Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150914Visninger
AA

22. 17 - "Du kan ikke blive ved med at løbe fra dine problemer."

Liams synsvinkel:

Beskeden der mandag morgen vækkede mig kl. 6:13 var fra Harry. Du har glemt din taske hos mig. Eftersom Harry ønskede vi alle fem skulle tilbringe noget tid hos ham i går, havde jeg på vejen hjem glemt min taske.

Ikke overraskende, da jeg siden fredag ikke rigtigt havde tænkt over noget.

Andet end Jackie selvfølgelig.

Jeg manglede stadig svaret på, hvorfor hun var løbet væk fra mig. Havde jeg forstået hele situationen forkert. Kunne hun overhovedet ikke lide mig? I hvert fald ville jeg finde ud af det i dag.

Bare ikke i skolen. Og derfor besvarede jeg Harrys sms således: Bare lad den være.

Selv om Harrys svar ikke indeholdt en eneste smiley, vidste jeg, at han kunne lide hvad han havde læst. Når jeg ikke gad at have min taske, betød det tit at jeg pjækkede.

Hvilket jeg også havde tænkt mig at gøre. Nok bare ikke for den årsag han havde håbet. For i dag skulle jeg besøge et helt bestemt hus. Jackies.

Regnen dryppede på min jakke, da jeg efter at have parkeret, præcis klokken 10, gik op mod Jackies hoveddør. Jeg mærkede klumpen i min hals, da jeg trykkede på dørklokken. Da jeg vidste at Burger Macs først åbnede kl. 13, regnede jeg med at personen jeg var kommet for, var hjemme.

Og da Jackies far åbnede døren, viste det sig, at jeg havde ret.

”Goddag Mr. McClane,” hilste jeg, dog uden at give ham hånden.

Han kiggede forundret på min våde skikkelse. ”Goddag Mr. Payne.” Alle kendte stort set hinanden her i Hyver Hill. ”Burde du egentlig ikke være i skole?” spurgte han og løftede øjenbrynet. Han havde i den grad ikke tænkt sig at invitere mig indenfor.

Jeg trak på skuldrene, ”jeg burde være i skole jo. Men jeg måtte komme,” forklarede jeg og kiggede ned på verandaen.

Jeg håbede at Mr. McClane forstod, ”du kommer på grund af Jackie ikke?” Han behøvede nærmest ikke spørge om det, han havde for længst gennemskuet mig.

Langsomt nikkede jeg. ”Jeg ville bare høre om hun var okay,” sagde jeg.

”Hun er blevet ret stille her i weekenden, har du gjort noget?” spurgte han og hævede stemmen.

”Nej, jeg ville aldrig gøre hende noget, der med vilje ville gøre hende ked af det.

Han nikkede, ”hvorfor kommer du så, Liam?”

”Faktisk ville jeg høre om du kunne fortælle mig, hvad der gør hende glad.”

Mr. McClane puttede hænderne i lommen. ”Hvis du vil gøre hende glad, så skal du tage hende med til Felicias grav.” Jackies døde mor. Var det hvad der gjorde Jackie glad? Mr. McClane tog ordet igen. ”Ved du hvad, Liam. Jeg stoler på dig. Du er den første der har givet Jackie et smil på læben siden Felicias død.” Han ledte efter sine bilnøgler i lommen, og rakte dem til mig. ”Du er jo en af Burger Macs fineste kunder, men hvis du bare giver den en enkel ridse, slår jeg dig ihjel, okay?” spurgte han og jeg nikkede forstående, overrasket, men forstående. ”Holder du i denne her efter skole ved parkeringspladsen, skal jeg nok love dig, at Jackie kommer hen til dig. Bare lov mig, ikke at såre hende.” Og med det lukkede han døren og havde nu efterladt mig med et par bilnøgler til hans egen bil.

Og først der gik det op for mig, hvad han lige havde sagt. Jeg var den første der havde givet Jackie et smil på læben, siden hendes mors død. Og med de ord, begav jeg ud på noget af en opgave – at skulle hente Jackie.

Derfor befandt jeg mig kl. 15:30 ved skolens parkeringsplads. Der gik ikke lang tid før jeg kunne skimme Jackie i skæret fra lygtepælene. Og selv om det var mørkt, lagde hun heldigvis mærke til den røde varevogn.

