The Liar in Me 2 - Love Me Now (1D)

Et år er gået siden Haley James sidst satte verden på den anden ende og nu står hendes 19-års fødselsdag for døren. Drengene fra One Direction har langsomt genindfundet sig i hendes liv, men de har endnu ikke vovet sig tilbage til USA. Dog har Haley’s ven Jake og hendes tilbagevendte mor Rachel, ikke tænkt sig at lade Haley visne hen for andet år i træk. Dermed er en storslået fødselsdagsfest ved at blive stablet på benene fyldt med store overraskelser, nogle er muligvis en anelse for store. Valget om at tænke på fremtiden og samtidig leve i nuet på et ærligt grundlag har ændret meget for sangfuglen Haley, men dette løfte viser sig måske at være sværere at overholde end som så. Især når fortiden pludselig banker på døren og nægter at forlade ens trappetrin. Der skal mere end mirakler, sød musik og gennemtænkte ord til, for at alle livets mange regnestykker skal gå op. Kun ét er givet, når det angår den kærlighed man engang mistede så gælder alle kneb! Hvor intet vover, intet vinder…

63Likes
271Kommentarer
14663Visninger
AA

11. A little crack in your smile

Haley's P.O.V.

Hjemmesidens pink farve lyste forblændede og næsten kvalmende imod mine øjne. Jeg skannede mig vej nedover gossip-artiklen og det sprang mig hurtigt i øjnene, at den omhandlede mig. Et billede fra sidste års AMA's var placeret øverst i højre hjørne og havde vel til opgave at tiltrække læserne. Dog var det ikke dette, der fik mig til at gispe og fremtvinge en rædselsfuld kuldegysning, som løb nedover hele min krop. Nej, det var den usmagelige og ubarmhjertige titel:

'Dawn of the secretly dead - Kaitlyn James, sister of singing sensation Haley James, is not in Europe as everyone was left to believe!

Chokket lagde sig omklamrende om mig og det svimlede kortvarigt for mig. Jeg blinkede kraftigt for at fjerne det konstante slør, der tildækkede mit synsfelt. Som situationen for alvor sank ind steg min vejrtrækning i tempo og jeg måtte presse hænderne mod min brystkasse for at undgå hyperventilering. Hvordan kunne de vide det? Der var meget få som overhovedet kendte til det og dem der gjorde havde ingen interesse i at afsløre det. Efter min mors ønske havde vi ikke fortalt offentligheden om Kaitlyn's død og Jake havde dernæst sørget for, at bisættelsen foregik under intime og anonyme forhold - not a word was to slip out...

Min hjerne gik på overarbejde og kørte mine bekendtskabslister igennem igen og igen. Flere gange holdt min tankegang fast i en person, som måske kunne vide noget, men intet besvarede mine bekymringer. Ikke indtil en forfærdelig tanke slog ned i mig - drengene vidste, at Kaitlyn aldrig var taget til Europa, One Direction vidste mere om mig end nogen andre. Jeg rystede mit hoved voldsomt fra side til side, i et forsøg på at løsne denne tanke fra min hjerne - please let me unsee that! Det gjorde dog ingen forskel, for alle drengens navne hang allerede fast som den eneste løsning. Haley det ville de da aldrig gøre! jamrede jeg til mig selv og så atter ned på den væmmelige artikel på min telefonskærm - hvem ville dog skrive sådan noget?

I nogen tid prøvede jeg på at slukke for al uroen indeni mig, men jeg måtte kort efter erkende, at dette ikke ville lade mig være i fred. Mine hænder vred sig i ubehag og en kvalme steg op fra mit mellemgulv og fyldte min mund - jeg følte mig så fej over at beskylde drengene. Derefter gennemgik jeg hver og én af dem ganske langsomt. Harry havde altid hjulpet mig, selv når han ikke syntes jeg fortjente det. Louis støttede mig i næste hvad som helst og når han ikke var enig forholdt han sig diplomatisk. Liam var vores alle sammens Daddy Direction og dermed alt for ansvarsbevidst til at overlevere noget som helst til sladderpressen. Niall, han ville aldrig gøre noget så ondskabsfuldt, ingen af dem ville gøre dette - de havde jo alle set mig i smerte over hendes død. Det næste og sidste navn smagte jeg på længe. Dets fire bogstaver summede på min tungespids - Zayn, Zayn, Zayn...Z-a-y-n...

