Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

724Likes
1055Kommentarer
146132Visninger
AA

33. 27 - ”Hey smukke, er du blevet væk fra din prins?”

Husk der også vil være en epilog efter dette kapitel xx

-

Jackies synsvinkel:

Fredagens lektioner var overstået og den stod nu på ordentlig afslapning i weekenden inden Londonturen på mandag. Med de penge der i går var kommet ind på min konto, var jeg helt klar! Dog også med hjælp fra Liams 1000 kr., men en dag ville jeg betale dem tilbage! Så betragt det som et lån …

Men alle mine planer om afslapning blev spoleret, da Harry stillede sig ved siden af mit skab. ”Oh, hey Harry,” udbrød jeg, og puttede alle bøgerne ind i skabet, eftersom de ikke ville blive nødvendige de næste dage.

”Du regner vel ikke med at tage hjem, vel?” Harrys tone var hård fra start, og viste ingen interesse i jeg afslog hans planer for dagen.

Som jeg lukkede skabet, tog han solbrillerne op i håret. ”Hvordan skulle jeg glemme det?” løj jeg og fulgte ham ud til parkeringspladsen. Selvfølgelig havde jeg glemt det, eftersom det var en af de ting jeg ikke ønskede.

Alene med Harry i et tivoli, ikke just en fredag jeg nogen sinde havde forestillet mig. Jeg anede jo ikke, hvad han kunne finde på … Han var jo trods alt Harry Styles. Og det havde han i den grad også levet op til i tirsdags.

Til min overraskelse tog Harry ud efter min hånd og nussede den blidt. ”Jeg glæder mig,” hviskede han i mit øre, og jeg mærkede kuldegysningerne i hele min krop. ”Kom, lad os gå,” sagde han, og skulle til at gå op ad gangen, da jeg hørte mit navn blive råbt bagfra.

Ingen andre end Liam, kom gående op mod mig, totalt ligeglad med Harrys dømmende blikke fra sidelinjen. ”Jackie, hør – bare vær sød at høre på mig i to sekunder,” bad Liam og kiggede bedrøvet på mig.

Uden at sige et ord, tog han et skridt tættere på. ”Vil du ikke please tilgive mig? At kysse Clarissa var det dummeste jeg nogen sinde havde gjort,” forklarede han, mens hans øjne kiggede ind i mine. Hans smil blegnede, da jeg stod lydløs tilbage.

”Jeg … Den forfærdelige ting er bare, at jeg faktisk troede du var anderledes, Liam.”

Liams smil forsvandt helt fra hans læber, da Harry gik ind imellem os. Jeg kunne ikke se deres ansigtsudtryk før Harry gik helt tæt på Liam. ”Sårede du Jackie?” spurgte han med en hård stemme, og jeg kunne forestille mig hvordan hans blik glødede.

”Det var ikke min mening.” Liams stemme viste hvordan Harry var lederen og Liam blot var en brik, der kunne skiftes ud.

Harry gjorde dog noget jeg aldrig havde forestillet mig, da han ramte Liam med en knytnæve i højre side af ansigtet. Liam tog sig straks til ansigtet, mens jeg stod ved siden af med min mund ude af stand til at danne ord. ”Kom Jackie, vi går nu!” beordrede Harry og trak mig med ned ad gangen, mens jeg kiggede mig over skulderen og fandt Liam liggende på gulvet, mens han tog sig til hans kind. Hvis det ikke var Harry, der havde taget min hånd, havde jeg måske faktisk overvejet at gå fra ham og løbe ned til Liam. Men sådan som det så ud lige nu, ville jeg fortryde det, hvis jeg gjorde. Harry kunne finde på alt, og det ville ikke gå ud over mig …

 

Helt mut gik jeg ved siden af Harry rundt i tivoliet. Han holdt ikke længere min hånd, men viste alle andre, at jeg var med ham. Det kunne jeg både føle og se, hver gang en dreng kiggede hen på mig, eller nok mere Harry og så derefter hvilket offer han nu havde skaffet sig.

Selv om jeg nok var den første pige, der følte sig som et offer. Alle andre ville elske at være Harrys pige.

”Vi tager labyrinten,” hørte jeg Harry sige, og fik mig ud af min tankegang. Jeg nikkede svagt, og fulgte Harry ind i labyrinten. Jeg nikkede svagt, og fulgte Harry ind i labyrinten, der var dækket med et telt udover en masse metalplader.

Mørket nærmede sig og jeg mærkede nervøsiteten stige, da min mørkerad kom frem. ”Jeg er bange, Harry,” hviskede jeg og prøvede at finde Harrys øjne i mørket. ”Harry?” spurgte jeg og bevægede med armene, for at finde ham, men han var der ikke. Han var væk.

”Hey smukke, er du blevet væk fra din prins?” hørte jeg en velkendt stemme udbryde i mørket. Med det samme stoppede jeg op og gik væk fra lyden af stemmen. ”Du skal ikke være bange, Jackie – vi gør der ingen ting,” sagde han og jeg mærkede hans hænder røre min krop, da han nærmede sig. Selv om mørket ikke viste deres ansigter, kunne jeg genkende Patricks hæslige stemme på lang afstand.

Han fandt min kind i mørket og nussede den forsigtigt, mens de andre strammede grebet om mine arme, så jeg ingen mulighed havde for at slippe væk. ”Bare slap af, Jackie,” beroligede han, men intet ved denne situation var i nærheden af beroligende. Hans læber strejfede min kind, til han fandt et sted at placere et kys. ”Du er sød, ved du godt det?” drillede han og tog mit hoved i hans hænder, og pludselig så jeg øjnene. De mørke øjne, der kiggede ind i mine, gjorde mig endnu mere utilpas end jeg var. ”Vi tager dig med hjem nu, det håber vi ikke du har noget i mod,” sagde han med et grin, og kørte hånden op til min skulder. ”Du vil elske det.” Han kildede mig forsigtigt på halsen, inden han begyndte at skubbe min top ned ad skulderen. Mine øjne gjorde sig store og jeg prøvede forgæves at spjætte imod. Han gentog det på min anden arm, til begge mine tops ærmer var lige over albuen, indtil han gentog det samme med min bh’s stropper.

