The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14575Visninger
AA

29. All in good or bad time

Liam’s P.O.V.

Jeg snoede en tot af Jamie’s sorte hår mellem mine fingre og så smilende til mens hendes lysgrønne øjne kom til syne mellem de lange øjenvipper. ”Godmorgen,” mumlede hun søvndrukkent og strakte sig dovent. ”Hello love,” grinede jeg og kyssede hende let på panden. Hun filtrede sine fingre ind i mit hår og løftede sig selv tættere ind til mig. Forventningsfuldt lukkede jeg øjenlågene i og nåede lige at opfange hendes læbers blødhed inden døren ind til vores værelse blev revet op og en forvildet Tessa styrtede hovedkulds ind i vores morgenstilhed.

”Tessa?” gispede Jamie fortumlet og trillede ud af min favn. Jeg fornemmede straks kulden, der opstod efter hendes bortfald. ”Hvad er der dog sket søde?” spurgte Jay-Jay beroligende og rejste sig. Hun lagde en arm om Tessa’s skuldre, men det syntes ikke at afhjælpe pigebarnets rysten. ”Jeg kan ikke finde ham, han gik en tur i går aftes, men han kom aldrig tilbage. Han er ikke i stuen, i køkkenet, på badeværelset eller på verandaen,” røg det foruroligende hurtigt ud af hende og ordene kom i en kluntet anordning. Kortvarigt oversatte jeg hendes sætning til fuldkommen forståeligt engelsk og stillede dernæst det mest relevante spørgsmål: ”Hvem taler vi helt præcis om?”

Tessa’s blik blev kastet forarget på mig, som var jeg den mest stupide person på denne klode. ”Zayn, naturligvis!” vrissede hun frustreret og vristede sig arrigt fri fra Jamie’s omsorg. ”Mon ikke han er her et sted?” smilede jeg mildt, for det lignede ærlig talt ikke Zayn bare at stikke af og der var jo heller ikke lige frem nogen steder at stikke af til lige i nærheden – woods, woods and more woods. Min venlighed blev dog ikke modtaget med taknemmelighed blot mere uforståenhed, der fik Tessa til at forlade os begge måbende som aldrig før. ”Er hun mon okay?” hviskede Jamie uroligt og jeg skulle til at sætte tingene i et positivt perspektiv, da en blanding mellem et vredes udbrud og et skrig hørtes fra rummet ved siden af.

Zayn’s P.O.V.

Væmmelsen penslede sig vej henover hendes mocca ansigt og skuffelsen var at spore i hendes kropsholdning. Det værste scenario var blevet til virkelighed og det var alt andet end tiltænkt. Tessa’s formørkede skrig havde lammet mig midlertidigt og ikke før Haley begyndte at glippe med øjenlågene vågnede jeg fuldt ud. ”Det er ikke hvad du tror,” forklarede jeg blidt. Tessa tog dog dette forbehold ilde op og så ud som om jeg lige havde grinet hende hånende op i ansigtet. ”Så min kæreste deler ikke seng med en anden pige?” hvæsede hun i en tone, der var skabt med påtvungen kølighed – et sted derinde smertedes hun. ”Hv…hvad foregår der?” spurgte Haley sløvt og gned søvnen ud af sine endnu forslåede øjne – mærkerne på siden af hendes hoved havde påtaget en dybrød tone.

”Der sker det, at du er en led bitch, der fandeme ikke kan holde nallerne for sig selv!” råbte Tessa anklagende og med denne udtalelse tordnende fra sine fyldige læber, strøg hun hen til Haley’s side af sengen. Hales veg forskræmt tilbage, men blev kort efter indfanget ved håndledet af Tessa. Hun blev revet op fra sit leje og tvunget op på sine trætte ben. ”Tessa!” kaldte jeg i et forsøg på at trænge igennem hendes mur af vrede, men selv da jeg kom på benene ænsede hun ikke min tilstedeværelse. ”Jeg sagde du skulle holde dig væk!” hvæsede Tessa endnu mere olmt end før.