Der var kun en måde hvorpå jeg kunne redde disse tråde ud inden de blev et kompliceret spind. Forsigtigt kastede jeg endnu et blik på artiklen, som for at sikre mig, at det ikke bare var en illusion; noget min største frygt havde kreeret for øjnene af mig. Jeg skulle nødigt nyde noget af at stole blindt på nogen eller noget - not today, not this time!

***

Louis' P.O.V.

Det bankede skarpt på døren tre gangen, inden den ukendte besøgende fandt ud af, at dette hotels værelser faktisk var udstyret med ringeklokker. "Ja, ja jeg kommer nu!" råbte jeg for at berolige ringeklokkeren, som var blevet ret hektisk i sin ringen. "Hallie?" smilede jeg idet døren afslørede en høj slank blondine. "Hej," svarede hun hurtigt, som om hun var en smule kort for hovedet. Jeg skulle til at spørge om der var noget galt, dog måtte jeg i stedet måbe idet hun nær mejede mig ned ved at suse forbi mig. "Jamen kom da indenfor," råbte jeg flabet efter hende og følte mig en smule forurettet. 

"Hvor er Zayn? Zayn!" kaldte Haley og var på nippet til at sprænge mine trommehinder. "Vi er også glade for at se dig," grinede Harry henne fra sofaen hvor han og Niall havde slået sig ned med en eftermiddagssnack. "Hvor er han henne?" vrissede Haley og måtte hoste kraftigt for ikke at kløjs i sin vejrtrækning. "Hvad foregår der?" mumlede Liam foruroliget og kom til syne i døren, der førte fra gangen og ind i stuen, hvor vi andre opholdt os. "Haley har vist fået et bicth-fit," kluklo Niall og stak tre alt for store kiks i munden, så han lignede et hamster, der gemte til senere. "Aldeles ikke, jeg skal bare finde Zayn!" bed hun tilbage og jeg registrerede straks det forvildede blik i hendes blå øjne. "Hallie Bear vil du ikke sidde ned?" forsøgte jeg forsigtigt og tog blidt fat om hendes overarm. Hun rystede viljefast på hovedet og trådte til side. "Noget vand måske?" prøvede jeg dernæst, men fik ikke andet end et bistert øjekast som svar - if eyes could kill, I'd be dead by now...faktisk ville vi nok alle sammen have lidt en tragiske skæbne for længe siden.”Zayn!” kaldte hun igen, hvilket fik Harry til at springe op i lettere chok.

”Where’s the fire!” annoncerede Zayn irriteret og dukkede op ude på gangen. ”Haley?” spurgte han forundret, som om han ikke havde forventet at se hende igen; vi var alle lidt overraskede i dette øjeblik. Harry så spørgende på mig og dernæst på Niall, men vi måtte alle trække på skuldrene og se undrende til. ”Var det dig!” var det næste, der faldt lettere aggressivt udover Haley’s læber. Den måde hvorpå hun trådte tættere på Zayn afslørede, at spørgsmålet var stillet til ham. Zayn’s øjenbryn trak sig sammen og jeg pustede lettet ud idet det dermed var tydeligt, at jeg ikke var den eneste, der ikke fattede en bjælde af hvad der foregik. ”Også hej til dig,” sukkede Zayn og gik roligt forbi hende. Han smilede skævt til os andre og tog i det hele taget situationen meget let.

”Hører du overhovedet efter?” Med disse ord og en rask vending afbrød Haley Zayn’s afslappede slentren. En smule forvirret genfandt Zayn sit fodfæste og hans læber deltes i uforståenhed. ”Nej, for du ender altid med at råbe af mig,” smilede han og blinkede for at understrege sin flabede tone. ”Tør det flabede smil af dit ansigt og svar mig! Var det dig der fortalte pressen om Kaitlyn?” hvæsede Haley og diskussionen var ved at eskalere. ”Hallie---” begyndte Liam, for at berolige gemytterne, men hans indvendinger blev afvist af et køligt blik.

