The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14581Visninger
AA

3. A place to call home

Haley's P.O.V.

Den første sne var allerede begyndt at falde lydløst og dækkede det meste af New York City i et fint pudret lag hvide krystaller. Træerne i Central Park havde for længst tabt alle deres blade og blomsterne var sunket tilbage i jorden, hvor de kunne ligge i dvale til næste år. Mine øjne gled roligt henover det åbne rum og jeg gik langsomt hen til et vindue, der vendte ud mod gaden. Derude lå byens tage og under mig gik grupper af mennesker og skuttede sig i de sidste november dages kolde luft. Året var ved at gå på hæld og min fødselsdag var lige rundt om hjørnet. Jeg havde dog ikke overskud til at tænke på den slags lige nu og desuden så skræmte det mig, at jeg blev 19 år - sidste del af min tid som teenager!

"Nå, hvad synes du?" smilede min mor og pustede anstrengt ud idet hun satte et par papkasser ned på trægulvet. "Det er en flot lejlighed," konkluderede jeg og nikkede oprigtigt imens mit blik dansede henover alle designermøblerne. Hun kom hen til mig kyssede mig kærligt på toppen af hovedet, for så at gå nysgerrigt igennem resten af lejligheden. Det meste af den var blevet sat op af en indretningsarkitekt, som min mor kendte og deri lå overraskelsesmomentet – ingen af os vidste hvad resultatet ville blive før nu selvfølgelig. Meget andet i mit liv havde også ændret sig siden jeg kom hjem fra London og selvom mit forhold til One Direction endnu haltede lidt, så føltes det som om tingene måske alligevel ville arte sig. Hvis jeg skal være ærlig, hvilket er noget jeg prøver meget ihærdigt på at være, så havde jeg brugt de første par uger efter jeg kom hjem til at glemme alt om Storbritanniens hovedstad. Niall havde ringet flere gange og Louis prøvede at sende mig et par mails, men jeg fik aldrig rigtig besvaret dem. Liam havde travlt med at rede trådene ud efter min lille fadæse ved "The Brit Awards-meet and greet" og Harry vidste sikkert ikke helt hvad han skulle stille op med mig. Angående Zayn så...

"Haley, du skal altså lige se dit værelse," kaldte min mor et sted i den seksværelseslejlighed og hendes stemme druknede næsten mellem murerne. Jeg gik fra stuen nedad en mindre gang og kom til et ret så stort rum, hvor min mors opsatte rødbrune hår kom til syne. Hun snurrede rundt og strakte armene ud til siden, som sagde hun; hvad siger du så? Jeg smilede til hende og gik straks på opdagelse. Væggene var malet hvide og lyset der faldt indad et stort panoramavindue fik værelset til at se dobbelt så stort ud som det egentlig var. Ved den ene væg stod en dobbeltseng med et sortmønstret sengetæppe, over sengen hang et sorthvid billede af New York City by night. I modsatte ende af rummet stod et skrivebord, et par lænestole og næsten en hel væg var dedikeret til et gulv-til-loft spejl. "I like it," grinte jeg til min mor og nikkede anerkendende til hende. 

"Du mangler lige at se én ting til," lo hun og tog fat om mine skuldre, så hun stille og roligt kunne lede mig hen til en dør, der også befandt sig i værelset. Jeg overvejede øjeblikkeligt om det var en form for hemmeliggang, men det var langt bedre – syntes jeg i hvert fald. "Kig ind," opfordrede hun og sendte mig med et lille puf ind i det der viste sig at være min helt egen walk-in closet. "Er det alt sammen mit!" hvinede jeg hentrykt og drejede rundt om mig selv til jeg blev rundtosset. Der var hylder og atter hylder med sko, tasker, tøj og andet fashion-tilbehør. "Nyd det skat," smilede min mor og efterlod mig alene i det der virkede som mit eget personlige paradis. En smule ør dansede jeg tilbage til mit egentlige værelse og med et skælmsk smil på læberne trippede jeg over til min seng. "Home," sukkede jeg afslappet og lod mig selv falde bagover.

***

Zayn's P.O.V.

