Hurt. ~ JDB Historie. ~ ((1))

Megan Daniels er en pige på 17 år, som lever et nogenlunde liv selvom hun er søster til selveste Justin Biebers kæreste Jessica Daniels. Jessica og Justin har været sammen i over flere år, og er stadig håbløst forelsket i hinanden. Megan er egentlig bare den støttende søster, og har egentlig ikke meget at gøre med det hele indtil Jessica omkommer i en bilulykke. Så er spørgsmålet bare.. Hvordan reagere Justin på at hans kæreste nu er død, og hvordan ville Megan klare det nu hvor hendes bedsteveninde og søster er væk? Og kan Jessicas død måske bringe Justin og Megan sammen? - I historien er Justin kendt. -

13Likes
10Kommentarer
1496Visninger
AA

5. Hans mor?

Hey alle sammen! Jeg ved det er lang tid siden og jeg undskylder! Mine uger har været ret stresset, men her er det 5 kapitel til 'Hurt' Enjoy! Og der kan godt være nogle fejl, men magter ikke at gå så meget ind på grammatik. Men god fornøjelse.

 

( Megan's synsvinkel. )

Jeg tog nøglerne frem og låste døren op. Klokken var omkring 10, og jeg havde været nede og hente noget kaffe til både Justin og mig. Og ja jeg havde været hele natten ved Justin, da jeg ikke ville forlade ham efter det i går. Jeg smed nøglerne på køkkenbordet, og begyndte at gå ovenpå og hen til Justins værelse. Hvordan kan han overhovedet bo sådan her. For det første var hans værelse rodet, og det lignede at der ikke var blevet gjort rent i 3 år eller mere. Jeg gik hen til sengen, og stilte mig og hans kaffe på det lille sengebord. " Justin.. Klokken er 10, og det er tid til at stå op, " sagde jeg højt. Han reagerede ikke de første sekunder, men så begyndte han stille at røre på sig. " mhm, bare 5 min. mere, " sagde han ned i puden.  "Justin det er snart eftermiddag, og du kan ikke ligge i sengen hele dagen," Jeg sukkede, og satte mig ned i sengen og tog hans kaffe op i hånden. " Jeg har hentet kaffe, hvis det overhovedet hjælper, " Han åbnede langsomt øjnene, og med det samme kunne man se hans dejlige brune øjne som så helt blanke ud. Stop med at se så sød ud! Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. " Kaffe? " sagde han, og med lidt hjælp kom han op at sidde. Han havde heldigvis stadig sin trøje på, da jeg ikke havde tænkt mig at tage den af i går pga. den akavede stemning der sikkert ville blive hvis jeg havde taget noget af hans tøj af. " Ja, her" Jeg rakte ham kaffen, og han tog med glæde i mod den. " Lavede jeg noget dumt i går? Du ved. " sagde han, og drak lidt af hans kaffe. Jeg tog min kaffe fra sengebordet, og tænkte straks på det hans sagde til sidst. " Nej, du var væk det meste af tiden.. Så nej, du gjorde ikke noget dumt" løj jeg, og tvang et smil frem. Jo du sagde at jeg var den du foretrak mest, men du tog alligevel Jessica. Jeg tog en slurk af min kaffe. " Okay godt, men.. Tak fordi du kom og hentede mig, jeg vidste ikke rigtig hvem jeg ellers skulle ringe til. " sagde han hæst, og stilte kaffen på sengebordet. " Så lidt. " mumlede jeg, og kiggede kort ned af Justin da han rejste sig op fra sengen. Jeg rejste mig selv fra sengen, og kiggede kort rundt i væreslet. Jeg går i bad. " Jeg så hen på Justin som var på vej hen til badeværelsesdøren. " Okay" fik jeg sagt. Inden længe var jeg helt alene på værelset. Jeg kan vel godt rode en smule op? Jeg bukkede mig ned og samlede noget tøj på fra gulvet og fik det hen i et hjørne hvor jeg havde tænkt mig at ligge alt hans beskidte tøj. Minutterne gik og inden længe var hans gulv helt ryddet. Jeg fik vasketøjet ned i hans tøjkurv, tror jeg nok det var men whatever. Jeg gik ud af rummet og ned af trapperne og kom ned i stuen, og som en overraskelse var stuen helt fin og der var intet rod overhovedet. Jeg gik hen til sofaen og satte mig ned, og så over mod den store fladskærm der hang på væggen og så faktisk helt ny ud. Jeg tog fjernbetjeningen og tændte det, og besluttede mig for at se noget fjernsyn indtil Justin kom ud fra badet, men det skete det der ikke måtte ske.. Jeg faldte i søvn, but don't blame me, for jeg var oppe hele natten. 

