Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150923Visninger
AA

17. ♙

2 uger, 1 dag og 7 timer.

Så længe havde Chase Bolton – på grund af et brækket ben – været nødt til at ligge ned.

Den er 27 minutter over 7. Chase åbner øjnene og kigger rundt på hans eget værelse. Endnu et bank på døren får ham til at kigge på hans bror Christopher, der smiler til ham. ”Jeg smutter i skole nu, vi ses.”

Chase nikker, ”vi ses.”

Dagene de sidste to uger har ikke været særlig sjove. At ligge i ens seng hele dagen, er ikke hvad Chase ønsker.

Han ønsker at kunne gøre som før. Gå i skole, være sammen med Aria og spille tennis. Han mærker hvordan hans krop trænger til at spæne rundt på tennisbanen og skyde bolden af sted.

Men på grund af hans forældre, er det ikke muligt for ham før han er helt klar. Hans forældre er meget overbeskyttende, og vil have han bliver i sengen til hans ben er helt klar. Det irriterer ham, men han må bare leve med det.

Leve med så mange ting, han ikke ønsker at leve med.

Chase kigger på hans natbord og den grønne ramme fanger hans opmærksomhed. I rammen er et toårigt billedet sat ind. George og Chase står med deres tennisketsjere og poserer foran kameraet. Han husker dagen. Den dag de kom i den lokale tennisdouble finale.

Den finale George aldrig nåede at deltage i. For to dage før finalen, døde han.

Chase ved det ikke bare var en motorcykelulykke. Der er mere i det.

Chase tager ud efter hans mobil, og leder efter deres sidste samtale.

Møder du mig på træningsbanen i morgen formiddag?

Ja, men vi skrives – skal ud og handle nogle ting ind til min far.

Okay, vi ses.

Og det er det sidste Chase nogen sinde har skrevet til ham. Og det sidste svar han fik. Chase mærker nogle få tårer danne sig i hans øjenkrog. Og kun fordi han er alene en tidlig onsdag morgen, lader han dem løbe ned ad hans kind.

1 år. 1 år siden hans bedste ven døde.

 

360 siden:

”Jeg er forfærdelig ked af, hvad der er sket, Chase.”

”Jeg er lige så ked af det, Mr. Taylor. Det var ikke fair, det der skete.”

”Knægt, kald mig William.”

Kirken blev mere og mere fyldt, mens jeg stod der og snakkede med Mr. Taylor, eller også kaldt William. I hvert fald var han Georges far, en mand der som mig var ulykkelig. Ulykkelig over at have mistet en søn, en tennisstjerne, en bedste ven.

Præsten gjorde tegn til at begravelsen skulle starte. Med hængende skuldre gik jeg sammen med William op til den forreste bænk i kirken. Christopher sad bag mig og gav mig et støttende klap på skulderen.

Præsten rejste sig og fik os alle til at vende opmærksomheden mod ham. ”George Taylor var en fantastisk dreng. En dreng som vi alle her i kirken kendte på forskellige måder. En søn, en skoleelev, en ven, en tennisstjerne. I hvert fald kan alle blive enige om, at George var en fantastisk dreng, der altid var der, hvis man havde brug for ham.”

Igennem hele prædiken nikkede jeg med i alt hvad præsten sagde. Fra hans beskrivelse af George, til hans ord om at give ham videre til et bedre sted. Selv om George var for ung, fortalte præsten at for nogle havde Gud en bedre plan. Gud havde en bedre plan med George.

Selv om jeg ikke anede hvad de planer ville være, ville jeg ikke diskutere med præsten. Ikke om George. Så da begravelsen var ved at nå sin ende, rejste jeg mig op, og sagde ingen ting, da jeg sammen med Georges nærmeste bar kisten ud.

Da vi havde sænket kisten og bedt til ham, så jeg fem drenge stå ovre ved et birketræ og kigge med. Uden at tænke over hvad jeg foretog mig, gik jeg over til dem. ”Hvad laver I her?” De var i den grad ikke velkommen.

”Vi vil da bare sørge over George.”

”Som om. I kendte ham ikke engang.”

Harry løftede hovedet, ”oh jo. Vi kendte ham. Faktisk snakkede vi med ham hver uge. Eller mere rigtigt, vi gav ham ordre, og han adlød.”

De andre drenge nikkede, og jeg løftede hurtigt mit øjenbryn. ”Hvad fanden snakker du om?”

”Nu ikke bande i Guds hus, vel søde Chase,” hørte jeg Zayn sige ude fra siden. Imens mit blik havde været på Harry, havde resten af drengene dannet en halvcirkel omkring mig.

Harry smilte irriterende, ”og ja, nu hvor George desværre kørte galt, må hans gæld blive betalt af en anden.”

”Gæld? Hvad snakker du om?”

”Jeg tror ikke du kendte din bedste ven som du troede, Bolton. Lad os sige det sådan her, George skyldte os penge. Mange penge. Men han betalte dem aldrig tilbage, og se hvor det førte ham hen.”

Jeg kiggede på ham og mærkede hvordan hans blik stirrede på mig. ”Gør dig klar på at betale, Bolton.”

”Mig?”

”I den grad dig. Du var såkaldt hans bedste ven. Hvor er det trist, at han kørte galt.”

Efter noget tid opfattede jeg Harrys ord og mine øjne blev store. ”Står du her og fortælle mig, at I …”

”-slap af Bolton. Sådan noget gør vi altså ikke med vilje.” Harry gav de andre drenge tegn til at gå, og få sekunder efter var jeg forladt ved birketræet. Forladt med en åbenbart stor gæld at betale tilbage. Hvad fuck havde George dog rodet sig ud i?

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...