”Han hjalp mig med at falde i søvn, jeg var bange Tessa!” forsvarede Haley sig, men blev blot taget ved håret. ”Du er en rigtig løgnagtig tøs!” bed Tessa og strammede sit greb om Haley’s blonde lokker. Haley’s blå øjne antog hastigt et fugtigt slør og frem på hendes pande sprang et par svedperler. ”Tessa, Tessa for fanden!” afbrød jeg hendes voldsomme irettesættelser. Da mine ord ikke havde nogen umiddelbar indvirkning gik jeg over til handling og pressede en hånd rundt om hendes, således at hun var tvunget til at løsne grebet om Haley. Udmattet snublede Haley dermed bagover og støttede sig til døren, der endnu stod vidt åben. Tessa så forrådt på mig og vred sig frem og tilbage, for at komme fri, men jeg holdt ved begge hendes håndled i et forsøg på at få kontakt til hende. ”Hey, babe se på mig,” tyssede jeg beroligende og låste hende blidere fast. ”Hvorfor forsvarer du hende altid? ALTID, Zayn! Jeg ved hvad hun gjorde ved dig og alligevel er hun bedre end mig,” hulkede hun med afsky skinnende fra sine sammenknebne øjne. Den kortvarige øjenkontakt mellem os blev brudt, idet Tessa atter kylede sin arrigskab på Haley, hvis vejrtrækning stadig haltede lidt efter.

”Han elsker dig, han er jo sammen med dig!” indvendte Haley halvkvalt med et besynderligt, men sigende tryk på det endegyldige ’dig’. Jeg så bort og prøvede på at samle mig selv, for mit hjerte blev med et pludseligt jag oversvømmet af skam. Alligevel føltes gårsdagens omsorg for Haley mere rigtig end noget andet, bedre end aftenerne i London sammen med Tessa, mere meningsfyldt end Tessa’s konstante snak om tomme emner. For en stund indså jeg hvorledes Haley måtte have følt det sidste år, dengang hun havde delt sit hjerte mellem Liam og jeg – one or the other? Either way; a heartbreaking mess. Tessa derimod blev blot sendt op i højere gear, som havde hun hørt alt dette før, som havde de haft dette skænderi allerede og Tessa nu var træt af at høre på de samme forklaringer. Et ryk i hendes veltrænede krop afslørede, at hun skulle til at besvare Haley’s konstatering, men jeg kom hende i forkøbet. ”Hales, jeg tror det er bedst hvis du går,” foreslog jeg stille og registrerede hvorledes Tessa’s muskler gav slip på deres anspændelse.

”Men---” begyndte Haley, men endnu igen skar jeg igennem. ”Gå,” beordrede jeg hende hårdere end jeg havde ønsket det. Hvis Tessa skulle falde til ro, kunne jeg ikke have roden til problemet stående fem meter væk. Haley rev en lysegrå sweater ud af sit skab og trak den hidsigt over hovedet. ”Tak,” nåede jeg at fortælle hende lavmælt akkompagneret af et længselsfuldt blik, inden hun kastede sit lange hår over skulderen og udvandrede fra sit eget værelse. Jeg var ganske klar over hvor forkert alt dette var; mit forhold til Tessa, min negligering af Haley og min håndtering af mig selv. Det eneste korrekte, der fandt sted i dette øjeblik, var, at jeg accepterede, at alt rodet var mit rod – and when you make a mess, you clean it up!

***

Haley’s P.O.V.

Med sweateren godt trukket nedover mine hænder og strammet om min talje overlod jeg værelset til Zayn og Tessa, der stadig stod og holdt hinanden stangen. I min forkludrede gang var jeg nær stødt direkte ind i Liam og Jamie, der var stimlet sammen et par meter væk fra døren og sikkert var blevet vækket af Tessa’s hyl. ”Hej,” mumlede jeg kejtet til deres opspilede og spørgende ansigter, men blev ikke længe nok til, at de kunne nå at spørge ind til hvad der foregik. Hvis jeg kendte Tessa bare en lille smule, så ville hun snart få travlt med at udlægge sin version af historien – den hvor jeg var en led bitch, der hjerteløst stjal hendes kæreste. Ærligt talt så vidste jeg godt hvordan det så ud, men Zayn’s omfavnelse midt i mørket havde varmet og hjulpet mig med at holde mareridtene fra døren. Desuden havde han på intet tidspunkt gjort noget udenfor nummer. Hele natten igennem havde han været fuldt påklædt i jeans og T-shirt, han havde ligget ovenpå sengetæppet og jeg var ret sikker på, at han havde givet slip på mig idet han havde afgjort, at jeg var faldet i søvn – det været helt tilforladeligt. Med andre ord havde han været der for mig, som en ven er der for sin ven – selv Niall eller Louis ville have gjort noget lignende…ville de ikke?

