Forbandelsen.

Historien indeholder en smule gys.
Skriver den igen, bare lidt længere, efter jeg har skrevet den i skolen som en opgave sidste år.
Den handler om drengen Sam, der bliver tævet derhjemme, og ikke særlig godt behandlet. Han vokser op, og der bliver ligesom bygget en forbandelse op i ham.
Hans opgave er at dræbe et menneske, for han har stadig kun misbrugt dyr.
Men hvad sker der da han endelig fanger offeret?
Kig med!

3Likes
0Kommentarer
679Visninger
AA

2. Mishandlet.

13 ÅR SENERE.

Jeg sidder sammenfoldet på gulvet i mit værelse, og knuger mine ben ind til mig selv. De ryster stadig, og det har de gjort et stykke tid nu.
Jeg høre min far ude foran min værelsesdør. Jeg høre han snakker til mig, men jeg løfter íkke hovedet. Jeg tør ikke.
Hans snakken bliver til en råben, og hans råben bliver til en brølen.
Jeg bevæger ikke en muskel, udover alle dem som ryster selvfølgelig.

Jeg er blevet mishandlet siden jeg blev født. Hvad er der galt med mig? Hvad har jeg gjort?
Jeg syntes selv at jeg er meget høflig når der er gæster, men ligeså snart de er gået hjem, skal jeg have en straf.
Jeg bliver spyttet på, jeg bliver slået. Det er faktisk sådan, at jeg syntes det er underligt, hvis jeg ser en krop uden blå mærker. De kan finde på at skolde mine hænder i kogende vand, hvis jeg snakker før jeg bliver spurgt. Det er ikke ret tit, for jeg tør næsten ikke sige noget.
Måske var det meget bedre hvis jeg ikke var blevet født.
Eller.. Det er jeg ret så sikker på.

Jeg kan høre at min far opgiver at sparke døren op. Han siger bare, at jeg skal regne med en endnu hårdere straf, end hvis han var kommet ind til mig nu.
Da jeg ikke kan høre ham mere, og skridtene på trappetrinene stilner hen, rejser jeg mig op.
Jeg kan stadig mærke tårene trille ned af mine kinder, men det føltes ikke særlig rart da mit øje stadig er hævet.

I går da jeg kom hjem fra skole gav min mor mig et blåt øje, fordi jeg havde taget en ven med hjem.
Jeg tænkte at det da kunne være hyggeligt at være sammen med en fra klassen, i stedet for at sidde alene, og vente på udskældninger hele dagen.
Men nej, min mor blev stiktosset. Hun havde nemlig ladet opvasken fra dagen før stå klar til mig.
Hun slog mig lige foran min ven, og så råbte hun af ham at han skulle skride.

Mine briller trykker på det blå hævede øje, og tårene der kommer ud dråbe for dråbe, føltes klamt og alt for fugtigt. Jeg river mine briller af, og tyrer dem nedei gulvet. Jeg træder hårdt på dem, samler dem op, og kaster dem hen mod ruden. Vinduet splintres, og en høj lyd giver genlyd i værelset.
Mine forældre vil vel bare være glade for tanken om at jeg var skvattet ud af vinduet, så jeg regner ikke med at de kommer op foreløbigt. Først når de opdager at jeg ikke ligger nede på fliserne blodig, og kvæstet.
Jeg går hen til det smadrede vindue, og kigger ud. Jeg ser med det samme en lille dreng gå aftentur med sin far og mor i hver hånd. De elsker hinanden. Det er kærlighed. Hvor er min?
Vreden bliver igen tvunget frem i mig. Jeg knytter næverne, og kniber øjnene sammen.

Jeg blev ond.
(Læs med når det næste kapitel kommer)
 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...