Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150386Visninger
AA

28. 22 - ”Rart at se dig igen, Payne.”

Liams synsvinkel:

De sidste mange år, havde jeg selvfølgelig ikke brugt tid på at skifte mit telefonnummer. Så lørdag morgen, da min mobil gav lyd – viste det sig at være Clarissa.

Hey Payne, er det stadig her jeg skriver for at kontakte dig xoxo

Jeg kunne aldrig vide mig klog på Clarissa. Enten havde hun helt vilde tanker, eller også var hun bare ude på at være en typisk Clarissa.

Hvad vil du?

Der gik ikke mange sekunder, før jeg igen fik svar.

Skal du noget i dag? Kender ingen i den her dødsyge by

Jeg rystede på hovedet af hende – hun ville være sammen med mig? Det var ikke for sjov vi kaldte hinanden ved efternavn.

Ryder, find dig nogle ægte venner, og lad mig være i fred.

Måske var det ikke meningen det skulle komme så hårdt, men jeg var så træt af at blive drillet af hende. Altid havde jeg været hendes offer – og passede jeg ikke på, kunne jeg nemt blive det igen.

Der er vist en, der nærmest ønsker en offentliggørelse af et hemmeligt forhold?

Stop nu bare, please

Kun hvis du giver mig noget tilbage. Men jeg må smutte, Paynse - ses ik’?

Jaja, Ryder …

Var det ikke for den næste besked, der tikkede ind, havde jeg smadret min telefon ind i væggen. Denne gang var det heldigvis Jackie, der skrev.

Du kan komme over nu, hvis det er.

 

Regnen piskede ned omkring min bil, og gjorde det helt klart for en, at efteråret var ovre os. Jeg sukkede irriteret, da jeg parkerede bilen og nu skulle løbe ind til Jackies hus. Var det ikke for hun åbnede døren og gav mig et sødt smil, havde jeg nok nærmest mistet modet.

”Det er vildt vejr derude,” sagde hun efter at have lukket døren og gav mig et forsigtigt smil.

Jeg nikkede mig enig og hang min halvvåde jakke op på knagen. ”Min far er på Burger Macs, så vi er alene,” forklarede Jackie og forsvandt op på sit værelse.

Hendes bærbar var anbragt på hendes seng med forskellige ting spredt omkring den. ”Hvad har du så tænkt dig at sælge?” spurgte jeg og kiggede på nogle få tasker og ældre trøjer, hun havde smidt på sengen.

Jackie holdt en af taskerne op. ”Nogle gamle ting jeg aldrig bruger,” hun tøvede forsigtigt. ”Jeg ved bare ikke om nogle er interesserede i dem,” tilføjede hun og lagde tasken væk fra sig igen.

Mit blik farede rundt på hendes værelse, men fandt ikke andet i værdi end hendes computer. ”Hvad med smykker, er de ikke ret meget i værdi?” spurgte jeg, uden rigtigt at vide, hvad jeg snakkede om.

Hun nikkede, ”de eneste smykker jeg har, er min mor.” Hun satte sig opgivende på sengen, og lagde sit hoved i sine hænder. ”Måske skulle jeg bare opgive det,” udbrød hun med en trist stemme.

Hurtigt satte jeg mig ved siden af hende, og fjernede hænderne fra hendes ansigt, så vi kiggede hinanden i øjnene. ”Du skal ikke allerede give op – vi skal nok finde noget, der ikke har den store betydning for dig som vi kan sælge,” lovede jeg og kyssede hende blidt på panden.

Og straks derefter lyste hun op og løb hen til hendes store klædeskab. ”Jeg har en idé nu!”

Aftenen var kommet os i møde, da Jackie trykkede send for sidste gang. I alt 37 ting var sat til salg, og nu håbede vi på det bedste. Mit blik studerede endnu engang den blå billedramme på Jackies natbord. Selv om jeg næsten var sikker på det var hendes mor, tvang lysten mig til at spørge. ”Er det her din mor?” røg det ud af mig, og jeg så straks Jackies blik falme, da hun tog billedet i hænderne.