"Zayn?" kaldte en pigestemme og jeg rullede desorienteret om på siden. "Herinde!" råbte jeg og gned mine søvnige øjne. "Sovetryne," drillede Tessa og satte sig tilrette på sengekanten. Jeg smilede svagt til hende og tog fat om hendes hænder. "Klokken er mange," konkluderede hun og rettede på sit blanke sortbrune hår. Jeg kastede et utilfredst blik på uret henne på natbordet og måtte erkende at hun havde ret - drengene kunne være her når som helst. Tessa sendte sin perlende latter ud i soveværelset idet jeg ignorerede realiteterne og hev hende ned til mig. Da hun opfangede, at jeg ikke ønskede at lade hende slippe fri endnu, lod hun en finger løbe drillende nedover min bare brystkasse. "Bare fem minutter endnu," mumlede jeg og pressede mine læber mod hendes. Tessa's spinkle fingre gled opad min krop og strammede deres greb om mit nakkehår. Dette fik mig til at rejse min overkrop højere op så hun kunne sidde på mit skød. Med et ben på hver sin side af mig hagede hun sig fast omkring min hals og jeg bed hende forsigtig i underlæben, hvilket fik hende til at udstøde et lille støn. "Zayn," sukkede hun næsten lydløst og forsøgte at trække sig lidt væk fra mig. "Mmh," mumlede jeg imellem de kys jeg forsigtigt plantede langs hendes kæbe og nedad hendes hals. "Jeg burde smutte," sagde hun undskyldende og vi fik straks øjenkontakt.

"Babe, ikke endnu. Drengene er her jo ik---" begyndte jeg, men dørklokken hamrede resten af min sætning itu. Tessa løftede bedrevidende sine perfekt plukkede øjenbryn og sendte mig et flabet smil. Jeg lo kort og rystede på hovedet inden jeg puffede hende lidt væk og rejste mig. Mit smil og grin var dog falskt, for inden under min hud krøb en nervøsitet frem. Hvis drengene virkelig allerede var her så kunne det let ende i noget rod. Jeg havde af mange årsager, som jeg ikke skal komme ind på, valgt at lade mit forhold til Tessa forblive en hemmelighed...for alle. "Zayn, er du derinde!?" råbte en hæs, men lys drengestemme, som jeg straks genkendte som Louis. Jeg småløb nedad gange og hev en T-shirt over hovedet på vejen. Hvis jeg var heldig var Louis ankommet alene som den første og jeg kunne på den måde få sneget Tessa ud af bagdøren inden nogen anede uråd. "Hvad skal jeg gøre?" hviskede Tessa irriteret og lagde ikke skjul på at hun var træt af at være min personlige hemmelighed. "Bare gem dig i soveværelset, der kigger han ikke," forklarede jeg hurtigt og åbnede ikke hoveddøren før jeg så, at hun iført T-shirt og en sko var humpet ud af syne.

"Vas happenin'!" hilste jeg idet jeg svingede døren åben og jeg havde nær tabt kæbe og ansigt på dørmåtten. "We might ask you the same thing," smålo Harry og rodede op i mit morgenhår. Der stod de så alle fire på rad og række - Niall hvilede sin ene arm på Louis' skulder, Harry smilede besynderligt til mig, Liam stod lidt i baggrunden og Louis kastede interesserede blikke, der fortsatte forbi mig og ind i lejligheden. "Hvad glor du efter?" spurgte jeg med falsk selvtillid og jeg så mig nervøst over skulderen. Louis trak på det og smilede udfordrende inden han smøg sig forbi mig. Niall klappede mig broderligt på skulderen og forsvandt efter Louis. Bekymret over hvordan dette kunne udvikle sig fulgte jeg efter dem som en lille hundehvalp. Harry og Liam valgte siden at lukke sig selv ind og smækkede døren efter os alle fem.

