Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
148013Visninger
AA

31. 25 - ”Harry, hvis du stopper skal jeg nok tage med dig hjem.”

Jackies synsvinkel:

Vinden ramte mig i hovedet, mens Harry kørte igennem byen i det tiltagende mørke. Da jeg kiggede mig over skulderen, mærkede jeg hele min krop ryste, da bilen bag os nærmede sig. Min skræk tog over mig, og jeg skreg til Harry, at de indhentede os. Forhåbentlig kunne han få os ud af det her, jeg ikke anede hvad ville ende med. Men en ting var sikker, hvad end det blev, kunne jeg ikke lide det.

”Hvor kører du hen?!” råbte jeg og overdøvede larmen fra begge køretøjerne i den ellers normal fredlige del af Hyver Hill.

Harry svarede mig ikke, og var fuld fokuseret på at nå væk fra drengene der indhentede os bagfra som om det var et racerløb. ”Hvor kører du hen?!” råbte jeg igen og var ikke tilfreds med, at han ikke svarede mig.

Harry ignorerede mig endnu engang, da han pludselig drejede mod højre og ned af en lille gyde, der kun lige havde plads til hans scooter. Han rystede forsigtigt i kroppen, da det gik op for mig hvor hårdt jeg holdt om ham i forsøget på at holde skrækken væk. Men jeg slap først, da jeg hørte nogle irriterende dyt fra enden af gyden.

De kunne ikke følge efter os. Bilen var for stor.

Et lettet suk undslap mine læber, da Harry stoppede scooteren og stod af, efterfulgt af han hjalp mig ned. Men jeg kunne se i hans øjne, at det ikke var slut.

Vi var langt fra i sikkerhed.

”Gem dig bag mig, ”beordrede han, da han gik nærmede en af gydens mange døre til små lejlighedskomplekser. En rytme af først tre bank og derefter to, var nok til at lyset blev tændt indenfor, og gulvet knagede. Og før jeg vidste af det, stod ham jeg mindst havde forventet foran Harry.

Louis.

”Hey Harry, hva så?” Louis talte som altid, og påvirkede sig slet ikke af situationen, selv om han hilste på os med boxershorts, undertrøje og sjusket hår. Tankerne steg mig til hovedet som Harry begyndte at forklare. Hvordan kunne Louis bo her, hvis jeg havde hentet Liam ude foran Louis’ hus, nogle uger tilbage? Jeg nåede ikke at overveje det mere, da Louis’ blik faldt på mig med et hævet øjenbryn. ”Hvad fuck laver blondie her?” undrede han sig, og lod sit blik falde tilbage på Harry igen. Han afventede et svar.

Mørket havde sænket sig i gyden, mens de havde snakket og jeg følte mig i et stort sort hul, som jeg ikke kunne komme ud af. Min krop rystede og jeg længdes efter en der kunne holde om mig. Jeg ønskede at føle mig tryg.

Harry kiggede sig over skulderen og studsede over en lyd, hvilket heldigvis kun var en vildfaren kat, og ikke Patrick og co. ”Jeg skal bruge din hjælp.”

Louis kløede sig i håret. ”Jeg var altså i gang med noget-”

Harry afbrød ham, ”jeg skal bruge din hjælp,” gentog Harry og viste over for Louis, at han var lederen, og at det ikke var et spørgsmål Louis kunne sige nej til. Louis gav op, åbnede døren mere op, og før jeg vidste af det, havde Harry hevet mig med ind. Jeg kiggede mig omkring, og studsede over mine forestillinger i forhold til hvad jeg lige var trådt ind til. Alt var så flot opryddet og stilet indrettet. Intet gav mening for mig i sekundet Harry klemte min hånd.

”Jeg låner din bil.” Mere sagde Harry ikke til Louis, før han hårdt hev mig med ud i kulden igen, dog ud af en bagdør. En åben vej foldede sig ud foran os, og jeg mærkede straks kulden omfavne min krop. ”Ind i bilen.” Han beordrede det, men jeg blev stående.

”Først skal du sige, hvor vi skal hen.” Jeg rykkede mig ikke ud af stedet, da Han stirrede på mig med overraskende øjne. Han forventede nok, at jeg havde gjort hvad han havde sagt.

Harry gik tættere mod mig. ”Vi skal hjem til mig.”

Min krop stivnede. Havde det været enhver anden, havde udvejen for at slippe væk at tage hjem til en, ikke gået mig på.

Men det var Harry. Harry Styles.

Min læbe dirrede, ”jeg vil ikke hjem til dig,” fik jeg til sidst sagt ud fra chokket der udformede sig i mine tanker. Harry prøvede at tage fat om min arm, for at få mig med ind i bilen, men jeg trådte tilbage og så endnu et undrende blik udforme sig i hans øjne.

”Hvad vil du helst? Blive her i kulden, eller tage med mig?” Den måde han sagde det på, fik kulden til at virke dejlig og tryg. Så det endte med jeg ikke svarede ham, og så hvordan han opgav mig og gik mod bilen, for at køre fra mig.

Han ville faktisk efterlade mig.

Jeg trippede let, burde jeg tage med ham?

Svaret kom af sig selv, da jeg så den genkendelige bil dreje ind ved siden af mig. ”Harry!” skreg jeg og var hurtigere end lynet inde ved Harrys side. Harry udstødte et let grin, inden han startede bilen og kørte alt for hurtigt væk derfra. Desværre stoppede fartgrænsen heller ikke de andre og de var straks oppe på siden af os. Patrick løftede øjenbrynet til mig, og prøvede at flirte med mig igennem bilruderne. Jeg tvang mit blik væk fra ham og jeg så på min anden side en koncentreret Harry sidde og køre helt lige ud, for ikke at skade nogen – selv om sikkert ønskede at skade dem.

