Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150973Visninger
AA

7. 4 - ”Vi vil da bare støtte op om dit lille anmelder besøg, noget galt i det?”

Jackies synsvinkel;

”Hvad med at skrive om gulerødder? De er da sunde,” foreslog Louis som det tredje latterlige foreslag.

Jeg løftede mit ene øjenbryn, ”gulerødder? Helt seriøst, Louis. Der er da ingen ordentlig konflikt ved gulerødder?” Jeg sukkede, ”hvem kan fylde otte siders rapport om gulerødder?” spurgte jeg, og kiggede på ham.

Han gav mig elevatorblikket, ”du kigger på ham,” svarede han og begyndte at stave til gulerødder på hans papir. Men det gik nok ikke lige som han havde håbet. 1) skriften var de rene kruseduller, 2) han havde stavet gulerod med ø! Jeg skyndte mig at tage papiret og krølle det sammen. ”Hvad laver du, blondie? Det var jo en genial idé!” klagede han og hans blik lynede.

”Tænker du slet ikke på dine karakterer?” spurgte jeg.

Han kiggede rundt i klassen, og lænede sig så ind over bordet, ”hvis jeg gjorde, ville mit ry ikke være særlig godt,” hviskede han ind i mit ører og trak sig tilbage. Jeg rystede på hovedet. Ham og hans ry. Han kunne da godt bare prøve at være lidt sød indimellem.

Da klokken ringede få sekunder efter, og vi stadig intet emne havde fundet, kunne jeg godt have slået ham. Men da han faktisk stoppede mig i at gå, blev jeg ret så overrasket. ”Skal vi ikke tage hjem til mig og lave videre?” spurgte han og smilede kækt. Selv om spørgsmålet i sig selv var ret ambitiøst, så viste hans smil og blik, at det sidste han tænkte på, var at få lavet den opgave.

Klam han var. Hvad troede han dog om mig?

”Desværre, Louis. Jeg skal skynde mig over til restauranten, vi får besøg af en anmelder.” Med det samme som jeg havde sagt sandheden, kunne jeg slå mig selv. Med den information, kunne han ødelægge hele min dag.

Og som han svarede mig, vidste jeg, at det var noget af det dummeste jeg havde sagt i lang tid. Han smilede, ”det var trist, blondie. Bare vent, det skulle du ikke have takket nej til,” sagde han stift. Jeg sank en klump spyt som han gik over til Liam og hviskede ham noget i øret. Kort efter kiggede de begge over mod mig.

Fuck, fuck, fuck! Hvorfor så dum, Jackie?!

 

”Du ved hvad der skal gøres, min skat. Imponer mig! Jeg stoler på dig,” sagde min far og gav mig et langt kys på panden.

Jeg gav ham et smil tilbage og krammede ham derefter. ”Jeg skal gøre mit bedste,” sagde jeg og mente det af hele mit hjerte. Den her anmeldelse kunne betyde alt til min far. Vores fremtid, hans karriere og især om vi kunne få den pejs til vinteren, så vi ikke skulle fryse mere.

Så ambitiøs som min far altid var, var hans svar forventet. ”At gøre dit bedste, er ikke godt nok.”

Døren åbnede. Spændingen steg. Nej, anmelderen kunne umuligt være en ældre mand på 60+. Slap af Jackie. Hvem end den anmelder så er, skal du nok klare den!

Men da Harry, efterfulgt af resten af drengene, indtog restauranten, stoppede mit hjerte nærmest med at slå. Uden at tænke over konsekvenserne, stormede jeg over til dem, og afprøvede mit mest stirrende blik af på dem. ”Hvad laver I her?” spurgte jeg hårdt og stirrede med mit ondeste blik hen på Louis.

Hvorfor Louis, hvorfor?

”Vi vil da bare støtte op om dit lille anmelder besøg, noget galt i det?” spurgte Harry og løftede sit øjenbryn. Selv om jeg aldrig rigtig havde følt ham charmerende, var der da lidt ved ham, der kunne få mig til at smelte. Men kun udseendet, intet i personligheden. Men med det blå øje han havde under øjet, var der intet tiltrækkende ved ham lige nu. Hvordan han end havde fået det, kom ikke mig ved, men der var så mange ting jeg kunne se det komme fra.

Uden at vide hvad jeg skulle sige, trak jeg til side og lod dem komme forbi. Endnu engang tabte jeg. ”Men I ødelægger ikke noget, ellers kommer jeg efter jer,” truede jeg, men ingen af drengene besvarede min ordre. De ignorerede mig bare fuldstændig, og satte sig ved deres sædvanlige bord, der som altid var tomt. Ingen turde sætte sig der.

Ophidset gik jeg hen til et par ventende kunder og smilede mit bedste smil. Uden at gå for meget op i det, da drengene var i mine tanker, tog jeg i mod bestillingen og gik mod køkkenet. Heldigvis kom anmeldere altid alene, så en herre i fyrrene og hans datter kunne umuligt være den såkaldte anmelder.

Artie tog straks imod min sedl som jeg gik ind i noget lignende et helvede. Folkene i køkkenet skøjtede nærmest rundt mellem hinanden. Tingene blev kastet, bøfferne stegt på livet løs og der var ingen der tog det stille og roligt. Jeg skyndte mig ud igen som en nyansat kvinde skubbede til mig. Fra køkkenets tumult, var det herligt at finde freden ude i selve burgerbaren. Selv drengene forholdte sig i ro - altså indtil videre.