Jeg prøvede at være så stille som muligt, da hun åbnede døren, uden heldigvis at kigge på mig. ”Hvor er jeg glad for, at du ville hente mig i det her møgvejr,” sagde hun og hentyd til regnen. Og først, da hun havde klikket selen i, så hun hvem der faktisk sad ved siden af hende. ”Liam?! Hvad fanden laver du i min fars bil?” spurgte hun forfærdet og var næsten lige ved at stige ud af bilen.

”Lang historie. Men for at gøre den kort, så bare stol på mig, og lad mig køre dig et sted hen.”

”Kør mig hjem,” sagde hun med det samme, uden nogen chance for diskussion i hendes stemme.

Forbløffet kiggede jeg på hende. ”Men jeg ville jo bare …”

”-kør mig hjem, ellers går jeg selv.”

Opgivende startede jeg bilen. ”Du må jo ikke blive syg,” sagde jeg og kørte ned ad den lange vej.

Med hele min plan der var gået i vasken, parkerede jeg bilen foran hendes hus, hvor hun hurtigt steg ud og gik mod huset. Med en sidste chance, steg jeg selv ud i den hårde regn og kaldte på hende. ”Du kan ikke blive ved med at løbe fra dine problemer,” råbte jeg og så hvordan hun bremsede op i regnen, der allerede havde gjort os begge gennemblødte. ”Måske skulle du prøve at tage en chance nogen gange,” råbte jeg igen, og denne gang vendte hun sig om, med omkring syv meter til mig.

”Hvad vil du have jeg skal gøre? Jeg bliver drillet af Louis, nedgjort af Harry, hvordan tror du det er at være mig?” spurgte hun, kun højt nok til at jeg kunne høre det sidste.

”Har du prøvet at se på mit liv, her på det sidste? Jeg har i flere dage nu, prøvet at holde følelsen for en sød pige væk, men til sidst har jeg simpelthen ikke kunne holde til det mere. Jeg opgav mit omdømme for hende, og nu gider hun mig slet ikke.” Og med det opgav jeg det hele og vendte mig om, for at gå ind i bilen igen. Med idét jeg skulle til at åbne bildøren, hørte jeg skridt bag mig.

Jackie vendte mig forsigtigt om, og kiggede mig i omkring 2 sekunder undskyldende ind i øjnene, inden hun blidt kyssede mine læber. Jeg tog mine hænder om hendes hofter og kyssede hende igen og mærkede nærmest ikke regnen imens. Heller ikke, da hun trak sig væk og kiggede på mig. ”Jeg håber virkelig at jeg var den pige du snakkede om, for ellers er det her godt nok akavet.” Hun sagde det med et forsigtigt smil, der var typisk hende. Så uden at sige svare hende, kyssede jeg hende igen som svar. Jeg mærkede alt det hun have været igennem, da jeg forsigtigt pressede mine læber mod hendes igen, og pressede hende tættere ind mod mig.

Men da hun trak sig væk for anden gang, var det ikke for at sige mere. Hun gav mig blot et forsigtigt smil og løb så ind til huset, uden at give mig ét enkelt blik. Men alligevel vidste jeg, at det ikke var afslutningen på noget.

Det var starten på det mest kompliceret jeg nok kom igennem i mit liv.

Var jeg virkelig klar til at opgive hele mit omdømme og mine venner for Jackie? Var det virkelig den pris jeg skulle betale for kærlighed?

Og hvis jeg så gjorde, hvad ville jeg – og hvis ikke Jackie – så komme ud for?

Det hele var en situation jeg aldrig havde set mig selv stå i. Og slet ikke med Burger Macs ejers datter. Jackie Felicia McClane, var nok den sidste person jeg nogle uger tilbage havde troet jeg ville ende sammen med.

Men som jeg fortalte Jackie – nogle gange bliver man nødt til at tage chancer. Chancer jeg i den grad havde taget, og nu ikke vidste hvor ville føre mig hen.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_]

Jaaaaaa, hvad siger I så? Endelig kyssede de, uden at nogle løb ulykkeligt væk.

Men selv om de nu har kysset, tror I så de ender sammen, eller tør Liam ikke tage chancen?

Og hvad tror I der sker når Harry evt. ser dem sammen?

Og hvem kan I bedst lide indtil videre? Jiam eller Hackie? :P

(kunne ikke finde på bedre navne, haha)

IGEN, tusind tak fordi I følger med - der kommer mere hurtigst muligt xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...