Uncontrollably - One Direction

Når man er den 17 årige Angelina Malik, lever man ikke et helt normalt liv som andre gør. Hendes bror er nemlig den berømte Zayn Malik. Hun er ved at være godt træt af al den opmærksomhed hun får, og intet privat liv. Så Angelina vælger at stikke af og starte et nyt sted med sin bedsteveninde Christel. Men hvad Angelina ikke ved er at drengene tager med hende. Eventyret starter i Los Angeles. Angelina vælger at hun vil prøve at tage hævn på Zayn, eller gøre ham tilgrin. Hun vil ændre sig selv, tage til fester, drikke sig fuld, have sex med fremmede. Hvad sker der mon når en af drengene bliver forelsket i Angelina? Tilgiver hun Zayn, efter at han har ødelagt hendes liv? Og bliver hun mon nogensinde sig selv igen? Drengene gør alt for at finde den gamle Angelina Malik som de kender frem. Men vil det nogensinde lykkes? Der prøves nye ting, forskelligeheder mødes, skænderier opstår, kærligheden gror.

13Likes
7Kommentarer
1071Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg satte mig ned på den kolde plastik stol, og kiggede direkte ind i Zayn's brune øjne. "Angelina, unds.." - "Bare glem det," vrissede jeg og lænede mig bagover, med mine hænder for mit ansigt. Han skulle nok få hævn en dag, at tage min nye iPhone også ødelægge den.

Det er typisk Zayn, han har ødelagt alt siden han blev medlem af det dumme band. Nu ved jeg ikke om jeg har nogle rigtige venner, eller om de bare prøver at komme tæt på Zayn, ved at hænge ud med mig.

"Hvorfor skal du ødelægge det hele?" Spurgte jeg, og kiggede ned i bordkanten. Jeg kunne tude hvornår det skulle være, men jeg vil ikke ødelægge hans karriere. Den eneste jeg stoler på lige nu, er Christel. Hun har vært min bedsteveninde, siden jeg kan huske.

Jeg overvejede bare at stikke af fra det hele, men jeg kunne aldrig få mig selv til at gøre det. Men nu ville jeg smutte over til Christel, hun får mig i det mindste altid på glade tanker i forhold til min familie. Så jeg rejste mig fra stolen og skubbede den under bordet, hvorefter jeg en sidste gang kiggede ind i Zayn's øjne inden jeg drejede blikket mod mine nøgler som lå på køkkenbordet. Jeg gik med tunge skridt mod dem, men da jeg rakte ud efter dem blev jeg skubbet væk af Merle som tog nøglerne op i sin hånd.

"Merle, hit med dem," mumlede jeg irriteret. Hun rystede på hovedet og lukkede hendes hånd sammen. Det gode ved Merle var at man nemt kunne bestikke hende. Det lyder bare dumt at bestikke sin lillesøster, men jeg ville over til Christel lige nu. "Tyve," - "Halvtreds," Afbrød hun mig.

Bare fordi Zayn tjente penge betød det da ikke jeg gjorde. Jeg arbejdede bare i en kiosk, som lå på stranden. Det mest trælse var at solen altid fremme, så det var sindsyg varmt. Jeg rakte ud efter min pung som også lå på bordet, hvorefter jeg fiskede halvtreds kroner op. Med et tog hun fat i pengesedlen og lagde mine nøgler på bordet, inden hun løb op af trappen. Tænk at skulle betale for sine egne nøgler.

Jeg tog mine nøgler i hånden, og fortsatte ud i gangen, hvor jeg trak min jakke ned fra en af knagerne og trak den over mig. "Hvad skal du?" Jeg kiggede overmod Zayn som stod i døren, og lænede sig op af kanten. Jeg ignorerede bare hans spørgsmål og bukkede mig forover, for at trække mine vans over mine fødder.

Det var som om jeg kunne mærke hans blik på mig hele tiden. Da jeg åbnede døren, tog han fat om min arm og trak mig lidt tættere mod ham. "Slip mig så," sagde jeg og trak min arm til mig. Men han var ikke så let snu, så han tog fat om min skulder og trak mig hele vejen hen til ham. Jeg kunne endda mærke hans åndedræt mod min kind.

"Angelina, jeg skal nok køre dig, jeg skal alligevel hen til drengene" sagde han med en blød stemme. Mit blik flyttede sig mod hans blide øjne. Men igen flyttede jeg så mit blik, denne gang mod min mor som stod og kiggede på os. "Hvad skal i?" Spurgte hun forvirret, hun stod med en hel del tallerkener i hånden, og med hendes blik fastholdt på os. "Jeg skal bare køre Angelina ned til Christel," Svarede han og smilede skævt.

