Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
147923Visninger
AA

6. 3 - "Det skal nok blive sjovt, blondie."

Jackies synsvinkel:

”Hvad har du dog lavet?” spurgte min far, i det jeg gik ind på kontoret med ansigtet fyldt af ketchup.

Jeg tog fat i et viskestykke og tørrede mit ansigt, ”jeg var bare klodset igen,” løj jeg, og hang med en hurtig bevægelse viskestykket på plads.

Min far løftede øjenbrynet, ”det er tredje gang i denne uge, Jackie. Du må passe lidt mere på. Tænk hvis du nu ramte gæsterne!” beklagede min far sig, mens hans øjne var klistret til den oplysende computerskærm.

Selv om jeg af hele verden ønskede at sprøjte en helt flaske ketchup i Louis’ grimme fjæs, måtte jeg indse det aldrig blev til noget. Min fars kærlighed til hans butik var uerstattelig. Mistede han kunder ville han gå bersærk. ”Det vil aldrig ske,” lovede jeg med et lille smil.

”Det var godt min pige, og kom så tilbage til arbejdet,” beordrede han. Jeg sukkede, og gik straks mod døren. ”Og husk anmelderen i morgen, du må være ekstra opmærksom,” forklarede han for femte gang bare i dag. Var den anmelder virkelig vigtig for ham? Hvem narrede jeg … En anmelder for min far er alting. Hans fremtid. Vores fremtid.

”Jaja far, det skal jeg nok,” forsikrede jeg for femte gang og forsvandt fra hans langt fra imødekommende kontor. Som jeg lukkede døren, hørte jeg den normale lyd fra et hårdtarbejdende køkkenpersonale. Baconen blev svitset på panderne, folk råbte og sedlerne med bestillinger blev revet ned og nye sat op. ”Hey Jackie, kom lige her,” blev der råbt og jeg skyndte mig at gå hen mod køkkenchefen Arties stemme.

”Noget jeg kan hjælpe med?” spurgte jeg, mens hans fulde koncentration var på bøfferne på stegepladen.

Han rakte mig en tallerken med vores berømte Mac’s Special. ”Bord 7.” Jeg nikkede forstående og forlod køkkenet. Det gav mig en dejlig mavefornemmelse, da jeg så drengene havde forladt ikke bare burgerbaren men også parkeringspladsen. Så behøvede jeg ikke tænke på dem mere i dag.

***

Endnu en dag i skolen var ved at nå sin ende som Mrs. Harris fortsatte sit foredrag om Romeo og Juliet. Aldersforskel, var det virkelig så slemt? Ikke at klassen rigtigt havde en holdning til det. Den holdning Mrs. Harris så inderligt prøvede at få frem. Men for at sige det kort, man kunne tabe en nål i klassen og alle ville finde den mere interessant, end at høre om Romeo og Juliets besværlige levevilkår. Mrs. Harris rejste sig og begyndte at skrive nogle bogstaver på tavlen. Konflikter. ”Jeg vil gerne give jer en opgave til om to uger. Jeres opgave skal handle om konflikter, da Romeo og Juliet havde en stor konflikt i deres kærlighedsliv.”

Gruppeopgaver. Shit!

Aldrig betød det ord noget godt i Mrs. Harris’ lektioner. ”Denne gang har jeg dog ikke selv lavet grupperne,” forklarede hun og man hørte alle sukke lettet ud, dog indtil hun fortalte videre om sin geniale plan. ”I stedet skal i trække et navn. Pigerne trækker et navn, og det er kun drengenavne, så lad skæbnen bestemme,” sagde hun med et smil og gik over mod Molly Anderson.

”Liam,” læste hun op og smilede stort. Jeg kunne nemt høre pigerne i resten af klassen sukke. Nu var der kun en af de slemme drenge tilbage. Dem alle ønskede at være makker med. Alle bortset fra mig. Hvorfor ville jeg ønske at være makker med Louis? Der var intet cool ved den dreng.

Mrs. Harris stillede sig foran mig, da jeg var den femte til at trække et navn. ”Din tur Jackie,” sagde hun og rystede kurven med papirerne foran mig.

Med en rystende hånd rodede jeg rundt i papirerne og trak et lige så identisk foldet papir som de andre, op af kurven. Da jeg forsigtigt foldede sedlen ud, mens resten af klassen fulgte med, var det et held de ikke opfangede mit ophidsede blik.

Louis.

Af alle drengene i klassen, skulle det lige blev Louis. Hvorfor? Jeg nåede ikke engang at læse hans navn op, før han selv gjorde det klart for alle, at vi var makkere. ”Det skal nok blive sjovt, blondie,” grinede han og klappede mig på skulderen.

”Drop det, Louis.” Min stemme var mørk, og heldigvis nåede Louis ikke at sige mere, da Mrs. Harris gik videre og de resterende piger trak deres makkere.

Louis. Hvorfor? Helt seriøst, hvad havde jeg gjort?

Det var jo først senere, at anmelderen ville komme. Først der det nok ville gå gruelig galt.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Et af de kortere kapitler, men håber I kunne lide det! Historien er nok lidt kedelig i starten, men den skal nok blive mere spændende :-)

Håber I kunne lide at få fra Jackies synsvinkel også, da jeg har tænkt mig at skifte mellem dem :)

xx Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...