Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
148066Visninger
AA

11. 8 - ”Hvorfor hjalp du mig?”

Jackies synsvinkel;

Da klokken ringede ind til første time, så jeg Louis stå ude i skolegården og snakke med Zayn. Man kunne så på Louis’ armbevægelser, at der var noget Zayn havde gjort, han ikke var tilfreds med. Det var ikke tit man så det, især ikke da Harry var den der bestemte over dem. Hvad end de så snakke om, lod jeg mine tanker vende tilbage til Mrs. Harris tavle. Fremlæggelse. Jeg sukkede. Kun en uge tilbage, og det eneste Liam og jeg havde, var en masse krøllede papirer i min skraldespand.

Mrs. Harris satte sig på katederet, ”jeg håber I alle er tæt på enden med jeres rapporter. Jeg forventer et godt stykke arbejde af jer alle sammen. Selvfølgelig vil I også blive bedømt på fremlæggelsen, men fokuser på jeres rapport.” Hun talte ud i det blå, da stort set hele klassen sad lænet ned over deres bord og stirrede ud i luften. Første time havde aldrig været noget som vi havde brudt os om. Og slet ikke Mrs. Harris lange foredragstimer.

Klassens blikke blev tvunget mod døren, da den med stor kraft blev slynget op, og larmede da den skød ind i væggen. ”Nå, Mr. Tomlinson, du synes åbenbart du er mere værd end os andre,” sagde Mrs. Harris og rykkede hendes briller på plads.

Louis rystede på hovedet og gled hen på sædet til sin plads. Han smed tasken ved bordbenet og kiggede udfordrende på Mrs. Harris. ”Francesca, jeg kommer og går som jeg vil. Ingen kan bestemme over mig,” forklarede han, og Mrs. Harris kiggede overrasket på ham, da hun ikke havde regnet med Louis kendte hendes fornavn.

Men Louis vidste meget mere om såkaldte Mrs. Harris, end hun nogen sinde kunne forestille sig. Bare hun spillede sine kort rigtigt, ville Louis ikke gøre hende noget. ”Bare sørg for de rapporter er noget værd!”

Jeg lagde mærke til Molly, der kiggede forelsket over mod Louis og gav ham et drømmende tandpastasmil. Han gav hende et stort smil tilbage, og dem fra klassen der lod mærke til det, kiggede underligt på hinanden. Alle undtagen Molly kunne vel se, at Louis opdigtede et forhold på en stor løgn: der var intet forhold.

”Kom så videre,” sagde Mrs. Harris efter hun opgav Louis, og kiggede rundt. Liam havde ikke mødt op, og selv om han var medlem af deres lille bande, var det yderst sjælendt, at han var fraværende.

Mens de andre fandt sammen i par, gik jeg op mod katederet, ”Mrs. Harris, min makker er her ikke i dag, må jeg gerne studere videre på biblioteket?” spurgte jeg og gav hende et lille smil.

Mrs. Harris løftede blikket fra hendes bog om renæssancen og gengældte mit smil, ”når det nu er dig, Jackie. Smut du bare,” sagde hun og viftede med hånden. Jeg nikkede og gik tilbage til mit bord, for at hente min taske. Louis studerede mig nøje, mens jeg gik mod døren. Jeg kunne næsten mærke hans blik bore sig i min ryg. Men jeg prøvede med al min godhed, ikke at vende mig om, for at finde ud af, hvad han havde gang i.

Bare gå, Jackie, bare gå.

Biblioteket rummede fred og ro som jeg fandt en plads ved et bord. Placeret mellem to lange reoler var man udelukket fra andre, der nu skulle befinde sig på biblioteket. Som jeg fandt mine bøger frem, hørte jeg døren til biblioteket åbne sig, og to genkendelige stemmer fyldte den dybe stilhed.

”Forklar mig lige, hvad Louis har gang i med Anderson.” Det var nemt at høre, at Harry ønskede et ægte svar som han kunne bruge til noget.

”Jeg tror han ønsker at tage hende med hjem, han skal bare få hende overtalt til det,” forklarede Liam, hvorefter man hørte Harry sukke lettet op.

