Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
147923Visninger
AA

29. 23 - "Det var ikke et spørgsmål."

Jackies synsvinkel:

Endnu en besked blev sendt af sted i håb om at få fat i Liam. Men som de fem andre sms’er jeg havde sendt, kom der intet svar. Det var som om han var faldet i et stort sort hul og ikke kunne komme op. Jeg udstøde et suk og kiggede rundt på værelset med nogle af mine ting i papkasser, klar til at blive sendt af sted. Indtil videre havde jeg solgt ting for 700 kr. Så manglede jeg bare de 2000,-

Min far stod og beskæftigede sig med en opskrift på en ny burger, da jeg kom ned i køkkenet, der duftede at stegt kød. ”Hvad laver du?” spurgte jeg og kiggede ham over skulderen.

”Jeg prøver med en ny sund burger med fuldkornsbrød,” forklarede han kort og puttede nogle krydderier på den stegte side af bøffen.

Med et nik slap jeg ham og gik mod gangen, ”lyder lækkert,” råbte jeg tilbage og fandt min jakke, skoletaske og det gode humør frem. En ikke-svarende Liam skulle ikke ødelægge min dag.

Klokken ringede ind for første gang, og signalerede timerne skulle til at starte. Hurtigt fik jeg samlet de sidste af mine bøger sammen i favnen og begav mig mod matematik lokalet til endnu en kedelig lektion om brøker.

Og kort efter, da jeg endelig fik øje på Liam, var det med en klump i halsen. Sammen med pigen, der var begyndt i fredags, gik de forbi mig, uden nogen form for kontakt fra Liams side. Det ramte mig dybt, da han helt sikkert havde set mig. Hvorfor gjorde han nu alt det her ved mig? Havde jeg gjort noget?

Efter flere sekunder med undrende blikke mod deres rygge, blev mit blik tvunget væk fra dem, da klokken endnu engang ringede.

Tid til matematik …

”Lav siderne 7 og 8 til i morgen,” råbte min matematiklærer, og pakkede sammen med resten af klassen hans ting sammen. Kort efter, da kun få elever var tilbage, så jeg Molly bevæge sig op mod katederet. ”Hvad ønsker du, Molly?”

Molly kiggede forsigtigt ned i jorden, ”jeg kommer ikke til matematik i morgen,” forklarede hun og bed sig forsigtigt i læben.

Mr. Lawson som han hed, løftede øjenbrynet, ”hvorfor så ikke det, Molly?”

”Jeg skal til tjek på hospital,” hviskede hun så lavt hun kunne, så det forhåbentlig kun var Mr. Lawson, der hørte det.

Mr. Lawson gav hende en seddel om tilladelse og efterlod kun Molly og jeg tilbage i lokalet. ”Er du okay, Molly? Du kan altid spørge, hvis der er noget,” prøvede jeg at sige, men blev straks stoppet i nogen form for hjælp.

”Jackie, bare tie stille okay. Jeg tror ikke lige du kan sætte dig ind i min situation, så bare lad mig vær og kys dit fjols af en kæreste i stedet.” Hun talte hurtigt, men satte pointen helt klart. Hun ville klare dette helt selv.

”Han er ikke min kæreste.”

”Nej, nej, slet ikke.” Molly gav mig elevatorblikket og lod hendes taske glide op på skulderen, og forsvandt ud af lokalet, inden jeg nåede at sige hende igen.

Klokken ringede ud og jeg sukkede lettet op, over ugens første skoledag var overstået. Nu var der kun fire tilbage, og så forhåbentlig en Londontur i vente. Min mave krillede allerede ved tanken om, det nok blev min første rejse nogen sinde.

Jeg spadserede op gangen med de sidste elever, da jeg hørte en velkendt stemme på midtergangen jeg var nået op til. Jeg standsede med det samme op, og gemte mig bag skabene, mens jeg lyttede med på samtalen. ”Kom nu, Payne. Vil du da gerne have hele skolen finder ud af din hemmelig.” Pigestemmen halvråbte det sidste, og jeg skulle nok ikke tage meget fejl, hvis det ikke viste sig at være bitchen fra tidligere.