Lige pludselig blev hendes blik forvandlet til en stort smil. Det forstod jeg skam godt, mig og Zayn har ikke lige vært de bedstevenner for tiden. Pludselig mærkede jeg hans hånd flytte sig så han havde armen om min nakke. Jeg valgte at ignorer det for min mors skyld. Så jeg smilede bare falsk mod ham og gik ud af døren. "Mor, hvad skal Zayn og Angelina?" Den lille stemme fik mig til at stoppe op og dreje blikket mod Grace.

Hun var tydeligvis lige vågnet, hendes stemme var hæs, og hun havde nattøj på. Jeg drejede om på hælen og gik mod Grace, med armene ud til siden. "Godmorgen pus," Sagde jeg og smilede mod hende. Hun gned kort sine øjne og gik et skridt mod mig. Det fik mig til at tage hende op i min favn, hvor hun lagde sit hoved på min skulder. "Jeg skal hjem til Christel," mumlede jeg ned i hendes hår.

Pludselig kom min mor til syne i døren og kiggede mod os. Jeg valgte bare at smile og løfte Grace overtil hende. Hun tog imod hende og vinkede svagt mod mig. "Kommer du?" Jeg nikkede bare og gik hen mod Zayn som stod på trappegangen. Det var lidt træls jeg havde givet halvtreds kroner for ingenting, men jeg havde jo intet valg.

Vi gik ind i garagen hvor hans nye bil holdt. Det var en sølvgrå Audi, jeg må indrømme den var flot. Jeg fik åbnet døren og satte mig ind på sædet ved siden af Zayn. Han havde allerede startet bilen før jeg fik taget sele på. Så bakkede han ud af garagen, og kørte mod Christel.

Vi var nået til hendes vej, men han valgte ikke at dreje ned af den. Han kørte bare videre ned af vejen. "Hvad har du gang i, Christel bor dernede," sagde jeg og pegede mod ruden. Han sagde intet, og kørte bare videre. Jeg kunne ikke lide det her.

Vi kørte sådan i lidt tid inden han stoppede. Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet, vi holdt udenfor et Motel. "Hvad skal vi her?" Spurgte jeg forvirret og spændte mig op. Igen svarede han mig ikke, han gik bare ud af bilen og mod indgangen. Det gik mig virkelig på nerverne at han ikke svarede mig.

Men som offer måtte jeg jo følge med ham. Så jeg åbnede døren og trådte ud. Vi var midt inde i London, men hvorfor? Det fik mig til at sukke høj, inden jeg smækkede døren i og gik efter ham. Jeg måtte løbe lidt for at nå at komme med ham ind i elevatoren. Det gik pludselig op for mig at vi skulle besøge drengene.

Elevatoren stoppede og vi steg begge ud af den. Det var helt underligt så stille han var, han plejede nemlig altid at larme uanset hvad han fortog sig. Han stoppede foran en værelses dør og bankede blidt på. "Kodeordet?" Blev der mumlet. Det kan de ikke mene, havde de virkelig kodeord. Det var da noget man havde som barn, hvis man lavede sådan en klub. Zayn lagde sit hoved indtil døren og mumlede et eller andet tilbage.

Jeg stillede mig bare bag ham for de ikke skulle opdage mig. Det var ikke lige nu jeg havde brug for jokes eller krammes. Døren blev åbnet og Louis hoved dukkede frem i. "Drenge, Zayn og Angelina er her!" Råbte han og åbnede døren helt op, så den ramte væggen. Det fik mig til at hoppe et skridt til siden og mit hjerte bankede ekstra hurtigt.

Jeg blev altid nervøs når vi skulle mødes med drengene. Mine tanker blev afbrudt af Louis som trak mig ind døren, og derefter ind i et kram. Det må ha set dumt ud hvis jeg bare stod og gloede ud i luften, men det er typisk mig. Derefter kom Harry frem og krammede mig som den sidste, åbenbart sov Liam og Niall stadig.

"Hey Angel, hvad er der med dig?" Jeg kiggede hurtigt mod Harry som havde lagt sig på den ene sofa. Det føles ret underligt når han kalder mig Angel, men jeg er ikke typen der brokker mig. "Intet," svarede jeg og smilede. Det fik både Louis og Zayn til at rette blikket mod mig. Hvad var der nu galt? Havde jeg sagt noget forkert, eller?