”Blondie!” blev der råbt fra deres bord. Jeg sukkede, og gik forsigtigt hen mod dem. ”Godt du kom, vi er sulte.” Jeg nikkede, og fandt min blok frem. De bestilte på stribe, og sluttede som altid med Niall, da han både skulle have to burgere, hot wings og sauce.

Med deres bestilling på min blok, gik jeg videre mod bordet ved siden af. En yngre herre i midten af tyverne smilede til mig. ”Hvad skulle det være?” spurgte jeg og studerede hans smarte ur, mens han kiggede menuen igennem.

Han kiggede op og smilede blidt, ”hvad kan du anbefale?” spurgte han.

Fuck, fuck, fuck! Den kommentar var typisk en anmelder. Shit, shit, shit!

Uden at tænke over, hvad jeg sagde, nævnte jeg bare det seneste jeg havde skrevet ned. Saucen. ”Tror du ikke, at jeg skal have lidt mere end bare sauce, for at blive mæt?” spurgte han med et grin.

Usikkert nikkede jeg og forklarede ham så om Arties specialitet, ”en Mac’s Special ville være mit bud,” svarede jeg og gav ham et kort smil.

Han gav mig menukortet og smilede, ”så lad mig få sådan en, en cola og så kan du da også give mig saucen, nu du har reklameret så meget for den allerede.” Med en rystende håndskrift fik jeg skrevet hans bestilling ned og småluntede ud i køkkenet.

Kaosset stod stadig på i stor stil, da jeg lukkede døren, og Artie kom igen hen til mig. ”Artie, du skal lave den mest perfekt burger du i dit liv har lavet. Jeg er 99% sikker på, at dette er ham.” Artie spærrede øjnene op og piftede hurtigt derefter. Personalet stoppede i forvirring og kiggede på ham. Som han løftede sedlen, udvekslede de alle blikke og nikkede forstående.

Det var nu. Den bedste Mac’s Special der nogen sinde var lavet, skulle laves!

Artie nikkede anerkende til mig, og jeg smuttede uden for igen. Ingen nye mennesker var kommet, så jeg kunne slappe af.

Da jeg syv minutter senere gik ud i køkkenet, havde Artie tilfredsstillende sat tallerknen på køkkenbordet. Nu var der kun overrækkelsen tilbage. ”Held og lykke, Jackie!” sagde Artie, mens alle køkkenpersonalets blikke hvilede på mig, mens jeg forlod køkkenet.

Jeg nærmede mig anmelderen, og som han sad der og kørte fingeren ned af hans iPhoneskærm, steg min puls. Det her skulle bare gå godt!

Men da jeg kom endnu tættere, mistede jeg pludselig balancen og før jeg vidste af det, lå jeg på gulvet. Og selvfølgelig havde jeg tabt burgeren og den var splattet ud over ingen andre end anmelderen. Hvorfor?! Det irriterede mig grusomt, at det var min skyld anmelderen nu var fyldt til med burger og sauce. ”Genialt, Louis,” hørte jeg Harry sige til Louis fra den anden side. Irriteret kiggede jeg over på dem, og så Louis ben være strakt ud på gulvet. Han havde fandme spændt ben for mig.

Da jeg hørte anmelderen beklage sig, drog min opmærksomhed tilbage til ham.

Han var ved at gå.

Mens hans prøvede at tørre saucen af hans jakkesæt, begyndte han at gå mod døren. ”Nej, du må ikke gå, please bliv,” prøvede jeg, men han så langt fra ud til at ville høre på mig. Da døren smækkede, tog jeg fat i bakken og kunne slå Louis lige oven i hovedet.

Var det ikke for, at min far var kommet rasende ud, havde jeg helt sikkert gjort det. ”Jackie, hvad fanden er der sket?” spurgte min far, og havde ikke et tonefald, der fik gæsterne til at kigge væk.

Mens jeg forsigtigt tog stumperne op, trippede min far med foden. Han ventede på et svar. ”Det var …”

”Det var hvad, Jackie?”

Jeg rettede blikket mod Louis, der sad og kæmpede med at holde grinet inde. Hvis bare jeg kunne fortælle sandheden, men den ville min far aldrig hoppe på. Og hvis jeg fortalte sandheden, ville Louis aldrig lade mig være i fred. Aldrig. ”Det var et uheld, jeg snublede,” nærmest hviskede jeg og rejste mig op.

Min fars blik rasede. ”Du er en skændsel, Jackie! I alle de år har jeg kæmpet for at få restauranten op og stå, og når vi så endelig får en anmelder, ødelægger du det hele. Ved du hvad, giv mig den bakke, og tag hjem. Direkte hjem. Så snakker vi videre derhjemme.” Han hev bakken ud af min hånd og lod mig stå måbende tilbage. Aldrig havde jeg set ham sådan. Måske betød restauranten faktisk mere for ham, end hans egen datter.

”Ej, jeg er frygtelig ked af, blondie fik problemer,” grinede Louis ironisk, efter min far var ude af syne.

Jeg gik hen til ham og stirrede, ”jeg hader dig så meget Louis,” sagde jeg og uden at tænke over det, stak jeg ham en flad og løb ud af restauranten.

Jeg hader den dreng så fucking meget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...