Louis stod nu midt inde i stuen hvor jeg endnu ikke havde haft tid til at trække gardinerne fra, så der var en anelse dunkelt. Niall havde allerede smidt sig dovent på sofaen, men ud fra den måde hans ansigt trak sig sammen på, afgjorde jeg, at noget ikke var helt som det skulle være. Louis lavede en smæk lyd med læberne og med armene overkors drejede han sig vurderende fra side til side - han lignede mest af alt en detektiv fra en dårlig krimiserie fra halvfemserne. "Her dufter anderledes..." annoncerede han og rettede et spørgende blik i min retning. Nu kom Harry til og sammen med Liam gjorde han sig enig i Louis' udtalelse. Jeg trak vejret dybt ind, for at teste luften og jeg kunne godt fornemme at Tessa’s parfume endnu hang lidt i atmosfæren. Som vi stod der i en akavet stilhed fik jeg øje på Tessa's lyseblå cardigan, der var slynget skødesløst henover en af spisebordsstolene. Mine øjne blev en smule større i forfærdelse og jeg forsøgte diskret at træde hen foran stoleryggen inden nogen andre fik øje på beviserne. Desværre fandtes der et endnu tydeligere bevismateriale for hvad der var foregået her aftenen før, som jeg ikke havde opdaget.

Niall, der de sidste par minutter havde vredet sig rundt på sofaen i ubehag, fandt nu kilden til hvorfor han ikke kunne lægge sig ordentlig tilrette. Han havde stukket en undersøgende hånd ned mellem sofaens hynder og i dette øjeblik sad han nu med en sort BH i hånden. Den dinglede frem og tilbage i luften, mens Niall blev en smule rød i kinderne. Henne fra hjørnet af stuen kunne jeg høre Liam og Harry le. Louis derimod fortsatte sin ransagelse af gerningsstedet, som han sikkert ville have kaldt det. "Arha!" udbrød Louis på ægte detektivmaner og overtog BH'en fra Niall - endnu mere latter. Jeg bed mig forlegent i læben og trak en hånd nedover mit allerede trætte ansigt.

"Den hører vist ikke til sofasættet," konkluderede Louis og nu blødte hans alvorlige ansigt op. Hans komiske og alligevel strenge mine blev fordrevet af et blændende smil, der sagde det hele; you are so busted my friend! Spruttende af grin så de alle fire på hinanden og derefter på mig. Jeg sukkede dybt og prøvede på at afgøre hvor svært det ville være at bibeholde Tessa som en hemmelighed fra nu af. "Nu ved vi da hvorfor dit hår sad så dejligt rodet til morgen," kluklo Harry og slog sig ned ved siden af Niall, der kastede sig bagover i en endnu mere krampagtig latter. "Drenge, gider i lige," sagde jeg muggent og kastede et blik på den lukkede dør ind til soveværelset. "Er hun her endnu?" spurgte Louis pludseligt og vippede med øjenbrynene. Hans spørgsmål fik de andre til at se nærværende op og Liam trådte i karakter som Daddy Direction ved at lægge en støttende hånd på min skulder og give mig et let klem - et glimt af spøg fandtes dog i hans øjne. 

"Jeg troede vi skulle fokusere på vores nye album drenge," sagde jeg roligt og forsøgte desperat at lede opmærksomheden hen på noget andet. "Hun er i soveværelset er hun ikke?" grinte Harry så og samtalen blev atter slået hovedkulds ind i min miss top-secret, der lige for tiden befandt sig mindre end fem meter væk. "Og hvad hvis hun er?" spurgte jeg flabet og hapsede BH'en fra Louis hånd hvorfra den havde flagret længe nok. Han kiggede uskyldigt på mig og satte sig ned på stolen bag mig og rakte mig også Tessa's cardigan. "Det skal vi da heller ikke blande os i," smilede Liam venligt og klappede mig på ryggen inden også han satte sig ned. Alle fire sad drengene og så afventende på mig. Hvis ikke det hele var blevet så kejtet, havde jeg måske hentet Tessa frem fra hendes skjul, men jeg var ikke klar til, at hun skulle møde drengene og mindst af alt spotlightet, som syntes at følge os alle. Derudover havde en bestemt amerikansk sangfulg endnu klørene fæstnet i mig og jeg havde da også set en snert af misbilligelse i Niall's øjne, da han fandt spor der tydede på, at jeg var sammen med en anden pige.  

