbart var stoppet op ret længe, for vi stod helt alene midt mellem rækkerne af tøj. ”Hvor blev de af?” måbede jeg, for hverken Kate eller Haley var at se. Jamie spejdede længe udover det farverige landskab, men heller ikke hun kunne lokalisere James’erne. ”Divide and conquer?” foreslog Jamie og vi gav os i kast med at finkæmme butikken fra hver sin ende.

 Jamie’s P.O.V.

”Det er ikke lige din farve H,” drillede jeg, da jeg fik øje på Haley et par stativer væk. Hun holdt en gylden buksedragt op for sig og hun tog sig til hjertet, idet hun fik øje på mig. ”J, du ved jeg bliver forskrækket så let,” brokkede hun sig og hang det gule monster på plads mellems dets venner. Hun rodede lidt videre og med et lettere undvigende blik så hun sig konstant om. ”Slap af H, du er ikke med i ’Hide and Seek’,” mumlede jeg med hævede øjenbryn. Haley overhørte med vilje hvad jeg sagde og snuppede en kjole og et par bukser, som hun demonstrativt svingede over armen og forsvandt ind i et prøverum.

”Hey, finder du noget?” smilede Kate med ét og viftede illustrerende med en rosa flæsetop. ”Det gør man vel altid,” smålo jeg og kastede et vurderende blik på den mørkerøde læderjakke jeg stodmed i hånden. ”Den passer perfekt til din teint,” smillede hun og hendes fingre gled henover jakken, for at bedømme materialet. ”Ja, jeg nørder modeblade og fashion-outlets,” proklamerede hun og badede sig i selvironi. Jeg ville have rost hendes stil og øje for gode modeartikler, men jeg nåede det ikke før der blev kaldt på mig.

”J!” kaldte Haley og kom på trippende tær ud af prøverummet iklædt en rosenrød kjole, der sad stramt henover hendes byste og kravben. Fra taljen og ned til lidt over knæene sad den luftig og løs, mens ryggen var et finurligt mønster hvorigennem man kunne se hendes bare ryg. Jeg smilede bredt, for hun så virkelig fantastisk ud i den – killer-look, med den kunne hun i hvert fald let imponere Zayn…men det sagde jeg naturligvis ikke højt. ”Du skulle prøve den i lilla, for den farve vil virkelig fremhæve din hår og øjenfarve,” sagde Kate venligt og fremviste en kjole præcis magen til, blot i omtalte mørkelillatone. Haley så ned af sig selv og virkede ikke speciel tilfreds med Kate’s hjælp.

For at undgå cat-fights, greb jeg straks kjolen, som Kate rakte frem mod Haley. Derefter sendte jeg Kate et undskyldende blik. Hun opfangede heldigvis mit stumme budskab og begav sig hen til Tessa, der var i færd med at prøve et par sorte stiletter ovre i skoafdelingen. Haley så forurettet på mig. I stiv arm overrakte jeg hende kjolen, der rent faktisk ville gøre underværker for hende. I nogen tid gloede hun olmt på kjolen, der jo sådanset var fuldkommen uskyldig i denne sammenhæng – den tillod sig blot, at passe hende bedre end dens røde tvilling. Opgivende tog Haley den hidsigt til sig og trak det sorte lærredsforhæng for i en dramatisk bevægelse. ”Hvad bilder hun sig ind!” vrissede H og selvom jeg ikke kunne se hende, vidste jeg at hendes store temperament havde overtaget hendes fornuft. 

________________________________________________________________________________________________________________________

There you go :D Er selv rimelig tilfreds med dette kapitel, selvom jeg oprindeligt havde flere ting planlagt for det. Problemet var så, at der var for meget til et kapitel, så resten får i næste tirsdag! Uh, jeg elsker bare næste afdeling så I kan glæde jer tihi Sorry, jeg er så ondskabsfuld xD Btw, dette er rettet igennem meget flygtigt så tilgiv mig hvis der er fejl, vil rette med mit ørneblik i morgen :) 

Lots of love og wish me luck for skal til optagelsesprøve på mandag - shaking like crazy! :D

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...