Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

725Likes
1056Kommentarer
147977Visninger
AA

15. 11 - ”Jeg laver gas, bag facaden er du sku rimelig charmerende."

Jackies synsvinkel;

Det var en akavet stemning mellem Liam og jeg, da vi sad og skrev på vores rapport i den sidste historietime inden fremlæggelserne. ”Har du afsnittet om Martin Luther Kings tale?” spurgte Liam og kiggede op på mig fra hans computer.

Jeg rullede op igennem vores syvsiders rapport og fandt afsnittet med Martin Luther Kings tale I have a dream. ”Hvilket af det skal du bruge?”

”Det der med ’the table of brotherhood,’” sagde han og kiggede ventende på mig.

Jeg fandt det hurtigt, ”I have a dream that one day the sons of men who were slaves and the sons of men who were slaveowners wills it down together at the table of brotherhood,” læste jeg op og så Liam følge med på tasterne som jeg læste det op.

Han trykkede enter og nikkede, ”tak, det var lige hvad jeg skulle bruge,” sagde han og gav mig en hurtigt smil. Jeg nikkede forståeligt og gik videre med min opgave: at rette de sidste fejl.

Mit blik blev tvunget mod lyden, da jeg hørte et højlydt grin. ”Stop nu,” fnes Molly og kiggede drømmende på Louis. Efter hvad Liam havde fortalt mig i går, havde jeg intet tilovers for Molly mere. Jeg havde troet hun var en meget tænkende pige, men at Louis på ingen tid kunne vinde hendes hjerte, var for meget. Gad vide hvordan hun måtte få det, når fremlæggelsen var ovre.

”Jackie,” gentog Liam irriteret, da jeg endelig vendte mit blik tilbage mod ham. Han så ud til at have sagt mit navn flere gange, uden jeg havde reageret.

”Undskyld,” peb jeg, og kiggede mine udprintede papirer igennem, lige inden klokken ringede. Sidste time var ovre, nu var der kun hjemmearbejde tilbage. Forhåbentlig havde Liam ingen planer for i dag. ”Har du nogle planer i dag?” spurgte jeg hurtigt, inden Louis kom hen for at snakke.

Og som forventet, nåede Liam ikke at svare, før Louis var ovre ved os. ”Hey Blondie, og Liam,” sagde han og kiggede med et afskyeligt blik på mig. I ren irritation, ignorerede jeg ham og begyndte at pakke mine ting ned, mens jeg overhørte deres samtale.

”Hvad siger du til at tage med hjem til mig?” spurgte Louis og trippede forsigtigt.

”Jeg ved ikke helt, Louis,” sagde Liam. Af hans stemme at bedømme ud fra, var det nemt at høre, at han ikke gad Louis i dag.

Jeg hørte Louis klappe Liam på skulderen, ”bare rolig, Molly vil ikke være der,” forsikrede Louis Liam om.

”Det er ikke det, jeg har andre planer,” sagde Liam og jeg håbede af hele mit hjerte af han løj. Please, please, please hav tid til den opgave!

”Nånå, med Blondie?”

”Hun hedder faktisk Jackie,” sagde Liam og lod Louis stå måbende tilbage. Louis og jeg lignede faktisk hinanden lige i sekundet ordene kom ud af Liams mund. Dog var jeg nede på gulvet og samle en blyant op, at de ikke så mit ansigt. Heldigvis for det da.

”Okay, okay, slap af dude,” sagde Louis og gik nogle skridt tilbage. ”Hvad skal du så?” spurgte han for at få et endeligt svar.

”Min mor skal have hjælp med noget havearbejde,” sagde han. Havearbejde? Hvilken have snakkede han lige om? Selv om det var mørkt, da jeg havde sat ham af, var der da ingen planter at se i de få kvadratmeter hans hus havde. Men hvad end han så mente, lod jeg det passerer, for forhåbentlig havde han løjet over for Louis.

Jeg rejste mig op og så Louis traske væk fra Liam, mens han tog fat i Mollys hånd, da han gik forbi hende. Liam vendte sig om og kiggede på mig, ”kør hjem nu. Jeg kører derover om fem minutter,” hviskede han ind i mit øre og gav mig et smil, der hentydede til, at han virkelig gerne ville hjem til mig og lave lektier. Jeg smilede til ham og forlod hurtigt klasseværelset.