"Må vi ikke godt møde den underskønne kvinde, som har formået at troldbinde vores alle sammens Zaynster?" spurgte Louis dramatisk med ekstra højlydt tryk på "underskønne kvinde". Hans kropssprog var så overspillet, at det næsten lignede, at han fremførte en komedie, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. "Okay ud," brummede jeg og viftede med armene i retning af hoveddøren. "Zayn," indvendte Niall, men jeg var for træt til denne samtale og jeg måtte også se at få Tessa ud herfra. "Vi mødes i studiet om en time," konkluderede jeg og de kom alle modvilligt op at stå. "Hvad skal du dog bruge en hel time til?" spøgte Louis og Harry smilede skævt til mig, hvorefter han og Louis udvekslede sigende blikke. Liam grinte fjollet og trak af med dem begge efterfulgt af en lutende Niall. "Hey, pas nu på dig selv ikke?" sagde Niall stille inden han lukkede døren bag dem. Først gjorde hans sidste hilsen mig irriteret, da jeg opfangede den som flabethed, men det gik op for mig, at det nok mere var ment i ren venskabelighed. 

Roligt slog jeg slåen for døren og begav mig hen til soveværelset. Over armen havde jeg cardiganen og BH'en. I mit stille sind bad jeg til at Tessa ikke havde overhørt vores samtale, men da væggene var rimelig tynde og drengene var rimelig larmende, så var der ikke særlig stor sandsynlighed for det. Med et forlegent smil på læben åbnede jeg døren på klem og kiggede ind. Tessa sad på sengen med ryggen til og sine lange mokkafarvede ben trukket op under sig. "Babe," smilede jeg og hun vendte sig mod mig med et sæt. "Er de gået?" hviskede hun og hendes forsigtighed fik mig til at smile oprigtigt. Jeg blinkede til hende for at signalere at kysten var klar. Hendes næsten sort øjne lyste op og frygten for at en skideballe var i vente forsvandt hurtigt fra mine tanker.

 "De fandt dog noget af dit...tilbehør," smålo jeg og fremviste tøjet hun havde efterladt i stuen aftenen før - det fik hende til at rødme. Hun kom på benene og trippede hen til mig, for at tage imod. "Jeg hører, at vi har en hel time for os selv," sagde hun blødt og uventet slyngede hun sin cardigan rundt om min hals, så hun kunne trække mig helt ind i værelset. Jeg ville have svaret hende, men inden længe pressede hun sine fyldige læber mod mine. Jeg tog fat om hendes lår og hun slyngede sine ben rundt om mine hofter. Derfra kunne hun let puffe døren til og uden at bryde kysset bar jeg hende hen til sengen.

***

Haley's P.O.V.

Jeg gabte sløvt og selvom jeg var kommet mig ovenpå jetlagget fra min tur til London, så fandt jeg det alligevel nødvendigt at tage en lur i ny og næ. Min mor var for længst taget ud for at handle eller se en veninde eller hvad hun nu foretog sig, når jeg ikke var sammen med hende. Udenfor sneede det stadigvæk og min mave fyldtes med en glæde - og en trang til varm kakao. Inden jeg dog begav mig ud i køkkenet, for at tilse sidstnævnte trang, stillede jeg mig hen foran mit enorme spejl. Nogle dage afskyede jeg spejle, fordi man altid glanede så usigelig irriterende tilbage på sig selv, men lige nu trængte jeg næsten til det.

Som jeg stod der begyndte jeg at studere mig selv. Mine krystalblå øjne, der var indrammet af lange sortmalede øjenvipper og lidt brun eyeliner, stirrede alvorligt tilbage fra den spejlende flade. Mine læber havde fylde og var skarpt optegnet med en rundet amorbue, de var lidt rødere end normalt, men sådan plejede det at være når vinterkulden rigtig begyndte at bide. Mit let gyldne hår indrammede mit lyse ansigt og sendte nogle bølgede lokker nedover mine skuldre og stoppede midt på mit bryst - jeg havde klippede en ti centimeter af for nogle dage siden, blot for at ændre et eller andet ved mig selv. Et par stramme sorte jeans, en løs rosa top og en cremefarvet blazer udgjorde dagens klæder og sammen med de lukkede sandfarvede wedges jeg havde haft på tidligere var det alt i alt et ret så tilfredsstillende outfit. 