Jeg åbnede mine øjne og så rundt i stuen. Oh shit jeg faldte i søvn! Jeg rejste mig op, og bemærkede at jeg havde et tæppe over mig. Justin. Jeg fjernede tæppet fra mig, og så hen mod døren da jeg hørte nogle lyde fra et eller andet sted, så jeg begyndte at gå ud af stuen og prøvede at følge lydende. " Justin?!" Jeg kiggede hen mod køkkenet, da det næsten var den eneste mulighed for at han var derude. " Ude i køkkenet, " hørte jeg ham sige. Jeg smilte af en underlig grund, og gik så derud men lige i det jeg var derude lugtede det meget mærkeligt. "Godaften, sovetryne.. Jeg prøvede at lave mad, men.. Det gik galt så det bliver kinesisk eller pizza, " sagde han, og smed kødet ud som han garanteret havde brændt på. Af en mærkelig grund begyndte jeg at grine, selvom det overhovedet ikke var sjovt men bare det at Justin havde taget sig sammen for at lave noget og så brændt det på. " Ej, undskyld.. Kinesisk, helt klart. " sagde jeg, og prøvede ihærdigt at stoppe med at grine. " Ej okay, det var mit første forsøg.. Eller mit første forsøg efter meget lang tid. " sagde han, og tog sin Iphone frem i mens han stod og grinte svagt. Jeg rystede kort på hovedet, og gik hen for at sætte mig på en af barstolene henne ved køkkenbordet. Mit blik fulgte Justin, da han gik ud af rummet for at ringe efter noget mad. Jeg kiggede rundt i køkkenet, og fik øje på et ur. Wow, hvor længe har jeg lige sovet? " Så er det bestilt, og det skulle gerne være her om et kvarter, " Jeg fik et lille chok, og vendte mig med det samme mod ham. " Dejligt, " fik jeg sagt, og kørte en hånd igennem mit nu lange hår. " Megan... " sagde Justin, men blev afbrudt af min mobil. Mike! "Undskyld, men jeg bliver nødt til at tage den, " Jeg tog min mobil op fra lommen, og satte den op til mit øre. " Hey Mike, " Jeg kiggede hen mod Justin, der så stod og så lidt forvirret ud. " Megan? Jeg har ringet hele dagen? Jeg har været bekymret, " sagde Mike igennem telefonen. Har jeg virkelig lyst til at fortælle ham det hele? nej okay.  " Jeg har været hos Justin hele dagen, og jeg faldte i søvn.. Så undskyld jeg ikke ringede, " sagde jeg, og rejste mig fra barstolen. Hvad sker der overhovedet? Mike har aldrig i sit liv bekymret sig så meget om mig. " Er du stadig ved Justin? Megan han er 18 år gammel, og har en mor og har ikke brug for en anden mor" sagde han, og var tydeligvis vred. Alt var fint i går? Men nu er han sur? Jeg sukkede, og kiggede over mod Justin som gik ud af køkkenet åbenbart for at tage i mod vores mad. " Hvad er du så vred over? Du var helt rolig i går, men nu er du..  Du har vel ikke drukket, vel? " Mike har tidligere haft nogle problemer med alkohol, og teknisk set kæmper han stadig for at holde sig fra det. " Nej, selvfølgelig har jeg ikke det?! Jeg er bare irriteret over at du befinder dig i en andens drengs hus! " Hans toneleje var helt forandret nu, og selve han var forandret. " Farvel Mike," jeg lagde bare på, og lagde min mobil ned i lommen igen." Jeg er herinde! " hørte jeg Justin råbe inde fra stuen. Jeg gik ind i stuen, og satte mig ved siden af Justin der havde tændt fjernsynet og gav mig min kinesiske box. " Hvem er Mike? " Justin afbrød mig inden jeg kunne nå at sige tak for at han gav mig den kinesiske box. " Mike? Han er min.. Kæreste, ja" sagde jeg i mens jeg åbnede boxen. " Din kæreste? " sagde han og rynkede svagt på panden. Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle Justin det på en anden måde, men nu hvor vi var inde på Mike så kunne jeg lige så godt fortælle noget om ham. " Ja  efter Jessica døde havde han hjulpet mig meget, med at finde mig selv igen og ikke tænke så meget på hende" sagde jeg, og tog spisepindene og tog nogle nudler op og begyndte at spise. Stemningen var pludselig presset, og jeg vidste det ville ske fordi jeg nævnte Jessica for ham. " Okay, elsker du ham så? " spurgte han lige pludselig, og tog selv sin box op og begyndte at spise af hans mad. Jeg nikkede ved hans spørgsmål, og så så over mod fjernsynet. Minutterne gik og snart var det gået en time og ingen af os havde sagt et ord til hinanden. " Det sent, jeg tror hellere jeg må hjem. " sagde jeg, og rejste mig op. Justin kiggede op mod mig, og sat sig mere til rette efter at han næsten havde ligget ned. " Hvad? Kan du ikke blive lidt længere? " Han rejste sig op fra sofaen. Jeg svarede ham ikke, og med det samme vendte jeg mig om og begyndte at gå ud af stuen. " Megan for helvede.. Bliv nu bare, " jeg kunne høre at han fulgte efter mig. " Hvad er der galt med dig? Det er sent, og jeg har en jaloux kæreste der venter på mig? " sagde jeg bestemt, og tog min sko på. Jeg kiggede hen mod Justin som dukkede op, og studerede mig med hans øjne. " Hvad der er galt med mig? Der er ikke noget galt med mig, jeg havde bare tænkt mig at tilbringe aftnen med dig!" Jeg fik et kort flashback af mig og Mikes samtale, og sukkede bare ved tanken om at Justin skulle blive en idiot ligesom Mike i telefonen. Jeg har ikke tænkt mig at blive uvenner med Justin. " Undskyld.. Undskyld jeg råbte af dig.. " sagde han med skyldfølelse i stemmen, og kom hen og omfavnede mig. Jeg stod egentlig bare der, og blev ret overasket over at Justin kom hen og krammede mig. " Det er okay, Justin. " mumlede jeg.

Flashback: ( Ved begravelsen. )

 

Jeg så bare på ham og fik så tåre i øjnene, og lagde så en hånd på hans skuldre. " Det skal nok gå. Det er i orden at græde" sagde jeg med et klump i halsen da jeg egentlig selv havde lyst til at græde lige nu. Han kiggede op på mig med det samme, og jeg kunne bare fornemme de blanke øjne og våde kinder som han havde. Jeg havde egentlig bare lyst til at kramme ham, men inden jeg kunne nå at gøre noget så havde han lagt sine arme omkring mig og trukket mig ind i kram. 

 

Flashback slutter.   Vi stod bare der og havde vores arme rundt om hinanden. Jeg kunne mærke at Justin bevægede hans ansigt væk fra min skulder, og inden længe stod vi og så hinanden ind i øjnene. Han havde de smukkeste øjne, som bare kunne gøre et eller andet ved en. Jeg bevægede mit ansigt tættere på hans, og mine læber mødte hans. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...