”Godt,” udbrød han. ”Jeg havde lige troet, han måske faktisk ønskede en god karakter. Det ved vi jo aldrig vil fungere,” sagde han.

Forsigtigt rejste jeg mig fra min stol og kiggede over bøgernes top, og fik øje på dem stå få meter fra mig. Harry med ryggen til mig, og hvis bare Liam kiggede i den rigtige retning, ville jeg hurtigt blive set. ”Nej, det har du ret i,” sagde Liam og trak på skulderene. ”Tror du, at Christopher forstod nok af vores meddelelse til ikke at fortælle noget videre,” spurgte Liam. Hvad havde de nu gjort ved Christopher?

Harrys hånd røg op til hans hår, for lige at få det til at sidde, ”det håber jeg for ham, ellers kan jeg forsikre dig han får samme skæbne som hans bror,” sagde han. Samme skæbne? Hvilken hemmelig samtale havde jeg lige fået øre til? En samtale der sikkert drejede sig, om det præcis samme som Liam havde snakket med Harry om i telefonen i går.

Liam nikkede, ”forhåbentlig holder han munden lukket. Liam kiggede derefter rundt i lokalet, og jeg kunne have bandet højt, hvis det ikke handlede om at finde et spontant gemmested. I bare et sekund havde vi haft en øjenkontant, der på kort tid havde ændret sig fra et overrasket blik, til et ondt stirrende. Idét jeg satte mig på gulvet, røg en bog med i købet, og jeg hørte straks Harrys stemme: ”Hvad var det?” spurgte han, og var det ikke for jeg ingen skridt hørte, var jeg straks blevet bange. Okay, hvem driller vi, jeg var skrækslagen.

Men Liam gjorde noget overraskende, ”jeg hørte ikke noget,” forklarede han til Harry.

Jeg kunne nemt forestille mig Harry kigge underligt på Liam. ”Mener du det, jeg synes ellers virkelig jeg hørte noget,” forsikrede Harry Liam om.

Men igen var Liam på min side, ”jeg forsikrer dig, der var ingen lyd,” sagde Liam.

”Fint så, hvis du siger det,” sagde Harry, og da jeg hørte døren lukke, tog jeg en dyb udånding.

Idét jeg rejste mig op, kom Liam rundt om hjørnet, ”hvor meget hørte du af samtalen?” spurgte han hårdt og gik helt hen til mig.

”Desværre nok til, at min nysgerrighed er i top,” forklarede jeg ærligt, og kiggede ned i gulvet.

”Bare glem det okay, og så pas på næste gang,” sagde han så og hjalp mig op at stå.

”Hvorfor hjalp du mig?” spurgte jeg, men han havde allerede hans opmærksomhed på noget andet.

Han tog bogen op, der lå på jorden. ”Hvorfor læser du Romeo og Juliet?” spurgte han og kiggede på mig.

Det var bogen der var faldet ned, han spurgte ind til. ”Jeg læser den ikke, den fa…”

”-det er faktisk en rigtig rørende historie,” afbrød han og bladrede siderne igennem.

”Har du læst den?” udbrød jeg hurtigt derefter.

Liam nikkede, og rakte bogen tilbage til mig, ”du kender ikke mine forældre,” forklarede han.

Faktisk kendte jeg Liams forældre. Ikke til mindste detalje, men vidste hans mor arbejdede som skolelærer og hans far som advokat. ”Nej,” sagde jeg dog, og stillede bogen tilbage på dens plads imellem flere udgaver af bogen. Derefter rakte jeg ud efter min taske og svang dem om på ryggen. Jeg kiggede på Liam og hurtigt derefter væk igen, for at gå ud af biblioteket.

Men Liam tog ud efter min hånd, og vendte mig om, ”vent Jackie,” startede han og kiggede på mig.

”Hvad?” spurgte jeg.

”Eftersom vi nu er makkere, og er meget langt bagud plus vi nok skal tilbringe hele ugen sammen, synes du så ikke, at vi skulle få præsenteret hinanden lidt bedre?” spurgte han og stak hånden frem. Jeg nikkede, og klemte den blidt.

”Liam James Payne,” sagde han.

”Jackie Felicia McClane.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...