Hun nikkede grådkvalt ned på det og en tårer fandt frem til hendes øjenkrog, og fortsatte ned ad hendes kind. ”Jeg savner hende sådan, hun var der altid for mig,” mumlede hun og satte billedet fra sig, og stirrede med sørgmodige øjne ud på det, der engang var mit gamle hus.

Hun rystede på hovedet, da hun kiggede på mig. ”Hvad med dig, Liam – savner du noget?” spurgte hun, og tog forsigtigt min hånd.

Forskræmt kiggede jeg væk fra hende og over mod det hus jeg havde opvokset i. ”Det var så fredeligt derovre. Jeg kunne være hvem jeg ville,” forklarede jeg, og huskede min barndom. Der var slet ikke det samme pres, som det mine forældre forventede af mig i dag.

God uddannelse, et godt tjenende job, og så en sød kone og børn.

De havde ingen anelse om, hvad jeg brugte min fritid på …

 

”Hvem vil du da gerne være?”

Jeg trak på skulderene, ”jeg ville ønske jeg ikke behøvede gemme mig bag en facade og kunne invitere dem jeg ønskede med hjem.”

Jackie kiggede forundret, men nysgerrig på mig, ”nu du siger det, har jeg ikke været hjemme hos dig endnu,” mumlede hun.

”Det kommer du desværre heller ikke til, lige foreløbig,” sagde jeg og gav hende et kort smil, hun tydeligvis ikke forstod.

”Hvorfor ikke?”

Hun hidsede mig en smule op, ”det kan bare ikke lade sig gøre, okay?” røg det ud af mig lidt hårde end det skulle, og hendes smil forsvandt pludselig fra hendes læber. Havde jeg skræmt hende?

Hun kiggede væk, da en lyd fra hendes computer fyldte stilheden der var opstået imellem os.

Da jeg sagde hendes navn, reagerede hun ikke, men havde kun sin koncentration på computerens oplysende skærm.

Jeg nærmede mig hende forsigtigt og så at en kommentar var kommet på en af hendes ting. Hun havde allerede en køber. Og da jeg over hendes skulder så Jackie få personens adresse, havde hun allerede tjent sine først 200 kr.

Så var der bare 2500,- tilbage.

Jackie tøvede stille, inden hun vendte sig om og kiggede mig ind i øjnene. ”Fortæl mig noget om dig selv, jeg ikke ved,” bad hun og rejste sig ikke fra stolen.

Mit blik flakkede – hvad skulle jeg dog fortælle hende? ”Jeg aner ikke hvordan man laver mad,” røg det ud af mig som det første der kæmpede sig frem til mine tanker.

Jackie nikkede, og var helt klart stadig ramt af mine hårde ord før. ”Det har jeg efterhånden lært, efter min mors død,” forklarede hun og gav mig et forsigtigt smil.

 

Klokken havde nærmet sig 9, da jeg parkerede bilen i indkørslen. Lyset brændte i stuen og køkkenet, hvilket ville sige min far havde bedt Vera om noget sen aftensmad. Som altid var min mor henne ved døren med det samme, men denne gang med en overraskende besked.

”Der sidder en pige i stuen, der har ventet på dig. Hun siger I har matematikprojekt I skal arbejde på,” sagde hun og gav mig et smil.

Matematikprojekt? Hvad var jeg lige gået glip af her?

Men da jeg gik ind i stuen, gav det hele mening for mig. For dér i lænestolen sad hun og stirrede lumsk på mig, sikkert med en masse planer planlagt.

”Rart at se dig igen, Payne.”

 


{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_)

Åh åh! Hvad tror I det sidste handlede om, nogle bud? :Ds

Og glædeligt 2013! Jeg er lige nu i gang med at skrive på min nye historie der kommer ud senere. Den er med 1D men med Zayn som hovedperson. Er I interesserede i at se coveret? :D

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...