”Stop!” skreg jeg, før min mund hurtigt blev dækket af en hånd, så jeg intet mere kunne sige.

Patrick udstødte et grin, ”søde Jackie, bare vent til du kommer hjem til mig, så skal det hele nok blive meget sjovere.” Han kyssede min hals, men blev ved så lang tid, at han næsten sugede i sidste ende.

”Jackie?! Hvor er du?!” Først nu viste Harry interesse for mig, da jeg hørte hans stemme komme nærmere. Patrick stoppede brat, og hviskede til drengene, at de skulle føre mig bort. Nervøsiteten steg i min krop, og længslen efter at råbe Harrys navn voksede sig større.

Lyset kom os i møde, da Patrick og hans slæng hev mig med udenfor. Lyset skar i øjnene på mig og irriterede mig gevaldigt, mens Patrick gik mod højre. Jeg prøvede at spjætte med hele kroppen, men det hjalp ikke.

”Slip hende!” hørte jeg bagfra, og først da jeg blev drejet rundt, så jeg den jeg mindst have forventet, stå foran mig.

Patrick gik foran mig, ”og hvorfor skulle vi dog det?”

Liam tog et skridt nærmere, men vi blev alle afbrudt af Harry der med ild i øjnene kom ud fra labyrinten. ”Patrick, slip hende omgående!” Hans talte kort og bestemt.

Patrick gik tættere mod mig, og aede mig på kinden. ”Hvorfor skulle jeg dog det, Harry?” spurgte han med et smil og læberne, der signalerede at han elskede situationen.

”Giv mig pigen.”

Patrick nussede mig igen, ”er hun en genstand for dig, hva søde Harry?”

Patrick skulle lige til at åbne munden igen, da Liam stormede hen mod os. ”Nu er det nok!” hørte jeg ham råbe irriteret, inden han brasede ind i Landon der holdte mig fast, så han faldt. Det hele gik så hurtigt, at Harry skyndte sig at tage fat i mit håndled og løb af sted med mig. ”Harry vent!” råbte jeg, men han stoppede ikke. ”Hvad med Liam?!” råbte jeg af rædsel, da jeg kiggede mig over skulderen, og så Liam råbe af Patrick.

Harry løb videre, ”han klarer den,” og efter han sagde det, så jeg Liam komme efter os.

Men også kun indtil vi var drejet om hjørnet, for efter det, var der ingen Liam mere. ”Harry!” råbte jeg nervøst, men han havde ikke tænkt sig at stoppe eller svare mig, da han nærmede sig spøgelseshuset.

Jeg stoppede op foran det, og fik heldigvis Harry med. ”Hvad laver du?!” spurgte han irriteret, mens jeg studerede det.

”Jeg … jeg er bange for mørke,” forklarede jeg og sank en klump spyt, da lydende indefra blev meget større end de rigtigt var. Jeg ville dø derinde.

Harry kiggede sig over skulderen, og så noget, jeg dog ikke selv nåede at se. ”Vi bliver nødt til det, Jackie.” Og med de ord trak han mig med ind til det mest uhyggelige jeg nogen sinde havde været vidne til.

Da vi satte os i en vogn fandt jeg ingen anden mulighed, end at sidde helt tæt til Harry med mit ansigt begravet i hans side. ”Det skal nok gå,” tyssede han, da han nu var sikker på det hele var i orden. Vi var i sikkerhed.

Jeg kiggede op i sekundet et kæmpe monster skreg mig ind i hovedet. Harry blev overrasket over mit skrigeri, da han selv sad helt stille i sædet ved siden af mig. ”Harry, jeg kan virkelig ikke lide det her,” hviskede jeg og kiggede på ham, da han tog en arm omkring mig.

”Det skal nok gå, om lidt er vi ude,” fastlog han og fandt en af mine hårtotter og placerede den bag mit øre. Hans grønne øjne viste endelig en farve jeg kunne klare at kigge på, og det første søde smil jeg havde set fra ham i lang tid, tonede frem ved hans læber. ”Se, du slapper meget mere af nu,” forsikrede han mig, og fandt min hånd. Han sagde ikke mere end det, før han nærmede sig og hev mig tættere mod sig. Jeg stirrede ind i hans øjne, og så pludselig noget der ikke før havde vist sig. Han lænede sig helt tæt ind til mig, ”måske kan dette få dig til at slappe endnu mere af,” hviskede han, inden hans læber blidt ramte mine. Jeg følte min nervøsitet forsvinde og kunne ikke få mig selv til at flytte mig væk fra ham. Hans hænder kørte op af min skulder til han blidt nussede det øverste af min hals, mens han trak min krop endnu tættere mod hans. Mere og mere som nervøsiteten forsvandt og tanken om spøgelseshuset blev skubbet væk, følte jeg det bedste var at blive ved. Jeg begyndte at lade mine fingre køre igennem Harrys hår, og lod mig forføre af ham, indtil jeg til sidst trak mig væk for at få lidt luft, indtil Harry igen placerede hans læber på mine i endnu et kys.

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_)

Så mangler jeg kun en epilog til denne historie. Skriv gerne jeres mening om hvem I synes Jackie skulle have endt med :D

Og så har jeg en nyhed til jer, når jeg senere i dag publicerer epilogen xx Nogle gæt? ;)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...