Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150979Visninger
AA

32. 26 - ”Nå, blondie – har du hørt om tivoliet?”

Solens stråler vækkede mig dagen efter. Som en hver anden normal morgen strakte jeg armen ud for at finde vækkeuret. Men der var ikke noget vækkeur – og dér huskede jeg det. Jeg var slet ikke hjemme. Aftenen i går fyldte mine tanker, da jeg satte mig op i sengen. Harry måtte have flyttet mig fra sofaen, eftersom det var der jeg var faldet i søvn.

Oh god Harry!

Han burde vel være her er sted, eftersom det var hans lejlighed. Uden at vide hvad klokken var, forhold til det var en hel normal skoledag, gik jeg med bare tær hen over det kolde trægulv. Den kolde luft fra vinduet ramte mine bare ben med et efterfølgende ryst i min krop – havde han ingen varme?

Jeg fandt Harry i den lille stue, liggende med en dyne over hans krop i sofaen. En lav snorken kom fra hans mund, da jeg nærmede mig. Forsigtigt kiggede jeg på hans mobil, der viste klokken var 7. Et lettet suk undslap mine læber, da jeg havde nok tid til at nå i skole. Med noget andet fangede min opmærksomhed på væggen over sofaen. En kalender var opslået på november med et billede af en smuk kvinde og en lille dreng. Jeg lænede mig ind over Harrys sovende krop, for at tage et bedre kig. Billedet var taget i 1997, mens kalenderen selv var fra 2004. Flere sekunder fik jeg ikke til at kigge, da en stemme under mig fik mig til at springe tilbage. ”Godmorgen.”

Harry skød dynen væk fra hans krop, der heldigvis var iført hans tøj fra i går. Jeg svarede ham ikke, men veg til side, da Harry nærmede sig. ”Du skal ikke være bange,” forsikrede han med et skævt smil, mens hans øjne sagde noget andet.

”Tak, fordi jeg måtte sove i din seng,” var det eneste jeg kunne sige med det blik Harry gav mig.

Harry studerede min krop, ”du er smuk i mit tøj. Det burde du bruge oftere,” sagde han med et grin og hentydede til T-shirten jeg bar. Eftersom jeg ikke var kommet med andet end det tøj jeg havde på i går, var jeg blevet nødt til at låne en af hans trøjer.

”Jeg bliver altså nødt til at komme hjem,” bad jeg, og håbede at Harry ville give mig et lift.

”Nej.”

”Vi skal altså i skole, og jeg tager ikke i skole med det samme tøj som i går.”

Harry udstødte et grin af mig, og gik mod toilettet. ”Vi kunne nu også have blevet her. Men så tag dit tøj på, så kører jeg dig – men vær klar om to minutter!” Jeg nikkede forsigtigt og sørgede for han havde låst toiletdøren, før jeg fjernede hans bluse fra min overkrop og fandt min egen frem.

Der var stilhed i bilen, da Harry kørte omvejen for at nå mit hus. Heldigvis var min far allerede taget på arbejde, da vi nåede frem. ”Du ved godt det her betyder, at jeg ved hvor du bor nu,” sagde Harry og gav mig et flirtende blik. Jeg valgte at ignorere ham, og skyndte mig indenfor, for hurtigt at skifte tøj og re håret igennem, så vi kunne nå i skole til tiden.

Med et minut til ringetid, parkerede Harry på den sidste ledige plads på skolens parkeringsplads. Hurtigt smækkede jeg døren og løb mod skolens indgang, uden at tænke over, om Harry havde ønsket vi skulle følges. Gangene vrimlede med elever der også var for sent på dem. Og en af dem var Louis. ”Hvad så blondie, klar til mødet senere?” spurgte han og hentydede til London mødet, der fandt sted senere i dag. ”Eller vent, hvis du altså skal med?” sagde han med et grin, der fik mig til at gå endnu hurtigere forbi ham, da jeg ikke gad hans små lege.

”Hey, vent blondie! Vi skal have historie sammen du ved,” råbte han. Forhelved også, hvorfor lige nu …

Mrs. Harris var allerede i klassen, da jeg trådte ind efterfulgt af Louis. Liams øjne var store, da han så os komme ind sammen. De store øjne, der med det samme kiggede væk med et sørgmodigt ansigtsudtryk. Det ramte mig at se ham sådan, men tanken om hans kys kom straks frem, og jeg skød medfølelsen væk. ”Undskyld vi kommer for sent, Mrs. Harris, Jackie faldt og jeg hjalp hende op,” hørte jeg Louis lyve bag mig.

Mrs. Harris nikkede, ”det er i orden Mr. Tomlinson og Miss McClane, sæt jer nu ned.” Med alle klassens blikke rettet mod mig, lod jeg mit eget kigge ned i gulvet, indtil jeg fandt min plads foran Liam. I løbet af hele timen mærkede jeg hans blik være rettet mod mig, og da jeg kiggede tilbage, var han for langsom til at kigge væk.

Busted.

Men hvorfor kiggede han dog på mig hele tiden? Han havde vel ikke flere følelser for mig, siden han kyssede den anden pige. Og det var ikke bare et kort kys, af hvad jeg havde set.