”Jeg har ikke snakket med pressen, og da slet ikke om Kaitlyn,” afviste Zayn, men det syntes ikke at ændre noget for Haley – hendes blik blev blot mere såret. Hvis jeg ikke tog fejl var et par klare tåre ved at bygge sig op i hendes øjenkrog. ”Hay,” gispede Harry og kom på benene – jeg var ikke den eneste der så tristheden i hendes blik. ”Sid ned og så snakker vi om det Hallie,” trøstede jeg hende og lagde en hånd på hver af hendes skuldre. ”Hvordan kunne de så skrive det her? Jeg stolede på dig Zayn!” røg det ud af Haley og hun fremstrakte sin telefon for at vise ham noget. Grøden var ved at drukne hendes ord og bekymret så vi alle til mens hun kastede sig lidt fremad. Zayn støttede hende ved albuerne så hun ikke faldt forover. Han kneb øjnene sammen for at fokusere på telefonskærmen og den fremviste åbenbart noget han kunne opfange. ”Hvorfor ville jeg dog hjælpe dem med sådan en artikel? Haley, jeg ringede til din mor dengang før Brit Awards fordi du ikke ville snakke med hende selv, men jeg ville ikke sladre til pressen!”

Tårerne havde nu presset sig længere frem i Haley’s øjne og nogle få dråber begyndte at glide langsmed hendes øjenvipper indtil de fik frit løb og trillede nedad hendes kinder. ”Det var dig…der ringede?” fremstammede Haley og hendes fingre greb krampagtigt fat om Zayn’s bluse idet hendes ben kollapsede under hende. I en enkel bevægelse var de begge nede på knæ og hvad end der gjorde dette, så klyngede Haley sig indtil Zayn som blot tog imod hendes rystende krop. ”Hales…” hviskede Zayn og lod sin hånd glide henover hendes hår gentagende gange.

Foruroliget gled Liam’s hånd indover hans mund og Harry og Niall sendte hinanden chokkerede blikke. Jeg selv samlede Haley’s telefon op fra gulvet og blev mødt af overskriften, som havde slået hende helt ud af den.

'Dawn of the secretly dead - Kaitlyn James, sister of singing sensation Haley James, is not in Europe as everyone was left to believ!e

“Det var dog modbydeligt,” ytrede jeg og rakte telefonen videre. ”Ondskabsfuldt,” udtalte Niall og Liam i kor. Harry nikkede medgivende og vi havde alle et forvrænget udtryk trukket henover vores ansigter.

Zayn’s P.O.V.

“Hvorfor ville du tro, at jeg skulle have sagt noget til pressen?” sukkede jeg og løftede Haley’s trætte ansigt op mod mit. Jeg bed mig i læben, da det gik op for mig, at jeg var ved bløde op overfor hende. Hun snøftede og forsøgte at tvinge gråden tilbage hvor den kom fra. ”Hales?” sagde jeg spørgende og et oplivet glimt gled kortvarigt henover hendes øjne idet jeg udtalte hendes kælenavn. Dette forduftede dog hurtigt som dug for solens stråler. ”Hævn.” hviskede hun hæst og et jag af modvilje skød igennem min sammentrukne krop. ”Hævn?” ”Ja, er det din hævn?” blev hun ved og jeg rejste mig op i et ryk, hvilket fik hende til at falde helt sammen på gulvet.

”Pas på Zayn!” udbrød Louis og kom til. Han hjalp Haley op på benene og hen i sofaen. Det var der det gik op for mig, tredje fejlskud var blevet sendt af sted. Haley havde opfanget mine afvisninger som et tegn på, at jeg ønskede hævn – STRIKE THREE!   

Langsomt bakkede jeg væk fra Haley og fandt vej til en fri stol. Jeg nærmest faldt bagover, hvilket tiltrak hele rummets opmærksomhed. ”Jeg må fortælle jer noget,” erkendte jeg og sank besværet – the moment of truth. Mit blik gled hen på Niall, som så ned velvidende hvad jeg var ved at afsløre. ”Såsom hvad? Vil du fortælle os hvad der foregår?” pressede Niall med ét på, som om han ikke var sikker på, at jeg virkelig havde tænkt mig at lægge kortene på bordet. Jeg børstede hans kommentar af med et suk.

