Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

727Likes
1056Kommentarer
150365Visninger
AA

14. 10 - ”Det er nok mere mig, der skal undskylde, hvis du ikke bryder dig om det her."

Liams synsvinkel;

Jackie standsede hendes bil foran mig og jeg gled hurtigt ind på passagersædet og smækkede med døren. ”Tusind tak,” sagde jeg og kiggede på hende. Hun var iført hendes arbejdstøj og hendes brune hår var sat op i en hestehale.

Hun begyndte at slette Louis’ adresse fra hendes GPS, så hun kunne skrive en ny. ”Hvor bor du?” spurgte hun og gjorde klar til at trykke på tasterne.

Det var der, at det gik op for mig, at hun skulle vide hvor jeg boede, før hun kunne køre mig hjem.

Typisk mig, ikke at tænke det igennem. Tumpe!

”Abbey Road nr. 14,” løj jeg hurtigt og Jackie skrev det efterfølgende ind, uden at spørge ind til det. Jeg følte mig totalt dum at lyve over for hende, men det kunne simpelthen ikke ske, at hun så hvor jeg boede. Når drengene ikke engang havde været hjemme hos mig endnu – og ville komme det – så gik det ikke.

Jackie startede bilen og kørte ud af den lige vej Louis boede på. ”Er det så meget anderledes end dit barndomshjem?” spurgte hun, og kiggede hurtigt på mig med et følsomt blik.

”Øh hvad?” fremstammede jeg og studerede hendes øjne fra siden.

Jackie drejede bilen til højre som GPS’en bad hende om, da vi endelig kom til enden af vejen. ”Jeg mener bare, da du boede i dit gamle kvarter,” forklarede hun og jeg forstod nu hvad hun mente.

”Oh,” sagde jeg forsigtigt, ”det er fint nok,” sagde jeg og kiggede ud af vinduet og så den nye vej forme sig i mørket.

Jackie nikkede, ”jeg så dig her den anden dag, da du kiggede på dit gamle hus, og vi fik øjenkontakt, hvis du kan huske,” sagde hun og smilede forsigtigt.

Jeg huskede godt den aften. Jackie havde set så trist ud igennem vinduet. ”Jeg blev tvunget ud på en omvej,” sagde jeg og hun nikkede forstående, men dog med et blik der sagde at hun ikke troede på mig.

”Hvad lavede du så hos Louis?” spurgte hun nysgerrigt og holdte for rødt, selv om der ingen modkørende trafik var.

Jeg kiggede på hende, og hun kiggede på mig, ”det var ret akavet. Han inviterede Anderson over og ja …” forklarede jeg ærligt og så Jackies ansigt forme sig til en grim grimasse.

Hun så helt overrasket ud, ”Anderson som i Molly?” spurgte hun og løftede sit ene øjenbryn.

Jeg nikkede, ”Molly ja,” sagde jeg og ventede på Jackies reaktion.

Hun kørte videre af vejen, da der blev grønt, og selv om jeg så hendes ansigt fra siden, var det nemt at se hun var overrasket. ”Det havde jeg godt nok aldrig set for mig, må jeg indrømme,” sagde hun.

”Heller ikke mig. Louis har virkelig fået skovlen under hende denne gang.” Jackie nikkede og kiggede hurtigt over på mig, da hun drejede ned ad Baker Street – min rigtige vej.

”Bor du virkelig i det her kvarter?” spurgte hun, da hun kunne se på hendes GPS, at der kun var få kilometer tilbage.

Jeg kiggede på de store huse der var bygget ved siden af hinanden. Det ene store efter det andet med de flotteste forhaver og bagved de smukkeste baghaver. Det med baghaverne var dog kun noget man vidste, hvis man boede i et af de kæmpe huse.

”Narh, bare vent til du er fremme, så ser du,” sagde jeg og spillede med på at jeg virkelig boede i det billige kvarter, hun nu kørte ind i.

Jackie kiggede rundt på det ene grimme hus efter det andet. ”Ja, det kan jeg godt så, det må du undskylde,” sagde hun og udtrykte straks hvor ked af det hun var, over at have troet jeg boede sådan et rigt sted.

”Du skal ikke undskylde, jeg siger bare tusinde tak for turen,” sagde jeg, da hun nåede frem til det hus jeg aldrig i mit liv havde set før. ”Det er nok mere mig, der skal undskylde, hvis du ikke bryder dig om det her,” forklarede jeg og gav hende et hurtigt kys på kinden. Jeg gav hende et stort smil og åbnede døren, for at gå ud. Ind igennem ruden så jeg hende sidde med røde kinder.

”Vi ses i morgen,” råbte jeg, da hun kørte forbi mig og forsvandt ud i mørket, med kun baglygterne at se. Da jeg havde sikret mig hun var væk, tog jeg min hætte over hovedet, og begyndte at gå væk fra huset. Gadelygterne lyste vejen op for mig og jeg fandt hurtigt frem til Baker Street. Uden at kigge mig for, gik jeg over vejen og gik op ad siden med de ulige numre.

Nr. 23

Lysene i køkkenvinduet oplyste blomsterne foran. Jeg kiggede rundt, og gik først ind, da et gammelt ægtepar var gået forbi med deres hund.

Jeg kunne se min far sidde i hans lænestol i stuen og læse dagens avis, da jeg trådte indenfor. ”Hvor er det rart at se dig, skat,” udbrød min mor og kom ud til mig. ”Hvordan har dagen været?” spurgte hun og hang min jakke op på en af de mange knager.

”Fint nok,” sagde jeg og gik forbi hende for at komme op på 2. salen.

”Jeg har noget lasagne jeg kan varme, hvis du er sulten,” sagde hun efter mig.

Jeg ignorerede hende og gik ind på mit værelse og smed min taske på gulvet. Fortvivlet lagde jeg mig på sengen som Cathrine havde redt tidligere, og kiggede ud i mit store værelse. Min guitar hang på væggen ved siden af de syv andre, mit skrivebord var også blevet ryddet og døren til mit badeværelse stod åben.

Selv om uret kun viste halv otte, var simpelthen allerede så træt, at jeg gik ud på mit eget badeværelse. Hurtigt plaskede jeg koldt vand i mit ansigt og børstede mine tænder.

Nogle få minutter efter, da jeg lå i min seng og læste en af de mange bøger min mor havde investeret, bankede det på min dør. ”Jeg varmede altså lasagnen alligevel,” sagde min mor og gav mig et sødt smil. Jeg nikkede taknemmeligt, da hun stillede tallerken oven på min dyne.

”Tak mor,” sagde jeg og tog straks en bid. Jeg var nu faktisk ret sulten.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Jeg er 100% på at I ikke havde set det her komme :D

Men når I nu har læst det, hvad tænker I så om Liams secret life?

Tror han bliver afsløret, og hvad tror I der kommer til at ske mellem ham og Jackie? :D

Hører gerne jeres bud, måske er I med til at give mig nogle idéer ;)

Tak fordi I læser!! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...