Sagt på en anden måde, så lignede det at alt var ved det gamle. Min tøjstil var den samme, mine læber forholdt sig uændret, mit hår havde ændret længde, men farven var intakt og mine øjne havde også hængt ved sin klare blå kulør. Det siges dog, at øjnene er vinduerne til sjælen og at deres farve skulle bestå af mange lag. Dermed syntes jeg at opfange en ændring et sted inde bag mine blå irisser, måske havde et lag forandret sig og dette afspejledes således i resten. Én ting var sikkert, jeg var ikke den samme som jeg havde været for et år siden. Jeg sukkede opgivende og selvom Haleyen i spejlet forsøgte at smile, så blev det ikke rigtig til noget - change is hard!

Der var enormt tyst i lejligheden, når man befandt sig der alene og idet jeg stod i køkkenet fik jeg en pludselig trang til at skrige højt...så det gjorde jeg. For naboerne måtte det lyde som om nogen blev myrdet, men jeg kunne ikke tage mig af det - det skrig, som nu ekkoede mellem murerne havde været indespærret alt for længe. Veltilfreds og lettet smilede jeg for mig selv og satte mig straks for at lave varm kakao. Jeg kom dog ikke så langt, for midt på køkkenbordet lå en besked fra min mor. Jeg vendte og drejede hendes kravetær lidt fra side til side før det var mig muligt at dechifrere dem.

Jake ringede til din mobil, han vil gerne se dig på hans kontor i eftermiddag. - Knus mor

Hvor havde jeg dog hørt den før? Jeg tror nok at den sætning var den mest gængse i mit liv og på trods af mit og Jake's voksende venskab, så orkede jeg virkelig bare ikke at vade igennem New York City lige nu. Mine øjne kastede et dovent blik på uret, der hang på væggen. Det viste at klokken var 16.54 og jeg måtte derfor ærgerligt indrømme, at eftermiddagen allerede var ankommet - hej ho hej ho ud i sneen we go!

Jeg krøb sammen i min uldne vinterjakke og forsøgte at fange min varme ånde i mit store mørkeblå halstørklæde. Mine sorte støvletter larmede opmærksomhedshungrende mens jeg gik gennem de sneklædte gader. Af og til blev jeg stoppet af en medborger, der ønskede at få et billede eller en autograf. Med andre ord var det vidst en helt normal næsten-vinter eftermiddag i New York City. Den nye lejlighed lå lidt tættere på centrum end min gamle og jeg havde derfor valgt blot at gå hen til Jake's kontor, som så mange andre gange. Jeg havde ingen idé om hvad der var i vente og selvom Jake ikke længere var på min lønningsliste, så bekymrede det mig alligevel, at han ønskede at se mig. Var han dukket op i lejligheden havde det været mere en venskabelig visit og samtale, men dette måtte næsten være arbejdsrelateret nu hvor det absolut skulle foregå på bureauets kontorer. 

"God eftermiddag miss James," smilede den velkendte receptionist og for første gang siden jeg havde mødt hende for cirka et halvtår siden, smilede jeg tilbage. "Hej Alice," hilste jeg og havde oveni købet lært hendes navn, hvilket fik hende til at le. Et par ventende mænd i jakkesæt så op fra deres aviser - jeg nikkede bare venligt og forsvandt ind på Jake's kontor. "Hejsa," sagde jeg med glæde i stemmen og gav Jake et let kram idet han rejste sig for at hilse på mig - long time no see, stod der skrevet i hans blik. "Du ringede aldrig," sagde han bebrejdende og jeg ærgrede mig lidt over, at jeg ikke fik ringet til ham, da jeg kom hjem fra London som jeg havde lovet. 

"Undskyld Jake, jeg havde bare så travlt med at flytte og få styr på forskellige ting," bortforklarede jeg og så uskyldigt på ham. Et sted i mig sveg min udtalelse lidt, for mest af alt burde jeg nok fortælle ham om Zayn, men indtil videre ville jeg bare tage en dag af gangen og så komme videre. Der var endnu nætter hvor jeg blot stirrede ud i mørket ude af stand til at falde i søvn, fordi den sidste aften i London endnu summede rundt i mit baghoved. Bare pigens øjne, der lyste op og ikke anede nogen form for uråd på trods af at en fremmed pige ville snakke med hendes...Zayn... - gad vide hvad hendes navn var? Jeg pressede to fingre mod mine øjne idet jeg tænkte på, at Zayn tilhørte en anden.