”Kan I huske den pige jeg fortalte jer om?” spurgte jeg og fangede Haley’s endnu rødsprængte øjne, vi så begge væk. ”Ja Thea, hende den jomfruelige,” smålo Louis og fik Harry til at smile skævt – under andre omstændigheder havde jeg nok også sluppet latteren fri. ”Jeg løj,” mumlede jeg forlegent og følte mig ikke et hak bedre end Haley…hvorfor formåede hun altid at finde vej til mine tanker? Jeg var færdig med hende! ”Bare rolig, vi ved godt, at hun ikke var jomfru længere,” drillede Harry, men det var kun ham selv der lo. ”Hvad er der med hende?” spurgte Liam og rykkede længere ud på sit sæde.

Jeg sank kraftigt og tynget, jeg måtte bide hovedet af al skam og blot sige det som det var. Det ærgrede mig, at jeg overhovedet havde løjet til at starte med, men det var jo for sent nu og man kan altid være bagklog – what is done is done! ”Hendes navn er ikke Thea, det er Theresa, men alle kalder hende Tessa,” flød det ud af mig og jeg var ikke helt klar over hvorfor al ekstrainfoen var af vigtighed – jeg havde nok brug for bare at være helt igennem ærlig. Dog var jeg ikke den eneste der fandt mine foreløbige indrømmelser overflødige, for Louis smålo blot af mig. ”Og hvad så?” spurgte Niall atter for at presse på. ”Hun var ikke bare et one-night stand…hun er min kæreste,” erkendte jeg og pustede anstrengt ud. Et gisp hørtes og vi så alle på Haley. Hun bed sig i underlæben og forsøgte på samme tid at smile stift, mens hendes øjne blinkede voldsomt.

“Din hvad?” fremstammede hun og hele Haley’s ansigt trak sig foruroliget sammen. Det sårede blik fra tidligere var falmet lidt og blevet erstattet af et forundringsfuldt glimt. Pludselig syntes det oprindelig emne for vores sammenstød at være glemt, for en stund lod alle artiklen om Kaitlyn ligge. ”Hans kæreste, det er hende du mødte i hans lejlighed efter Brit Awards,” plaprede Niall ud med og fik Harry til at lægge armene undrende overkors. Liam så ned på sine fødder. ”Niall.” bed jeg af ham og sukkede irriteret. Niall lænede sig tilbage i sofaen, som for at skjule, at han havde talt over sig. ”Vidste du det?” spurgte Liam siden og rejste sit ansigt for at se indtrængende på Niall, som krympede sig usikkert under Liam’s blik.

 ”Ja, jeg fortalte ham det hele og han overbeviste mig om, at jeg måtte ud med,” forklarede jeg hurtigt, for at undgå at nogen blev vrede på Niall, som blot havde været en god ven overfor mig. ”Og hvorfor havde du brug for overbevisning?” sagde Harry skeptisk og sammen med de andre så han anklagende på mig – why betray their confidence? Jeg ville ikke såre Haley skulle jeg til at sige, men rystede hurtigt denne følelse af mig – hun skulle ikke have lov til at lave mere rod indeni mig, det var nok at synet af hende fik alt til at snøre sig sammen i mit bryst.  ”Undskyld lads,” var det eneste jeg dermed kunne sige selvom det ikke sagde meget.

”Jeg må gå,” gispede Haley og rejste sig stift, så sig hverken til højre eller til venstre før hun kluntet stormede ud af hotelværelset. ”Haley!” kaldte Louis bekymret efter hende og rejste sig for at følge efter. ”Hvad handlede det om?” udbrød jeg og strakte hals for at se efter hende. Døren havde hun ladet stå åben og snart var Liam henne ved den. Raskt hev han et par jakker ned fra knagerækken og lagde an til at gå, men vendte sig kort rundt for at svare mig. ”Er du virkelig så blind?” vrissede han af mig og forsvandt ud efter Haley.

Louis’ P.O.V.

