Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
149598Visninger
AA

8. 5 - ”Vi må sørge for, at han ikke siger noget til nogen. Det Chase har fortalt ham, må ikke komme videre."

Liams synsvinkel;

”Harold Hayes?”

”Her.”

”Ines Jackson?”

”Her.”

”Jackie McClane?”

Mrs. Harris kiggede forvirret rundt i lokalet, da der intet svar kom, og så at Jackies stol var tom. Det var ikke tit, at hendes stol var tom. Med et løftet øjenbryn, skrev Mrs. Harris Jackies fravær ned i hendes elevliste, og gik derefter videre.

”Liam Payne?”

”Her.”

”Louis Tomlinson?”

”Nej, jeg er død,” svarede Louis flabet og klassen brød ud i grin. Mrs. Harris kiggede op, rystede på hovedet og lavede et stort rødt kryds ud fra hans navn: Mødt op.

Mrs. Harris gik videre i listen, og blev til sidst færdig, og gik videre med undervisningen. ”Lav videre med jeres gruppearbejde,” beordrede hun, og Molly var hurtigt henne ved mig med alle hendes noter.

Og det samme var Louis – dog uden noter.

”Jeg arbejder med jer, Jackie er en elendig partner, så dukker hun ikke op og det hele,” brokkede han sig og rullede med øjnene.

”Måske fordi du spændte ben for hende i går,” røg det ud af mig og Louis kiggede overrasket på mig.

”Hun fortjente det,” sagde han slog mig på skulderen. Jeg nikkede og kiggede på Molly. Hun smilede til mig, mens hun bredte hendes papirer ud på det lille bord. ”Hvad har I så valgt som emne?”

”Konflikten i Nordirland,” fortalte Molly stolt.

Louis nikkede og prøvede at virke interesseret. Men kun fordi Molly ikke var den grimmeste på skolen. Hendes tydelige kindben så godt ud sammen med hendes skinnende grønne øjne, og det rødbrune hår, der var sat op i en sjusket knold. ”Spændende,” sagde han og skimmede hendes mange notater igennem. Man kunne roligt sige, at Molly var det man kaldte en nørd. Når vi lærte noget nyt, havde hun dagen efter emnet var bragt på banen, alt info om emnet og var klar til at brillere. Det var nu ikke helt dårligt, at hun var min makker. ”Jackie gad ikke være med til nogle af mine geniale idéer, hun var så flabet og nedgjorde dem alle,” sagde han til Molly og prøvede at se lidt ked af det ud.

Molly kiggede på ham, ”jeg er sikker på dine idéer var gode, hun kunne nok bare ikke se det,” forklarede hun og smilede til ham. Jeg rullede med øjnene over Louis’ forfærdelige skuespil, men det så dog ud til at Molly troede på det.

Efter at have arbejdet en halv time på vores projekt, skiftede Molly emne. ”Har I hørt at Chase Bolton har brækket benet, og det var så slemt, at han skulle opereres i går?” spurgte hun stille og kiggede skiftevis på os.

”Seriøst? Hvordan er det dog sket?” prøvede jeg at sige med min mest oprigtige stemme.

Molly trak på skuldrene, ”ingen ved det. Christopher har prøvet at få det ud af ham, men Chase har slet ikke lyst til at fortælle noget. Det hele er så mærkeligt,” sagde hun og kiggede over mod Christopher, der sad fordybet i hans opgave med Ines.

Louis nikkede, ”det hele er bare så synd for Chase,” sagde han lidt for højt, for Christopher var den første til at vende blikket hen mod os og give os et ondt og stirrende blik.

Vidste han noget?

Hvis han gjorde var det i hvert fald noget vi skulle have ordnet med det samme. Inden noget kom ud. Da Mrs. Harris ikke var i klassen i øjeblikket, fandt jeg min iPhone frem og fandt Harry under mine kontakter.

Christopher ved noget om det med Chase. Vi må snakkes efter timen! skrev jeg.

Hurtigt efter kom der svar: Mød mig ude ved skuret, nu!

Uden at tænke over at få Louis med, lod jeg som om jeg skulle på toilettet, og smuttede ud på gangen, der var helt tom. Ud igennem hovedindgangen og hen bag skurene. De såkaldte rygerskurer. Harry stod der allerede, lænet op af skuret og ventede på mig. ”Hvad ved du?” startede han ud med at spørge, så snart jeg havde fået pusten.