"Det er okay, det er i fortiden. Apropos tider, så har jeg én der kan være dig til stor hjælp i fremtiden," annoncerede Jake og forstyrrede mine deprimerende tanker. Som om personen han omtalte var synsk, blev døren åbnet i samme sekund og en midaldrende mand trådte ind i rummet. Hans lyse brune øjne smilede venligt til mig og han strøg en hånd henover sit mørkebrune hår. "Goddag, miss James, mit navn er Thomas Lee, men man kalder mig Tom," introducerede han sig selv og rakte en hånd frem mod mig. "Man kalder mig Haley," jokede jeg og tog hans hånd i min. Tom virkede enormt forretningsminded og jeg havde på fornemmelsen, at Jake ikke havde hevet ham frem fra gemmerne i ren tilfældighed - no social-call!

Jake iagttog vores interaktion på nært hold og jeg følte mig for alvor som en troublemaker, der skulle overvåges. Afventede så jeg på Jake's spændte ansigt og regnede med, at han på ét eller andet tidspunkt ville komme sig over sin match-made-in-heaven-trance og dermed sige noget klogt. Ganske rigtigt. Få sekunder senere, da Tom havde sat sig ned sammen med os gik forhandlingerne i gang - should've known. "Haley, det her er din nye agent," afslørede Jake og lænede sig veltilfredst tilbage i sin kontorstol. Tom flettede sin fingrer sammen og nikkede anerkendende til os begge. "Vi skal bare have din underskrift," forklarede Jake og skubbede en kontrakt henover bordet - her havde jeg vidst været før. "Havde du overhovedet tænkt dig at spørge mig?" spurgte jeg modvilligt og lagde armene overkors. Jake trak vejret indad i et gisp og smilede undskyldende til Tom idet jeg rejste mig arrigt fra stolen. "Haley vi måtte handle hurtigt, du kan ikke gå i lang tid uden en agent..." sukkede Jake frustreret.

Et kort øjeblik overvejede jeg at storme ud, men det ville jo ikke hjælpe noget som helst. Villig til at indgå et kompromis satte jeg mig ned igen og så indtrængende på Tom. "Hør her, jeg har haft et enormt hårdt år, så nu har jeg bare brug for at tage det stille og roligt. Min karriere er vigtig for mig, men jeg har ikke tænkt mig at sætte en pris på mine forhold til de mennesker, der holder af og støtter mig." Tom nikkede forstående og det var som om jeg opfangede en gnist af oprigtighed i hans blik, noget jeg ikke havde set hos forretningsfolk før. Mere eller mindre irriteret så jeg på Jake og rullede med mine øjne. Han opfangede sarkasmen der lå henover mit ansigt og puffede drillende kontrakten henover bordet, men denne gang gav jeg mig til at læse den igennem - også det med småt, samt alle de latterlige underpunkter. Få steder brokkede jeg mig over et krav og stregede ud her og der. Til sidst, efter at have kaldt en sekretær ind for at nedskrive et nyt eksemplar, underskrev Tom papirerne. Også jeg lod en sort kuglepen glide henover den stiplede linje, som vidne på, at jeg indgik denne aftale – denne gang med fuldt overlæg. Haley James havde sat sit navn på endnu en kontrakt og nye løfter var blevet bragt ind i min verden - 1-0 til karma. 

____________________________________________________________________________________________________

Det var første kapitel, håber I kan lide det - uanset hvad så glæder jeg mig til at høre jeres mening :) Nu er I i hvert faldt blevet introduceret til 2'erens første nye karakterer - Tom og Tessa!

Jeg prøver noget nyt, hvor forskellige karakterer fortæller historien og dermed kommer der en masse steder hvor jeg prøver at lave glidende overgange mellem personer - yup, it's a challange, så sig endelige til hvis der er nogle steder hvor det ikke giver mening :D 

~Tess Towler~

PS. Bidder næsten negle i nervøsitet xP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...