Zayn faldt tilbage i sit sæde og så forbavset på os andre. Liam’s vrede udbrud var kommet særdeles bag på os alle, men jeg forstod ham godt – var Zayn virkelig så blind? Selv Niall så på Zayn som om han var blevet idiot over night! ”Nå, så Tessa hedder hun…” sagde jeg stille i et forsøg på at starte en eller anden form for samtale. Harry rodede op i sine krøller og Niall trak vejret tungt indad. ”Ja,” smilede Zayn en smule fraværende. Jeg rullede øjne af hele forsamlingen og for en stund vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. I bund og grund tror jeg ikke at nogen af os for alvor var vrede på Zayn, vi var mere fanget i uforståenhed…hvorfor holde det hemmeligt?

”Tessa…det er et noget anderledes navn, hvad betyder det Niall?” lo jeg spørgende og lagde op til at Niall i spøg skulle analysere Zayn’s piges navn ligesom han havde gjort det med navnet Thea. Niall så åndsfraværende på mig, men gav sig siden til at rode rundt på sin Iphone. Harry smilede til mig og noget sagde mig, at han nød mit forsøg på at redde situationen. ”Det betyder havester…” mumlede Niall endelig og brød den akavede og stirrende stilhed. ”Havester?” spurgte Zayn. ”Ja du ved sådan en der øhm…høster,” forklarede Niall roligt og lagde sin telefon væk.

Havester…høsteren, seriøst? Det lød jo nærmest som om vi anklagede Zayn’s kæreste for blot at ville høste hans popularitet…perfect! *faceplam*

***

Liam’s P.O.V.

Jeg skuttede mig under min ellers varme vinterjakke, mens mine øjne gled henover det snedækkede landskab. Gaden lå storset øde hen og selv i snevrimlen var det let for mig at bibeholde Haley i mit synsfelt. ”Haley!” kaldte jeg, men hun satte blot sit tempo op. ”Hallie!” forsøgte jeg atter, ej heller nogen reaktion. For at opnå højere fart slyngede jeg den ekstra jakke over skulderen og satte i løb.

”You can’t out-run me!” lo jeg forpustet idet jeg nåede op på siden af hende. Haley reagerede ikke og det eneste tegn på at hun var derinde var hendes flakkende øjne. Roligt, men bestemt tog jeg fat om hendes skuldre og holdt hende tilbage. ”Her tag denne her på,” smilede jeg trøstende og lagde jakken om hendes skuldre. Hun snøftede og tørrede et par glinsende tårer væk fra sine røde kinder. Dernæst vrikkede hun frem og tilbage, så jakken atter gled af. Sukkende samlede jeg den op fra det snedækkede fortov. ”Du bliver nødt til at tage den på, det er sindssygt koldt!” konstaterede jeg og trådte ind foran hende idet hun gav sig til at gå videre. Jeg vidste at hun blot legede stædig, for hvis hun skulle indrømme det, så frøs hun helt ind til marv og ben. Hendes tænder klaprede noget så forfærdeligt og hendes læber var ved at blive blålige. Dertil var hendes lange lyse hår fyldte med fine iskrystaller, der smeltede ved kontakten med hende endnu varme hud.  ”Liam,” indvendte hun og forsøgte at smyge sig udenom mig – intet held. ”Du er så pisseirriterende!” udbrød hun og prøvede at grine igennem sine tårer. Dernæst rev hun jakken ud af mine hænder og trak den om sig.

Roligt, dog uden at acceptere hendes udtalelse lagde jeg en varmende arm omkring hende. ”Det er jeg da i hvert fald ikke,” drillede jeg hende og et ganske ægte smil lagde sig om hendes mund. ”Jo du er,” snøftede hun og tørrede endnu en gang sine øjne. ”Så siger vi det, men så skal du også fortælle mig hvad der foregår,” konkluderede jeg og krydsede gaden sammen med hende. 

_________________________________________________________________________________________________________________

Hejsa igen :) Nu er der ikke lang tid til juleepisoden kommer og glæd jer til masser julehygge med Haley og drengene fra One Direction! :D

Hvis i føler for det, så ville det glæde mig meget hvis I ville kigge på min nye korte novelle 'Someday' - det skal lige siges at den er skrevet på engelsk :) Enjoy!

Glædelig næsten jul! <3

~Tess Towler~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...