Jeg kiggede på Louis som havde lagt en hånd for sin mund. "Hun smilede!" Råbte han, hvilket bare fik mig til at kigge genert ned i gulvet. Jeg er ikke typen der griner, og smiler dagen lang ligesom dem. Louis havde rejst sig og var igang med at puffe mig hen til sofaen.

"Harry, ryk lige," sagde jeg og kiggede ham i hans grønne øjne. Han rystede bare på hovedet. Det er bare hans egen skyld. Med det sagt satte jeg mig på hans mave og vred mig fra side til side. Han begyndte pludselig at skære en masse grimasser hvilket bare fik mig til at smile endnu mere. Zayn var stadig piv stille, mon han var syg eller noget. Men det generede åbenbart ikke drengene som det generede mig.

"Okay!" Råbte han og fik skubbet mig væk, hvorefter han satte sig op. Jeg satte mig bare glad i sofaen hvorefter Harry lagde sit hoved på mit skød. Mens han kiggede ind i tv'et. Pludselig kiggede Louis over på os hvorefter han begyndte at grine. "Hvad er det for en larm?" Udbrød Niall i et gab, hvorefter han strakte sig.

Liam var også vågnet, og var kommet ned til os. Det eneste Zayn gjorde var at grine og kigge ud i luften. Jeg ved ikke hvorfor men jeg fik det dårligt af det. Så jeg tog fat i Harrys arm og trak ham med ind på et af værelserne.

"Hyg jer nu ikke for meget!" Råbte Louis inden jeg fik lukket døren bag mig. Harry havde sat sig i sengen og kiggede bare tavst på mig. "Hvad sker der?" Spurgte han og klappede på dynen ved siden af sig.

"Det Zayn," mumlede jeg, og satte mig ved siden af ham. De måtte jo kunne få ham i bedre humør, eller bare få ham til at sige noget. Det har stået på i flere timer nu. "Angelina, han er bare ked af alt det dårlige han har gjort mod dig." - "Jeg tror bare han skal have til til at tænke over det." Harry's blide ord gik lige i hjertet.

Han var en ven i verdensklasse af en popstjerne at være. De fleste er bare sådan nogle egoistiske idioter. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men pludselig omfavnede jeg bare Harry. Hvilket fik ham til at smile og lægge armene om mig. Pludselig trak jeg mig ud af krammet og rejste mig op.

Mit blik faldt hen på vinduet, hvor regnen styrtede ned mod det. Det fik ham bare til at smile større. "I bliver vidst nød til at blive her, indtil det er holdt op," jeg begyndte bare at grine højt og puffede ham til siden.  Jeg rakte ud af hans hånd, og trak ham med ud af døren.

Drengene sad stadig bare og så tv. Jeg slap Harry's hånd og satte mig ned ved siden af Liam og Louis. "Drenge, Angelina og Zayn sover hos os," sagde Harry smilende, hvilket fik os alle til at rette blikket mod ham. Nu kommer der sikkert en dum kommentar fra Louis som altid. "Helle for Angelina!" Udbrød han i et grin. Derefter tog han fat i min ene arm, og Liam i den anden.

Jeg sukkede bare og kiggede uskyldigt mod Zayn som havde sad og gloede på mig. "Jeg sover ved Zayn," mumlede jeg og kiggede mod ham. Pludselig lystrede han op og smilede stort til mig. Louis kiggede såret på mig og lavede et af hans hvalpeblik. "Vi kan sove i stuen, hvis vi rykker sofa'erne," - "God ide Harry!" - "Enig!" Råbte de efter hinanden. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så blev jeg færdig med det første kapitel, undskyld det blev lidt kort! Så skal Angelina og Zayn sove hos drengene, mon det går godt? Bliver de enige om hvem der skal lægge ved siden af hende? Hvad sker der når Zayn pludselig bliver tavs igen. Angelina mener at hun snart ikke kan klare at se ham sådan, når det faktisk er hende der burde være ked af det. Håber i vil blive ved med at læse, smid endelig et like eller en kommentar! :-) Det skal lige siges dette kapitel er blevet lavet lidt om, da søde Candy-skat gav mig en ide til hvordan jeg kunne skrive det, så mange tak. Du må endelig også skrive kritik, så jeg kan forbedre mig. :-)

xoxo FrejaStyles. ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...