”Nej, de ville ej, Haley. Måske ville de holde din hånd eller give dig et bjørnekram, men sove hos dig…” grinede Kaitlyn’s vise stemme til mig. Åh, der var så mange løse ender og jeg havde brug for at finde noget eller nogen, der kunne binde bare et par stykker sammen til en sammenhængende tråd af logik. Det var som denne tanke komtil en ende, at jeg afgjorde hvem denne ene person kunne være – Kate; hun og jeg havde trods alt gener tilfælles så der var vel en chance for, at vi kunne komme frem til et resultat. Dermed strøg jeg forbi Nialler og Harry’s værelser, for at stoppe brat op uden for Kate’s dør.

Jeg tog et dybt drag af luft og gned øjnene fri for tyngede blikke inden jeg bankede let på. Der kom ikke noget omgående svar, kun lyden af en person, der drejer sig i sengen hørtes svagt. Jeg fnes lidt for mig selv og valgte siden, at hun nok ikke havde noget imod, at jeg kom ind. ”Godmorgen din sovetry---” lagde jeg drillende ud med, men kom ikke længere, da det ikke var Kate’s havøjne, der så på mig. Blikket, der landede forlegent på mig var præget af grønt pigment – mere specifikt green ala Harry Styles.

”Ha…Harry, hvad laver du dog på Kate’s værelse?” spurgte jeg dumt og kunne ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt svaret var indlysende eller ej. Harry ruskede lidt op i sine krøller, som var de hans eneste holdepunkt og han nåede da heller ikke at komme med et svar inden sandheden kom til syne bag ham. Rejst på sin ene albue dukkede Kate op og kyssede uopmærksomt Harry på hans bare skulder. Dette fik ham til at rømme sig og nikke i retning af mig, der stod med korslagte arme. ”Haley!” gispede Kate og strøg sit rodede morgenhår til side, for at afgøre om jeg virkelig stod der midt i deres tydeligvis fælles soveværelse – det stod pludselig meget klart for mig, hvorfor jeg havde fundet det sorte blondeundertøj inde hos Harry. ”Det her sker bare ikke,” sukkede jeg opgivende og skjulte mit ansigt i mine hænder. Det var som om at hver gang et problem i mit liv syntes at gå i orden, så dukkede et andet op og her stod jeg så med Tessa og Zayn diskuterende nede af gangen og Kate og Harry sovende sammen lige foran mig – really?!

”Harry må jeg lige snakke med Kate? Under fire øjne,” bad jeg diplomatisk og så afventende på knægten, der med let rosa kindben krøb ud fra sit dyneskjul. Herfra smuttede han hen til lænestolen i hjørnet hvor han hentede en T-shirt og et par skinny jeans plus sokker og sko. Med et opløftende blink sendt til Kate og et halvt smil til mig travede han ud af rummet. Bag ham meldte den akavede stilhed sin ankomst og for ikke at knuses af dens tomgang udtalte jeg de ord der umiddelbart faldt mig ind. ”Kate din far slår mig ihjel og så dig…og så mig igen!” peb jeg panisk og så hvorledes hun rullede sine øjestene. Russell havde specifikt bedt mig om at passe på hans lille dyrebare prinsesse og jeg havde ikke tænkt mig at skuffe på det plan.

Urgh, jeg kunne ikke tro at Harry faktisk havde gjort dette når jeg så indgående havde bedt ham om at gøre alt andet end dette. ”Hale, jeg er vildt ked af, at du skulle finde ud af det på denne måde, men sket er sket,” sukkede Kate og stak sine slanke ben udover sengekanten. Hun gjorde et let hop for at komme på benene og trak derefter i et par joggingbukser samt en stram top. ”Kate---” protesterede jeg og fornemmede allerede splittelsen, der snart ville sørge for at dele min fornuft i to. ”Han gør mig uendelig glad Hale og du ved hvad de siger; der skal to til at danse en tango – du kan ikke give ham al skylden.” annoncerede hun bedrevidende og velovervejet, som havde hun ventet på dette øjeblik. Irriteret lænede jeg mig tilbage, hvilket resulterede i, at jeg hamrede mit baghoved ind i dørkarmen.

