Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

724Likes
1055Kommentarer
144670Visninger
AA

18. 13 - ”Så hold da kæft, Louis.”

Liams synsvinkel;

Som alle de andre morgener, var det Vera der vækkede mig. Præcis kl. 7 bankede hun på min dør, inden hun gik ind for at trække mit gardin op. ”Godmorgen Mr. Payne, det er en smuk dag i dag.” Hendes blik kiggede i få sekunder hen over græsplænen, der sikkert var fyldt med brune blade. Det havde den i hvert fald været sidst jeg kiggede. Vera undveg som altid at kigge på mig, ”skal jeg begynde på din morgenmad?”

Jeg satte mig op i sengen, ”det må du meget gerne,” bad jeg om, og så hvordan hun hurtigt var ude af værelset. Jeg overvandt min trang til søvn, og mærkede straks kulden omfavne min krop som en forbandelse, da jeg gik ud mod badeværelset. Men før jeg nåede derhen, vibrerede min mobil. Af ren nysgerrighed tog jeg den op, og så en besked fra Louis the King (han havde selv valgt navnet.) Beskeden var tydelig: Harry ville mødes med os alle. Først da jeg kiggede på dagens dato, gik det op for mig, hvorfor.

Årsdagen.

Ikke hvilken som helst årsdag. I dag var det et år siden Hyver Hill mistede George Taylor. Et kommende tennistalent. Den dreng, der til sidst havde irriteret Harry så meget, at han var gået over stregen.

Jeg lagde mobilen væk, og tog en dyb, dyb indånding.

Tyve minutter efter sad jeg over for Vera ved spisebordet. Min tallerken med bacon og spejlæg var næsten tømt, da jeg pænt sagt skovlede maden i mig. Imens studerede jeg nøje hvordan Vera løste sin morgenlige kryds og tværs i avisen. Blyanten kradsede ned i papiret for hvert ord hendes hjerne regnede ud. Fra kondolere til The→Beatles til: ”a-n-g-s-t-f-u-l-d,” stavede hun sig frem til som kunne hun læse mine tanker. Angstfuld var lige sådan jeg havde det. Min angst for dagens forløb skræmte mig. Hvad kunne der mon ske? Eftersom Chase stadig ikke havde vist sig på skolen, havde vi ikke ham at frygte. Selv om han kunne have fortalt enten Aria eller Christopher alt. Hvilket havde været dumt, siden Harry havde givet ham ordre om at tie stille.

”Mr. Payne, du må hellere se at komme af sted, ellers kommer du for sent.” Vera talte forsigtigt til mig, eftersom hun ikke ønskede at bestemme over mig.

Jeg nikkede, selv om hun stadig ikke så på mig. ”Tak for morgenmad,” sagde jeg, da hun ville blive nysgerrig, hvis jeg ikke gjorde. Tallerknen lod jeg stå, og gik så derefter ovenpå. Min mobil havde modtaget to nye beskeder, mens jeg havde spist.

Vær der til tiden, kom ikke et minut for sent!

Tror du Mrs. Harris har rettet vores rapporter? :)

Det var nemt at se forskellen på de to afsenderen. Harry, der udtrykte et klart budskab om, at jeg skulle være ved rygerskuret til tiden. Og så Jackie, der i en mildere tone spurgte om hvad jeg troede.

Jeg ignorerede Harry, men svarede Jackie: Måske, ved det ikke …

”Mr. Payne, jeg siger det ikke igen, hvis du ikke kører nu kommer du for sent,” råbte Vera nede fra køkkenet. For at undgå oplevelsen af sure Vera, var jeg hurtigt ude af døren og ude ved min bil. Min bil var den eneste i indkørslen, eftersom begge mine forældre for længst var kørt på arbejde. En normal morgen hos Payne familien.

Skolen summede af samtaler om George. Alle var opsat på, at det i dag var et år siden. Måske fordi skolen nærmest havde reklameret for dig hele ugen. Morgensamling var ikke noget skolen holdte så ofte. De seneste gange havde været da George døde, da nogle havde stoppet vandhanen til, og nu i dag.

Ingen lagde mærke til mig, da jeg slentrede over mod rygerskurene. Alle havde travlt med George. Selv vi skulle mødes for at diskutere om George.

George, George, George.

En hånd lagde sig på min skulder, og Louis kom op på siden af mig. ”Problemer kl. 3,” sagde han og jeg kiggede til min højre. Op ad væggen stod Christopher sammen med Aria og kiggede forsigtigt på os. Vidste de noget?

”Bare lad som ingenting,” sagde jeg til Louis, der for langt tid siden havde droppet at kigge mod dem. Hans blik var på Molly, der gik forbi ham. Hun gav ham et ondt blik, og lod ellers hendes blik tvinge sig tilbage på skoleklokken.

7:48 – Louis og jeg havde to minutter til at nå rygerskuerne.

Og et minut og halvtredssekunder senere befandt vi os sammen med de andre. Harry tog straks ordet, ”nogle der har noget vigtigt før jeg begynder?”

”Jeg er sulten,” beklagede Niall sig.