”Harry, jeg er bange,” konstaterede jeg, da de ved siden af prøvede at komme helt op på siden af os. Han viste ingen form for følelser i ansigtet, men han forstod dog at jeg ikke ønskede det her, da han drejede mod højre og ind på en parkeringsplads. En natklub stod foran os, da han tog min hånd og løb derind. Fulde mennesker var straks omkring os, og det var svært for mig at følge efter ham. Heldigvis var hans tag om min hånd så stærkt, at han ikke lod mig blive efterladt i mængden af dansede mennesker. Da vi nåede baren stoppede han mig pludselig og jeg dumpede lige ind i hans favn. Men der var jeg ikke længe, da han igen skubbede mig om bag hans ryg. Mit blik fulgte hans og landene på fire drenge, der mandede sig op ved indgangen. Der gik ikke lang tid, før Patrick fandt Harrys blik og de mandede sig frem. Dansene mennesker blev skubbet til side som var de genstande, og folk forstod straks, hvad der skulle til at ske. Jeg følte mig straks som midtpunktet og havde aldrig mere ønsket at ligge i min seng derhjemme. Hvad mon min far havde tænkt, da han var kommet hjem og jeg ikke var der?

”Styles, giv os pigen!” råbte Patrick, da musikkens dunken ellers ville have overdøvet ham. Dog kort efter blev musikken skruet helt ned, og alle øjne var på de fire drenge, der stod og beordrede Harry om noget, jeg inderst inde håbede han ikke ville lade ske.

Harry brugte ingen tid på at svare. ”Du får hende ikke.”

Patrick udvekslede blikke med resten af drengene og tog nogle skridt tættere mod Harry. ”Giv. Os. Pigen.”

Harry snerrede, ”hvorfor skulle jeg dog gøre det?”

Patrick blev overrasket over hans svar, men blev dog stående. ”Wow Harry, jeg troede aldrig, at du ville forelsket dig i et af dine ofre?” Patrick fik Harry til at stå i dårligt lys, da folk omkring os begyndte at nævne hans navn.

De kendte alle til Harry Styles.

Han svarede ikke og fik derfor kun Patrick til at fortsætte. ”Det havde jeg godt nok ikke forestillet mig om dig, Styles. Det var nok en god idé at jeg tog over her. Du kan jo slet ikke det mere.” Mere nåede Patrick ikke at sige, da en hård knytnæve blev placeret på hans venstre kindben. Det var først, da Landon nærmede sig mig, at jeg forstod Harry ikke mere beskyttede mig. En slåskamp udfoldelede sig foran mig med Harry, der gav Patrick det ene slag efter det andet. ”Harry, stop! Kunne jeg høre mig selv sige, og før Landon fik fat i mig, gik jeg hen til ham og prøvede at trække ham væk fra en såret Patrick, han nærmest kunne have dræbt med flere slag. Harry skubbede mig væk af irritation, så jeg væltede få meter væk, og så hvordan han blev ved. Hele min verden snurrede omkring mig, og først da jeg råbte hans navn igen, så han hvad han havde gjort mig. Han gav mig dog kun et hurtigt blik, før han slog videre. De andre drenge prøvede at hjælpe Patrick, men Harry var for stærk. Jeg så hvordan Patrick langsomt mistede koncentrationen om at blokere Harrys slag. Og kun på grund af det, fik jeg rejst mig op og gik igen hen til ham. ”Harry, hvis du stopper skal jeg nok tage med dig hjem.” Ordene kom ud af mig, uden jeg kunne nå at stoppe dem, men det resulterede heldigvis i, at han endelig stoppede. Så snart Harry rejste sig op, hjalp drengene Patrick ud af klubben halvblodig og halvbesvimet. Harrys blodige hånd tog fat om min med sådan en kraft, at jeg intet kunne bestille.

Turen hjem til ham fik mig til at ryste mere og mere som vi nærmede os. Gaderne blev mørkere og mørkere og kvarteret mere uhyggeligt. Nogle lejligheder var foran os, da han parkerede Louis’ bil på en af parkeringspladserne. Få at lygtepælene lyste Harry op. Med blod i ansigtet fra de få slag Patrick havde fået plantet ved hans øjenbryn og næse, så han mere uhyggelig ud end nogen sinde. Og han var først lige kommet af med det blå øje, der havde været i hans ansigtet de sidste uger.

Harry åbnede hoveddøren til lejlighederne og jeg gik forsigtigt med ham ind, mens jeg mærkede en større ryst end nogen sinde i min krop. Hvad havde han mon i sinde? Og efter det jeg lige havde overværet, kunne det være alt.

En ældre dame var ved at bære en skraldepose ned, da hun forskrækket over Hans ansigt, gik helt op ad væggen, for at komme udenom. Og samtidig med det, gav hun mig et omsorgsfuldt blik. Jeg var 100% ikke den første Harry havde med sig hjem. Han fumlede efter hans nøgler og låste op til en mørk og kold lejlighed, der ikke virkede imødekommende på nogle måder. Han efterlod blod på håndtaget, da han lukkede den efter sig. Jeg hørte et klik fra låsen og gik forsigtigt væk fra ham. Dog virkede hans kropsholdning fredelig, da han faldt sammen i en af lænestolene. ”Du skal altså have renset dit øjenbryn,” prøvede jeg at sige, inden han rejste sig og med et mørkt blik, der  stirrede ind i mine øjne.

”Det du oplevede i aften, skal ikke fortælles videre. Jeg holder øje med dig, Jackie.” 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_)

Nå, hvad tror I så der sker som det næste? Tror I Harry har skræmt Jackie, eller er hun mon lidt nysgerrig om hvem Harry egentlig er? :)

Tak fordi I læser xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...