”Men hvad tænkte du dog på? Oh, right du tænkte ikke,” konstaterede jeg frustreret over Kate såvel som smerten, der var i gang med at opvarme den nederste del af min hjerne og nakkemuskulatur. Lyden af en dør der smækkede gungrede igennem huset og afbrød vores diskussion i få sekunder. Kate, der havde ingen idé om Tessa-Zayn-Haley-dramaet ville undersøge sagen og dermed slippe væk fra min konfrontering af Harry-Kate-situationen. Dette havde jeg dog set komme og snappede hende tilbage i rummet i en instinktiv bevægelse. ”Jeg fatter bare ikke, at Harry lod sig involvere efter, at jeg specifikt bad ham om ikke at rode sig ud i noget,” konkluderede jeg eftertænksomt og så på Kate, der surmulede ved at pille ved stropperne på sin hvide topbluse. Det gik siden op for mig, at min forgående udtalelse ville have været en langt mere effektiv stopklods end mit greb om Kate’s overarm havde været det.

Alvorligt interesseret stirrede hun uforstående på mig og en uforklarlig gnist ulmede bag hendes øjnes blå lag. ”Bad du Harry om at holde sig væk fra mig?” udbrød hun overrasket og trådte helt hen til mig. Dette fik mig automatisk til at igangsætte et flygtigt tilbagetog, men ligesom hun ikke var undsluppet var der heller ingen udvej for mit vedkommende. Jeg prøvede at svare, men det første forsøg blev kun til en hæs og uforståelig kvækken efterfulgt af voldsom hoste – a.k.a. afledningsmanøvre. Siden røg sandheden ud af mig som en komet med kurs mod jordens atmosfære, hvor den med sikkerhed vil brænde op…og ja, medføre stor ravage – prepare for hell to break loose. ”Jeg bad alle drengene om at lade dig være i fred,” busede jeg ud med og vendte ryggen til hende så snart realiteterne ramte os begge – husker du kometen jeg snakkede om? Ja? Godt, for her kommer det lovede helvede.

”Hvorfor? You had no right!” råbte Kate og på trods af, at jeg ikke så på hende så vidste jeg, at hun havde rejst sine arme ud mod mig – jeg gjorde det selv når jeg blev vred og som sagt deler vi gener – damn you Russell! ”Fordi drengene som verdenskendte fyre er lidt ustabile…du ved dating-mæssigt,” forklarede jeg og håbede på, at jeg hverken fornærmede Kate eller drengene. Men helt ærligt, kendisser er sgu ikke lette at date. Bare se på mig, Haley James, super kendt, rig og sat i kategorien attraktiv og på trods af det så har jeg ikke haft en kæreste de sidste tre år. Sandheden er at mange kendte ikke har tiden eller overskuddet til følelsesmæssige forbindelser, samt forpligtelser.

Desværre for mig så kunne Kate ikke lige se min pointe og i næste nu hagede hun sin hånd fast om min skulder og snurrede mig rundt i en sådan fart, at jeg måtte lukke øjnene for, at omgivelserne ikke skulle fortsætte deres spinderi. ”Hvor kunne du!? Bare fordi du missede din chance med Zayn, så betyder det ikke, at du automatisk får retten til at kontrollere mit liv!” vrissede hun forurettet og begravede sine hænder dybt i lommerne på joggingbukserne. Hendes brug af Zayn i denne sammenhæng sendte et sylespidst stik ind mellem mine ribben. Denne smerte fandt til sidst vej til mit hjerte, der satte farten ned for ikke at opfange sandhedens sviende spyd. Kate’s kolde blik fik stikket til at grave og prikke endnu mere giftigt og for en stund fremtvang det åndenød. ”How dare you,” sagde jeg forstenet gennem sammenbidte tænder og holdt hænderne op som afvisning, idet Kate forsøgte at komme tættere på mig.