Harry gav ham et irriteret blik, men lod det passere, ”vi skal passe på Christopher og Aria. Vi ved ikke hvad Chase kan have fortalt dem.”

Vi nikkede alle sammen, ”skal jeg opsøge Aria igen?” spurgte Zayn.

”Hvis hun viser udtryk for at vide noget, så gør du, hvad du skal,” sagde Harry, og Zayn smilede. Vi vidste alle, at Zayn ville opfatte en enkel bevægelse som at hun vidste noget.

Harry kiggede over mod mig. ”Og Liam, spørg Jackie ind til noget, så siger du, at du var sammen med mig den aften. Forstået?” Harry talte klart, så der var intet ikke at forstå.

”Okay,” svarede jeg ud i luften, og så ud af øjenkrogen Jackie komme gående op ad skolegården. Hun var iført en sort T-shirt med en blålig cardigan udenpå, samt et par sorte bukser. Velklædt til dagens anledning. Havde hun egentlig nogen sinde snakket med George? Ikke hvad jeg vidste. Men nu jeg tænkte over det, vidste jeg faktisk heller ikke så meget om Jackie. Hun var 17, boede alene med sin far, arbejdede på Burger Mac’s og det var stort set det. Hvordan kunne jeg vide så lidt om hende, når jeg havde brugt de sidste par dage med hende?

Et spørgsmål jeg gerne ville have besvaret.

”Vi ses senere,” hørte jeg Harry sige, og drengene var straks væk fra rygerskuret. Altså alle undtagen Niall, der stod og kiggede på mig.

Han løftede det ene øjenbryn og studerede mit ansigt, ”hvorfor hænger du ud med McClane? Jeg ved der er mere i det, end et historieprojekt, Liam.”

Jeg kiggede overraskende på ham, ”hvad mener du?”

”Du ved godt, hvad jeg mener. Kan du lide hende?”

Nu var det min tur til at løfte et øjenbryn, ”om jeg kan lide Jackie?”

Niall rystede på hovedet, ”det er jo det jeg står og siger.”

Jeg kiggede rundt, men Jackie var forsvundet for længst. ”Jeg ved det ikke, mand.” Jeg talte sandt. Jackie var sød – endnu en ting jeg kunne putte på min Ting-jeg-kender-om-Jackie-liste – men var det nok? En sød pige kunne stadig være belastende. Hvilket Jackie ikke var.

Niall nikkede, ”du burde nok finde ud af det. Hun virker ret glad for dig,” sagde han og tog solbrillerne op i håret. Han ville nu sige noget vigtigt. ”Tro mig, Liam. Du hænger ikke ud med en pige for de samme grunde som Louis.” Med det samme var solbrillerne nede for øjnene igen, og han var forsvundet. Lamslået stod jeg tilbage og overvejede hvad jeg skulle gøre. Måske kunne jeg lide Jackie? Måske var jeg bare for bange til at indse det.

Spørgsmålene gentog sig i mine tanker, selv imens rektor Phillips snakkede om George og alle de gode gerninger han havde gjort for skolen. ”George Taylor var en dreng, der gavnede alle her på skolen. Han var altid klar til at give en hånd.” Det var utroligt hvordan alle fik en ih så fin tale om sig, når de ikke var her mere. Selv Harry ville blive beskrevet som en engel sendt fra Gud.

I flokken af mennesker fandt jeg Jackie siddende på første række, og hvis jeg ikke var helt væk, fældede hun en lille tåre. Måske havde hun faktisk kendt George? Måske var det en ting jeg skulle prøve at finde ud af. Min liste kunne godt trænge til at blive en smule mere detaljeret.

Da ceremonien var færdig, lagde Louis en hånd på min skulder. ”Det var da nok en fin ceremoni de fik lavet hva’,” sagde han og stod tæt op af mig, mens skolens elever prøvede at komme ud. Der gik ikke lang tid, før Jackie var en af de elever, der prøvede at komme forbi os. ”Det ser ud til lille blondie har grædt,” sagde Louis provokerende, mens han prikkede til hende.

Jackie så slet ikke ud til at tænke over det. Hun kiggede ikke engang på os, som hun ville have gjort stort set alle andre dage. Alligevel hørte vi hende begge sige ”skrid, Louis,” hvor hun derefter hurtigt var væk.

Louis rystede på hånden som om han havde brændt sig, ”hun er lidt skarp i dag, hva’” grinede han og troede jeg ville grine med.

Men uden rigtigt at have kontrol over mig selv, skete der noget yderst sjældent. Jeg sagde ham i mod: ”Så hold da kæft, Louis.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_]

Det var så et længere kapitel fra min side! Håber I kunne lide at få et indblik i Liams liv derhjemme sammen med Vera!

Plus, så har jeg i dag prøver noget nyt! Jeg har lavet en tumblr til min bruger her, for at lægge billeder ud af personerne fra mine historier! Og indtil videre, er det kun denne jeg har lavet til. I kan finde linket i resumeet, og så vil jeg da også lige linke det som en kommentar xx

Tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...