”Louis sagde højt til Molly, at han var ih så ked af det over, at Chase var på hospitalet, da han har brækket benet og blev opereret i går,” startede jeg.

”Videre,” beordrede Harry.

”Christopher overhørte så Louis nævne Chases navn, og han stirrede som det rene helvede på Louis, som om han vidste noget.”

Harry nikkede forstående og forsikrede sig, at der ikke var nogen, der lyttede efter. ”Vi må sørge for, at han ikke siger noget til nogen. Det Chase har fortalt ham, må ikke komme videre. Tag din bil og kør hen til vores mødested, jeg får resten af drengene samlet.” Jeg nikkede forstående til Harry, og vi gik hver til sit. Parkeringspladsen lå lige ved siden af, og jeg fandt hurtigt min bil, parkeret ved siden af Harrys på handicappladsen. Jeg skyndte mig at sætte mig ind, tændte for motoren og kørte langsomt ud af parkeringspladsen.

Regnen var begyndt at dryppe let og silede ned ad min forrude. Typisk regn, det ødelagde stort set altid mit humør. Og det gjorde det bestemt ikke bedre, da jeg så vejarbejde forude. Irriterende! Nu skulle jeg også ud på en omvej. Lettere irriteret drejede jeg af sidevejen og kørte på en lang vej i nogle af de billigste kvarterer i Hyver Hill.

Skiltet viste endelig at jeg skulle dreje til højre, og straks da jeg gjorde det, blev jeg overvældet af flashbacks. Det var ikke bare hvilket som helst kvarter. Det var mit kvarter. Det kvarter jeg havde opvokset i. Efter at have tjekket, at ingen biler var i nærheden, satte jeg farten ned og studerede hvordan det hele havde udviklet sig. Det var længe siden, at jeg havde befundet mig her, så at se det var helt vildt. Især da jeg så et hus, der virkelig fik minderne til at poppe op inden i. Jeg stoppede bilen.

Præcis i den samme grønne farve, var huset der foran mig. Træerne var vokset, græsset så nyslået ud, men lyset var slukket. Ingen var hjemme, men der boede helt sikkert nogen. Jeg kiggede ud på vejen og regnen der virkelig havde taget fat nu. Stadig ingen biler, så jeg kunne sagtens holde stille. Jeg kiggede videre, og da mit blik kiggede mod højre, så jeg hende. Jackie. I stuevinduet sad hun begravet i papirer på spisebordet. Det måtte være dagens lektier, som hun skulle have indhentet. Hendes hus lignede også sig selv som jeg sidst havde set det, da vi flyttede vores ting til det nye hus. Minderne om halloween kom tilbage. Det havde altid været det hus jeg havde ringet på hos først. Hendes mor havde altid været så sød til at give mig masser af slik. Det stod på i flere år, indtil et år jeg ringede på, og Jackies far åbnede døren med en sur mine. Han ville ikke give mig noget slik. Han smækkede døren i hovedet på mig, og det ødelagde resten af min aften. Men da jeg flere år efter fandt ud af, at det var fordi hun var død af kræft, forstod jeg hans opførsel.

Jackie nævnte aldrig hendes mor, jeg havde nogen gange på fornemmelsen, det ikke var gået op hende. Det måtte være hårdt at få at vide ens mor ikke mere var der som blot syvårig. Jeg ville selv være synderknust.

Alle minderne stoppede dog med at poppe op, da min mobil vibrerede. Hvor fuck bliver du af? havde Harry skrevet. Stresset tog jeg fat i nøglen og drejede den rundt. Det sidste kig jeg fik var overraskende. Jackie stod i køkkenvinduet og stirrede uforståeligt på mig. Hvor længe havde hun gjort det? Men lige meget hvad hun så havde observeret, var jeg hurtigt væk derfra, for at nå hen til de andre drenge, inden flere minutter ville gå. Ellers var det hundred at Harry ville stille spørgsmål. Mange spørgsmål. Men jeg kunne jo ikke fortælle dem, at jeg havde levet i det billige kvarter, og lige ville se udviklingen i det hele. Det ville ødelægge mit ry fuldkommen. Og det kunne jeg ikke lade ske. Faktisk havde Jackie en meget dyb hemmelighed om mig, som bare ikke måtte slippe ud!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...