”Læs kapitel 1 og 2 om Londons historie, så I er klar til turen. Og vi ses jo på mandag, jeg glæder mig.” Alle pakkede deres ting sammen og jeg var hurtigt ude på gangen, men blev dog stoppet.

Liam gav mig et sørgmodigt blik, ”Jackie please, du må ikke ignorere mig,” bad han og slap taget om min hånd.

Som han stod der med hans kære øjne og et forsigtigt smil, følte jeg mig næsten helt væk i ham igen – men nej. Jeg kunne ikke lade det ske, efter hvad han havde gjort. ”Jeg er ked af det Liam, men når du går rundt og kysser med alle mulige andre pige, er det svært at tilgive dig,” sagde jeg sørgmodigt og følte en trang til at vende om og gå.

Liam kiggede direkte ind i mine øjne, ”det var ét kys, du må tro på mig når jeg siger, at der ingen følelser var i det.”

”Hvordan kan jeg tro dig?”

Liam trak på skuldrene, ”jeg har ingen beviser, men Ryder betyder intet for mig,” han stoppede op og kiggede kort væk, ”i forhold til dig.”

Han sagde det så lavt, at jeg næsten ikke hørte det. ”Jeg …” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til ham, og valgte derfor at skifte emne. ”Hvem er Ryder?”

”Øh jeg mener Clarissa, Clarissa Ryder, hun er min fjende kan man godt sige,” forklarede han med et forsigtigt smil.

”Så du kyssede din fjende? Det er jo bare skønt Liam,” jeg holdt en pause og så hans smil forsvinde fuldstændigt. ”Og angående de penge du gav mig, hvad tænkte du på?”

Hans ansigtsudtryk afslørede ham i, at det var ham. ”Jeg ønskede bare ikke, at du gik glip af Londonturen, du fortjente det.”

”Jeg kan sagtens skaffe pengene selv.” Liam sukkede. ”Har du stjålet dem?” spurgte jeg, eftersom 1000,- fra Liams side ikke kunne komme fra hans egen bankkonto.

”Nej, jeg har ikke stjålet dem,” påstod han.

”Hvordan har du så fået dem?”

Han sukkede igen, ”det kan jeg ikke fortælle dig.”

”Så du har stjålet dem?”

Liam blev halvirriteret, ”nej siger jeg jo.”

”Jeg forstår dig ikke, Liam.”

Jeg tvang mig til at forlade ham, og drejede om på hælen for at forlade ham alene tilbage på gangen. Og denne gang stoppede han mig ikke.

 

Fem lektioner senere begav jeg mig mod gymnastiksalen for opsamlingsmødet for turen. Drengene befandt sig allerede derinde, bortset fra at Liam stod i den anden ende. Var de stadig uvenner?

Harry gav mig et smil, da han så mig, men jeg gengældte det ikke. Jeg magtede ikke mere drama lige nu. Louis tog dog desværre fat i min hånd før jeg kunne nå helt væk, og trak mig hen mod dem. Nialls øjne, der var gemt bag solbrillerne, stirrede på mig, det var i hvert fald ikke svært at se. Og Zayn, der stod med en cigaret i munden, interesserede sig slet ikke for mig. ”Nå, blondie – har du hørt om tivoliet?”

”Tivoli?”

Niall tog over, ”ja, det er her i to dage og så flytter det igen.” Han gav et kort smil, og fjernede solbrillerne, så hans blå øjne for første gang kiggede ind i mine. Hans korte smil blev til et større sødt smil, jeg ikke havde set komme fra ham.

Og derfor kiggede jeg også straks væk, ”oh, det har jeg ikke hørt om.”

Harry tog til min overraskelse min hånd og jeg mærkede min krop sitre. ”Så er det godt, at jeg tager dig med derhen i morgen,” hviskede han ind i mit øre og kyssede blidt min kind. Det var nemt at se på ham, at han elskede at vise mig frem for alle andre. Forhelved hvor jeg da hadede det. Som on jeg var hans ting. At gå fra slet ikke at blive set, til at blive ekstra meget set, var noget af en forandring. Noget jeg ikke brød mig om.

”Det har jeg ikke rigtig lyst til Har-”

”-Så du vil hellere gå kun os to,” startede han. ”Det er jo også fantastisk,” tilføjede han hviskende med et grin og kyssede mig igen på kinden. Denne gang lidt længere.

”Det var ikke det jeg mente,” mumlede jeg, dog for sent, da drengene var gået fra mig.

Harry anede, at jeg ikke var med og kiggede sig over skulderen. Han gik tilbage mod mig og kiggede forundret på mig. ”Kom,” beordrede han irriteret, og jeg havde intet valg end at følge med ham.

Hvad var det jeg havde rodet mig ind i?

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_)

Det var så andet sidste kapitel :((( Håber I kunne lide, at det var en lille smule længere end normalt.

Men I kan nok regne ud, at tivoliet får en betydning i sidste kapitel - nogle idéer :D?

Glæder mig til at dele sidste kapitel med jer + en epilog, nogle idéer til hvordan den vil ende?:P Hvem tror I Jackie ender med?

Og igen tak for nomineringerne, da jeg vandt Årets trailer! xx 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...