”Jeg sagde det, hvad vil du gøre ved det?” udfordrede hun mig flabet og genfandt atter et stift ydre. For såret til at komme frem til et kløgtigt modsvar spyttede jeg min befaling tilbage over muren af uvenskab. ”Du kan blive i på dit rum resten af dagen.” blev det til og hvor komisk det end var, så holdt jeg ved min bestemmelse. Kate så mig vurderende an og da det gik op for hende, at jeg mente det undslap et hakkende grin. ”Du er ikke min mor, du kan ikke sætte mig i husarrest,” indvendte hun logisk og så på mig med et blik, der afventede, at jeg ville indse mit nederlag. ”Så længe, at du er på denne hyttetur eller i NYC så har jeg ansvaret for dig. Desuden er jeg den ældste,” trumfede jeg stolt og påkaldte mig den opgave, som Russell havde pålagt mig inden han havde givet Kate lov til at tage følgeskab med mig og 1D-drengene.

Kate’s mund åbnedes og et fnys rullede i ansigtet på mig. ”Du er kun to måneder ældre!” hvinede hun vredt og var på grænsen til at rive sig i håret. ”Det tæller stadigvæk!” vedblev jeg stædigt og var ikke indstillet på at give op om så vi skulle kæmpe til sidste hårstrå. ”Utroligt, simpelthen utroligt!” hvæsede hun højlydt og nu rev hun sig i håret til hendes hovedbund antog en rødlig tone. Dernæst stormede hun ud af lokalet og at dømme fra støjen, der hørtes ude fra gangarealet samt stuen, så nægtede hun at tale med nogen.

Louis’ P.O.V.

En besynderlig og yderlig foruroligende tysthed havde med ét lagt sig over hytten, der ellers havde stået på den anden ende den sidste time. Først var vi alle blevet vækket abrupt af et skrig, der tordnede gennem tagdækning, ruder og vægge. Rædslen havde åbenbart tilhørt Tessa, der havde fundet Zayn på Haley’s værelse – unlucky situation and loverboy was in BIG trouble. De to var lige i øjeblikket lokaliseret på deres fællesværelse og nu hvor her var så stille kunne man formode, at de enten var blevet genforenet eller havde slået hinanden ihjel…ja, lad os nu se.

Den anden krise brød ud kort efter og omhandlede, at Harry og Kate var blevet afsløret af Haley, som jeg havde advaret Hazza imod så mange gange – crazy curly kids. Harry var blevet bedt om at gå og omkring femten minutter senere kom Kate ud derfra med arrigskab kogende i sin mimik. Hun var styrtet ud af døren og som den dejlige kæreste Harry var, var han fulgt efter. Så ja, nu lå tystheden som sagt over alt på møbler og mennesker. Jamie sad og trillede tommelfingre, mens Liam tænksomt tegnede cirkler på hendes skulder. Niall stod henne ved havedøren og spejdede udover landskabet, velsagtens for at se diskret efter Kate og Harry. Jeg selv stod lænet op af dørkarmen ind til Kate’s værelse hvorfra jeg kunne se Haley sidde sukkende i rummets læderstol.

”Jeg sagde jo til dig, at de to måneder ikke talte,” smilede jeg venligt til hende og lyden af min stemme fik hende til at se op i et ryk. Hun ignorerede dog min dril og spurgte anklagende: ”Lyttede du ved døren?”

Det var tydeligvis ikke gået op for hende, at skændsmålet var forgået på så højt et lydniveau, at hele egnen sikkert havde hørt det. I stedet for at pointere dette for hende, satte jeg mig i skrædderstilling på gulvet foran hende. ”Hey, jeg gik helt tilfældigvis forbi,” forsvarede jeg uskyldigt mig selv og med et skævt smil satte jeg en knytnæve mod hendes ene knæ. ”Right.” mumlede hun skeptisk og ændrede siddestilling. ”Var jeg for hård ved hende?” kom det siden usikkert fra hendes samvittighed og hun så omsider intenst på mig.

Dette skulle gennemtænkes godt, for Haley havde det med at tage folk på ordet og jeg ville nødig rode rundt i problematikken mere end højst nødvendigt. ”I forhold til jeres fortid, så nej. I forhold til, at hun er din søster, så ja.” indrømmede jeg og med en undskyldende mine serverede jeg dermed sandheden hvor uspiselig den end var for hende. Haley nikkede tilkendegivende og blødte sin krampagtige grimasse op. ”Lou, hvad skal jeg stille op? Hver gang en ting går i orden, så ødelægger jeg noget andet og denne gang forsøgte jeg bare at beskytte min søster,” erkendte Haley med håbløshed indbygget i hvert ords bogstav.