 

De fem minutter jeg havde i overskud var jeg i gang med at bruge på at rydde de værste ting op på mit værelse. Det skulle helst ikke ligne en svinestig, når Liam kom. Hvad ville han ikke tro om mig.

Da jeg hørte det ringe på nedenunder, traskede jeg mod trappen, men min far var allerede ved døren.

Åh nej!

”Hej Mr. McClane,” hørte jeg pænt Liam sige. Første gang jeg nok havde hørt ham sige noget så pænt.

Jeg kunne lige forestille min far ligne et spørgsmålstegn i ansigtet. ”Hvad vil du?” spurgte min far. Da han hørte mig på trappetrinnene, kiggede han på mig. ”Kender du denne dreng?” spurgte han og gjorde dørens åbning større, så jeg fik øje på Liam.

Jeg nikkede, ”det er Liam, min historiepartner. Han er stamkunde,” forklarede jeg og min far gav derefter Liam et stort smil.

”En kunde er altid velkommen,” sagde han og lod Liam komme ind. Liam nikkede, da han forlod os tilbage i gangen.

Liam skulle lige til at forlade dørmåtten, da jeg satte en hånd for hans bryst. Han kiggede underligt på mig. ”Sko,” sagde jeg og pegede på hans sneakers han stadig bar på fødderne.

Liams øjne blev store, ”ikke igen vel?” sagde han og gav mig et bedende blik.

”Desværre du, ingen særregler for onde bad boys,” sagde jeg og så Liams ansigt blive et stort spørgsmålstegn.

”Så du siger jeg er en bad boy?” sagde han og kiggede undrende på mig.

”Jeg laver gas, bag facaden er du sku rimelig charmerende,” sagde jeg og smilede til ham.

Han smilede tilbage og troede jeg havde glemt alt om skoene, da han tog et skridt hen mod mig. ”Desværre Liam, du kommer ingen vegne med de sko på,” grinede jeg højlydt denne gang. Liam rystede på hovedet, men valgte til sidst at tage sine sko af. Denne gang slap jeg dog for tjenertjansen, da han selv stillede sine sko ved siden af mine. Endnu et par rene hvide sokker var på hans fødder. ”Følg med,” sagde jeg og gik mod trappen.

Han fulgte efter og vi gik langsomt op af trappen. Men som den klodsmajor jeg til tider var, skulle jeg selvfølgelig snuble over det sidste trin, og mærkede hvordan jeg næsten ramte gulvet; indtil jeg mærkede nogle arme omkring min hofte og jeg igen blev løftet op. Der stod vi. Liam og jeg. Mig og Liam. Helt tæt på hinanden, stod vi og kiggede hinanden ind i øjnene. ”Tak,” fik jeg fremstammet, og tog nu det sidste skridt uden at falde.

Sammen gik vi ind på mit værelse der efter en hurtig oprydning så nogen lunde imødekommende ud. Liam så straks det store vindue ud mod vejen, der i centrum havde hans hus på den anden side. Jeg så straks hvordan hans øjne udtrykte et savn fra gamle dage. Han glemte alt om sig og gik hen mod vinduet, for at kigge på hans hus. Ind igennem husets vindue på anden sal, så han hvordan hans gamle værelse nu var omdekoreret til en systue. Det eneste der var tilbage fra hans tid, var den blålige maling på væggene. ”Savner du det nogen sinde?” prøvede jeg at spørge igen.

Han ignorerede mig fuldstændig og satte sig på min seng, ”jeg gider ikke snakke om det, lad os bare lave historie,” sagde han og jeg nikkede forstående.

Jeg kendte selv til det der med bare at skifte emne. ”Vi skal have øvet vores fremlæggelse,” sagde jeg og han nikkede. Lige nu var der kun fremlæggelsen at fokusere på.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_]

Jeg har ikke lige fået rettet dette kapitel! Smutter til guitar nu, så retter det når jeg kommer tilbage.

Håber I kunne lide det xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...