Jeg hørte Liam sige hende i mod. ”Ryder, du holder bare kæft! Ingen skal nogen sinde have det at vide, forstå det.” Samtalen udviklede sig til nogle hidsige stemmer. Ryder, Payne? Det var vist ikke den rareste person Liam havde fundet sig der. Og den tone han snakkede med? Ikke just noget jeg havde set hos ham før.

”Hør alle sammen,” begyndte hun at råbe til de få der var tilbage på gangen. Jeg så dog ikke om eleverne rettede deres blikke mod dem, men det jeg ikke hørte, var resten af sætningen.

Og da jeg lænede mig frem, så jeg hvorfor. Liam havde hænderne på skabet og kyssede heftigt pigen, mens hun rodede med hans hår. Jeg mærkede hvordan min kæbe ramte gulvet, mens tårerne pressede sig på i mine øjenkrog.

Hvad fanden havde han gang i?

Da Liam trak sig væk, kiggede pigen forelsket ind i hans øjne og lænede sig ind for at kysse ham igen, og dér blev det for meget for mig. Jeg stormede ud af hoveddøren og løb så hurtigt jeg kunne væk fra det hele, indtil jeg selvfølgelig skulle støde ind i en.

”Der kan man bare se. Er din kat død?” Selv om stemmen afslørede personen i sig selv, kiggede jeg forsigtigt op på ham, mens han stod der og smilede. Da han så jeg ikke havde tænkt mig at svare, og prøvede at komme forbi ham, tog han til min forunderen fat i min arm. ”Er du okay?” spurgte han og rystede på hovedet for at få hans krøller til at sidde perfekt.

”Hvorfor spørger du overhovedet? Du er jo fuldkommen ligeglad med hvordan jeg har det,” græd jeg og prøvede at tørre tårerne væk, så jeg kunne se ham ordentligt.

”Det har du ret i.” Han puttede hænderne i jakkelommerne og fjernede alle følelser der skulle gemme sig i hans ansigtsudtryk. ”Hvad fuck har du gang i, sådan bare at løbe ind i mig, McClane?!”

Den gamle Harry var tilbage.

”Hvis du havde nogle følelser, kan du måske se jeg græder?” Jeg hidsede mig op og prøvede igen at gå forbi ham, men han holdt mig endnu en gang tilbage. ”Hvad nu?”

Han gav mig en ubehagelig følelse, da han stirrede ind i mine øjne. ”Du skal ikke sige jeg ikke har følelser, når du ikke kender mig.”

Jeg fjernede hans hånd fra min arm. ”Hellere have fordomme om dig, end at lære dig at kende,” sagde jeg og ventede på hans reaktion.

”Hvis du har det på den måde.” Han tog sine bilnøgler frem, og studerede mig forsigtigt fra top til tå. ”Lad mig køre dig hjem,” sagde han og virkede pludselig … sød.

”Hellere gå.”

Han stirrede på mig, ”det var ikke et spørgsmål.”

Da han havde fået mig over til det jeg troede var hans bil, fik jeg en stor overraskelse.

Foran os stod en rød scooter.

”Det kan du godt glemme.”

Jeg skulle lige til at vende om, da Harry svarede mig. ”Nu gør du som jeg siger.” Jeg gav op, hvorfor ikke bare tage med ham. Hvad kunne der ske?

Han skulle jo kun køre mig hjem.

Og kort efter sad jeg bag på Harrys scooter. ”Hvis du ikke ønsker at falde af, burde du nok holde om mig,” forklarede Harry, efter han havde givet mig hans hjelm på, så han selv kørte uden.

Det var mærkeligt for mig at placere min arme rundt om Harry, men jeg fik det gjort og prøvede at glemme det, da han startede scooteren. Jeg kiggede rundt på skolen, da han kørte ud, og det var der jeg så ham.

Liam, der stod ved hovedindgangen, uden pigen, og stirrede overrasket på mig. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_)

Der kan man bare se hvordan det hele kan ændre sig på grund af en person. :P

Hvad tror I nu der sker :D?

P.S - Til dem der ikke har, må I meget gerne tjekke min nye historie ud. Den hedder Touch My Soul, og I kan finde den under mine movellaer :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...