Beskyttelse? Mod hvad? Harry? Man kunne vel godt sige, at Harry plejede at fremstilles som en multiplayer, men han var helt anderledes med Kate og jeg troede da, at Haley kendte Harry godt nok til at se hans virkelig jeg. På den anden side, havde hun jo ikke set ham sammen med Kate foruden kejtede afledningsmanøvre og U-vendinger, for at undgå, at Haley indså hvad der virkelig foregik mellem dem. ”Nogen gange er det bare ikke op til dig, nogen gange er tingene ud af vores kontrol Hallie,” pointerede jeg sagligt og håbede på, at hun ikke tog det ilde op – Haley havde den tendens, hot-blooded woman. ”Synes du, at jeg er kontrollerende?”

 Og der var misforståelsens ansigt- rynkede øjenbryn, skeptisk drag om munden og skuffet glimt i øjnenes alvor. ”Nej, men du siger, at du blot prøvede at beskytte Kate mod Harry, men måske var det faktisk lige omvendt. Haley, du har lige genvundet os alle sammen, så hvorfor risikere, at få en af os over på Kate’s side, den Kate, som støtter op om Russell og ønsker, at I skal samles til en hel familie – noget du ikke er klar til. Fortæl mig ikke, at det ikke påvirker dig,” udlagde jeg i store fraser og forlængende gestikulering. Haley fulgte alle mine fagter nøje, men på trods af hendes flakkende blik så vidste jeg, at hun opfangede hvert ord pertentligt.

”Selvfølgelig påvirker det mig. Jeg ved bare ikke hvad det er du vil have mig til at indrømme,” besvarede hun mig en anelse vrantent og vendte sit blik mod vinduerne hvorigennem det tidlige eftermiddags lys flød blåligt – Haley, Hallie Bear; stubborn makes stupid. ”For det første så er intet af dette din eller Kate’s skyld, det familiære rod er Russell’s værk. Men selv det foregik for lang tid siden og der er ingen retfærdighed i at straffe Kate for hvad han foretog sig for år tilbage,” plaprede jeg derud af og prøvede med ihærdighed at få stædigheden selv til at indse, hvad det egentlig var, der gik hende på. Det var ikke Kate, for hende holdt hun af og venskabsbåndet mellem Hallie og Hazza var ej heller tvivlsomt – det var fortidens ar og smerte, der var blevet genåbnet og nagede uanset hvad Haley foretog sig i nutiden, i virkeligheden havde sårene nok aldrig fået tid til at hele.

Jeg blev mødt med et fornægtende fnys og et hoved, der blev strakt opgivende bagud mod stolens støttende omfavnelse. ”Jeg kan stadig ikke se hvad alt det psykologi har at gøre med Kate og Harry’s forhold,” forsøgte hun at ende samtalen med og havde ikke ventet et svar, men det fik hun nu alligevel – they don’t call me the sassmaster for nothing! ”Bare giv det tid love, for du er smart tøs, du skal nok regne det ud. Derudover, behøver du slet ikke at bekymre dig om dit Harry-territorium, for du vil altid være vores yndlings James-familymember,” grinede jeg fjoget og fik et syrligt blik fra Miss James’ blå øjne. Hun kunne dog ikke skjule, at isen deri var ved at smelte bort for hver gang hun så på mit fjæs, med hvilket jeg skar tossede grimasser.   

”You are such a dork!” smålo hun og daskede ud efter mig, men igennem de to år jeg havde kendt hende havde jeg været i stærk træning til at undgå den slags angreb – sigter godt, men misser fælt. ”But you kinda love it!” tilføjede jeg sandfærdigt og fik en Hallie Bear hældt nedover mig. Rullende og tumlende rundt på gulvet overgav hun sig endelig til et helhjertet grin – kommer tid, kommer råd.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Okay, jeg tror virkelig, at dette kapitel er det der har taget mig længst tid nogensinde og min hjerne koger seriøst lige nu, men all for you guys! :D <3

Så, der er en del detaljer i dette kapitel og jeg håber, at jeg har fået udpenslet pointerne godt nok, men hvis der er noget, som er lidt uklart så spørg endelig for meget af det, der er sket her får ret stor betydning senere hen :) Enjoy og nyd jeres weekend!

Lots of love <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...